Karrierekompetence i gymnasiet hvad er det? Astrid Lundby CeFU, AAU i KBH
Hvorfor fokus på karrierelæring? 13 % af studenterne i hovedstadsregionen hverken får en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse Mange videregående uddannelser med meget høje frafaldsprocenter mellem 17 og 32 % af de, der starter på en videregående uddannelse, falder fra uden at fuldføre 53 % af de unge, der holder sabbatår efter gymnasiet angiver at de har behov for en pause, 37 % fordi de ikke ved, hvad de skal læse Manglende afklaring og manglende eller uklart fremtidsperspektiv i forhold til tiden efter gymnasiet også svækker de unges motivation for læring
Men også fordi 1..afklaring sker gennem afprøvning. Mange gymnasieelever har et behov for at prøve sig selv af. 2. der er et behov for at kvalificere de unges fremtidsforestillinger. Gymnasiet som black box, hvor karriereafklaringen sættes på hold eller bliver den unges eget ansvar. 3. karrierehåndtering er noget der skal læres- og forventes at blive en stadig vigtigere kompetence. Og hvor skal de unge lære den henne ellers?
Hvad er et uddannelses- og karrierevalg? Det perfekte match Livslang proces
Hvad er karrierelæring? Karrierevalg som en læreproces Karrierevalg som en kompetence (valgkompetence) man kan blive mere kompetent til at træffe valg Karrievalg som selvdannelse. Valg spiller sammen med identitetsdannelse. Ved at styrke identitetsdannelse styrkes også valgkompetence
De unge efterspørger Større kendskab til videregående uddannelse og arbejdsmarked Hjælp til at gå fra information om videregående uddannelse til valg og viden Hjælp i opbygningen af et valgnarrativ Koordineret indsats fremfor partikulære nedslag
Karrierelæring som en del af undervisningen 3 typer forsøg med karrierelæring: Virksomhedssamarbejde Refleksion Brobygning til videregående uddannelse
Brobygning til videregående uddannelse: Markedsføringsopgave for optometristuddannelsen Hvem: 1.g-klasse på htx, Kom/It-design-linjen Forandringsønske: Større viden om videregående uddannelser og studieliv (brobygning) Aktiviteter: Samfundsfaglig forberedelse på besøg Markedsundersøgelse på KEA Præsentation af kampagne
Udvikling af Progressionsredskab Redskab til vurdering og evaluering af gymnasieelevers progression i forhold til karrierekompetencer
Baggrund for redskabet: Teori og praktiske bud på hvad karrierekompetencer er Empirisk miniundersøgelse: Gymnasiet som kontekst progressionsredskab
Valgprocessen Individ (refleksion) Hvem er jeg? Alternativ (muligheder) Hvilke muligheder har jeg? Valgmetode (handling) Hvordan gør jeg?
Progression fra første til sidste årgang Første årgang: optimistiske, nysgerrige, taler primært med familien om fremtidsovervejelser Sidste årgang: usikkerhed, pres og udmattelse. Taler kun lidt med andre om det forestående valg.
Redskabets opbygning FAGLIG PROFIL Mit kendskab til jobs og uddannelse SELVINDSIGT Mit kendskab til mig selv VALGKOMPETENCE Min evne til at håndtere valgprocesser
FAGLIG PROFIL Kendskab til udd.-systemet Uddannelsestoning Kendskab til interesser og styrker SELVINDSIGT Valgnarrativer Kendskab til arb.-markedet Uddannelsesmotivation Træffe og gennemføre egne valg Håndtering af paradoks Valgstrategi VALG- KOMPETENCE
Drøftelse af karrierelæring som del af uddannelse Oplever I, fra jeres position, problemer med unge, der er uafklarede? Hvilken status har karrierelæring i de forskellige uddannelsessammenhænge, som I kender til? Vil I kunne bruge et sådan redskab?