2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i det grundlæggende eksistensvilkår, at mennesket basalt set lever et liv i usikkerhed. Undervisningen i 6. Klasse lægger også vægt på, at alle religioner principielt set er lige værdige i deres bud på tydninger af tilværelsen. Som alle andre fag skal religionsfaget bidrage til opfyldelsen af skolens formålsparagraf, hvori det hedder (stk 1), at tilegnelsen af kundskaber og færdigheder skal medvirke til den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling. Eleverne skal i religionsundervisningen i 6. Klasse skabe sig et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling, og dette skal ske gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser. Undervisningen lægger op til at eleverne konfronteres med livsspørgsmål og svar, der relaterer sig til religioner og livsopfattelser, dette netop for at kunne skabe sig et selvstændigt grundlag at vælge og handle ud fra. I 6. Klasse arbejdes der primært med bogsystemet Liv og Religion. De frie grundskoler skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. Lov om friskoler og private grundskoler, lovbekendtgørelse nr. 786 af 15/06-2015. Undervisningsplaner herunder slutmål og trinmål for fag på Den Nye Friskole tager udgangspunkt i Fælles Mål under Undervisningsministeriet. Der henvises i øvrigt til nedenstående link (find fag samt klasse): http://www.uvm.dk/uddannelser/folkeskolen/faelles-maal/alfabetisk I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. Uger Indhold/emne Mål Elsker elsker ikke? Eleverne får udvidet deres perspektiv på kærlighedsbegrebet. 33-40 Metode Materialer Det centrale Vi arbejder omdrejningspunkt i primært med dette kapitel ligger i bogen Liv og en grundig og Religion 6. Eleverne bliver bevidste varieret gennemgang om den gensidige af kristendommens + Internet anerkendelses betydning dobbelte for hvert enkelt menneskes kærlighedsbud. selvtillid, selvrespekt og
selvværd. Eleverne kan efter arbejdet med kapitlet skelne mellem kærligheden til sig selv og længslen efter andre eller andet samt mellem den kærlighed, der kommer til en udefra, og den, der kommer indefra og retter sig udad. Eleverne tilegner sig nogle kulturelle fortællinger om emnet kærlighed. Eleverne underbygger erfaringer med feltarbejde som metodisk tilgang til erhvervelse af viden. Eleverne bringes frem til at tage personligt stilling til de alvorlige perspektiver i emnet. 41 Featureuge (Get active) 42 Efterårsferie 43-47 Elsker elsker ikke? Eleverne får udvidet deres perspektiv på kærlighedsbegrebet. Eleverne bliver bevidste om den gensidige anerkendelses betydning for hvert enkelt menneskes selvtillid, selvrespekt og selvværd. Eleverne kan efter arbejdet med kapitlet skelne mellem kærligheden til sig selv og længslen efter andre eller andet samt mellem den Det centrale omdrejningspunkt i dette kapitel ligger i en grundig og varieret gennemgang af kristendommens dobbelte kærlighedsbud.
kærlighed, der kommer til en udefra, og den, der kommer indefra og retter sig udad. Eleverne tilegner sig nogle kulturelle fortællinger om emnet kærlighed. Eleverne underbygger erfaringer med feltarbejde som metodisk tilgang til erhvervelse af viden. Eleverne bringes frem til at tage personligt stilling til de alvorlige perspektiver i emnet. 48 Featureuge (Globalt udsyn) 49-51 Moderne folketro Eleverne får viden om udvalgte alternative trosformer. Eleverne får et kendskab til mødet mellem etablerede religioner og alternative trosretninger. Eleverne får reflekteret over begrebet tro. Eleverne får en forståelse for det, som måtte forekomme anderledes. Kapitlet er bygget således op, at der først arbejdes med en afklaring af begrebet moderne folketro, herunder et afsnit om tro kontra overtro. Så fokuseres der på, at der i det moderne samfund er et væld af valgmuligheder, når det drejer sig om tro.
52-53 Juleferie 1-5 Bøn Eleverne får indsigt i, hvad bøn er i en religiøs sammenhæng. Eleverne skaber sig viden om bønners funktion og indhold. Eleverne bliver præsenteret for flere forskellige slags bønner. Eleverne får kendskab til og viden om forskellige kristne bønner. Eleverne får kendskab til, hvad meditation er i en religiøs sammenhæng. Kapitlet om bøn er struktureret sådan, at det indledningsvis introducerer eleverne til, hvad bøn er, bønners funktion, og i hvilke sammenhænge bøn kan finde sted. Eleverne vil møde forskellige forklaringer på, hvad bøn er, hvordan bøn kan komme til udtryk, og hvad bøn kan være udtryk for. 6 Featureuge (Innovation) 7 Vinterferie 8-11 Hvad vil det sige at ofre? Eleverne erhverver sig indsigt i de religiøse motiver bag det at ofre. Kapitlet lægger ud med en generel introduktion til det at
Eleverne får kendskab til den særlig pointe, der ligger i kristendommens påstand om, at gud i skikkelse af sin søn ofrede sig selv for menneskets skyld for derigennem at frelse det. Eleverne får kendskab til nogle udvalgte fortællinger om offertemaet. Eleverne kommer til at reflektere over det forhold, at man også i menneskelige relationer både kan ofre hinanden og ofre sig for hinanden. Eleverne får udvidet perspektivet på ofringsmotivet, så de også bliver i stand til at genkende det i politiske og historiske sammenhænge. ofre og lancerer fænomenet som en kommunikationsform og en byttehandel. I forbindelse med det indledende afsnit introduceres tillige det faglige begreb pagt. Efter introduktionen sættes der fokus på den værste form for ofringer - nemlig menneskeofringer og profetens opgør hermed. 12 Påskeferie 13-16 Reformationen Eleverne tilegner sig viden om de faktorer, der førte til reformationen. Eleverne får et kendskab til personen Martin Luther. Eleverne får en specifik viden om de forhold, der førte til reformationen i Danmark. Eleverne erhverver sig forståelse for de ændringer i den kristne Kapitlet er bygget op omkring personen Martin Luther, således at eleverne forhåbentlig vil se denne mand hans sjælekvaler og mod levende for sig i arbejdet med stoffet. Der tages udgangspunkt i hans
tro, som reformationen medførte. død, hvorefter der spoles tilbage til de unge år. Tyngden er naturligvis lagt på Luthers reformatoriske tanke og de begivenheder, der fulgte deraf. 17-18 Featureuge (Minisamfund) 19-25 Myter og dommedag Eleverne skal få et indblik i, hvad en myte er, og blive bekendte med genrekarakteristika. Eleverne skal læse forskellige myter og tyde deres indhold og budskab. Eleverne erhverver sig indsigt i, hvad dommedagsforestillinger kan være. Eleverne undersøger de eksistentielle spørgsmål, som dommedagsforestillingerne er svar på. Eleverne skaber Første del af kapitlet om myter er bygget således op, at der indledes med uddrag fra indledningen til det nordiske digt Vølvens spådom. Herefter følger en generel indføring i, hvad en myte er. Efterfølgende får eleverne præsenteret de tre vigtigste typer af myter, og afslutningsvis skal eleverne tilegne sig viden om
sig viden om forskellige religioners bud på dommedag. Eleverne tilegner sig viden om videnskabelige dommedagsforestillinger samt undersøger ligheder og forskelle i religioners og naturvidenskaber fremstillinger. Eleverne møder og arbejder med myter, der i disses særlige form fremstiller dommedagscenarier. sammenhæng mellem myte og ritual. Med forbehold for ændringer i løbet af skoleåret (fx grundet spændende tilbud i faget/til klassen, aktualitet/nyheder og lign.)