Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000 som følge af demografien, og der er særligt mange offentligt ansatte, der går på pension og efterløn. Demografisk betinget fald i arbejdsstyrken Det sætter velfærden under pres: Faldene skatteindtægter og en mangel på varme hænder. Der er derfor behov for at gennemføre reformer, der øger arbejdsudbuddet. I den offentlige sektor er det hovedreglen (gælder for mindst 80 pct.), at de ansatte får betalt frokost, så den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusiv frokostpause. Dermed er den ugentlige arbejdstid 2,5 timer kortere for flertallet af offentligt ansatte, end det er normen i den private sektor. Arbejdstiden er kortere i den offentlige sektor end i den private Hvis den ugentlige arbejdstid i den offentlige sektor øges med 2,5 time (med fuld lønkompensation), så øger det arbejdsudbuddet med 48.000 fuldtidsbeskæftigede. Holdes den samlede offentlige timebeskæftigelse konstant, så skaber det plads for En forøgelse af den private beskæftigelse med 48.000 personer En forøgelse af real BNP med 22 mia. kr. (2009 priser) svarende til 1,4 pct. En forbedring af den finanspolitiske holdbarhed med 9 mia. kr. om året i 2010 priser, figur 1. Frokostpause eller velfærd Figur nr. 1 Betaling af frokostpause med fuld lønkompensation for øget arbejdstid Øget privat beskæftigelse Effekt på BNP Forbedring af finanspolitisk holdbarhed Effekter 48.000 22 mia. kr. 9,2 mia. kr. Kilde: DREAM beregninger for Dansk Erhverv 0,6 pct. af BNP Afskaffelse af den betalte frokostpause kan altså give råd til og levere de varme hænder til at sikre fremtidens velfærd. Frokostpause eller velfærd er altså et reelt valg. Dansk Erhvervs Perspektiv 2010 #23

Faldende arbejdsstyrke frem mod 2020 Den demografiske udvikling indebærer, at arbejdsstyrken falder med knap 59.000 fuldtidsbeskæftigede frem til 2019, hvor velfærdsreformen fra 2006 begynder at få effekt, figur 2. Isoleret set giver faldet i arbejdsstyrken et negativt vækstbidrag på 0,24 pct. om året frem til 2020. Arbejdsstyrken falder med 59.000 frem til 2019 Figur 2 Udviklingen i arbejdsstyrkens frem til 2020 2.820.000 2009: 2.812.202 2.810.000 2.800.000 2.790.000-58.555 2.780.000 2.770.000 2.760.000 2.750.000 2018: 2.753.647 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Kilde: DREAM befolkningsfremskrivning Det vil særligt være i den offentlige sektor, at man vil mærke følgerne af den tidlige pensionering, idet offentligt ansatte generelt er ældre end privatansatte. Ifølge Personalestyrelsen er mere end hver tredje ansatte i den offentlige sektor over 50 år, mens det kun er tilfældet for hver fjerde privatansatte. i Der er derfor langt flere offentligt ansatte, der i de kommende år går på pension og efterløn end fra den private sektor, jf. figur 3. Særlig stor afgang fra den offentlige sektor Kombineret med en fortsat vækst i den offentlige beskæftigelse indebærer det, at den offentlige sektors behov for arbejdskraft bliver så stort, at stat og kommuner hvert år skal ansætte næsten hver anden nyuddannet, hvis behovet skal opfyldes. Det vil presse den private produktion og beskæftigelse og dermed undergrave finansieringen af velfærdsstaten. DANSK ERHVERV 2

Figur 3 Mange offentlig ansatte forlader den offentlige sektor de næste 10 år 30.000 Død Folkepension 25.000 Førtidspension Efterløn De næste 10 år forlader 27.000 personer hvert år den offentlige sektor især går mange på efterløn 20.000 15.000 10.000 5.000-2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kilde: DA, DREAM-modellen 2010 Dansk Arbejdsgiverforening har på den baggrund beregnet, at den private sektors rekrutteringsgrundlag vil blive reduceret med 100.000 i 2020 i forhold til 2010. ii Øget arbejdstid i den offentlige sektor I den private sektor er det normen, at de ansatte selv betaler deres frokostpause, i modsætning til i den offentlige sektor, hvor det er normen, at de har betalt frokost. For et flertal af de privatansatte betyder det 2½ time længere ugentlig arbejdstid end i den offentlige sektor. Normen i privat sektor, at ansatte selv betaler frokostpause Hvis arbejdsudbuddet skal øges frem mod 2020, så vil det være naturligt også at se på den ugentlige arbejdstid i den offentlige sektor. Dels fordi det særligt er fra den offentlige sektor, der i de kommende år vil ske en stor afgang til efterløn og pension, og det derfor særligt er den offentlige sektor, der vil komme til at mangle arbejdskraft, og dels fordi den ugentlige arbejdstid er kortere i den offentlige sektor, end det er normen i den private. Dansk Erhverv har fået foretaget beregninger på DREAM modellen af effekten af, at offentligt ansatte arbejder 2½ time mere om ugen. Den aftalte arbejdstid er som løn et overenskomstspørgsmål, men det er en beregningsmæssig forudsætning for DREAM DREAM beregninger af arbejdstid DANSK ERHVERV 3

beregningerne, at der gives fuld lønkompensation for den øgede arbejdstid. Der kan ligeledes være behov for at aftale spørgsmål om rådighedsforpligtelse m.m. En forøgelse af den ugentlige arbejdstid med 2,5 timer for alle fuldtidsansatte i den offentlige sektor (og proportionalt for deltidsansatte) vil øge arbejdstiden målt i timer svarende til en forøgelse af arbejdsudbuddet med 48.000 fuldtidsbeskæftigede. Det vil således være muligt at spare 48.000 offentligt ansatte uden at reducere den offentlige velfærd. Øget ugentlig arbejdstid svarer til 48.000 fuldtidsbeskæftigede De 48.000 kunne alternativt beskæftiges i den private sektor, så resultatet er uændret beskæftigelse mål i antal personer, men en stigning i antallet af timer udbudt af den eksisterende arbejdsstyrke. Da denne forøgelse af arbejdsstyrken er mindre end det demografisk betingede fald i arbejdsstyrken, sikres det også, at det øgede arbejdsudbud umiddelbart kan finde beskæftigelse. Den private beskæftigelse kan øges Man kunne forestille sig en gradvis indfasning af egenbetalingen af frokostpausen i den offentlige sektor med fuld lønkompensation. Indfases det over 5 år begyndende i 2012, så vil arbejdsudbuddet blive stigende frem til 2016, falde lidt igen i 2017-18 for derefter at stige fra 2019, figur 4. Figur 4 Gradvis indfasning af forøgelse af arbejdstiden i den offentlige sektor 2.820.000 2.810.000 2.800.000 2.790.000 2.780.000 2.770.000 2.760.000 2.750.000 Grundforløb Gradvis indfasning af egenbetaling af frokostpause 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Kilde: DREAM befolkningsfremskrivning og egne beregninger Resultatet vil være en forøgelse af BNP med 1,4 pct. i 2020 i forhold til grundforløbet. DANSK ERHVERV 4

Forbedring af den finanspolitiske holdbarhed Den stigende aktivitet vil øge provenuet fra højere personskatter, selskabsskatter, moms og afgifter. Samtidig vil det øgede arbejdsudbud lette presset på arbejdsmarkedet, og det vil ligeledes føre til faldende offentlige udgifter til løn og overførselsindkomst. Større provenu fra skatter, moms og afgifter Samlet set vil det forbedre den finanspolitiske holdbarhed med ½ pct. af BNP i 2020, hvilket svarer til en permanent årlig forbedring af den finanspolitiske holdbarhed med 9,2 mia. kr. i 2010 niveau. En øget arbejdstid i den offentlige sektor vil således løse knap halvdelen af det finanspolitiske holdbarhedsproblem i forhold til at leve op til EU s konvergenskrav. Den finanspolitiske holdbarhed forbedres med ½ pct. af BNP DANSK ERHVERV 5

OM DENNE UDGAVE Frokostpause eller velfærd er treogtyvende nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 17. december 2010. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på og giver baggrund og perspektiv på aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Tydelig angivelse af kilder og en evt. metodebeskrivelse, såfremt dette er nødvendigt. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne opinionsundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til arbejdsmarkedschef Ole Steen Olsen på oso@danskerhverv.dk eller tlf. 33 74 60 80. REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, cand. jur., MBA (ansv.), analysechef Geert Laier Christensen, cand. scient. pol. (redaktør), underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand. merc. jur., pressekonsulent, Lisa Sandager, cand. merc., journalist. i Personalestyrelsen: Hvidbog: Statens arbejdspladser. Fakta og udfordringer, september 2010. ii Dansk Arbejdsgiverforening: Det offentlige har brug for hver anden nyuddannet, Agenda nr. 2, februar 2010. DANSK ERHVERV 6