Notat Økonomiudvalget Spørgsmål fra ØU Spørgsmål: Hvordan balancerer udgifter og indtægter på forsyningsområdet i forhold til hvilei-sig-selv princippet også set i forhold til kommunens skattefinansierede økonomi? Dato: 21. februar 2018 Sags nr.: 13.00.00-ø00-23-17 Sagsbehandler: hkj Svar: Forsyningsområdet består af varmeforsyning, kommunale tømningsordninger og området for renovation. For alle områder gælder hvile-i-sig-selv princippet, hvilket betyder at udgifter og indtægter set over en årrække skal balancere. Kommunale forsyningsvirksomheder betragtes som eksterne i forhold til de øvrige kommunale aktiviteter, men indgår i de kommunale budgetter og regnskaber. Reglerne indebærer, at forsyningsområdet ikke kan afholde udgifter som skal finansieres over skatter, ligesom skatter ikke kan finansiere udgifter til forsyningsaktiviteter. Forsyningsområdet bliver finansieret via forbrugerbetalte takster og bliver reguleret via eksempelvis varmeforsyningsloven, affaldsbekendtgørelsen mv. Et budget i balance. Der budgetteres altid med et budget i balance på forsyningsområdet, da det ikke er lovligt at budgettere med en forventet over-/ underdækning. I regnskabsmæssig sammenhæng er det umuligt at undgå afvigelser på varmeforsyningens område, da der sker ændringer i løbet af budgetåret, som kan være svære at forudse, som f.eks. vejret. I nedenstående tabel er overdækning fra tidligere indregnet som en tilbagebetaling til forbrugerne, dvs. takstreduktion, mens henlæggelser og afskrivninger vedrørende anlægsinvesteringer er indarbejdet som en takstforøgelse, - dog således at budgettet hviler-i-sig-selv og balancerer over tid. ØKONOMI & STAB Økonomi Økonomistyring Albertslund Kommune Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68
Tabel. 1. Budget 2017 i 1.000 kr. Udgifter Indtægter Driftsudgifter 158.917 Driftsindtægter -356 Takstindtægt -163.434 Bruttodrift 158.917-163.790 Nettodrift inkl. TAO*) -4.873 Akk. overdækning -16.277 Henlæggelser 14.465 Afskrivninger 6.685 Brutto 163.790-163.790 Netto 0 0 *) Svarer til driften i punkt D i driftsbalancen Over-/underdækning, henlæggelser og afskrivninger budgetteres ikke i driften, men registreres på status. Derfor vil det ofte se ud, som om budgettet ikke balancerer, men når tallene indgår i beregningen af takster, kan man se at budgettet balancer. Tabel 2.Budget og regnskab 2016-2020 Eksklusiv reserve for at undgå sanktioner - og tilsvarende anlægsindtægt Løbende priser, mio. kr. Det skattefinansierede område B2016 R 2016 B 2017 FR 2017 BO2018 BO2019 BO2020 BO2021 Driftsudgifter i alt 2.068 2.033 2.081 2.109 2.123 2.166 2.230 2.230 Indtægter i alt -2.140-2.165-2.117-2.122-2.137-2.179-2.243-2.243 -skatter - -1.349-1.333-1.334-1.362-1.395-1.432-1.432 -tilskud og udligning - -827-796 -802-790 -799-826 -826 -renter - 11 13 13 15 15 14 14 A. Resultat på den strukturelle driftsbalance -72-132 -36-13 -14-12 -13-13 B. Anlæg 45 91 74 42 99 72 57 57 C. Resultat på det skattefinansierede område (A+B) -27-41 38 29 84 59 44 44 Forsyningsområdet /Det brugerfinansierede område Drift -5-26 -4 5-18 -11-23 -23 Anlæg 31 54 37 32 32 28 13 13 D. Resultat på forsyningsområdet/ det brugerfinansierede område 26 28 33 37 15 17-10 -10 Øvrige poster Finansiering af pleje-/ældreboligbyggeri -12-3 -12-17 -1-13 -13-13 Optagelse af lån -275-225 -67-92 -62-41 -21-21 Afdrag på lån 33 31 34 34 38 40 42 42 Øvrige balanceforskydninger 207 110 12 10 12 13 11 11 E. Øvrige poster i alt -47-87 -33-65 -13-1 19 19 Likviditetspåvirkning (C+D+E) -48,00-99,49 37,82 1,29 86,53 74,54 53,29 53,29 Positive tal er træk på kasse, negative tal er kassetilførsel Kilde: Driftsbalance fra ØR 5, okt. 2017 Side 2 af 7
Driftsbalance og økonomirapport Forsyningsområdet indgår i driftsbalancen, som er en del af økonomirapporten. I nedenstående opstilling fremgår forsyningsområdets nettodrifts- og anlægsudgifter af punkt D, og er således adskilt fra det skattefinansierede område. De budgetterede nettodriftsudgifter består af driftsudgifter og takstindtægter. Nettodriftsudgifterne udgør -4.873.000 kr. og anlægsudgifter udgør 37.549.000 kr. i budget 2017. Afvigelser på driften mellem budget og det faktiske forbrug indgår i balanceforskydninger på status og som en regulering af egen kapitalen. Afvigelsen indarbejdes i efterfølgende års takster +/-, således at det over tid balancerer. Optagelse af lån og afdrag fremgår af øvrige poster, punkt E og omfatter hele kommunen. Forsyningsområdet udgør kun en delmængde heraf. I 2017 er der budgetteret med en forventet lånoptagelse på 35.392.000 kr. på forsyningsområdet. Til lånoptagelsen knytter der sig en lang række betingelser, herunder størrelsen på netto drifts-og anlægsudgifterne samt størrelsen af forsyningsområdets påvirkning af kommunens kassebeholdning. I praksis betyder det, at kommunen nogle år lægger penge ud og andre år akkumulerer penge i kommunens kasse, men således at det over tid balancerer og er udgiftsneutralt for det skattefinansierede område. Pr. 31.12.2016 udgjorde forsyningens træk på kassebeholdningen 13.760.000 kr., og indgår som en del af den samlede likviditet jfr. Punkt C+D+E - som en reduktion, idet lånet først optages primo 2017. Forsyningens træk på kassebeholdningen er låneberettiget, men ofte hjemtages lånet først efter regnskabsafslutningen, hvor det faktiske beløb er kendt og vil derfor først indgå i det efterfølgende regnskab. Der vil således være tale om forskydninger mellem årene, men området balancerer over tid. Supplerende oplysninger pr. 24.1.2018 Det skal bemærkes at ovenstående driftsbalance er fra økonomirapport 5 fra oktober 2017, hvilket er fra før budgetvedtagelsen og derved er tallene i driftsbalancen forældede. Helt generelt er formålet med driftsbalancen at give et overblik over kommunens samlede økonomi, og oversigten er derfor ikke velegnet til at forklare specifikke områder ud fra, såsom forsyningsområdet. I de efterfølgende tabeller vil fokus være på varmeforsyningsområdet, som er langt den største del af forsyningsområdet. Nedenfor er indsat driftsbalancen, som den så ud på tidspunktet for vedtagelsen af budget 2018. Side 3 af 7
Tabel 3. Driftsbalance fra vedtagelsen af budget 2018 Driftsbalancen til vedtaget budget 2018-2021 Mio. kr. Løbende priser, dog er anlæg i faste priser Det skattefinansierede område B2018 BO2019 BO2020 BO2021 Driftsudgifter i alt 2.095 2.133 2.185 2.249 Indtægter i alt -2.150-2.163-2.222-2.291 -skatter -1.369-1.389-1.450-1.495 -tilskud og udligning -792-786 -784-808 -renter 11 12 11 12 A. Resultat på den strukturelle driftsbalance -56-30 -37-42 B. Anlæg (Brutto, 2018-pl, faste priser) 53 102 123 59 C. Resultat på det skattefinansierede område (A+B) -2 72 87 17 Forsyningsområdet /Det brugerfinansierede område Drift 1-22 -25-25 Anlæg (2018-pl, faste priser) 28 24 30 26 D. Resultat på forsyningsområdet/ det brugerfinansierede område 29 2 5 1 Øvrige poster Finansiering af pleje-/ældreboligbyggeri -12-12 -13-13 Optagelse af lån -52-25 -38-32 Afdrag på lån 35 38 41 42 Øvrige balanceforskydninger 40 19 11 11 E. Øvrige poster i alt 12 20 1 9 Likviditetspåvirkning (C+D+E) 38 94 93 27 Positive tal er træk på kasse, negative tal er kassetilførsel Tabel 4. Sammenhæng mellem driftsbalancen og forsyningsområdet i 1.000 kr. Aktivitet B. 2018 B. 2019 B. 2020 B. 2021 Renovation og tømningsordninger drift -1-1 -1-1 Varmeforsyningens drift 2-21 -24-24 SUM: Forsyningens drift 1-22 -25-25 Varmeforsyningens anlægsudgifter 28 24 30 26 SUM: Forsyningens nettodrifts- og anlægsudgifter (D) 30 3 6 2 (Varme)forsyningens lånoptagelse -28-3 -6-2 Forskel 2 0 0 0 I driftsbalancen indeholder forsyningens drift også udgifter til renovation og kommunale tømningsordninger, hvilket er specificeret i ovenstående tabel. Side 4 af 7
Ifølge lånebekendtgørelsen kan der ikke optages lån til driftsudgifter, hvorfor der i budget 2018 udelukkende er beregnet lånoptagelse i forhold til anlægsudgifterne. I overslagsårene skal driftsindtægter anvendes forud for optagelsen af lån, hvorfor det her er i forhold til både nettodrifts- og anlægsudgifterne lånoptagelsen sker. Samtidig er det vigtigt, at understrege at balanceforskydninger indeholder flere elementer end varmeforsyningen, og derved modsvarer tallene ikke direkte resultatet af forsyningsområdet (linje E). Lånoptagelsen i driftsbalancen omfatter lån til såvel det skattefinansierede område som det takstfinansierede område. Tabel 5.Lånoptagelse Lån B. 2018 B. 2019 B. 2020 B. 2021 Varmeforsyningens -28-3 -6-2 lånoptagelse Skatteområdets -24-22 -32-30 lånoptagelse Lånoptagelse i alt -52-25 -38-32 Varmeforsyningens andel af lånoptagelsen i budgetoverslagsårene udgør en forholdsvis lille andel af den samlede lånoptagelse, hvilket primært skyldes at varmeforsyningen i overslagsårene har store driftsindtægter, som skal anvendes først. De store driftsindtægter skyldes bl.a., at budgettet i overslagsårene er forudsat at balancere, når tilbagebetalingen af tidligere for meget opkrævet takstbetaling har fundet sted i budget 2018. Hele budgettet vil blive genberegnet til budget 2019, - som det gør hvert år, og nyeste viden om vejrets udvikling og opdaterede forudsætninger vil blive anvendt. Nedenfor er der opstillet en række tabeller (6, 7 og 8), som viser hvorledes forsyningsområdet hviler-i-sig selv over tid både i forhold til regnskab (2012-2016), og i forhold til de årlige driftsbudgetter (2017 og 2018-2021). Tabel 6 Regnskab i balance 2012-2016 (1.000 kr.) Aktivitet R. 2012 R. 2013 R. 2014 R. 2015 mellemværende på driften -2.691-15.214-37.363-35.872-42.056 anlægsudgifter 13.139 34.816 67.586 93.395 146.506 henlæggelser -10.240-23.709-42.825-57.895-74.903 afskrivninger -772-2.709-6.019-9.933-15.789 R. 2016 Note Kassebeholdning -564-6.816-18.621-10.305 13.758 2 Lånoptagelse 0 0 0 0-13.758 3 Balance -564-6.816-18.621-10.305 0 4 1 Side 5 af 7
Noter. 1. Se sammenhængen fra regnskab 2015 til budget 2017 i tabel 7. 2. Minus betyder, at forsyningen (forbrugerne) har penge liggende i kommunekassen. 3. Jf. lånebekendtgørelsen kan kommunen først optage lån til anlægsudgifter, når forsyningens likvide midler, herunder mellemværende på drift, henlæggelser og afskrivninger er anvendt. 4. I regnskab 2012 2015 har forsyningen haft penge liggende i kassen, mens regnskab 2016 er det første år, hvor der er træk på kassebeholdningen, som så giver mulighed for lånoptagelse. I tabel 7 er vist de ændringer der er sket i løbet af 2016, som der først er taget højde for i budget 2017. Tabel 7. Sammenhæng mellem regnskab 2015 og budget 2017 i 1.000 kr. Aktivitet Mellemværende på driften Regnskab 2015-35.872 1 Allerede indregnet i takst 2016 17.319 Årsafregning 2015, feb. 2016 8.717 Overførsel fra 2015 til 2016 3.265 Nedsat puljepris 12.226 Nedsat forbrug -6.231 Øk. Opfølgning, maj 2016 4.800 Korrigeret overdækning tidl. År 3.951 Forventet overdækning ult. 2016-16.277 Indarbejdet i budget 2017 16.277 2 Note Noter. 1. Se sammenhængen med gult fra regnskab 2015 til budget 2017 i tabel 6 og 8 2. Den forventede overdækning ult. 2016 er indarbejdet i budget 2017, som en takstreduktion. Tabel 8. Budget i balance 2017-2021 (1.000 kr.) Aktivitet B. 2017 B. 2018 BO. 2019 BO. 2020 BO. 2021 Note 1. Årets driftsudgifter 158.917 161.825 162.013 162.163 162.325 2. Årets driftsindtægter -356-450 -450-450 -450 A. Sum af 1 og 2 158.561 161.375 161.563 161.713 161.875 3. mellemværende på driften -16.277-20.123 0 0 0 1 4. Årets henlæggelser 14.446 10.284 11.850 15.000 14.250 5. Årets afskrivninger 6.685 8.362 8.920 9.598 10.045 B. Sum af 3, 4 og 5 4.854-1.477 20.770 24.598 24.295 2 C. Budgetterede takstindtægt A. + B. -163.415-159.898-182.333-186.311-186.170 Balance A. + B. + C. 0 0 0 0 0 Tallene i tabellen er fra B. 2017 og det vedtagne budget 2018 inkl. overslagsår. Side 6 af 7
Noter 1. Se sammenhængen fra regnskab 2015 til budget 2017 i tabel 7. Takstindtægterne reduceres med det akkumulerede mellemværende på driften fra tidligere år. 2. Svarer til driftsindtægterne i budget 2018 og overslagsår på varmeforsyningens område i driftsbalancen i tabel 3 og tabel 4 (næstøverste linje). Ekstern kontrol foretage af Energitilsynet og kommunens revision Ovenstående tal kontrolleres løbende af statens Energitilsyn og kommunens revision BDO (der er udpeget til opgaven af ØU). Energitilsynet er en uafhængig myndighed nedsat af Energi-, forsynings,- og klimaministeren, hvis opgave bl.a. er at administrere bestemmelserne i varmeforsyningslovens kapitel 4 om prisfastsættelse. Det er Energitilsynet, der fastsætter reglerne herom og de kan, hvis priser eller betingelser er i strid med lovens bestemmelse gribe ind. Alle de ovenstående elementer, der danner grundlag for prisfastsættelsen skal hvert år anmeldes til Energitilsynet, og senest 30 dage efter vedtagelsen i Kommunalbestyrelsen. Grundlaget omfatter bl.a. budgetter, investerings- og henlæggelsesplan samt andre betingelser, herunder leveringsbestemmelser m.m. Varmeforsyningen skal på samme måde, en gang årligt, indsende en revisionspåtegnet priseftervisning til Energitilsynet. Energitilsynet har ydermere udarbejdet en selvstændig instruks til revisionens gennemgang af priseftervisningen. Kommunens revisionen skal således påse, at grundlaget for fastsættelsen af priser, omkostningsfordelinger, andre leveringsbestemmelser er tilstede samt at der er udarbejdet en investerings- og henlæggelsesplan indenfor en række tidsfrister. Hverken anmeldelser eller priseftervisninger har givet anledning til bemærkninger fra kommunens revision eller Energitilsynet i perioden 2012 2017. Lovændringer vil betyde ny praksis i budget 2019 I lov om varmeforsyning af d. 8. juni 2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 523 af d. 22. maj 2017 har Energitilsynet hjemmel til at udarbejde ny bekendtgørelse, der bl.a. har til hensigt at afskaffe henlæggelser til fremtidige anlægsinvesteringer, hvilket i sig selv vil give et større behov for lånoptagelse. Økonomi og Stab vil i løbet af 2018 til budget 2019 udvikle en ny praksis på området, således at kommunen er bedre forberedt på de kommende nye regler på området. Side 7 af 7