Indeks for bæredygtighed i kødproduktionen Tema: Kød KvægKongres 2013 Arne Munk 25. Februar 2013
Disposition Udfordringen for oksekød Bæredygtighedsvurdering hvad vurderer vi? Hvordan ser en fornuftig kødkvægbedrift ud? Vi præsenterer resultatet af det svensk-danske (og norske) projekt REKS, hvor vi har set på, hvordan man driver en fornuftig kødkvægbedrift i Danmark og Sverige med hensyn til miljø og klima og hvad vi kan bruge denne viden til i praksis. Regional nöt- og lammköttsproduktion en tilväxtmotor Hvad kan bæredygtighedsvurdering bruges til? Ressource Effektiv Kvæg og Sau produktion
Udfordringen for produktion af oksekød I medierne har oksekødet tabt på forhånd, når diskussionen kun drejer sig om klimaaftryk Der er behov for en mere nuanceret vurdering af oksekødsproduktion Bæredygtighedsprofilen er et bud på dette
Disposition Bæredygtighedsvurdering hvad vurderer vi? Hvordan ser en fornuftig kødkvægbedrift ud? Hvad kan bæredygtighedsvurdering bruges til?
Indikatorer for dyrevelfærd Indikatorer: Dødelighed Sygdomsbehandling Forekomst af sygdom og skader - Obligatoriske registreringer - Besætningsbesøg Anmærkninger slagteri Vurdering af hår/hårlag Bevægelsesscore/halthed Sundhed Adfærd Indikatorer: Frekvensen af adfærdsformer - Kommer på græs - Flugtafstand - Tilsyn med dyrene - Kalv går hos koen Indikatorer: Huld (% magre dyr) Vandforsyning Ædeplads pr. dyr Rent foder Fodring Opstaldning Indikatorer: Systemparametre - areal, underlag i stald - hvileareal - læ/skygge på græsmark Drivvejenes beskaffenhed Dyrenes rejse-sig adfærd
Klimapåvirkning CO 2 -ækvivalenter pr. kg kød Foderforbrug pr. dyregruppe opdelt i foderemner Klimabidrag i et standard system: Hårdfør Ammekvæg Vækst Ammekvæg Ungtyr DK Kalv Kraftfoder Foderproduktion 8,69 7,62 4,97 4,71 Metan fra omsætning af foder 17,40 11,39 2,23 2,03 Andre bidrag 4,61 3,91 1,82 2,19 I alt kg CO 2 - ækv /kg kød 1) 30,70 22,92 9,03 8,93
Ressourceudnyttelse pr. kg kød Foderforbrug Kg tørstof/kg tilvækst Arealforbrug m 2 /kg tilvækst
Miljøpåvirkning Ammoniakfordampning i stald og lager Korrigeres for tid på græs Markbalance for N og P på hele arealet Pesticidforbrug til foderafgrøder
Biodiversitet Produktionsintensitet Kg N udbragt pr. ha Andel sprøjtet foderareal Udnyttelsesmetode græsarealer Andelen af foderet hentet fra natur- og vedv. græsarealer Småbiotoper Fx vildtstriber, insektvolde og læhegn
Nr. Spørgsmål Ja Nej Ikke relevant 1. 2. 3. 4. 5. Informeres og/eller tages hensyn til berørte naboer og andre ved udkørsel af husdyrgødning? Rengøres offentlige/private fællesveje altid efter endt kørsel, der har forsaget beskidte veje. Ligger markstakke med husdyrgødning eller ensilage mere end 60 m fra nabobeboelse? Ligger markstakke med halm mere end 200 m fra nabobeboelse? Hensyn til omgivelserne Er der ryddeligt på bedriftens front (ved indkørsel til bedriften) Forhold som kan give accept af produktionen 6. Er der ryddeligt på hele bedriften? 7. 8. 9. 10. Afsættes der min 1 gang årligt plastikmateriale/jern til godkendte genbrugsstationer? Er medarbejdere ansat med overenskomstmæssige vilkår? CSR: Deltager skoleelever eller socialt udsatte i arbejdet på bedriften? Sociale hensyn Anvendes fornybar energi fra fx vindmøller, solceller, Arbejdssikkerhed halm, træflis og biogas? 11. Afsættes der kvæg til husdyrauktioner? 12. Udnyttes bedriftens naturarealer til oksekødsproduktion? 13. 14. 15. 16. 17. Har offentligheden adgang til bedriftens natur og engarealer? Globale hensyn Findes der på ejendommens arealer skiltning der fortæller om den mulige fare ved færdsel hos tyre? Brug af fornybar energi Kælver bedriftens køer/kvier på arealer/områder, hvor der ikke forefindes kønsmodne tyre? Recirkulering af affald Findes der på ejendommen og dens arealer permanente drivveje/drivgange? Findes der på ejendommen og dens arealer fangegitre/fangefolde til håndtering af dyr? Ansvarlig produktion
Økonomi kr. /kg kød (slagtevægt) Tilvækstværdi > 30,00 kr. = score 10 < 20,00 kr. = score 0 Variable omkostninger < 10,00 kr. = score 10 > 20,00 kr. = score 0 Kapitalbinding < 1,00 kr. = score 10 > 10,00 kr. = score 0
Eksempler på bæredygtighedsprofiler Slagtekalveproduktion Ammekvæg Økonomi Ansvarlig produktion Dyrevelfærd 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Klima Ressource Økonomi Ansvarlig produktion Dyrevelfærd 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Klima Ressource Biodiversitet Miljø Biodiversitet Miljø
Disposition Udfordringen for oksekød Bæredygtighedsvurdering hvad har vi gjort Hvordan ser en fornuftig kødkvægbedrift ud med hensyn til miljø og klima? Hvad kan bæredygtighedsvurdering bruges til
Hvad med de fem studielandbrug (i 2005)? Økonomi (ej vurd.) Dyrevelfærd (ej vurd.) 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Klima 1 2 3 Ansvarlig produktion (ej. vurd.) Ressource 4 5 Biodiversitet (ej vurd.) Miljø
Bæredygtighedsvurdering studielandbrug 2005 10 9 8 7 6 5 4 1 2 3 4 5 3 2 1 0 Klima Ressource Miljø
Studielandbrugene Kg CO 2 -ækv./kg kød Foderproduktion 6,7 8,9 I alt inkl. Metan og Andre bidrag 21 32
Fodermidlernes klimaaftryk Grovfoder CO 2 g/kg ts Halm 104 Majsensilage 223 Helsædsensilage 264 Afgræsset natur mv. 266 Afgræsset vedvar. 285 Græsensilage, hø 396 Afgræsset sædskifte 532 Tilskudsfoder mv. CO 2 g/kg ts Kartoffelpulp 275 Korn(værdi for byg) 467 Rapskage/-skrå 473 Sojaskaller 537 Kraftfoder 578 Roepiller 860 Sojaskrå 918 Grønpiller(Plus) 1317
Klimapåvirkning og ressourceforbrug Studielandbrug 2005 1 2 3 4 5 Kg kød pr. årsko 270 346 440 422 393 FE/kg kød (slagtevægt) 16,4 17,9 10,1 15,2 13,4 Kælvningsalder, mdr. 31,9 28,6 25,5 28,7 30,9 Fødte kalve pr. årsko 1,02 0,89 1,11 1,14 0,88
Klima- og miljøfornuftig kødkvægbedrift Salgsafgrøder Eng - vedv. græs 3 - /naturarealer Skov Salgsafgrøder Foderafgrøder
Konklusion parametre der har betydning for en klima- og miljøfornuftig kødkvægproduktion Klimaaftryk Fodermidler med lavt CO 2 -udledning Lille grovfoderandel Høj fodereffektivitet Tilvækst, kælvningsalder, slagtealder Ressourceudnyttelse En stor andel af foder fra arealer med lav alternativ værdi Høj fodereffektivitet og højt markudbytte Miljø Ekstensiv produktion Staldteknologi samt opbevaring og håndtering af husdyrgødning
Udbytte af bæredygtighedsvurdering Landmanden Kan sammenligne sig med andre (hvordan ser det ud hos mig?) Hvad sker der, hvis jeg ændrer noget? Certificering af produktionen Bedre indtjening Rådgiveren Hjælpe med at finde indsatsområder Slagteriet og detailled Dokumentation og markedsføring af bæredygtigt oksekød Branchen Dokumentere at der er fokus på området
Spørgsmål Aarhus Universitet Lisbeth Mogensen Troels Kristensen Mogens Vestergaard AgroTech Ann Louise Christensen Eva Søndergaard Hanne Bang Bligaard Marlene Trinderup Nicolaj I. Nielsen Rasmus S. Pedersen (praktikant) Arne Munk arm@agrotech.dk Mobil 2114 2926