Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4 AVU-samfundsfagslærere et kursusforløb i 2012. Kurset forløb over 5 mødegange med efterfølgende/ opfølgende faggruppe-arbejdsprojekter og opgaver. Kurset havde som formål: - At give lærerne indblik i læseprocesteori - At give lærerne indblik i effektive læseforståelsesteorier i faget - At give lærerne kompetencer til at undervise i ord-og begrebsforråd - At give lærerne viden om fagets genrer - At give lærerne redskaber til at kunne vurdere en teksts sværhedsgrad Lærebøger: Arnbak, Elisabeth (2003): Faglig læsning - fra læseproces til læreproces. Gyldendal Mossige & Hoem (red.): Fagbok i bruk i alle fag i videregående skole. Lesesenteret, Universitetet i Stavanger (kan downloades fra centerets hjemmeside) Omfang: Et startmøde og 4 kursusgange (ca. 4 timers varighed) og derimellem arbejde i faggrupper Deltagende faggrupper fik tilknyttet en ressourceperson fra projektgruppen faglig læsning Formøde/0. kursusgang (2 timer), tirsdag d. 21. februar kl. 13-15 i S434 Litteratur: Arnbak, E. (2011): Udvikling af elevernes faglige læsefærdigheder et tværfagligt skoleprojekt. I Dansklærerforeningens fællesskrift 2011 (http://mit.dansklf.dk/tidsskrifter/faellesskrift.aspx) Faglærernes forberedelse til kursusgangen: Faglæreren skal besvare et kort spørgeskema om egen undervisningspraksis
Kursusindhold: 1. Formål med kurset (KVUC) 2. Kursusplan (KVUC) 3. Udvikling af kursisternes faglige læsefærdigheder et tværfagligt skoleprojekt (EA) 4. Hvad er lærernes tidligere erfaringer med faglig læsning? (gruppedrøftelse på basis af spørgeskemabesvarelser samt efterfølgende opsamling i plenum) 5. Hvordan læser jeg selv udfordrende tekster? (EA) 6. Gruppedannelse (KVUC) 7. Aftaler (KVUC) Kursusgang 1, (3 timers oplæg, par/gruppearbejde + 1 times forberedelse af arbejde i faggrupper) mandag d. 12. marts kl. 13-17 i S434 Tema: Komponenter i tekstforståelse og læseforudsætninger Litteratur: EA s. 20-40 1. Faglig læsning - undervisning i læsning eller fagundervisning? Hvad er problemerne i studielæsning? 2. Fokus på læserforudsætninger. Forskningsbaseret viden: Basale forudsætninger for tekstforståelse: ordlæsning og sprogforståelse. Nationale og internationale undersøgelser af ældre elevers basale færdigheder i læsning. Profiler af svage læsere 3. Forskningsbaseret viden: Hvad skal undervisning i faglig læsning styrke? En aktiv læseindstilling: læseren skal kunne aktivere relevant baggrundsviden om tekstens emne. Dannelse af indre forestillingsbilleder af tekstens indhold: læseren skal kunne drage følgeslutninger på basis af det læste og kombinere informationer på tværs af tekster. Typer af følgeslutninger. Opgave. Metakognitiv bevidsthed: Læseren skal kunne opstille relevante læseformål og styre og regulere udbyttet af sine læseaktiviteter. Hvordan undersøges metakognitiv bevidsthed? 4. Genrekendskab: læseren skal kunne udnytte viden om fagtekstens særlige struktur (fx i valg af læsestrategi). Sammenhængen mellem genrekendskab og faglig læsning og skrivning. Faglig formidling, faglige teksttyper: fokus på informerende teksttype. Opgave Arbejde i faggrupper (3 timer):
- Vælg et forløb, som de fleste af jer eller alle gennemgår. (hvad er de centrale faglige elementer, som kursisterne skal kende?) - Læs de fagtekster eller sider i lærebogen, som anvendes i det valgte undervisningsforløb: Er tekstens informationer dækkende, og er de nødvendige for kursisternes forståelse af emnet? - Tag læserens perspektiv på den enkelte fagtekst. Kig på teksttypen eller teksttyperne i den faglige fremstilling: er tekststrukturen klar og logisk? Kig på antal af fagord og begreber: er antallet af nye ord og begreber passende? Kig på fremstillingens krav til læserens følgeslutningsarbejde (hvor eksplicitte er fx årsag/følgeslutninger eller andre logiske sammenhænge i teksten?) - Giv en vurdering: er fagteksterne gode lærerredskaber i kursisternes faglige videnstilegnelse? Kursusgang 2, (3 timers oplæg, par/gruppearbejde + 1 times forberedelse af arbejde i faggrupper) torsdag d. 12. april 13-17 i S434 Tema: Metoder og redskaber til støtte for kursisternes udbytte af den faglige læsning Litteratur: EA s. 83-160. Elbro (2007) s. 257-261, Shanahan, T & Shanahan, C (2008): Teaching Disciplinary Literacy to Adolescents: Rethinking Content-Area Literacy. I Howard Educational Review, vol. 78, nr. 1 1. Disciplinary Literacy forskning i avancerede færdigheder og strategier 2. Hvad kan underviseren gøre for at styrke kursistens udbytte af den faglige læsning? Udvikling af kursistens bevidsthed og fagets kerneområder, metoder og redskaber. Kategorisering og rangordning: kognitive forudsætninger for tilegnelse af viden 3. Hvad er færdigheder og hvad er strategier? 4. Metoder og redskaber i kursisternes forberedelse af den faglige læsning. Metoder til aktivering af læserens forhåndsviden om tekstens emne. Opgave (vurdér kvaliteten af kursistens mindmap). Fastlæggelse af læseformål 5. Metoder og strategier til at identificere og fastholde central information undervejs i læsningen og efter læsningen. Hvordan man identificerer man de vigtige informationer i emnet? Hvad kræver metoderne af kursisternes kognitive bearbejdning? Opgaver (styrkenotater, grafiske figurer) 6. Udvikling af kursistens bevidsthed om egen forståelse. Vis din tænkning (stil spørgsmål til teksten). Læselogs. Tænk højt! 7. Didaktiske metoder i strategiundervisning. Modellering af forståelsesstrategier. Direkte, eksplicit undervisning Arbejde i faggrupper (4 timer): - Overvej i hvilken rækkefølge læseforståelsesstrategierne skal præsenteres i dit fag - Integrér læseforståelsesstrategierne i det valgte forløb - Begynd på handleplan for læsning i dit fag. Se Brudholm (2009) s. 347-352 - Afprøv nogle af forståelsesstrategierne i din undervisning og reflekter over, hvordan det gik
Forår i alt 20 timer Kursusgang 3, mandag d. 17. september 9-13 i S339 Tema: Ord- og begrebsforråd, at forstå nye ord i teksten og kunne huske dem bagefter, ordforrådets betydning for læseforståelsen, vores kursisters ordforråd, ordforråd i forskellige genrer Materiale: EA s. 50-52 + 58-59 + genlæs s. 105-114. Elbro (2007) s. 246-253, 264-266. Henriksen (1995: http://inet.dpb.dpu.dk/infodok/sprogforum/spr3/henrik3a.html. Gimbel (1995): http://inet.dpb.dpu.dk/infodok/sprogforum/spr3/gimbel.html. 1. Ordforrådets betydning for tekstforståelsen 2. Hvor meget ordforråd (%) skal man kunne for at forstå en tekst? Genrespecifikt ordforråd 3. Hvad kan vores kursister i realiteten ordforrådsmæssigt (baseret på testning af udvalgte kursister)? Og hvilke ord er det, der volder problemer? Er der forskel på tosprogede og etniske danskere i denne henseende? Hvad betyder dette for vores og deres udfordring i tekstlæsningssammenhæng? Hvad betyder dette for vores tekstvalg og evt. bearbejdelse af tekster i form af fx ordforklaringer og illustrationer? 4. Hvad sker når kursister møder ukendte ord i en tekst? 5. Hvordan kan vi hjælpe dem til at gå hensigtsmæssigt til ukendte ord? 6. Hvordan kan man undervise direkte i ordforråd? Og hvilke typer øvelser virker bedst? 7. Kan man regne med, at kursisterne lærer ord af at læse teksterne, altså bl.a. ved hjælp af gætteprocesser? Og i så fald i hvor høj grad? Arbejde i faggrupper: - Overvej om nogle af dine tekster bør bearbejdes i for m af ordforklaringer og illustrationer. Arbejde med specifik tekst: Hvilke ord tror I, at jeres kursister måske ikke kan forstå i denne tekst? Er der mon kun tale om faglige ord? - Arbejde md specifik tekst: Vælg nogle problematiske ord (faglige eller førfaglige): Tæl hvor mange gange de går igen i teksten. Og gransk disse ords kontekst og eventuelle ordforklaringer. Vurdér om de er tilstrækkelige. - Overvej hvordan der skal undervises i ord- og begrebsforråd i dit fag find sammen på nogle ordcentrerede aktiviteter, som I mener ville virke i jeres fag. - Integrér undervisning o ord- og begrebsforråd i det valgte forløb. - Integrér ord- og begrebsforråd i handleplan for læsning.
Kursusgang 4, mandag d. 22. oktober 13-16 Tema: Tosprogede - Hvad vil det sige at være tosproget - Tosprogede udgør en resurse - Flersprogethed er et aktiv - Udvikling af interkulturel kompetence - Behov for styrket indsats og øget opmærksomhed Gruppeopgaven gik på at deltagerne skulle reflektere over, hvordan der bedst tages hensyn til de tosprogede i undervisningen, sprogligt såvel som kulturelt. Slutmål for hele kurset: 1. Den enkelte lærer er efteruddannet m.h.t. faglig læsning 2. Et forløb, der ligger på Fronter, er gennemarbejdet m.h.t. faglig læsning 3. Faggruppen har en handleplan for læsning De enkelte grupper udarbejdede papirer med konkrete ideer til den daglige praksis og mere generelle overvejelser vedr. planlægningen af undervisning på forløbsplan og den enkelte undervisningsgang. Disse vil kunne fås ved henvendelse til hhv. historiegruppen HF og samfundsfaggruppen AVU.