Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det er dog sjældent at alle toner i en melodi er akkordtoner. Til at beskrive disse ikke- akkordtoner har vi brug for 3 begreber. 1) Gennemgangstone (trinvis bevægelse fra akkordtone til akkordtone): 2) Drejetone (dreje op eller ned og tilbage igen): 3) Forudholdstone (starter på en ikke- akkordtone og falder trinvist ned til akkordtone): 1
Opgave: tag stilling til og noter med bogstaver hvilke toner i denne lille melodi der er akkordtoner (a), gennengangstoner (g), drejetoner (d) og forudholdstoner (f): Nu skal vi i gang med at harmonisere, og den slags harmonisering vi skal fokusere på, er funktionstonal harmonisering. Vi kunne også have dyrket modalharmonisering eller blues eller noget andet, men den funktionsharmoniske er den I bliver prøvet i til eksamen. Langt de fleste traditionelle danske sange (og børnesange :- ) er funktionsharmoniske, og det er da også fornuftigt at lære at regne ud hvilke akkorder man skal spille til sådan nogen, fx Rapanden Rasmus herunder. Fordi det skal være funktionsharmonik, skal vi tage udgangspunkt i kadencens akkordrækkefølge, dvs: T S(6) D(7) T 2
Vamp Vi kan nu udvide vores kadence med en tonikaparallel, så vi får en vamp (I ved den man spiller til I Like The Flowers ): T Tp S(6) D(7) T Og i stedet for subdominaten kan man bruge subdominatparallellen, Sp: T Tp Sp(7) D(7) T Prøv at løse disse opgaver hvor du også bruger Tp og Sp: Den næste sang står i G- dur, så lav lige vamp- kadencen i G- dur først: 3
Vamp rep Således så den udvidede kadence fra sidst ud: på 3. plads er der frit valg mellem S og Sp. Muligheden for at bruge den skuffende opløsning er også med. S(6) T à Tp à à D(7) à T Sp(7) Ts Bemærk at man ikke behøver at have alle 5 led med i kadencen, både Tp, S og D- pladsen kan udelades. Dog er forbindelserne T à Tp à T og T à Sp à T for tynde - eller modale om man vil. Lad os lave en lille øvelse: 4
Og så må vi have en lille julesalme du skal prøve at bruge både T, S, D7, Tp og Sp og gerne en hel vamp mindst et sted: 5
Forudhold Før den afsluttende dominant i en sang kan det være en god ide at sætte et forudhold ind, enten kvartkvint- forudholdet d5 eller kvartsekstforudholdet dk. d5 er lig med dominaten som susakkord. dk er lig med tonikaen med kvinten i bassen. Nu ser vores udvidede kadence sådan ud: S(6) d5 T à Tp à à à D(7) à T Sp(7) dk Ts Prøv at bruge denne kadence her: 6
Harmoniser denne melodi med forudhold i slutningen: Og denne: 7
Bi- og vekseldominant Den sidste pynt vi kan lægge på vores harmonisering, er bi- og vekseldominant. Her kan du se hvor de kan placeres i den store udvidede kadence: (D7) à S(6) d5 T à (D7) à Tp à à DD7 à à D(7) à T (D7) à Sp dk Ts Umiddelbart er der ikke nogen grund til at lægge meget mere end en enkelt ind og helst ikke alt for tidligt i melodien (lidt for kraftigt et virkemiddel at bruge i starten af en enkel sang). Prøv at undersøge om det er muligt at lægge nogen af disse bi- /vekseldominanter ind i denne harmonisering: 8
Lidt ekstra 1) Normalt skal der være en akkordtone til stede i melodien for at man kan bruge en bestemt becifring. Men faktisk er der nogle ekstra toner som man godt kan bruge når man indsætter en dominant. Det drejer sig om 6 eren og 9 eren. Årsagen er at man opfatter disse to toner som ekstra krydrede udvidelser på dominanten. (Bemærk at der dermed faktisk kun er en tone tilbage som ikke dur til dominanten så der er ikke mange undskyldninger for ikke at lægge en dominant som næstsidste akkord i en harmonisering :- ). Eksempler: 2) I et enkelt tilfælde må man faktisk godt bruge forbindelsen D til S. Nemlig der hvor melodien lægger sig til hvile på en dominant i slutningen af en frase (kaldes åben slutning), og melodiens næste frase starter på en subdominant. 9