Læringsmål og indikatorer



Relaterede dokumenter
Dit barns trivsel, læring og udvikling

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Alfer Vuggestue/Børnehave

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Dit barns trivsel, læring og udvikling

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Læringsmål og indikatorer

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Vejledning og redskab

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Pædagogiske læreplaner for Engskovgård.

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Hobitter Vuggestue

Læreplaner. Vores mål :

Alsidige personlige kompetencer

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

Samlet EVALUERING af arbejdet med de pæd. læreplaner i Lisbjerg Dagtilbud 2014.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner Januar Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske læreplanstemaer. Børnehaven kernehuset

Vi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Dagtilbud Hasle Indholdsfortegnelse

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Læreplanstemaer. Side 1 af 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Pædagogiske tilgange i det daglige arbejde med læreplanstemaer

Pædagogiske læreplaner

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Læringshjul til forældre børn på vej mod 6 år

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Alsidig personlig udvikling

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave

HOLSTEBRO KOMMUNE FRIBØRNEHAVEN SNEGLEHUSET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Barnets alsidige personlige udvikling

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Mål og indikatorer på vej mod fire år

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Personlige kompetencer

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Læreplan. Skæring Dagtilbud. Sætter spor

Mål og indikatorer på vej mod to år

Forord. Indholdsfortegnelse

Børnehavens lærerplaner 2016

Pædagogiske læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Pædagogisk Læreplan

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

Dagtilbud. Pædagogiske læreplanstemaer

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Pædagogiske læreplaner i praksis

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogisk læreplan. 3 6 år. Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

OBSERVATIONSGRUPPE 4-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 4-årige

Pædagogisk læreplan 0-2 år Hadsten By området

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Motorik. Sammenhæng. Mål

forord I dagplejen får alle børn en god start

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution

Transkript:

Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år

1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i et samspil andre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler. Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil andre, når det udforsker fællesskabet. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er til at skabe reglerne som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forholdet til andre mennesker. at etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil deltage er, opsøger, roser, efterligner, trøster og taler om bestemte børn gentagne gange at indgå i fællesskabets sociale spilleregler udtrykker ønske om at være i fællesskabet på trods af uenigheder overholder aftaler og regler i adfærd, leg og spil fortæller andre, hvad de må og må at kommunikere følelser fortæller, morer sig og udtrykker sin ked-af-det-hed, vrede eller angst tale- og kropssprog giver respons på ængstelse og glæde viser insisterende, hvad det har lyst til

2. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er til at sætte viden i system og virker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge det i situationer, hvor fx genstanden er uden for synsvidde. at etablere sproglig kontakt søger øjenkontakt og siger noget tager initiativ til at snakke andre snakker til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt at kommunikere sin omverden anvender og leger lyde, ord og remser i samvær andre giver respons på det, som andre siger og gør fortæller om sine oplevelser at forstå sprogets regler siger sætninger mindst 3 4 ord skriver sit navn leger, at det skriver bruger sproglig korrekte endelser

3. Kulturelle udtryk og værdier Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen øjeblt, fx rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange, tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder. Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres fællesskaber. de leger lyde og bevægelser på forskellige måder og tager forskellige ier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn er også hinanden at besvare spørgsmål som fx hvordan er man venner og uvenner? eller hvad er rigtigt og forkert?. de lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. at være kreativ eksperimenterer materialer finder på nye og anderledes måder at lege, danse, synge og tegne på undersøger det, som er anderledes at være opmærksom på egen kultur leger oplevelser fra de nære omgivelser klæder sig ud og leger at være en anden kigger fokuseret på andres påklædning, sprog og adfærd at deltage i kulturelle fællesskaber er aktivt krop og sprog i dramalege udvikler og fastholder regler sammen andre i leg og spil deltager i sanglege og sange mimik og fagter

4. Alsidig personlig udvikling Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet: hvem er jeg og hvad kan jeg?. det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets kompetencer aflæses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intuition, og handler i forskellige sammenhænge. Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig ved at tilkendegive, hvad det kan lide og kan lide. Barnet mærker, hvad det har lyst til, hvad det har godt af og passer på sig ved at sætte grænser. at have indlevelse i andre smiler, når andre smiler trøster dem, som er kede af det og smiler, når andre er glade kalder på andre for, at de kan se, høre eller være at handle stændigt uopfordret spørger til andre uopfordret udtrykker, hvad det vil og kan uopfordret er og støtter andre at være psykisk robust bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt viser krop og sprog, hvad det vil kan trøstes og falde til ro 8

5. Krop og bevægelse Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt sanser og motorik. Der skabes grundlaget for at være sund og robust. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. at være hjulpen i hverdagen klarer af- og påklædning vasker hænder og er til at børste tænder tager initiativ til at gå på toilet at være kropsbevidst bevæger kroppen i overensstemmelse konkrete udfordringer er stille for at koncentrere sig om at benytte sanserne efterligner andres bevægelser kroppen at være rutineret sine grundbevægelser går, løber, hopper, kravler, slår kolbøtter, kaster, griber srt balancerer på ét ben og skifter mellem højre og venstre ben cykler, løber eller går over en længere distance uden at give op

6. Natur og naturfænomener Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselighed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen får det nogle afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. Ved at sanse og at være i naturen erfarer barnet naturens storhed, og hvordan naturen opretholder sig. Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer. Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter, oplever barnet, hvordan naturen og dens cyklus fungerer. at have glæde ved oplevelser i naturen løber, hopper, ler og snakker i og om naturen udtrykker begejstring ved at se dyrespor og bosteder for dyr bygger og leger naturmaterialer at have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen kigger i bøger om dyr og planter og snakker om, hvad det ser viser sin adfærd respekt for dyr og planter sætter navne eller begreber på nogle dyr, planter og naturfænomener at være nysgerrig over for naturen og dens fænomener flytter ting i naturen og iagttager dyr og deres adfærd spørger til regn, sne, ild, sol, måne og stjerner spørger til dyrenes boliger og til, hvad de spiser

Barnet som er på vej mod børnehave Dialoghjul for barnet på 2 3 år At etablere venskaber At indgå i fællesskabets sociale spilleregler At kommunikere følelser At være nysgerrig over for naturen og dens fænomener At etablere sproglig kontakt At have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen At kommunikere sin omverden At have glæde ved oplevelser i naturen At forstå sprogets regler At være rutineret sine grundbevægelser At være kreativ At være kropsbevidst At være opmærksom på egen kultur At være hjulpen i hverdagen At deltage i kulturelle fællesskaber At være psykisk robust At handle stændigt At have indlevelse i andre Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Krydserne på de foregående sider overflyttes ved at skravere felterne i dialoghjulet indefra og ud således: Inderste felt: Næste felt: Næste felt: Yderste felt: kan kan kan kan Barnets navn: født den: udfyldt af: dato: