Feedback hyppig og konstruktiv feedback identificerer styrker og svagheder og motiverer til fortsat læring

Relaterede dokumenter
Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Teknologiforståelse og VEU: digital-didaktisk dømmekraft. Bent B. Andresen DPU, Aarhus Universitet,

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

Når lærerne udvikler kvaliteten indefra

Rammer for delprojekter i edidaktik

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

UNDERVISNING OG LÆRING

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Vejledning i hvordan en digital test formidles til eleverne som en opgave i ElevPlan

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

UNDERVISNING OG LÆRING

Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

Delprojekt i edidaktik

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

It og didaktik. - eller didaktik og it? edidaktik.dk. Niels Jakob Pasgaard

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog

Egaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb

SOSU-STV Dagens program:

Lad os lære af udlandet

Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Direktørens resultatlønskontrakt 2013 bestyrelsens vurdering

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Pædagogisk diplomuddannelse

Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole

Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

MaxiMat det digitale matematiksystem

E-læring og samarbejde over nettet

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Aftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

SKOLEN Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

Politikkontrol Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne. 9. september 2017

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015

Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering

Kalaallit Nunaanni Inuussutissarsiutinut Sammiveqartumik Ilinniartitsisussatut Ilinniartitaaneq. Grønlands Erhvervspædagogiske Læreruddannelse

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

E-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

HANDLINGSPLAN: EVU Jens Juulsgaard Larsen Periode: 2016

Peter Dallmann, Sct. Knuds Gymnasium, 2h Ma, matematik, B. Underviser, skole, klasse/ kursus, fag, niveau. 4 moduler a 100 min. Forløbets varighed

DELTAGERE I DE ERHVERVS- RETTEDE UDDANNELSER

Underviseres digitale kompetencer FLUID 14. maj

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Center for Skole og læring, Efter- og videreuddannelsen. Evalueringskatalog. Evaluering af kompetenceudviklingsforløb

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Kompetenceudviklingsstrategi

Fagbilag Omsorg og Sundhed

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016

Fortællinger og genrer

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Elevdesign af software som læringsredskab.

Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter

KOMPETENCELØFT IBG Certificering IBG Kurser og Workshops IBG Update

KOMPETENCELØFT. IBG Certificering IBG Kurser og Workshops IBG Update. udbydes i samarbejde med:

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME

Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse

Strategi Blended Learning i KomU

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Virksomhedsforløb for faglærer?

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Principper for talentudvikling af studerende

Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009

Idé-katalog Diplommoduler på 10 ECTS point til opkvalificering af lærerne på erhvervsskolerne

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Transkript:

Det Nationale Videncenter for e-læring Certificering af e-læringsforløb Koncepter Certificering af e-læringsforløb har til formål at gøre det gennemskueligt for potentielle deltagere, hvad de melder sig til. Dette sikres ved en konsistent og velfunderet begrundelse for de didaktiske valg, der er foretaget ved tilrettelæggelse af forløbet/kurset. Mange uddannelsesinstitutioner udbyder e-læringsforløb 1 på voksen- og efteruddannelsesområdet. Udvalgte af disse vil typisk blive certificeret enkeltvis for at opnå erfaring med certificeringsordningen og vurdere, om der er et perspektiv for institutionen i at opnå en samlet certificering af hele institutionens udbud. Hvis institutionen ønsker alle sine e-læringsforløb certificeret, kan institutionen blive konceptcertificeret. Dette notat beskriver proceduren for at opnå en sådan konceptcertificering. Hvad er et koncept Et koncept for e-læringsudbud forstås i Certificering af e-læringsforløb som en beskrivelse af, hvordan institutionens overordnede pædagogiske principper 2 udmøntes ved inddragelse af e-læring. Eksempel på overordnede pædagogiske principper baseret på FAIR-principperne 3 : FAIR-principper: Feedback hyppig og konstruktiv feedback identificerer styrker og svagheder og motiverer til fortsat læring Aktivitet aktiv deltagelse i undervisningen og tilrettelagte læringsaktiviteter udenfor undervisningen sikrer dybdelæring Individualisering muliggør varierede læringsforløb hvad angår indhold og metode for den enkelte elev Relevans tydeliggør sammenhænge mellem uddannelsens mål og dens praksisrettethed og mellem uddannelsens forskellige delelementer. 1 e-læring defineres som læring, der er helt eller delvist digitalt medieret, og omfatter således både ren onlineundervisning og blended learning 2 Kaldes også pædagogisk platform eller pædagogisk strategi. 3 Jennifer M. Laidlaw og Ronald M. Harden Version Dato Opdateret af Opdatering omhandler 1.0 21. marts 2019 MLL 1. version

Et koncept for e-læringsudbud vil fastlægge, hvordan sådanne overordnede pædagogiske principper udmøntes i forbindelse med e-læringsforløb. Det kan fx dreje sig om hvordan mulighederne i e-læring udnyttes til at styrke feedback og opfølgning (F), læringsformer med aktive elever (A), differentierede forløb (I) og inddragelse af praksis (R). Certificeringsordningen anerkender konceptet som en præmis for tilrettelæggelse af institutionens e- læringsudbud. Konceptcertificering For at opnå konceptcertificering skal en institution opfylde følgende krav: 1. Institutionen skal havde et dokumenteret koncept for institutionens e-læringsudbud 2. e-læringsudbuddet under konceptet skal mindst omfatte 10 e-læringsforløb 3. Alle e-læringsforløb, der er omfattet af konceptcertificeringen, skal være registreret hos evidencenter 4. Der skal på institutionen være implementeret et kvalitetssikringssystem, der sikrer at alle e- læringsforløb under konceptet opfylder certificeringskravene 5. Institutionen skal råde over mindst en pædagogisk it-vejleder med it-didaktiske og pædagogiske kompetencer og en pædagogisk diplomuddannelse eller tilsvarende samt et vejlederkursus 6. Institutionen skal deltage i centralt netværk af certificerede institutioner (ca. 1 møde årligt) Kvalitetssikringssystem Certificering af e-læringsforløb er en kvalitetssikringsmetode, der retter sig mod planlægning af forløbene. Institutionernes kvalitetssikringssystemer for undervisning retter sig oftest udelukkende mod selve gennemførelsen og opfølgningen af undervisningen, men sjældent mod den didaktiske forberedelse. Certificeringen kan dermed indgå som en første fase i institutionens samlede kvalitetssikringssystem før de eksisterende faser og giver dermed underviserne mulighed for at indgå i en dialog om og opnå feedback på deres didaktiske overvejelser ved tilrettelæggelse af e-læringsforløb. Ligesom institutionen har beskrevet kvalitetssikringsprocesser vedr. gennemførelse og opfølgning af undervisningen, skal institutionen i forbindelse med en konceptcertificering også beskrive, hvordan det sikres, at alle e-læringsforløb er planlagt didaktisk og pædagogisk velbegrundet og konsistent. Sammenhængen i et kvalitetssikringssystem bestående af de 3 faser: planlægning, gennemførelse og opfølgning er vist herunder: @ventures/evidencenter, Kompetence- og videncenter for e-læring Side 2 af 5

For at opnå konceptcertificering skal de didaktiske overvejelser være beskrevet for alle e-læringsforløb, der er omfattet af konceptet. Beskrivelsen skal foretages i forhold til certificeringsordningens områder, kriterier og indikatorer og skal foreligge tilgængeligt 4, ligesom selve kurset, hvortil beskrivelsen hører, skal være tilgængeligt for certifikatoren på forespørgsel. Konceptcertificering betyder ikke fastlåsning af forløb i rigide beskrivelser. Kvalitetssikringssystemet skal sikre, at der kan ske tilpasninger, ændringer og fornyelse af e-læringsforløbene i kvalitetsprocessen. Ligesom det skal være muligt for undervisere, der overtager et certificeret forløb at foretage justeringer. Dynamikken i kvalitetssikringsprocessen er vist herunder, hvor det fremgår, at de erkendelser, der opnås i hver fase fungerer som input til næste fase med henblik på inspiration til evt. justeringer eller egentlige ændringer. 4 Beskrivelsen skal foreligge dokumenteret og velstruktureret enten skriftligt (fx i undervisningsbeskrivelse, LUP, lærervejledning eller lign.) eller mundtligt (fx video eller lyd) i hensigtsmæssig og anvendelig form for certifikator. @ventures/evidencenter, Kompetence- og videncenter for e-læring Side 3 af 5

Det skal imidlertid altid kunne begrundes, hvis der i praksis er afvigelser fra beskrivelsen af et certificeret e- læringsforløb. Og disse begrundelser skal opfylde certificeringskravene ligesom det oprindelige certificerede forløb. Kvalitetssikringssystemet skal således sikre, at afvigelser fra det certificerede koncept er bevidste afvigelser, der er kendte af institutionen. Hvordan kvalitetssikringssystemet sikrer dette er op til den enkelte institution, men det kan fx være i form af dokumentation i en logbog, tilføjelser til eller versionering af certificeringsdokumentationen eller lign. Certificeringsdokumentationen skal ajourføres mindst en gang årligt, så den afspejler gældende forløb. Det er afgørende, at afvigelserne er bevidste og kendte, idet certificeringen er forløbs-deltagerens garanti for, at der foreligger en velfunderet og konsistent didaktisk planlægning af det e-læringsforløb, som deltageren har meldt sig til. Derfor skal deltageren så vidt muligt også orienteres om relevante afvigelser fra det certificerede e-læringsforløb. It-pædagogisk vejleder For at sikre, at en institution, der er konceptcertificeret kan håndtere certificeringsprocessen internt, skal institutionen råde over mindst en it-pædagogisk vejleder, der har følgende kompetencer: Teoretisk og praktisk viden om e-læring og dens muligheder i undervisning og læring Kan begrunde didaktiske og pædagogiske overvejelser og valg i forbindelse med tilrettelæggelse af e-læring Kan begrunde og inddrage e-læringsværktøjer eller materialer i undervisning og læring Kan anvende digitale teknologier i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Kan formidle problemstillinger om digitale teknologier i en pædagogisk kontekst Kan identificere læringsteoretiske problemstillinger i anvendelse af digitale teknologier Kan indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om udvikling af undervisning og læring baseret på digitale teknologier Kan vejlede kollegaer i anvendelse af digitale teknologier i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Den pædagogiske it-vejleder skal have en pædagogisk diplomuddannelse eller mindst tilsvarende samt et vejlederkursus. De it-didaktiske og pædagogiske kompetencer kan fx være opnået på modulet Mediepædagogik og didaktik på Den Pædagogiske Diplomuddannelse eller Digitale teknologier i erhvervsrettede uddannelser på Den Erhvervspædagogiske Diplomuddannelse eller tilsvarende (fx Uddannelse i digital læring). Vejledningskompetencerne kan fx være opnået på diplommodulet Kollegial vejledning eller andet vejlederkursus dog mindst af et omfang på 2 ETCS. Certificeringsprocedure En institution, der ønsker at blive konceptcertificeret, vil typisk have opnået certificering af et mindre antal e-læringsforløb enkeltvis fx 2-4 forløb før beslutning om egentlig konceptcertificering træffes. @ventures/evidencenter, Kompetence- og videncenter for e-læring Side 4 af 5

Når institutionen ønsker at indlede en konceptcertificering, vil der mellem institutionen og evidencenter blive aftalt en proces, hvor der fortløbende af evidencenter certificeres 10 forløb (incl. de der evt. allerede er certificeret) efterhånden, som de er klar. Når disse forløb er certificeret og de øvrige krav til konceptcertificering er opfyldt vil institutionen blive konceptcertificeret, og institutionen kan herefter påhæfte certifikatet på disse 10 samt institutionens øvrige e-læringsforløb, som overholder certificeringskravene jf institutionens kvalitetssikringsprocedure. For hver yderligere 10 forløb under konceptcertificeringen ud over de første 10, der opfylder certificeringskravene, vil der (af evidencenter) blive udtrukket et forløb tilfældigt, som umiddelbart skal kunne opnå certificering. Hvis der i denne proces identificeres forløb, der ikke opfylder certificeringskravene i en grad, der ikke umiddelbart kan korrigeres af institutionen, mistes konceptcertificeringen, hvorefter kun enkelt-forløb, der er specifikt certificeret af evidencenter, kan opretholde certificeringen. Når konceptcertificeringen er opnået, vil denne kunne opretholdes ved, at der årligt første gang et år efter at konceptcertificeringen er opnået udtages (af evidencenter) en stikprøve på 10% dog mindst 10 forløb til certificeringsaudit/gencertificering. Hvis stikprøven overholder certificeringskravene fortsætter institutionens konceptcertificering. Hvis en institution mister konceptceptificeringen, kan denne opnås igen ved at genstarte processen med certificering af de forløb, der ikke er specifikt certificeret af evidencenter. For at opnå ny konceptcertificering skal institutionen opnå certificering af 10%, dog mindst 10 e-læringsforløb, af de e- læringsforløb, der ikke har opretholdt denne gennem specifik certificering af evidencenter. Desuden skal hvert 10 ende tilfældigt (af evidencenter) udtrukne af yderligere forløb opnå certificering inden for et år efter at konceptcertificeringen er mistet. Konceptcertificeringen er afbildet grafisk herunder: @ventures/evidencenter, Kompetence- og videncenter for e-læring Side 5 af 5