Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen

Relaterede dokumenter
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Temamøde om strategi

Folkeskolestrategi

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

Plan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Læringssamtale med X Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning gældende fra 1. januar 2019

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

Kvalitetsanalyse 2015

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Skolernes mål og handleplaner

Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

1. Baggrund. 2. Indsatser 2.1. TOPI

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Lyreskovskolens vision 2022:

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Kvalitetsrapport Lynghøjskolen

Kvalitetsredegørelse 2014

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

Center for Undervisning

FOLKESKOLEREFORMEN.

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2016

XXXXXX = nyt/tilføjelser XXXXXX = er gennemført UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL

Distriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Årsplan for Endrupskolen

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Handleplan Engelsborgskolen

Orienteringsmøde om skolereformen

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Fokusområder

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Folkeskolereform 2014

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE

Høringssvar vedr. Kvalitetsrapporten 2018 Skolen på Grundtvigsvej

Lyreskovskolens vision 2022:

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

1. marts Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune Tofteskovvej Juelsminde T:

Transkript:

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018

Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020. 5. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole. 6. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015.

4. Indsatsområder og mål forandringsmodellen Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. I resultaterne i dansk er der et fald i gode læsere fra 2015/2016, hvor tallet var 72,1 % til 2016/2017, hvor tallet er 69,4%. Målrettet læseindsats i både indskoling og på mellemtrin. Fokus på læsning i alle fag i hverdagen læsevejleder holder oplæg om faglig læsning på teammøde. Onsdagslæsevenner, hvor indskolings- og mellemtrinselever forbereder læsning for og med hinanden. Faglige vægophæng til selvhjælp (stilladsering for eleverne). Dansk: 2017/2018: 73% 2018/2019: 76% 2019/2020: 80% National: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Større fokus på progression for den enkelte elev. Læsning på ugeskemaet som fast opgave. Klassens bøger er niveauinddelt med farvet tape i forhold til LET og Lix tal, så progression for den enkelte elev er synlig i hverdagen. Læsekontrakter på elevintra for eleverne. Resultaterne i matematik er steget fra 2015/2016, hvor 66,7 % af eleverne var gode til matematik til i 2016/2017, hvor 72,5 % af eleverne er gode til matematik. Brugen af test. Feedback Brugen af test. Læsevejlederen arbejder fortsat med at bruge testresultater (fra både frivillige og obligatoriske Nationale Test og Hogrefe) sammen med lærerne i forhold til mål for elevernes læring, især med fokus på progression. Der arbejdes struktureret og systematisk med feedback til eleverne og eleverne er med til at sætte egne faglige mål. Målene synliggøres for den enkelte elev med f.eks. bogmærker eller opslag på indersiden af eget skab Både frivillige og obligatoriske nationale test samt Hogrefes matematiktest MAT bruges til afdækning af den enkelte elev faglige kunnen. Resultaterne bruges i den daglige undervisning til at understøtte eleverne faglige udvikling og progression. Matematik: 2017/2018: 74% 2018/2019: 77% 2019/2020: 80% Feedback Der arbejdes struktureret og systematisk med feedback til eleverne og eleverne er med til at sætte egne faglige mål. Målene synliggøres for den enkelte elev med f.eks. bogmærker eller opslag på indersiden af eget skab

Mål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Dansk: I 2015/2016 udgør andelen af de allerdygtigste elever i dansk 4,4 % af eleverne i 2016/2017 er tallet faldet til 3,2% Elevernes motivation skal fortsat være et fokusområde hvordan kan vi være med til at give eleverne højere ambitioner for deres læring og uddannelse? Indsatser fra mål 1samt: Motivation som fokusområde i skoleåret 17/18 hvordan øges ambitionsniveauet. Aktiviteter fra mål 1samt: I endnu højere grad inddrage eleverne i undervisningen. Stille højere forventninger til elevernes resultater og større faglige krav i undervisningen - og have dialog med eleverne om dette til de to årlige elev/lærersamtaler. Dansk allerdygtigste: 2017/2018: 6% 2018/2019: 9% 2019/2020: 12% Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Læsevejleder afholder 4 årlige møder med dansklærernelærerne. På de 4 årlige teammøder for dansklærere er et af dagsordenspunkterne udviklingen af undervisning i forhold til de dygtigste elever. Øget samarbejde mellem læsevejleder og lærere på mellemtrinnet. Mere dialog og konkret vejledning mellem dansklærere på mellemtrinnet og læsevejleder. Der afsættes tid til dette arbejde. Matematik: I 2015/2016 udgør andelen af de allerdygtigste elever i matematik 2,7 % af eleverne i 2016/2017 er tallet steget til 5,8% Hvordan fastholder vi den positive udvikling i matematik? Indsatser fra mål 1samt: Matematikvejleder afholder 4 årlige møder med faglærerne. Udfordre eleverne bl.a. med IT. Aktiviteter fra mål 1 samt: På de 4 årlige teammøder for matematiklærere er et af dagsordenspunkterne udviklingen af undervisning i forhold til de dygtigste elever. Udfordre eleverne, så de bliver fagligt undersøgende også på nye vinkler på faget. Eleverne udfordres med inddragelse af IT - der arbejdes bl.a. med kodning. Matematik allerdygtigste: 2017/2018: 7% 2018/2019: 10% 2019/2020: 13%

Mål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. I dansk: I 2015/2016 udgør andelen af elever med dårlige resultater i dansk 10,3 % af eleverne. I 2016/2017 er tallet steget til 11,3% Hvordan mindsker vi andelen af elever med dårlige resultater og sikrer os at der er progression for den enkelte elev? Indsatser fra mål 1 samt: Tidlig identifikation af problematikker. Tidlig indsats i forhold til it hjælpeværktøjer mm. Identificering af elever og målrettet indsats for enkelte elever. Sikre progression for den enkelte elev Aktiviteter fra mål 1 samt: Læsevejleder afholder klassekonferencer omkring testresultater for elever med dårlige resultater. IT hjælpeværktøjer ( Intowords/CD ord) introduceres til hele klasser eller enkelte elever, så tidligt som muligt i indskolingen. Læseskub for enkelt elever 2-4 gange om ugen i perioder på 12 uger af gangen - både indskoling og mellemtrin. Særligt fokus på læsetræning i den almindelige undervisning for elever med læseudfordringer også på mellemtrinnet. Dansk elever med dårlige resultater: 2017/2018: 9% 2018/2019: 7% 2019/2020: 5% Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Selvhjulpenhed Oplæring i brug af forskellige læse/skrive IT programmer til PC og Ipad i den daglige undervisning. Faglige vægophæng som støtte og stilladsering for eleverne i dagligdagen. I matematik: I 2015/2016 udgør andelen af elever med dårlige resultater i matematik 13,3 % af eleverne. I 2016/2017 er tallet faldet til 11,6% Hvordan mindsker vi andelen af elever med dårlige resultater og sikrer os at der er progression for den enkelte elev? Indsatser fra mål 1samt: Identificering af elever og målrettet indsats for enkelte elever. Sikre progression for den enkelte elev. Aktiviteter fra mål 1samt: Matematikvejleder afdækker elever med dårlige resultater i matematik ved både frivillige og obligatoriske nationale test og Hogrefes matematiktest MAT. Der aftales målrettet indsats for den enkelte elev i forhold til elevens faglige udfordringer. Matematik elever med dårlige resultater: 2017/2018: 9% 2018/2019: 7% 2019/2020: 5% Der arbejdes fortsat med udviklingen af matematikundervisningen bl.a. med flere bevægelsesopgaver.

Mål 4: Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020. Elevtrivsel Elevernes trivsel er steget. 2015/16 Er du glad for din skole 0-3 er på 4. 2016/17 Er du glad for din skole 0-3 er på 4,31 Inddragelse i undervisningen. Fortsat inddrage eleverne i undervisningen på forskellig vis og tale med dem om, hvad inddragelse er og hvordan de har medbestemmelse. Er du glad for din skole 0-3: 2017/2018: 4,3 2018/2019: 4,35 2019/2020: 4,4 Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020. 2015/16 Er du glad for din skole 4-9. årgang er på 3,95 2015/17 Er du glad for din skole 4-9. årgang er på 4,14 2015/16 Undervisningen giver mig lyst til at lære mere 4-9. årgang er på 3,17 2016/17 Undervisningen giver mig lyst til at lære mere 4-9. årgang er på 3,54 Motivation Elevernes motivation skal øges gennem: Feedback til eleverne vedr. deres progression Dialog med eleverne om mål for både faglig, personlig og social udvikling. Målene skal være meningsfulde for den enkelte elev. Øget dialog med eleverne om deres ønsker, håb, drømme og mål både for den nære fremtid og senere i livet og om, hvad der skal til for at nå sine mål. Arbejde med drenges motivation med baggrund i oplæg af Ann Elisabeth Knudsen arrangeret af PLF mellemtrin. Er du glad for din skole 4-6: 2017/2018: 4% 2018/2019: 4,15% 2019/2020: 4,2% Undervisningen giver mig lyst til at lære mere: 2017/2018: 3.25 2018/2019: 3,35 2019/2020: 3,4 Hvordan fastholder vi den gode udvikling?? Hvordan kan vi arbejde med at de gode trivselstal giver bedre faglige resultater? Elev ansvar. Give den enkelte elev mulighed for ansvar gennem elevrådsarbejde, legepatrulje, læsevenner mm. Arbejde med at øge elevernes ansvarlighed i forhold til klassefællesskabet bl.a. at give gode arbejdsvilkår for hinanden og arbejde med egne gode arbejdsvaner. Den enkelte elev er med til at fastsætte egne personlige og sociale mål og evaluere disse mindst to gange årligt til elev/lærer samtalen. Målene synliggøres for den enkelte elev med f.eks. bogmærker eller opslag på indersiden af eget skab. Ihærdighed Tema på teammøde i maj om, hvordan man arbejder med at styrke elevernes ihærdighed med udgangspunkt i at dygtig er noget man bliver ved ihærdigt arbejde.

Medarbejdertrivsel Iflg. Hvidbogen om virksomhedernes sociale kapital fra 2008 består social kapital af tre komponenter, nemlig tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Det samlede Genner Univers scorer er i 2016 på 80,7 Trivselsundersøgelsen fra sept. 2016 viser, at medarbejdernes trivsel er øget markant i forhold til 2014. Den gode trivsel skal fastholdes. Tillid og åbenhed Både AMG og personalegruppen har arbejdet med at skabe en tillidsfuld og åben samarbejdende kultur. AMG laver hvert år en gulseddel APV, hvor der er fokus på både det, der fungerer godt og det, der kan arbejdes med. Dette arbejde fortsætter. På et pædagogisk udviklingsmøde i dec. 2017 har det pædagogiske personale arbejdet med åbenhed og dialog med udgangspunkt i diskurser og positioner. Det er aftalt, at der åbent tales om det, der udfordrer og at der er fokus på god omgangstone. Fastholdelse af det høje niveau for medarbejdertrivsel og alle kategorier er på mindst Aabenraa Kommune gennemsnits niveau ved trivselsundersøgelsen i sept. 2018. Kollegasparring Kolleger sparer med hinanden i dagligdagen. Det kan eksempelvis være ved observation af kollegers undervisning som baggrund for subvision af egen praksis eller et ønske fra en medarbejder om sparring i forhold til en konkret udfordring. Det kan også være ideudveksling eller udveksling/samarbejde om materialer. Temaet har været fokusområde i 2016/2017 og viden og erfaringer fra den proces arbejdes der videre med. Vi-kultur Alle opgaver, er fælles opgaver som alt pædagogisk personale har fælles ansvar for. På teammøder aftales fælles udgangspunkt og aftaler for/ beslutning om forskellige opgaver både fagligt, pædagogisk og vedrørende enkelt elever. Alle bakker op om fælles beslutninger og aftaler og understøtter hinanden i diverse arbejdsopgaver. Team og sparringmøder er kendetegnet ved den måde at arbejde på og det arbejde fastholdes i måden punkter på dagsordener organiseres på til møderne.

Mål 5: Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. Kompetencedækning for Genner Univers er for skoleåret 2017/18 85,3% Skolens elevtal falder, hvilket betyder, at der er færre medarbejdere til at varetage opgaven dvs. den enkelte medarbejder skal kunne dække bredt. På Genner Univers arbejdes der i flere fag i to lærerordninger. Dvs. to klasser samlæses med to lærere. Kompetencedækningen er beregnet ud fra. at begge eller den ene af lærerne har linjefag eller tilsvarende kompetence i faget. Skolen har en læsevejleder en læringsvejleder med fokus på matematik en inklusionsvejleder Der blev ikke oprettet linjefag i N/T i skoleåret 2016/17 ugekursus i forår 2017 afviklet. Kompetenceudvikling PLF I den udstrækning det er muligt tilbydes lærere kursus eller linjefag i fagområder som skolen med de nuværende medarbejdere ikke dækker. Det gælder bl.a. for Håndværk og Design. Genner Univers har deltagelse af medarbejdere i PLF for læsevejledere, matematikvejledere, inklusionsvejledere, tidlig tysk og en medarbejder der deltager i det kommunale PLC. Et stort fokus i den sammenhæng er inspiration fra og sparring med medarbejdere fra andre skoler om forskellige fagområder. Målsætning for undervisningskompetence: 2016: 85% 2018: 90% 2020: 95% Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på skolen. Vi er kommet langt med udviklingen af lærings/praksisfællesskab blandt medarbejdere dette arbejde fortsættes med nye vinkler. Genner skoles antal af medarbejdere gør, at det ikke er muligt at uddanne vejledere til alle områder. Lærings/praksisfællesskaber Samarbejde med Løjt Fortsætte projektet med kollegasparring i form af, at lærere deltager i hinandens undervisning med efterfølgende refleksion og sparring om udvikling af undervisningen. Vi forventer at samarbejde med Løjt skole i forhold til konkrete udfordringer og dermed købe os til vejledning i nogle fagområder.

Mål 6: I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015. Tidlig sprogstarts kompetence Relevante undervisningsmaterialer. Kompetenceudvikling Anskaffelse af relevant undervisningsmateriale. Implementering af mål for tysk udarbejdet i forbindelse med AP Møller projektet efteråret 2016 Kurser 2018. Der afsættes midler i budgettet 2018 til indkøb af materiale. Tysklæreren arbejder med implementering af de udarbejdede mål for tyskundervisningen i foråret 2017 og bruger dem som planlægningsgrundlag i skoleåret 2017/2018. I 2020 er Genner elever på niveau med eller på niveau over Løjt elever. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015.