Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Børn og Skole 2012
Forord.... 3 Kerneydelse: Hvad siger Dagtilbudsloven?... 3 Hvad er høj kvalitet i kerneydelsen i vores dagtilbud?... 3 Faktorer der er medvirkende til, at skabe høj kvalitets dagtilbud.. 4 Hvorfor skal vi have høj kvalitetsdagtilbud på Bornholm?... 4 Hvad vil vi konkret undersøge ved kvaliteten?... 4 Hvilken tilgang har man til planlægning og struktur udfra de vedtagne politikker?... 7 Børnepolitik:... 7 Politik for inkluderende læringsmiljøer:... 8 Den Røde Tråd:... 8 De pædagogiske læreplaner herunder børnemiljøvurdering... 8 Basisoplysninger om de Bornholmske Dagtilbud... 8 Gruppestørrelser og antal medarbejdertimer pr. barn:... 8 Det faglige og uddannelsesmæssige niveau i de Bornholmske dagtilbud:... 9 Beskrivelse af nuværende fokus og indsatsområder... 9 Den røde tråd overgange i barnets liv:... 10 Sprogpakken:... 10 Værktøjer til dokumentation af kvaliteten?... 10 Temperaturmålingen med Børnetermometeret... 10 Det kommunale tilsyn 2012... 11
Forord. Regeringen og KL har indgået en aftale, der betyder, at alle kommuner hvert andet år, skal udarbejde faglige kvalitetsoplysninger for dagtilbudsområdet. I Bornholms Regionskommune udarbejdes de første kvalitetsoplysninger i 2012. Herefter udarbejdes der og offentliggøres kvalitetsoplysninger hvert andet år. Kvalitetsoplysningerne skal: Sikre en overordnet og systematisk styring af kvalitetsudviklingen Synliggøre kvaliteten i forhold til børnenes trivsel, udvikling og læring Sikre helhed og sammenhæng i kerneydelserne Sikre dokumentation og opfølgning Fungere som et dialog- og udviklingsredskab Udgøre bestanddelen af det pædagogiske tilsyn Fungere som et ledelsesværktøj Kvalitetsrapporten henvender sig til ledelse, medarbejdere og forældre på dagtilbudsområdet, samt politikere og Børne- og Skolesekretariatet. De faglige kvalitetsoplysninger udarbejdes på baggrund af en analyse, af udvalgte områder i det vi definerer som kerneydelsen på dagtilbudsområdet (se nedenstående) Som grundlag for analysen tages udgangspunkt i dagtilbudslovens intentioner omkring kerneydelse og i forskningsbaseret definition af, hvad der: er høj kvalitet i kerneydelsen definerer et høj kvalitetsdagtilbud Kerneydelse: Hvad siger Dagtilbudsloven? Børn skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring Det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd skal gennem omsorg og samarbejde med forældrene understøttes Dagtilbuddet skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer, gennem oplevelser, leg, samt pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring Dagtilbuddet skal bidrage til, at udvikle børns selvstændighed og til at indgå i forpligtigende fællesskaber Hvad er høj kvalitet i kerneydelsen i vores dagtilbud? Forskningen siger: At høj kvalitetsdagtilbud er der, hvor man på baggrund af et højt uddannelsesniveau:
planlægger reflekterer evaluerer modtager supervision af egen pædagogisk praksis Faktorer der er medvirkende til, at skabe høj kvalitets dagtilbud Andelen af uddannede medarbejdere i institutionen, der gennem høj faglighed, intuition og indsigt i barnets behov og forudsætninger anvender teori i praksis Stabiliteten i personalegruppen i det enkelte dagtilbud Gruppestørrelser Målrettede tilrettelagte pædagogiske miljøer på baggrund af fælles kritisk refleksion Relation mellem barnet og den voksne er et centralt kriterium for høj kvalitet, når denne manifesteres gennem ytringer og ikke kun er implicit og følelsesmæssig Antal pædagoger og pædagogmedhjælpere pr. barn Mere ligelig kønsfordeling af pædagoger og pædagogmedhjælpere i børnehaven Hvorfor skal vi have høj kvalitetsdagtilbud på Bornholm? Jo tidligere man sætter ind med kvalitetsindsatser, jo højere er afkastet i form af human kapital Fordi forskningen viser, at elever som har gået i dagtilbud med høj kvalitet, opnår bedre karakterer, når de går til afgangsprøve i folkeskolens 9. klasse. Især drenge og indvandrerbørns karakterer påvirkes positivt Kvalitet må derfor fremover måles på om dagtilbud bliver et sted, hvor uddannelses- og dannelsesprocesser reelt finder sted for alle børn. Hvad vil vi konkret undersøge ved kvaliteten? Hvordan foregår refleksion og evaluering af den pædagogiske praksis? Hvordan har børnene det? Hvilken tilgang har man til planlægning og struktur af den pædagogiske dagligdag? Er der stabilitet i de enkelte personalegrupper? Hvordan foregår refleksion og evaluering af den pædagogiske praksis? Generelt for de fire distrikter er, at der kontinuerligt i de enkelte afdelinger foregår refleksioner og evaluering af den pædagogiske praksis på personalemøder, stuemøder i LP- grupper og i distrikternes ledelsesteam. Derudover afholdes der igennem året temadage, tværfaglige møder, netværk i inklusion, netværk i sprog og netværk for vuggestuer. På ø plan er etableret et
overordnet inklusionsnetværk. Forældre involveres i refleksion og evaluering via forældreråd og distriktsbestyrelser Metoder: Refleksion og evaluering sker på baggrund af dialog, dokumentation, observationer, praksisfortællinger, narrativer, relations skemaer, LP metoden, supervision fra PPR, supervision af ledere og kollegial supervision og sparring. Dagtilbud Vest: Udover de ovennævnte fremhæves. I læreplanerne og i evalueringen af disse I handleplaner for børn I tilrettelæggelse af specialpædagogiske forløb I netværk Via kurser og uddannelsesforløb Dagtilbud Nord: Der holdes 1 årlig uddannelsesdag hvor der arbejdes med faglig udvikling og refleksion. Der arbejdes sammen med Persille Schwartz fra EVA om udvikling af enkle refleksionsmetoder, der reflekteres i den forbindelse over forskning fra det pædagogiske område (gråd, at stille spørgsmål, køn) Ledelsesteamet reflekterer og evaluerer på ledelsesteammøder, afdelingslederne modtager supervision som gruppe. Der evalueres og reflekteres også i samarbejde med PPRs medarbejdere samt med skole Nord om overgangsarbejdet og fælles børnesyn. Dagtilbud Øst: Dialog skriftlige observationer Faglig sparring Dagtilbud Midt: De foregår i det daglige arbejde bl.a. på baggrund af de mål, der er opsat i læreplanerne. På personalemøder bruges der forskellige metoder; bl.a. SIP modellen og LP. Evalueringer sker ofte på temadage o.l. Arbejdet med læreplanerne forgår individuelt i de enkelte afdelinger i distriktet. Der evalueres derfor i de respektive personalegrupper i kombination med forældreråd. Den endelige behandling af de overordnede beskrivelser sker i distriktsbestyrelsen. Dagplejen: I det daglige foregår det ved de besøg dagplejepædagogen har hos dagplejeren. Her drøftes trivsel og udvikling af det enkelte barn og gruppen, dagplejerens tiltag og metoder Dagplejerne mødes en gang om ugen i legestuer, dagplejepædagogen er ofte med. Det giver mulighed for observationer over praksis der kan drøftes med dagplejeren. En gang om måneden er der heldagslegestue, hvor middagsstunden bruges til læring og refleksion.
Vi taler om inklusion ud fra hverdagens eksempler, tager et dilemma op og analyserer det ved hjælp af LP. Formidler ny viden om sprogpakken. Tager aktuelle emner op, det kan være ny forskning på børneområdet, eller noget der optager den enkelte fra egen børnegruppe f.eks. håndtering af skilsmisse. Vi har et fælles personalemøde om året, hvor der er et oplæg omkring et pædagogisk tema. En dagplejer fra hver legestue og dagplejepædagogerne deltager i LP undervisningen. Dagplejepædagoger og faglig pædagogisk leder reflekterer over egen og dagplejers praksis og udvikling. Vi er med i inklusionsnetværk på ø-plan. Vi bruger meget praksisfortællinger og narrativer som metode. Læreplaner: Der arbejdes specifikt i en måned med et kendt tema. Temaet er det samme for alle dagplejere på øen. Derudover arbejdes der dagligt med læreplanernes temaer i planlægningen af dagen. Hvordan har børnene det? Kortlægningsundersøgelse LP- modellen 2010: Distriktsledere Barn barn relationer: Kan du lide de andre børn i børnehaven? Har du en god ven i børnehaven? Barn - voksen relationer: Bliver du trøste af en voksen når du er ked af det? Kan du lide de voksne i børnehaven? Lytter de voksne i børnehaven til dig når du har noget at fortælle? Siger de voksne i børnehaven at du er dygtig når du gør noget godt? Resultater fra kortlægningsundersøgelsen: Dagtilbud Vest: Alle resultater fra Vest ligger tæt på landsgennemsnittet. Dog er der nogen variation i resultatet fra de forskellige afdelinger. Dette har givet anledning til pædagogiske overvejelser i afdelingerne og i distriktet. Kortlægningsundersøgelsen viser, at relationen mellem børnene er god: De fleste børn svarer ja til spørgsmålet: Har du en god ven. Dog er der plads til forbedring i arbejdet med børnenes indbyrdes relationer, idet børnene i lidt mindre grad svarer ja til spørgsmålet: kan du lide de andre børn i børnehaven. Kortlægningsundersøgelsen viser, at relationen mellem børn og voksne også er god: børnene oplever at de bliver trøstet af en voksen, når de er kede af det, og at der bliver lyttet til dem, når de har noget at fortælle. Dog er børnene lidt mindre positive, når de bliver spurgt om de kan lide de voksne. Her er resultatet lidt under gennemsnittet for alle børnehaver.
Der arbejdes løbende med at forbedre vilkårene for alle børn i børnehaverne. Kortlægningsundersøgelsen har i særlig grad rettet fokus mod drengenes oplevelse af at gå i børnehave. Dagtilbud Midt: Ca. halvdelen af børnene oplever at blive drillet af andre børn også så de bliver kede af det. Til gengæld er der et overvældende antal børn, der kan lide de andre børn og har en god ven. De leger eller beskæftiger sig sjældent alene de er som regel i et fællesskab med andre børn. Børnene oplever ikke, at de voksne skælder ud i udpræget grad. De er vellidte af børnene; der bliver lyttet til dem og de får hjælp ved behov. Børnene kan i det hele taget lide at gå i institutionerne. Børnene har generelt svært ved at stå imod gruppepres. De virker fleksible i forhold til at lade andre børn indgå i deres lege. Der er en god selvkontrol; raseri o.l. hører til sjældenhederne. Børnene er sprogligt aktive i overvældende grad og oplever sig forstået af andre børn og af personalet. Børnene oplever, at personalet både læser og laver andre aktiviteter med dem. Der er plads til kreative udfoldelser såsom at tegne og male. Dagtilbud Øst: Et stort antal børn svarer at de kan lide de andre børn og at de har en god ven. Lidt færre svarer at de har en god ven. Et stort antal børn svarer positivt på disse spørgsmål. I den ene afdeling svarer lidt færre børn positivt på spørgsmålet, om de voksne siger at du er dygtig når du gør noget godt. Hvilken tilgang har man til planlægning og struktur udfra de vedtagne politikker? Børnepolitik: Er den kendt af den enkelte medarbejder? Bliver den brugt i hverdagen? Dagtilbud Vest: Er kendt og indarbejdet i praksis. Dagtilbud Øst: Det er tvivlsomt om alle medarbejdere kender den overordnede børnepolitik. Dagtilbud Nord: Den er kendt af medarbejderne. Dagtilbud Midt: Der planlægges ud fra de overordnede kommunale beskrivelser omkring mål og metoder Dagplejen: Børnepolitikken er kendt via de overordnede temaer sundhed, helhed og sammenhæng, leg og læring, rummelighed og respekt og udsyn og nærvær. Desuden har dagplejen en særlig styrke i at rumme småbørn og familier med særlige behov.
Politik for inkluderende læringsmiljøer: Er den kendt af den enkelte medarbejder? Bliver den brugt i hverdagen? Dagtilbud Vest: Er kendt og under implementering Dagtilbud Øst: Den er kendt af alle medarbejdere og bruges i hverdagen Dagtilbud Nord: JA og der arbejdes engageret med inkluderende læringsmiljøer Dagtilbud Midt: Der planlægges ud fra de overordnede kommunale beskrivelser omkring mål og metoder Dagplejen: Inklusion som begreberne tilstedeværelse, deltagelse og læring arbejder vi med. At italesætte inklusionen er et arbejde der er i gang og på vej. Den Røde Tråd: Er den kendt af den enkelte medarbejder? Bliver den brugt i hverdagen? Dagtilbud Vest: Handleplaner for overgange er udarbejdet og indarbejdet i praksis Dagtilbud Øst: Den er kendt af alle medarbejdere og bruges i hverdagen. Dagtilbud Nord: JA vi arbejder med den røde tråd i alle overgange. Dagtilbud Midt: Der planlægges ud fra de overordnede kommunale beskrivelser omkring mål og metoder Dagplejen: Den Røde tråd er kendt af alle og alle børn bliver beskrevet når de går til andet pasningstilbud. Måden hvor på det bliver overleveret, er forskellig i distrikterne. De pædagogiske læreplaner herunder børnemiljøvurdering Er de pædagogiske læreplaner kendt af den enkelte medarbejder? Bliver de brugt i hverdagen? Dagtilbud Vest: Er kendt og en del af praksis, der arbejdes ud fra læreplanes temaer, dokumenteres og evaluers. Der laves børnemiljøvurderinger. Dagtilbud Øst: De er kendt af alle medarbejdere og bruges i hverdagen, der arbejdes ud fra læreplanes temaer, dokumenteres og evaluers. Dagtilbud Nord: Der arbejdes med pædagogiske læreplaner og der laves BMV Dagtilbud Midt: Der arbejdes ud fra læreplanes temaer, dokumenteres og evaluers i de enkelte afdelinger. Dagplejen: Tilgangen til børnemiljøvurderingen er vi ved at kortlægge. Det foregår ved at faglig pædagogisk leder er i det enkelte dagplejehjem, undersøger og drøfter hvordan det fysiske, psykiske og æstetiske miljø er. Spørger ind til tilrettelæggelsen af dagligdagen og tilgangen til de politikker der er på vores område. Når undersøgelsen er færdig foretages en status. Basisoplysninger om de Bornholmske Dagtilbud Gruppestørrelser og antal medarbejdertimer pr. barn: Vuggestuer: Mellem 8 og 14 børn gennemsnit på ø-plan: 8 timer pr. vuggestuebarn pr. uge Dagplejen: 4 børn pr. voksen åbningstid 48 timer. Børnehaver: Mellem 18 og 32 børn gennemsnit på ø plan: 4, 5 pr. børnehavebarn pr. uge SFO Sydgården: 67 børn og Børnehuset 2 timer pr. SFO barn pr. uge.
Det faglige og uddannelsesmæssige niveau i de Bornholmske dagtilbud: Medarbejdere har i perioden 2006-2001 gennemført følgende uddannelser: 2006: Diplommodul et hold: Pædagogisk udviklingsarbejde, fagretning og organisationsudvikling 2006: Diplommodul et hold: Specialpædagogik samfund og specialpædagogik: 2007: Diplommodul et hold: Videnskabsteori og pædagogik 2008: Diplommodul et hold: Praktikvejlederuddannelse 2009: Diplommodul et hold: Naturpædagogik 2010: Diplommodul et hold: Praktikvejlederuddannelse 2011: Diplommodul et hold: Social inklusion 2011: Uddannelse af alle medarbejdere i Trinbrættet, Nøkkerosen og Karlsvognen til DGI certificerede institutioner. 3 afdelingsledere har taget diplommellemlederuddannelse. 2 afdelingsledere har taget diplomlederuddannelsen 2 distriktsledere har taget diplomlederuddannelsen 2 distriktsledere påbegyndt MPM Opkvalificeringskurser: 2012: Ugekursus inklusion: Natur og inklusion, Sprog, fortælling og inklusion, Idræt, bevægelse og 2012: Sprogpakken Alle har taget grundkursus i 1. hjælp og er på årligt opfølgningskursus. Specielt for dagplejen: Dagplejen: 25. oktober 2012 er der ansat 55 dagplejere, 3 dagplejepædagoger og 1 faglig leder. En har en diplomuddannelse på 6 moduler omhandlende bl.a. videnskabsteori og didaktik En har et diplommodul i dagplejepædagogik En har et diplommodul i inklusion En har et forløb med NLP 2 dagplejere har en pædagoguddannelse 13 dagplejere har PGU 15 ansatte har et 3 årigt projektforløb omkring udvikling af dagplejen 18 ansatte er på andet år med i undervisning i LP projektet. Alle har taget grundkursus i 1. hjælp og er på årligt opfølgningskursus. Beskrivelse af nuværende fokus og indsatsområder Inklusionsprojekt Specifik del 1. Opkvalificeringsprojekt i inklusion for dagtilbud: Internat for afdelings og virksomhedsledere over to dage. 2. Uddannelse af én pædagog pr. afdeling på diplomniveau i modulet Social inklusion
Almen/generel del 1. Opkvalificeringskursus af en uges varighed for alle de pædagogiske medarbejdere. Hvad er inklusion? Hvordan arbejder vi med inklusion? Temaer: Inklusion og natur, Inklusion og sprog, inklusion krop og bevægelse 2. Netværksdannelse på Ø-plan, hvor der arbejdes med Inklusionslaboratorier, hvilket betyder at der ude i de enkelte afdelinger sættes fokus på et område som undersøges og dokumenteres. LP Modellen læringsmiljø og pædagogisk analyse Hele dagtilbudsområdet arbejder med LP - modellen 2011: Dagtilbudsområdet inklusiv dagplejen deltog i pilotprojekt, hvor alle medarbejdere blev indført i LP-modellen som pædagogisk analyseværktøj. Alle medarbejdere blev undervist 3 aftener à 2½ time, imellem undervisningen mødtes medarbejderne i LP-grupper på tværs af afdelinger og distrikter, hvor man via E-læring arbejdede med problemstillinger forbundet til undervisningen. Ansatte i PPR er uddannede til at varetage vejlederfunktionen til LP-grupperne, der er tilknyttet en vejleder pr. LP-gruppe. 2012: Efter samme model som i 2011. Der blev arbejdet med temaet Observation af børnegrupper. Desuden er følgende uddannelsesforløb gennemført: Den røde tråd overgange i barnets liv: Der arbejdes i alle afdelinger med den røde tråd politik for overgange i barnets liv. Sprogpakken: Værktøjer til dokumentation af kvaliteten? 2012: LP- Kortlægningsundersøgelsen I 2012 vil vi tage udgangspunkt i LP- kortlægningsundersøgelsen der blev foretaget fra 5. oktober til 15. december 2010, resultat offentliggjort februar. 2011. 2013-2014: Børnemiljøtermometeret Ta temperaturen på børnemiljøet! I løbet af perioden skal alle børn Temperaturmålingen med Børnetermometeret Om Børnetermometeret Resultater fra undersøgelsen pejling af kvaliteten
Det kommunale tilsyn 2012 Fokusområder ved det anmeldte tilsyn 2012 Opfølgning på tilsyn 2011 Forældre: Indflydelse og tilfredshed Inklusion Børn i vanskeligheder LP-modellen Indsats i forhold til børns sprog Overgange i barnets liv