NU FORSTÅR JEG DET! AF HEIKE MØLLER Uddannet folkeskolelærer i 2001 med linjefag i dansk. Heike Møller er derudover uddannet

Transkript

1 AF HEIKE MØLLER Uddannet folkeskolelærer i 2001 med linjefag i dansk. Heike Møller er derudover uddannet ICDP-vejleder og har en PD som både ordblindeunderviser og læsevejleder for erhvervsuddannelserne. Siden april 2013 ansat som læsevejleder og underviser på Mercantec. Heike Møller H. C. Andersens Vej 7-9, 8800 Viborg. heim@mercantec.dk NU FORSTÅR JEG DET! Læsevejlederfunktionen har fungeret siden august 2013 på Mercantec i Viborg. Målet har været at øge faglærernes fokus på elevernes faglige læse- og skrivefærdigheder, så de bevidst kan tilrettelægge undervisningen under hensyntagen til eleverne med læseskrive-vanskeligheder. Læsevejlederen er en central part i projektet, og skolens med - arbejdere skal på sigt direkte og indirekte profitere af det udvidede kendskab til læse - vejlederfunktionen i forhold til det daglige arbejde med læsefagligheden og derigennem styrke elevernes faglige forståelse. Elever på en erhvervsskole har de samme læseudfordringer som alle unge i 2014: De unge læser generelt mindre end før, og de kan ikke overskue længere tekster og har svært ved at lære de faglige færdigheder, deres valgte uddannelse kræver. Det faktum skal holdes op imod de svært tilgængelige fagbøger, som man ser på erhvervsuddannelserne. Faktisk har de fleste grundbøger et lixtal på over 50, og det giver store udfordringer, når der skal arbejdes med faglig læsning. Mercantec er en fusioneret selvejet erhvervsskole i Viborg: et handelsgymnasium et teknisk gymnasium en handelsskole en teknisk skole et AMU-center Cirka årlige elever og kursister Cirka 475 medarbejdere Hovedsædet ligger i Viborg. Herudover har Mercantec afdelinger i Bjerringbro, Skive og Ulfborg. Skolehjem og kollegium med i alt 253 værelser. Fokus på faglig læsning hvorfor nu det? I august 2013 igangsatte Mercantec derfor et stort projekt»bedre faglig læsning og skrivning i de erhvervsrettede uddannelser«under temaet Støtte og vejledning til faglig læsning og skrivning i den faglige undervisning. På Mercantec gjorde vi i forvejen et stort arbejde for at hjælpe og støtte de ordblinde og læsesvage elever, der kommer for at få en erhvervsuddannelse hos os. Vi tilbyder dem IT-rygsæk, SPS-timer, Forberedende Voksen Undervisning (FVU) og Ordblindeundervisning (OBU). Nu skulle der fokus på faglig læs - ning og skrivning, og i samme forbindelse skulle læ - se vejledning på skemaet hos underviserne. Selv om der gennem flere år har været fokus på faglig læsning i folkeskolen, oplever erhvervsskolens undervisere en vis modstand og massive problemer omkring faglig læsning og skrivning blandt en stor del af eleverne. Hovedparten af EUD-lærerne tænker, som fagligt dygtige håndværkere, ikke sproglig formidling med i undervisningshverdagen, og mange har selv et fremmedgjort forhold til læsefaglighed og skriftlighed. Det skyldes, at de fleste faglærere på en erhvervsskole er fagligt uddannede håndværkere, der som hovedregel først efter nogle arbejdsår i erhvervslivet forlader håndværkererhvervet og bliver undervisere, og først derefter skal til at lære pædagogik og formidling. Derfor var der nogle fordomme omkring læsevejledning, læsning og skrivning, der skulle nedbrydes hos underviserne. Projektet har haft sit udspring i tre af skolens afdelinger, nemlig Handelsskolen Viborg, Hotel- og Restaurantskolen og MetalCraft, der ud- LÆSEPÆDAGOGEN NR. 4/2014 9

2 Der var nogle fordomme omkring læsevejledning, læsning og skriv - ning, der skulle nedbrydes hos underviserne. danner smede og industriteknikere. Hver afdeling har deltaget med tre undervisere og i tre forskellige klasser. Hvad laver en læsevejleder på en erhvervsskole? Hvilke opgaver kunne og skulle læsevejlederen arbejde med? Det var det første, der skulle på plads, og i samarbejde med skolens vicedirektør Mette Selchau, der er pædagogisk ansvarlig for skolens erhvervsuddannelser, fik vi udarbejdet følgende beskrivelse: Deltage i teammøder for at diskutere indsatsområder, der kan fremme elevernes læring, specielt elever med læse- og skrivevanskeligheder, men også øvrige elever Vejlede faglærere til at integrere faglig læse- og skriveundervisning i den daglige undervisning Støtte i arbejdet med at styrke elevernes læse- og skrivekompetencer Vejlede og samarbejde med faglærere om materialevalg og indkøb af undervisningsmateriale Vejlede ved udarbejdelse af læsevenligt undervisningsmateriale Planlægge og gennemføre workshops, kurser, temadage omkring faglig læsning/skrivning Deltage i undervisningen og vejlede ud fra underviserens praksis ift. integrering af faglig læsning. Andet Være ressourceperson på skolen om sprog- og læ - seudvikling, herunder udarbejdelse af læsehandleplaner i samarbejde med ledelsen Samarbejde med andre vejledere om særligt frafaldstruede elever Samarbejde med kommunalt ansatte læsevejledere om overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse Med baggrund i den solide funktionsbeskrivelse rullede projektet i gang. Screening i afdelingerne Udgangspunktet for projektet var at afdække omfanget af problemerne med elevernes funktionelle læsefærdigheder. Vi havde en fornemmelse af, at det var stort, men vi ville gerne kunne dokumentere omfanget. Derfor screenede jeg i løbet af august/september eleverne i tre klasser i hver af de deltagende afdelinger med Læsetekster for unge og voksne (Arnbak og Elbro, 2001). Resultatet kom en del bag på os. Det var mellem 65 og 80 % af eleverne, der havde utilstrækkelige eller ringe funktionelle læsefærdigheder. Der blev givet individuelle tilbagemeldinger til underviserne i de forskellige klasser, og denne tilbagemelding gav en god mulighed for at snakke faglig læs - ning og præsentere tiltag, som underviserne kunne arbejde med for at styrke elevernes læsefærdigheder. Med udgangspunkt i screeningen kunne underviserne sende flere elever omkring vores SPS-koordina- Eleverne Vejlede elever i studieteknik, læsestrategier, notatteknik og udarbejdelse af skriftlige opgaver Medvirke ved etablering af lektiecaféer osv. Planlægge og gennemføre faglig læse- og skriveundervisning Gennemføre screening for funktionelle læsevanskeligheder (enkelte elever og klasser) Figur 1. Kommende smede og industriteknikere undervises på MetalCraft. 10 LÆSEPÆDAGOGEN NR. 4/2014

3 Erhvervsøkonomibogen er ikke sær lig let læselig, især ikke for elever med læsevanskeligheder, fordi der er mange ukendte fag udtryk og en del gråzonesprog. tor, som fandt flere elever med så store vanskeligheder, at de kunne godkendes til IT-rygsæk. Workshop med læsevejlederne fra Beder I efteråret 2013 havde projektet besøg af to læsevejledere fra Beder Gartnerskole. De har gennem flere år arbejdet med læsevejledning og skulle afholde første workshop. Det blev en god formiddag. Tydeligvis faldt der mange brikker på plads hos»mine«undervisere, som deltog aktivt i diskussionerne og med stor iver lavede de opgaver, de blev stillet overfor. Det var ganske underholdende at observere, hvordan underviserne selv havde forholdsvis store problemer med fagtekster fra gartneruddannelsen. Nu blev de pludselig selv sat i en elevsituation, hvor de skulle forholde sig til tekster med fagudtryk, der ikke var deres eget hverdagssprog. Efter den første workshop skulle der arrangeres individuelle møder mellem underviserne og mig. Møderne skulle bruges til at drøfte de fagspecifikke problemstillinger, de stod overfor. Alt sammen med udgangspunkt i de redskaber, de netop havde lært på workshoppen. Projektet tager fart Selvom projektet på papiret var ret ligetil, opstod der i praksis hurtigt problemer. Undervisernes og mit eget skema passede dårligt sammen, og når man som erhvervsskolelærer har 25+ undervisningstimer, bliver det hurtigt et puslespil at få møder i kalenderen. På MetalCraft blev møderne henlagt til pauserne på lærerværelset. Her kom vi hurtigt i gang og fik ret hurtigt indsnævret projektet til, at vi ville se på den faglige skrivning i forbindelse med elevernes afsluttende opgave. I samarbejde med underviserne blev der lavet en oversigt over, hvilke faglige elementer opgaven skulle indeholde. Vi udarbejdede bl.a. en Rapportopskrift, som eleverne kan tage udgangspunkt i, når de skriver afsluttende grundforløbsprojekt. Vi etablerede også et skriveværksted, hvor eleverne kan få hjælp og vejledning til opgaveskrivningen. Som udgangspunkt skulle jeg stå for det i samarbejde med en faglærer, men Figur 2. På MetalCraft foregår hovedparten af undervisningen i værkstedet. hur tigt var han forsvundet ud på værkstedet og i gang med praktisk hjælp og undervisning, og jeg stod alene med eleverne. Her rammer vi nok ind i en af de største forhindringer, nemlig at en del af underviserne primært er håndværkere uden indblik i, hvordan man arbejder med læsning og skrivning i forhold til deres fagområde. Netop derfor er en læsevejleder så vigtig på en erhvervsskole. Situationen var lidt en anden på Handelsskolen Viborg. Her deltog Morten Sandal i projektet. Morten underviser i erhvervsøkonomi og er meget in - teresseret især i faglig læsning. Erhvervsøkonomibogen er ikke særlig let læselig, især ikke for elever med læ sevanskeligheder, fordi der er mange ukendte fagudtryk og en del gråzone-sprog. Vi drøftede, hvordan Morten kunne støtte eleverne i forståelse af det, de læste, og Morten besluttede at arbejde med læse - guider. Vi tog udgangspunkt i»10 bud for læseforståelse og læseguides«(viden om Læsning, 2, 2014) og Jes - per Bremholms ph.d.-afhandling Læsning som ressource ( 2014), og på den baggrund lavede Morten det første udkast til en læseguide, som vi gennemgik. Han introducerede indledningsvis læ - seguider i en af sine HG-klasser og gennemgik, hvordan eleverne skulle bruge disse guider. Der blev arbejdet med læseguider i nogle måneder i klassen, og i foråret 2014 deltog jeg i undervisningen og interviewede efterfølgende flere af eleverne om de- LÆSEPÆDAGOGEN NR. 4/

4 Succes med læsevejledning på en erhvervsskole skal i høj grad bæres igennem af ledelsens opbakning og læsevejlederens tro på, at det kan lykkes. res erfaringer. Eleverne blev udvalgt til interview ud fra deres screeningsresultat, således at jeg talte med elever fra alle tre grupper. Ret hurtigt tegnede der sig et klart billede af en succes:»jeg forstår det meget bedre.jeg er bedre forberedt til timerne.læseguider hjælper mig med mine notater.jeg har meget bedre styr på begreber.læseguider virker!det er godt, jeg selv skal forklare begreberne.det er rart med opgaverne i guiden.«her er der tydeligt både begejstring, motivation og større læringsudbytte. Morten udtaler:»jeg har som underviser i erhvervsøkonomi på Handelsskolen Viborg ikke den store viden om mine elevers læseforståelse. Før mit samarbejde med Heike delte jeg eleverne op i, om de kunne læse eller ej. Jeg har altid forsøgt at hjælpe mine elever, hvor de er. Men man kan falde i og tæn - ke, at kan de læse, kan de vel også slå op i bogen og finde ud af det. Jeg har i mit forløb med Heike fået ændret dette billede, og det giver mig nu meget bedre mening, når en elev spørger mig om det samme mange gange. Jeg har samtidig med mine læseguider kunnet æn - dre min gennemgang af emnerne i faget og give en mere dynamisk undervisning. En undervisning, der også bliver mere differentieret og varieret, hvilket eleverne hele tiden efterspørger. Jeg vil fortsætte i det kommende skoleår med at arbejde med læseguider og trække på Heikes ekspertise indenfor området.«figur 3. Elever fra Handelsskolen Viborg. Workshop 2 om faglig læsning I maj 2014 har jeg afholdt workshop for alle underviserne på Hotel- og Restaurantskolen, og de to sidste afdelinger skal deltage i samme workshop sidst i juni. Først blev afdelingens resultater fra screeningen gennemgået. Derefter fik underviserne et lille indblik i, hvilke elementer der indgår i en god læseforståelse, hvorefter jeg præsenterede forskellige metoder til at gå i dybden med forforståelse, faglig læsning og evaluering. Til slut tog vi fat på arbejdet med undervisernes egne tekster og opgaver. Her har de undervisere, der deltog i projektet, gjort et flot stykke arbejde med at»sælge«læsevejledning til kollegerne. De har banet vejen for en nysgerrighed overfor, hvordan lærerne generelt kan bruge læsevejlederen i det daglige arbejde med elevernes læsning, skrivning og faglighed. I forbindelse med disse workshops blev der udarbejdet en folder med tips til at lave læsevenligt materiale, så underviserne hurtigt kan overskue, hvordan de bedst udformer deres egne elevopgaver. Dermed kan hver enkelt lærer arbejde med faglig læsning på egne fagområder, så de mange unge med funktionelle læsevanskeligheder understøttes bedst muligt. Efter afholdelsen af den første workshop på Hotel- 12 LÆSEPÆDAGOGEN NR. 4/2014

5 og Restaurantskolen er der tydeligt opstået en ny forståelse for både faglig læsning og skrivning i afdelingen og for læsevejlederfunktionen. Underviserne oplever, at de kan bruge skolens læsevejleder som sparringspartner i den daglige praksis, og der er bagefter blevet talt rigtigt meget om læsning på lærerværelset. Figur 4. Praktisk undervisning i køkkenet. Spred budskabet Som læsevejleder har jeg allerede nu deltaget i afdelingsmøderne på AutoTeknisk Center og Byggetek for at fortælle, hvad jeg kan tilbyde som læsevejleder. Her er jeg blevet modtaget med stor nysgerrighed og bemærkninger om, at de»godt nok har manglet sådan en som dig«. Lige efter sommerferien 2014 afholder Mercantec en dag for alle undervisere, hvor skolens forskellige pædagogiske projekter præsenteres, og her er NU forstår jeg det! gennem bedre faglig læsning til større faglig forståelse naturligvis med i år. Den bedste måde at sprede budskabet om, at læsevejledning er et tilbud, man som underviser bør tage imod, går gennem de faglærere, der allerede nu har haft succes med de tiltag, vi sammen har sat i gang. Jeg kan allerede nu se og høre i de tre afdelinger, at jorden for læsevejledning er gødet, og der bliver meget at høste efter sommerferien. Endelig kan jeg konkludere, at succes med læse - vejledning på en erhvervsskole i høj grad skal bæres igennem af ledelsens opbakning og læsevejlederens tro på, at det kan lykkes. Det kræver hårdt arbejde fra læsevejlederens side, fordi funktionen ikke er kendt som i folkeskolen. På Mercantec har jeg fået fantastisk opbakning fra især vores vicedirektør, og i samarbejde med den nyuddannede læsevejleder på vores to gymnasier arbejder vi i øjeblikket på en tretrinsraket, der skal gøre læsevejledning til en del af skolens pædagogiske model. Mercantec er også en del af Ny Nordisk Skole, og her ligger læsevejlederens funktion i tråd med de tiltag og projekter, vi allerede arbejder med i det regi herunder udarbejdelse af et kodeks for den profes - sionelle lærer. Sidst, men ikke mindst, så er det ledelsens hensigt, at der årligt skal afholdes læseworkshops for alle underviserne i alle afdelinger på skolen. Læsevejledning er kommet for at blive, også på erhvervsskolerne. LITTERATUR Arnbak, Elisabeth og Carsten Elbro (2001): Læsetekster for unge og voksne. Hogrefe. Redaktion: Sigrid Madsbjerg LÆSEPÆDAGOGEN NR. 4/