Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Fagsekretariatet har på vegne af Kommunalbestyrelsen fået overdraget kompetencen til at føre det dialogbaserede tilsyn. Der er ført uanmeldt tilsyn i 8 kommunale institutioner, 6 selvejende institutioner, 11 private institutioner og 4 landsbyordninger efter 24a. Hertil kommer et udviklingsbesøg i en landsbyordning efter 55. Tilsynet i dagplejen er gennemført som et anmeldt tilsyn, mens én selvejende institution afventer det ordinære tilsynsbesøg, idet der i efteråret 2012 har været gennemført skærpet tilsyn. Tilsynsbesøgene er gennemført af tilsynsførende fra Dagtilbud Børn i hvert enkelt børnehus, således at institutioner med fælles ledelse har haft tilsyn i begge børnehuse og områdeinstitutionen i alle 5 børnehuse. Selve tilsynsbesøget er gennemført af en enkelt tilsynsførende med observationer af det pædagogiske miljø i institutionen og samtaler med det personale, der var til stede i institutionen og så vidt muligt også med forældre. De tilsynsførende har efter behov set og vurderet skriftligt materiale i institutionen som læreplaner, indsatsplaner og referater fra møder. Hovedfokus på tilsynet har været inkluderende pædagogik og læringsmiljøer. Konklusion: Samlet set giver tilsynene indtryk af et dagtilbudsområde med stor mangfoldighed i form af forskellige faglige profiler, forskellige størrelser, kommunale, selvejende og private institutioner samt landsbyordninger. De fleste institutioner har et solidt fagligt niveau i forhold til det daglige arbejde med at omsætte læreplanerne til gode og inkluderende læringsmiljøer. Der er tale om fagligt velkvalificeret personale, der udfører det daglige arbejde med at sikre børnene trivsel og udvikling i overensstemmelse med Dagtilbudsloven og Den Sammenhængende Børnepolitik. Arbejdet med at udvikle en inkluderende praksis er godt i gang. Nogle institutioner er nået langt både i udviklingen af inkluderende pædagogisk praksis og en systematik i arbejdet med inklusion og læreplaner. Andre institutioner har brug for at udvikle den pædagogiske praksis og systematikken i arbejdet med læreplaner og med inklusion. Institutioner, der har fået henstillinger omkring det pædagogiske miljø og læringsmiljøet har også brug for at udvikle systematikken i inklusionsarbejdet. Side 1
En del institutioner har stadig et hængeparti med at udvikle læreplaner, der overholder lovgivningen. Flere institutioner kunne med fordel udvikle deres læreplaner således, at de blev et bedre redskab i det daglige læreplansarbejde i institutionen og gav mulighed for at tydeliggøre overfor forældrene, hvordan man arbejder med mål og indsatser i læreplansarbejdet. Der er generelt i institutionerne en god trivsel og personalet giver udtryk for tilfredshed med arbejdsforhold og ledelse. De fleste forældre har på tilsynet udtrykt stor tilfredshed med deres barns institution. Mange institutioner har fokus på udviklingen af forældresamarbejdet og inddragelse af forældrene i inklusionsarbejdet. Et udviklingspunkt er kommunikationen til forældrene, hvor en del institutioner med fordel kunne forbedre deres kommunikation om pædagogik og læreplaner. Dette hænger igen sammen med udvikling af bedre læreplaner Konceptet: Det eksisterende tilsynskoncept blev godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget i januar 2011. Konceptet for det uanmeldte tilsyn er en videreudvikling af dette koncept og Børne- og Undervisningsudvalget er orienteret om denne videreudvikling i juni 2012. Udviklingen er sket i tæt samarbejde med de decentrale aftaleholdere. Der har i det reviderede koncept indgået et observationsbesøg, hvor institutionernes inklusionspædagoger har besøgt hinandens huse for at foretage observationer af det pædagogiske miljø og inklusionsindsatsen. De har på baggrund af observationsbesøget skrevet en observationsrapport, der har indgået som en del af den tilsynsførendes forberedelse af tilsynet. Der har derfor på det uanmeldte tilsyn været meget fokus på observation af praksis, hvilket afspejler sig i de henstillinger og anbefalinger, der er givet. Det er konsulenternes opfattelse, at det har styrket vurderingen af den faglige kvalitet i det daglige pædagogiske arbejde med at skabe inkluderende læringsmiljøer. Der sættes dermed ekstra fokus på udviklingen af den faglige kvalitet i institutionerne. Rammerne for tilsynet: Der har været en enkelt tilsynsførende fra Dagtilbud Børn på besøg i hvert børnehus. Den tilsynsførende har afsat ca 3 timer til hvert tilsyn. Tilsynet har taget udgangspunkt i det reviderede tilsynskoncept for uanmeldte tilsyn. Heraf fremgår det, hvilke områder, tilsynet vil interessere sig for under tilsynsbesøget. Institutionerne har før tilsynet fået tilsendt et eksemplar af den tilsynsrapport, som den tilsynsførende har skullet udfylde inden tilsynet. Institutionerne har samtidig fra den tilsynsførende fået tilsendt 2-3 fokuspunkter, som den tilsynsførende har ønsket at have særlig fokus på under tilsynsbesøget og har haft mulighed for at kommentere og stille spørgsmål til disse inden tilsynet. Aftaleholderen har fået besked om, i hvilken uge tilsynet forventedes gennemført. På tilsynet har den tilsynsførende taget udgangspunkt i det forhåndenværende personale. Nogle gange har leder og souschef været til stede, andre gange ikke. I enkelte tilfælde har personalet ringet efter lederen i forbindelse med Side 2
tilsynsbesøget. Den tilsynsførende har talt med de ansatte i det omfang, det kunne lade sig gøre under hensyn til den daglige drift. Forældrene har besvaret spørgsmål i det omfang, de har været i institutionen under tilsynsbesøget og at det i øvrigt har kunnet lade sig gøre. Enkelte tilsyn har måttet afbrydes fordi det har været vurderingen at der den pågældende dag har været for stor afstand mellem de vilkår, der har været den pågældende dag og institutionens normale drift til at et tilsyn gav mening i forhold til at vurdere den daglige pædagogiske praksis. I et enkelt tilfælde var der næsten ingen fastansatte på arbejde, i et par tilfælde var der planlagte arrangementer med mange gæster udefra og i et par tilfælde var institutionen næsten tømt for børn på grund af planlagt tur. Disse tilsyn er så blevet gennemført på en anden dag. En enkelt institution har i tilsynsperioden været udsat for skærpet tilsyn og har derfor ikke indgået i selve det uanmeldte tilsyn. Her planlægges uanmeldt tilsyn gennemført i foråret, jævnfør orientering til Børne- og Undervisningsudvalget. Tilsyn i de private institutioner og i landsbyordninger har kun omhandlet økonomi og ledelse i det omfang, disse emner kunne have en betydning for det pædagogiske miljø for børnene. Evaluering af tilsynet: Der har ikke på tilsynsbesøget været indlagt en systematisk evaluering af tilsynene. Evalueringen er foregået som en løs snak i de tilfælde, hvor det har kunnet lade sig gøre. I enkelte tilfælde har fagsekretariatet efter tilsynsbesøget fået en kritisk henvendelse omkring dialogen på tilsynsbesøget fra leder eller souschef i den pågældende institution, men overvejende er der kommet positive tilkendegivelser omkring tilsynsbesøgene. De tilsynsførendes generelle oplevelse har været, at man er blevet taget godt i mod i institutionerne og at der har været en god dialog med ledere og ansatte under tilsynsbesøgene. Der er generelt blevet taget positivt i mod henstillinger og anbefalinger, men i enkelte tilfælde har lederen givet udtryk for uenighed i forhold til en henstilling. Vi er gået ud med et fokus på udvikling, hvilket har betydet, at man nogle steder har oplevet at vi er gået tæt på. Det generelle indtryk hos de tilsynsførende er, at der ikke har været mulighed for at gå i dybden med samtlige emner. Fokus har været den pædagogiske praksis omkring inklusion og læringsmiljøer, hvilket blandt de tilsynsførende er blevet oplevet som meningsfuldt i forhold til at vurdere den faglige kvalitet samt at udbyttet har stået mål med indsatsen. Vi har efter opfordring fra aftaleholderne adviseret om, i hvilken uge tilsynet ville blive gennemført i det enkelte børnehus. Vores vurdering er, at det ikke har betydet noget i forhold til vores mulighed for at vurdere praksis. Henstillinger og anbefalinger: De tilsynsførende har tilsammen givet 33 henstillinger fordelt på 17 institutioner. Henstillinger er et udtryk for forhold, hvor fagsekretariatet stiller krav om en ændring. Side 3
Herudover er der givet 60 anbefalinger. Anbefalinger er udtryk for forhold, hvor fagsekretariatet giver et godt råd til institutionen om at prøve noget nyt af eller gøre tingene anderledes. Handleplan og konsulentstøtte: Institutioner, der har modtaget henstillinger, skal udarbejde en handleplan inden 14 dage for, hvordan de vil udbedre situationen. Handleplanen skal godkendes af fagsekretariatet, og institutionen kan få rådgivning i fagsekretariatet omkring handleplanens udformning. Fagsekretariatet understøtter efterfølgende institutionerne i arbejdet på forskellig vis. Nogle institutioner trækker på fagsekretariatets konsulenter til personalemøder og temadage, i andre institutioner modtager lederen systematisk sparring ifht. hvordan der ledelsesmæssigt kan arbejdes med institutionens udfordringer. Aktuelt yder fagsekretariatet ledelsesmæssig sparring til 8 ledere, heraf én mellemleder og én selvejende leder. Udviklingspunkter fra de enkelte temaer i tilsynet: Ledelse: Med den nye institutionsstruktur har flere en del institutioner fået nye ledelser indenfor det sidste halve år. Det kan være svært at vurdere, hvilken effekt, det har haft på antallet af henstillinger. Det er ledelsens ansvar at sikre overholdelse af lovgivning og udmøntning af den kommunale politik. Det er også ledelsens ansvar at sikre gode pædagogiske læringsmiljøer. En del af de henstillinger, vi har givet skal imidlertid ses i lyset af, at ledelsen i nogle institutioner er forholdsvis ny. Der er givet 3 henstillinger på manglende afholdelse af MUS samtaler og 12 henstillinger på læreplaner. Hertil kommer henstillinger på andre områder, som også er et ledelses ansvar, som feks. det generelle pædagogiske miljø, introduktion af nye medarbejdere og samarbejde med PPR. Personale og kompetenceudvikling: På baggrund af samtaler med personalet på tilsynsbesøgene kan vi konstatere, at personalet langt overvejende giver udtryk for tilfredshed med arbejdsforhold og ledelse. Der er givet 3 henstillinger på baggrund af manglende MUS samtaler. Kerneydelse og læreplaner: På det anmeldte tilsyn 2011 var der meget fokus på læreplaner. Halvdelen af de 24 henstillinger fra 2011 blev givet i forhold til læreplanerne. På det uanmeldte tilsyn i 2012 er der givet 14 henstillinger på læreplanerne. Henstillingerne er givet, hvor læreplanerne ikke lever op til lovgivningens krav. Der er endvidere givet 8 henstillinger på baggrund af det generelle pædagogiske miljø og arbejdet med at omsætte læreplanens mål til gode læringsmiljøer i praksis. På det uanmeldte tilsyn havde de tilsynsførende mulighed for at vurdere sammenhængen mellem læreplaner og læringsmiljøer i institutionerne. Det er et Side 4
udviklingspunkt for området at udarbejde gode læreplaner, der overholder lovgivningen og samtidig fungerer som et godt arbejdsredskab for personalet, der skal omsætte mål og indsatser i læreplanerne til gode læringsmiljøer for børnene og bruge læreplanerne som et redskab til at kommunikere mål og resultater for læreplansarbejdet til forældrene. I praksis fungerer læreplanerne ikke som et aktivt arbejdsredskab i ret mange institutioner. Derfor er der ofte en mindre grad af sammenhæng mellem læreplaner og pædagogisk praksis. Det nye aftalemål for fagområdet i 2013 omhandler netop læreplaner og læringsmiljøer. Der er givet henstillinger til 7 institutioner i forhold til pædagogisk praksis og læreplansarbejde, heraf henstillinger til 3 institutioner direkte på det pædagogiske miljø for børnene i institutionen. I den modsatte ende har tilsynet vist en række institutioner, hvor læreplansarbejdet og det pædagogiske miljø vurderedes helt i top. Forældreindflydelse og forældresamarbejde: Det er meget forskelligt, i hvor høj grad det er lykkedes at inddrage forældrenes synspunkter i det uanmeldte tilsyn. Tilsynene har generelt været henlagt til om morgen og formiddag, hvor der ikke er særligt gode muligheder for at få forældrene i tale og dels har forældrerepræsentanterne ikke været involveret i de uanmeldte tilsyn i samme grad, som de har været involveret i anmeldte tilsyn. Generelt har det derfor været op til personale og ledelse at fortælle om forældresamarbejdet. I en del institutioner ses der et udviklingspunkt omkring kommunikation og formidling til forældrene i forhold til læreplansarbejdet og pædagogiske metoder. Kommunikation med forældrene om pædagogiske mål og tiltag vil bedre kunne udnytte de ressourcer, der ligger i forældregruppen ved at inddrage forældrene mere aktivt som samspilspartnere i institutionens pædagogiske arbejde. Udviklingen af læreplanerne vil give bedre baggrund for at kommunikere pædagogik og læreplansarbejde til forældrene, men også en bedre udnyttelse af de muligheder, det nye intranet på dagtilbudsområdet giver, vil kunne styrke kommunikationen med forældrene. Inklusion: Inklusion har været et fokusområde på tilsynet. De observationsbesøg, som inklusionspædagogerne har foretaget i hinandens institutioner forud for tilsynet, har haft fokus på institutionernes inkluderende praksis. Tilsynet har dermed haft et særligt fokus på inklusion i anledning af, at arbejdet med inklusionsraketten snart er afsluttet. På tilsynet er arbejdet med inklusion blevet vurderet ud fra de pædagogiske læringsmiljøer og ud fra den grad af systematik, institutionen kunne dokumentere. Side 5
Der er givet 7 henstillinger i forhold til det systematiske inklusionsarbejde med indsatsplanerne som omdrejningspunkt. Der er med andre ord et udviklingspotentiale i forhold til at få Handleguiden implementeret i praksis i institutionerne. Arbejdet er i gang alle steder og institutionerne er ved at udvikle den nødvendige systematik i det tidlige forebyggende inklusionsarbejde. Det er et opmærksomhedspunkt fremad at sikre fuld implementering af Handleguiden og konsolidering af systematiske roller og praksisser. Arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer i institutionerne er generelt også i positiv udvikling. Mange steder bliver der arbejdet med en høj faglig standard med inklusionspædagogerne som drivkraft i en udvikling af inkluderende praksis og med brug af de udlagte støtteressourcer til at skabe tidlig forebyggende indsats. Når nogle institutioner har et udviklingspotentiale i forhold til den pædagogiske praksis og læringsmiljøer vil det også smitte af på mulighederne for at arbejde inkluderende. Der ses også en tydelig sammenhæng, hvor institutioner, der har fået en henstilling på det pædagogiske læringsmiljø også har henstillinger eller anbefalinger i forhold til systematik i inklusionsindsatsen på den anden side. Der er med andre ord en tendens til, at institutioner med en lav grad af kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer, også mangler udvikling af systematik i inklusionsarbejdet. Side 6