Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole 1
Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Indholdsfortegnelse Fremtidens skolevæsen i... 1 Furesø Kommune... 1 1. Baggrund og proces... 3 2. Rammerne om Furesø Kommunes skolevæsen... 3 2.1. Visionen... 3 2.2. Børne- og Ungepolitikken... 4 2.3. Skolestrukturen... 4 2.4. Øvrige strategier og indsatser i Furesø Kommunes skolevæsen... 4 2.4.1. Investeringspuljen for øget inklusion... 5 2.4.2. Strategien for anvendelse af IT i læringsmiljøer... 5 3. Skolereformen i Furesø Kommune... 5 3.1. Skolereformen fra undervisning til læring... 5 4. Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune... 6 4.1. Ny organisering af skoledagen... 6 4.2. Ny organisering af arbejdet på skolen... 6 4.3. Læringsmiljøer... 7 4.3.1. Fællesskaber og inklusion... 7 4.3.2. Digitale læringsmiljøer... 7 4.4. De fysiske rammer... 7 4.4.1. Skolebygninger... 7 4.4.2. Arbejdspladser... 7 4.4.3. Køkkener... 8 4.5. Afdelinger... 8 4.5. Partnerskaber: Skolen i samfundet - samfundet i skolen... 8 5. Kompetencer... 9 5.1 Kompetencer hos skoleledelserne... 9 5.2. kompetencer hos lærere og pædagoger... 9 6. Væsentlige beslutningstemaer for Furesø Byråd i forbindelse med folkeskolereformen... 11 Bilag 1: Hovedelementer i aftalen om folkeskolereformen... 12 Bilag 2: Grundlæggende finansiering af folkeskolereformen i Furesøs skoler... 14 Bilag 3: Involvering af interessenter... 14 Bilag 4: Højt præsterende skoler, investeringspuljen, IT strategi og kompetenceudvikling... 17 Bilag 5: Det videre arbejde med fremtidens skolevæsen i... 19 Furesø Kommune - Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole... 19 2
1. Baggrund og proces Dette notat indeholder forvaltningens bud på implementering af skolereformen i Furesø Kommune. Notatet tager udgangspunkt i aftalen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om folkeskolereformen, samt indledende drøftelser i Børne- og Skoleudvalget. Endvidere indgår erfaringer og konklusioner fra område- og skolestrukturdebatten i 2012, Furesø Visionen & Børne- og Ungepolitikken, investeringspuljen for øget inklusion, Strategi for anvendelse af IT i læringsmiljøer m.m. Notatet indgår i budgetprocessen for budget 2014-2017 og efterfølgende principielle politiske beslutninger i forbindelse med implementeringen af skolereformen. I løbet af efteråret 2013 og vinteren 2014 arbejder forvaltningen og de enkelte skoler med den konkrete udformning af fremtidens skolevæsen i Furesø med henblik på start i august 2014. Hertil kommer det videre udviklingsarbejde i årene fremover. 2. Rammerne om Furesø Kommunes skolevæsen Rammerne om Furesø Kommunes skolevæsen udgøres primært af Vision Furesø Vi skaber løsninger sammen og Børne- og Ungepolitikken Ambitioner og muligheder for alle. 2.1. Visionen Furesø Kommunes Byråd har formuleret en vision under overskriften Vi skaber løsninger sammen. Visionen er et pejlemærke, som angiver retningen for arbejdet i Furesø Kommune, og således også for kommunens skolevæsen. Med afsæt i den overordnede vision vil Furesø Kommune således være: en kommune med stærke fællesskaber, hvor borgerne tager ansvar og involverer sig en kommune, hvor alle børn og unge får mulighed for at udvikle og uddanne sig maksimalt en kommune med mulighed for at leve et sundt og aktivt liv hele livet. Et stærkt og attraktivt skolevæsen skal understøtte Furesø visionen og Furesø Kommune som en attraktiv bosætningskommune. Det skal kendetegnes ved, at have klare værdier, mål og forventninger skolerne præsterer højt læring, trivsel og resultater er i centrum undervisning foregår på et solidt fagligt grundlag skoledagene er varierede, giver gode læring og fastholder elevernes motivation for at lære der er tydelig ledelse på alle niveauer 3
der er godt samarbejde med forældre om opfyldelse af mål der er gode værktøjer til at måle faglige resultater og trivsel 2.2. Børne- og Ungepolitikken Siden 2007 har byrådets vision for børne- og ungeområdet i Furesø Kommune været, at: Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber I marts 2013 vedtog Byrådet en Børne- og Ungepolitik, som baserer sig på den grundlæggende forståelse, at alle børn og unge er forskellige, og at de har brug for noget forskelligt for at trives, lære, udvikle sig og tage del i fællesskabet. Derfor arbejder alle på børne- og ungeområdet i Furesø Kommune inkluderende og anerkendende. Politikken lægger endvidere vægt på at skabe helhed og sammenhæng i overgangen fra daginstitution til skole og i samarbejdet mellem skole og fritid. Børne- og Ungepolitikken skaber rammerne for, at alle Furesøs børn og unge skal have de bedste muligheder for at lære og udvikle sig. Børne- og Ungepolitikken er således i god tråd med skolereformen og udgør det værdimæssige udgangspunkt for implementeringen af skolereformen. 2.3. Skolestrukturen I juni 2012 vedtog Børne- og Skoleudvalget en struktur for skolevæsenet i Furesø Kommune. Furesø Kommunes skolevæsen er godt rustet til den fremtidige udvikling i børnetallet. Skolestrukturen bidrager til at opnå de ønskede resultater for eleverne og de politiske vedtagne målsætninger: En bedre sammenhæng mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud Et bedre udbytte af de pædagogiske tilbud og undervisningen for de tosprogede elever Et bedre udbytte af de pædagogiske tilbud og undervisningen for drengene Udfordringer for de ældste elever, som tilgodeser deres forskellige faglige profiler Inkluderende praksis der sikrer, at vi så vidt muligt kan håndtere børn med særlige behov i kommunes egne almen- eller specialtilbud. Samtidig er strukturen i tråd med mange af de anbefalinger, der gives fra forskellige sider i forhold til størrelse og organisering, samt anbefalinger for højt præsterende skoler se bilag nr. 4. 2.4. Øvrige strategier og indsatser i Furesø Kommunes skolevæsen Skolevæsenet i Furesø Kommune er allerede under udvikling gennem forskellige strategier og indsatser, som understøtter implementeringen af skolereformen. Det gælder i særlig grad investeringspuljen for øget inklusion og strategien for anvendelse af IT i læringsmiljøer. 4
2.4.1. Investeringspuljen for øget inklusion Furesø Byråd vedtog i forbindelse med budget 2012, at Center for Dagtilbud og Skole skulle udarbejde en investeringsplan med henblik på at skabe bedre inklusion for kommunens børn og unge i de kommunale tilbud. Der blev afsat en pulje på 10 mio. kr. fordelt over perioden 2012 2015, og investeringsplanen omfatter planer for den indvendige tilpasning af bygninger. Samtidig har den fokus på indsatsen omkring børnenes sproglige udvikling, og endelig har planen til formål at fremme anvendelse af IT i relevante løsninger. se bilag nr. 4. 2.4.2. Strategien for anvendelse af IT i læringsmiljøer Strategien for anvendelse af IT i læringsmiljøer skal medvirke til, at IT bliver en integreret del af hele Furesø Kommunes børne- og ungeområde, samt sikre at læring understøttes optimalt af IT-baserede læringsmidler. Se bilag nr. 4. 3. Skolereformen i Furesø Kommune Med udgangspunkt i arbejdet med Vision Furesø, Børne- og Ungepolitikken, investeringspuljen for øget inklusion, strategien for anvendelse af IT i læringsmiljøer m.m. er Furesø Kommunes skolevæsen godt rustet til at nå de tre overordnede mål for skolereformen, nemlig at: folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Furesø Kommune vil gennem arbejdet med skolereformen sikre et fremtidsorienteret skolevæsen, som bygger på: sammenhænge mellem skole, FFO og andre fritidstilbud tværfagligt samarbejde mellem lærere, pædagoger og andre faggrupper fra f.eks. erhvervslivet, de frivillige foreninger, musikskoler mf. varierende undervisningsformer og indførelsen af det udvidede undervisningsbegreb med fagopdelt- og undervisningsunderstøttende aktiviteter undervisning med innovativ, digital og kreativ tilgang undervisningsformer, som fremmer elevernes kompetencer i forhold til samarbejde, relationer og kommunikation arbejdsformer, som er både eksperimenterende og løsningsorienteret og målrettet 3.1. Skolereformen fra undervisning til læring Reformen af folkeskolen skal skabe en sammenhængende og varieret skoledag for eleverne. Reformen skal give bedre muligheder for: 5
faglig fordybelse styrkede faglige færdigheder øget læring baseret på styrket motivation og trivsel. Reformen af folkeskolen flytter fokus fra undervisning og timetælleri til elevernes læring, som er i centrum. Se gennemgang af hovedelementer af reformen i bilag 1. 4. Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune 4.1. Ny organisering af skoledagen Organiseringen skal understøtte en varieret skoledag ved at: der veksles mellem læring og bevægelse, teori og praksis der indføres fleksible holdstørrelser og holdsammensætninger (aldersintegration), og anvendelsen af holddannelse udvides. der samarbejdes tværfagligt mellem lærere, pædagoger og andre faggrupper der er tydelig (klasserums)ledelse Elevernes skoledag kan være tilrettelagt forskelligt fra skole til skole, og den kan være bygget op i forskellige moduler morgenmodul, fagligt modul, tværfagligt modul, eftermiddagsmodul. Elevernes dagligdag skal, ud over læring på højere fagligt niveau, være præget af fysisk aktivitet. Modulernes længde er afhængig af alderstrin, planlægning af konkrete forløb m.m. Modulerne er af forskellig længde og kan variere hen over året og afhængigt, af hvad klassen/eleverne arbejder med. Inden for disse overordnede rammer udmøntes den konkrete skoledag på de enkelte skoler i samarbejde mellem bl.a. ledelse, medarbejdere, forældre og elever. 4.2. Ny organisering af arbejdet på skolen Organiseringen af arbejdet på skolerne skal understøtte en længere og mere varieret skoledag, hvor både lærere, pædagoger og andre faggrupper samarbejder om varierende undervisningsformer og understøttende undervisning. Jf. anbefalinger for højt præsterende skoler i bilag nr. 4, skal skolerne i Furesø Kommunes skolevæsen være kendetegnet ved: afdelingsopdelte skoler med selvstyrende team i afdelinger, hvilket giver øget mulighed for holddeling, på tværs af årgange og på samme årgang lærere, der underviser i deres linjefag, og som er parat til at indtage ledelsesrollen i undervisningen, og som har høje faglige forventninger til deres elever. velforberedte lærere og pædagoger 6
skoler der tilbyder hjælp til elevernes lektielæsning. 4.3. Læringsmiljøer 4.3.1. Fællesskaber og inklusion Alle børn har individuelle forudsætninger og behov, og læringsmiljøerne og deres indretningen skal tilgodese de mange forskellige behov børn og unge har. Inklusion handler derfor om at skabe fællesskaber for alle børn. På alle klassetrin arbejdes der aktivt med at skabe en inkluderende kultur, så det sikres, at alle børn og unge trives, udvikler sig og lærer ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber. De voksne i skolen er helt centrale i at rammesætte de gode formelle og uformelle fællesskaber og arbejder systematisk med inklusion. (jf. Børne- og Ungepolitiken og investeringsplan for inklusion i Furesø Kommunes dagtilbud og skoler, 2012-2016). 4.3.2. Digitale læringsmiljøer IT skal være en integreret del af Furesø Kommunes skolevæsen og sikre, at læring understøt- tes optimalt af IT-baserede læringsmidler. Anvendelsen af IT understøtter inklusion og individuelt tilpasset læring, som matcher den enkelte elevs individuelle behov og kompetencer. Digitale læringsmidler skal indgå i forberedelsen, gennemførelsen og evalueringen af læringsforløb. 4.4. De fysiske rammer Skolernes bygninger og indretning skal understøtte den læring og organisering, som skal kendetegne skolevæsenet. 4.4.1. Skolebygninger Skolerne i Furesø er bygget op omkring klasseværelser som grundstruktur, og i dele af skolerne er der tilstødende fællesarealer, hvor eleverne til en vis grad har mulighed for at arbejde i forskellige gruppestørrelser. 4.4.2. Arbejdspladser Fremtidens skolebygninger i Furesø skal rumme en anderledes organisering med en mere fleksibelt opbygget skoledag, og skolerne skal kunne rumme arbejdspladser til lærerenes og pædagogerne forberedelse og teamsamarbejde. Etableringen af de fysiske rammer vil ske over en årrække i takt med, at der indhentes konkrete erfaringer, og der findes økonomiske muligheder. Der er i forbindelse med Folkeskolereformen og ændrede regler for læreres og pædagogers arbejdstid sat fokus på, at der skal etableres arbejdsvilkår for skolens personale, så der både 7
er mulighed for individuel forberedelse og fælles mødeaktiviteter i teams og større personalegrupper. 4.4.3. Køkkener Som en del af den længere skoledag kan der med fordel udvikles på de eksisterende tilbud til eleverne om frokost og mellemmåltider. Der iværksættes en afdækning af behovet og mulighederne for et udvidet spisetilbud samt andre kommuners erfaringer på området. 4.5. Afdelinger Beskrivelsen af afdelingerne nedenfor danner udgangspunkt for tilrettelæggelsen af læringsmiljøet på skolerne i Furesø samt for etablering af udskolingslinjer. Indskoling: (0. 3. kl./6 9 år) Indskolingen er kendetegnet ved, at der er fokus på det at lære at gå i skole, få gode arbejdsvaner, basale faglige færdigheder og udvikling af elevernes kompetence til at indgå i sociale relationer. Eleverne har behov for at være i tæt kontakt med de voksne, og samarbejdet mellem lærere og pædagoger er medvirkende til at skabe helhed for barnet. Mellemtrin: (4. 6. kl./10 12 år) Mellemtrinnet er kendetegnet ved, at barnet udvikler sig til i højere grad at have selvstændige meninger, betydningen af at indgå i gruppesammenhænge er stigende, barnets forcer/styrker bliver tydeligere. Eleverne kan lærer at arbejde mere selvstændigt, hvor de selv tilrettelægger arbejdet og i mindre grad er sammen med voksne. Det stiller krav til indretningen, så der er mulighed for at skabe nicher til både at være tæt på og i afstand til de voksne. Barnet gennemgår en dannelse, og trinnet kunne benævnes Dannelsestrinnet. Udskolingen: (7. 9. kl./13 15 år) Udskolingen er kendetegnet ved, at eleverne i høj grad er selvstændigt arbejdende alene og i grupper. Eleverne skal have mest muligt ud af undervisningen, og det er vigtigt at arbejde med elevernes motivation og at tilrettelægge læringsmiljøet, så det er tilpasset nutidens elever. Eleverne bør selv have mulighed for at tilrettelægge, strukturere, tage beslutninger og gennemføre arbejdet og blive parate til ungdomsuddannelse. Skolerne i Furesø Kommune arbejder allerede målrettet med udfordringer for de ældste elever, og der vil kunne drages mange nyttige erfaringer fra skolernes arbejde med faglige eller tværfaglige forløb, forløb på tværs af skolerne eller forløb, hvor holddeling bringes i spil på nye måder. 4.5. Partnerskaber: Skolen i samfundet - samfundet i skolen Med det primære formål at øge alle elevers læring og faglige niveau indgås partnerskaber mellem skolerne og de mange lokale interessenter. 8
Formålet er desuden at skabe sammenhæng mellem skole og det omkringliggende samfund, at udnytte lokalsamfundets ressourcer samt at stimulere alle børns trivsel gennem praksisbaseret læring og varierede læringsmiljøer. Der skal etableres forpligtende samarbejder (partnerskaber) mellem skoler og virksomheder, frivillige foreninger, musikskole og andre relevante parter, hvor der er en tydelig forventningsafklaring til samarbejdet. 5. Kompetencer Som led i implementeringen af skolereformen er det besluttet at styrke efteruddannelsen af lærere og pædagoger. Således skal lærerne i 2020 have undervisningskompetence (tidligere linjefag) i de fag, de underviser i. 5.1 Kompetencer hos skoleledelserne Skolens ledelse sætter retning og rammer for lærernes tilrettelæggelse af undervisningen og er derfor vigtig for både skolens, medarbejdernes og elevernes trivsel og udvikling. Skoleledelsens strategiske opgave består bl.a. i at sætte retning og skabe rammer for udviklingen af den enkelte skole, herunder at udvikle relationerne til de øvrige skoler og andre eksterne samarbejdspartnere. Driftsopgaven består bl.a. i ledelse af skolens økonomi og administration, personaleledelse og supervision af lærerens faglige tilrettelæggelse af undervisningen. Med skolereformen og de nye arbejdstidsregler for lærerne er kravene til skoleledelsens kompetencer blevet mere komplekse. Skoleledelserne i Furesø Kommune er godt rustet til implementeringen af skolereformen og de nye arbejdstidsregler. Således har alle skoleledelser for nyligt gennemgået et modul i forandringsledelse på diplomniveau. Behovet for yderligere kompetenceudvikling blandt skoleledelserne vil blive afdækket i samarbejde med HR afdelingen. 5.2. kompetencer hos lærere og pædagoger Lærere og pædagoger har forskellige faglige kompetencer og forskellige tilgange til arbejdet med børn. Lærere er uddannet til at undervise og formidle et fag, og de har viden om, hvordan forskellige børn indlærer bedst. Pædagoger har stærke kompetencer i at arbejde med fællesskaber og relationer. Netop blandingen af de forskellige kompetencer giver optimale muligheder for elevernes faglige, personlige og sociale udvikling i skolen. Lærere og pædagoger i Furesø Kommune indgår på nuværende tidspunkt i varieret grad i et samarbejde. På alle skoler er der samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen og mellem skole og FFO. Indholdet i samarbejdet er dog forskelligt fra skole til skole. 9
For at indfri de målsætninger, der knytter sig til varierende undervisningsformer og understøttende undervisningsaktiviteter, skal lærere og pædagoger videreudvikle dette samarbejde, så de i fællesskab sætter optimale rammer for børnenes læringsmiljø. I samarbejde med HR afdelingen kortlægges lærernes kompetencer i de fag de underviser i med henblik på at kunne nå målsætningen om, at alle lærere skal have linjefag i de fag de underviser i i 2020. Furesø Kommune har et godt udgangspunkt, hvor 67 % af lærerne har linjefag eller tilsvarende kompetencer i de fag de underviser i 1. 1 Kvalitetsrapportens datadel 2011-2012 10
6. Væsentlige beslutningstemaer for Furesø Byråd i forbindelse med folkeskolereformen 11
Bilag 1: Hovedelementer i aftalen om folkeskolereformen Der er indgået en aftale om fagligt løft af folkeskolen (skolereformen) i juni 2013, som får virkning fra skoleåret 2014 2015. Formålet med skolereformen er at sikre en højere faglighed gennem en sammenhængende skoledag og bedre undervisning. Således er der formuleret tre overordnede mål for skolereformen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Skolereformen skal gøre en god skole bedre gennem en flerstrenget indsats: 1. Fagligt løft og en mere spændende og aktiv skoledag til børnene 2. Kompetenceløft til lærere, pædagoger og skoleledere 3. Klare mål og mere lokal frihed. Målet er, at alle børn bliver så dygtige, de kan, uanset baggrund. De tidligere regler for timetalsstyring ændres således: Der fastlægges et minimumstimetal på hvert klassetrin for den samlede skoledags længde, som svarer til en gennemsnitlig skoleuges længde over et år på 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse. Der fastsættes et minimumstimetal for det samlede antal årlige fagopdelte undervisningstimer i fagene. Differencen mellem den tid, skolen bruger på de fagopdelte timer, og minimumstimetallet for skoledagens længde, anvendes til den nye tid til understøttende undervisning. Der fastsættes ikke et minimumstimetal for denne tid. Der fastsættes et minimumstimetal for antallet af årlige undervisningstimer i dansk og matematik på alle klassetrin og i historie på 3. til 9. klassetrin. Der fastlægges vejledende timetal for undervisningen på hvert klassetrin i de enkelte, øvrige fag. Loftet for antal af undervisningstimer i indskolingen på maksimalt syv timer om dagen erstattes af en bestemmelse om, at en skoleuge set over et skoleår i gennemsnit ikke må overskride 35 timer. Der indsættes en bestemmelse om, at kommuner og skoler kan ansøge Ministeriet for Børn og Undervisning om 12
Faktuelle oplysninger En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter Børnene skal have en sammenhængende skoledag, som betyder: - en 30 timers skoleuge for børnehaveklassen til 3. klasse, - en 33 timers skoleuge for 4. til 6. klasse og - en 35 timers skoleuge for 7. til 9. klasse Mere og bedre undervisning i dansk og matematik: Undervisningen for alle elever i 4.- 9.klasse udvides med 1 lektion om ugen i dansk og med 1 lektion om ugen i matematik. Aktivitetstimer med lærere og pædagoger skal give en mere afvekslende og spændende skoledag. Alle børn skal have bevægelse hver dag. Bedre lokale muligheder for to voksne i undervisningen i de yngste klasser og i klasser med helt særlige behov. Styrkelse af undervisningen i andre fag - Engelsk indføres allerede i 1. og 2. klasse med 1 lektion om ugen. - Udvalgte praktiske/musiske fag udvides i 3. og 6. klasse med 1 lektion om ugen. - Natur/teknik udvides i 4. og 5. klasse med 1 ekstra lektion om ugen. - Valgfag starter allerede i 7. klasse med 2 lektioner om ugen. Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning Styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger. Lærerne skal i 2020 have undervisningskompetence (tidligere linjefag) i de fag, de underviser i. Der afsættes i alt 1 mia. kr. i perioden 2014-2020 til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. Kilde: Aftale af 13. juni 2013 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. 13
Bilag 2: Grundlæggende finansiering af folkeskolereformen i Furesøs skoler I økonomiaftalen for 2014 mellem regeringen og kommunerne er der skitseret fire finansieringskilder i forhold til gennemførelsen af folkeskolereformen: 1. Frigjorte ressourcer fra FFO og klubber. 2. Omprioritering af lærernes arbejdstid. 3. Afbureaukratisering. 4. DUT-kompensation. FFO'er og klubber vil, når folkeskolereformen er fuldt indfaset, få en reduceret åbningstid. FFO1 vil få reduceret den ugentlige åbningstid med 5 timer, og i FFO2 vil den ugentlige åbningstid blive reduceret med 8 timer. Når ressourcer til aktiviteter, som ikke vil blive påvirket af folkeskolereformen, fraregnes, kan der frigøres ressourcer fra FFO'erne svarende til, at 32 pædagogstillinger overføres til arbejdet med den understøttende undervisning. Den anden væsentlige kilde til finansiering af folkeskolereformen er en omlægning af lærernes arbejdstid således, at en større del af arbejdstiden anvendes til undervisning. Økonomiaftalen bygger på, at lærernes undervisningstid forøges med 2 klokketimer om ugen svarende til 80 klokketimer om året. Dermed vil lærere i Furesø Kommune få forøget det gennemsnitlige undervisningstimetal fra 670 timer om året til 750. Denne forøgelse af det gennemsnitlige undervisningstimetal betyder, at det nuværende antal lærere kan dække udvidelsen af den fagdelte undervisning, en tilsvarende forøgelse af timerne til inklusion, holddeling mv. samt halvdelen af de understøttende undervisningstimer. For at sikre en fordeling på 50/50 mellem lærer og pædagoger i de understøttende timer konverteres 6 pædagogstillinger til 5 lærerstillinger. Pædagogernes arbejdstid er under forhandling, og pædagogernes deltagelse i den faglige undervisning og den understøttende undervisning vil afhænge af resultatet af disse forhandlinger. Som minimum vil pædagogerne kunne dække halvdelen af den understøttende undervisning samt deltage i den fagdelte undervisning på nuværende nivaeu. Afbureaukratiseringstiltag for 0,7 mio. kr. understøtter, at lærerne kan anvende en større del af deres arbejdstid på undervisning. 14
DUT-kompensationen betyder, at godt 700.000 kr. om året frem til 2020 kan anvendes til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger, og at der i 2014 og 2015 vil være godt 850.000 kr. om året til at understøtte indfasningen af folkeskolereformen. Derudover betyder DUTkompensationen, at udgifter til kompensation for afskaffet aldersreduktion, forøget undervisingstillæg og øget bidrag til privatskoler er dækket ind. Investeringspuljen til inklusion på 10 mio. kr. indgår fortsat i arbejdet med udvikling af folkeskolen, og til forbedring og tilpasning af de fysiske rammer på skolerne er der i budgetoplægget afsat 2 mio. kr. i årene 2014-16. 15
Bilag 3: Involvering af interessenter I perioden fra februar til juni 2013 har en række interessenter bidraget til udviklingen af fremtidens skole i Furesø. Der har været afholdt en række forskellige møder: Dialogmøder med FTR/TR BUPL/FOA, FTR/TR DLF, musikskole, idrætsforeninger, ungdomsuddannelser, bestyrelser fra skoler, Orienteringsmøde i Børne- og Skoleudvalget i februar 2013 samt temamøde i Børne- og Skoleudvalget 23.09 Orientering af Furesø Byråd 24.04.2013 samt 31.08.2013(budgetseminar) Samrådsmøder Referencegruppemøder Løbende møder med Furesø Lærerkreds og BUPL Furesø Skoleledere og skoleledelser De mange input fra de forskellige møder/dialoger/interview samt input fra såvel styregruppen som projektgruppen udgør til sammen baggrundsmaterialet for udarbejdelsen af det fremlagte rammenotat. 16
Bilag 4: Højt præsterende skoler, investeringspuljen, IT strategi og kompetenceudvikling Anbefalinger fra AKF rapport ved Jill Mehlbye: Den højt præsterende skole - Hvordan kan skolen løfte elever med svag social baggrund 1. En klar og tydelig ledelse på forvaltningsniveau med klare krav og forventninger til skolerne, og som indgår i en tæt og løbende dialog med skolerne om deres arbejde. 2. En klar og tydelig ledelse på skoleniveau med tilsvarende klare og tydelige faglige og pædagogiske forventninger og krav til deres lærere. 3. En afdelingsopdelt skole med selvstyrende teams i afdelinger, hvilket giver øget mulighed for holddeling, på tværs af årgange og på samme årgang, samt rum til en faglig pædagogisk ledelse. 4. En vægtning af skolernes faglige profil uafhængig af andelen af socialt svage elever. 5. Lærere, der underviser i deres linjefag, og som er parat til at indtage ledelsesrollen i undervisningen, og som har høje faglige forventninger til deres elever. 6. Lærere, der er vel forberedte og har brugt god tid på at forberede lektionen. 7. Skolen er tilstrækkelig stor til at kunne sikre en høj grad af linjefagsdækning i centrale fag. 8. Skolen prioriterer den forebyggende læseindsats og hjælp til elevernes lektielæsning. Investeringspuljen: Der er følgende indsatsområder under investeringspuljen: Udvidelse af den lokale tilbudsvifte Generelt kompetenceløft tættest på børnene Styrket indsats tidligt i børnenes liv særligt fokus på sprogudvikling Løft af de faglige resultater for alle på mellemtrin og i udskolingen Dansk som andetsprog og modermålsundervisning. 17
IT-strategi IT er et vigtigt element i alle skolers aktiviteter på både det pædagogiske, lærings- og undervisningsmæssige plan, og IT strategien fungerer således bl.a., som en rettesnor, der skal være med til at fastlægge de overordnede mål for anvendelsen af IT-baserede læringsmidler på skolerne. Centrale indsatsområder i den pædagogiske IT-strategi i forbindelse med implementeringen af skolereformen er således: IT infrastruktur: Alle skoler skal opleve en velfungerende netværksinfrastruktur, der er udviklet og styret ud fra pædagogiske argumenter. Infrastrukturen skal således sikre alle brugere (medarbejdere, børn og elever, forældre, gæster mf.) en ubesværet adgang til internettet, uanset hvilken digital platform der benyttes. Digital ledelse: Den pædagogiske ledelse skal gå forrest i den digitale udvikling og sikre kvaliteten i de digitale løsninger gennem resursetildeling og kompetenceudvikling. Ledelsen skal således bl.a. rammesætte og formulere forventningerne til den digitale læring og brugen af IT-baserede læringsmidler. Kompetenceudvikling: Medarbejderne skal udvikle løbende didaktiske og pædagogiske IT kompetencer. Alle ansatte skal være fortrolige med brugen af IT-baserede læringsmidler. Inklusion: Gennem brugen af IT-baserede læringsmidler skal alle børn sikres individuelt tilpasset læring, som matcher deres individuelle behov og kompetencer. Digitale læringsmidler: Brugen af digitale læringsmidler skal indgå i forberedelsen, gennemførelsen og evalueringen af læringsforløb. Blandt kravene til ledelsen på den enkelte skole er kompetencer inden for: Strategisk ledelse og ledelse af eksterne relationer Forandringsledelse Teamledelse Dialogbaseret ledelse, hvor ledelse og teams af medarbejdere i fællesskab udvikler og udfylder rammen Coaching og vejledning Læringsledelser. 18
Bilag 5: Det videre arbejde med fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune - Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole Af bilag 4 fremgår processen for arbejdet med skolereformen i Furesø Kommune. De principielle politiske beslutninger træffes i Børne- og Skoleudvalget og i Byrådet, og har følgende nedslag: I forbindelse med budgetvedtagelsen fastlægges de økonomiske rammer for skolereformen, herunder træffes beslutning om nødvendige principper for så vidt angår forældrebetalingen i FFO, fordelingen mellem lærere og pædagoger i skolen, lærernes undervisningstid m.m. På mødet i Børne- og Skoleudvalget den 7. oktober 2013 træffes beslutning om mål og indhold for skolereformen i Furesø. På mødet i Børne- og Skoleudvalget den 6. november 2013 træffes beslutning om organisering af skolevæsenet i Furesø Kommune, herunder: i) Lærere/pædagogsamarbejdet ii) Samarbejdet med frivillige foreninger, musikskole, erhvervsliv mf. iii) Samarbejde med de private fritidstilbud. På mødet i Børne- og Skoleudvalget den 4. december 2013 træffes beslutning om kompetenceudviklingsplan for ledelser og medarbejdere i skolevæsenet. Det videre arbejde med konkretisering og udmøntning af de politiske beslutninger forankres i Center for Dagtilbud og Skole og sker i tæt samarbejde med skolerne. Der er i den forbindelse nedsat en række arbejdsgrupper, som skal levere viden, analyser, anbefalinger og forslag til arbejdet med implementeringen af skolereformen Der er nedsat tre arbejdsgrupper i forvaltningen: 1. En arbejdsgruppe vedrørende økonomiske forhold i tilknytning til skolereformen. I relation til denne arbejdsgruppe nedsættes en forhandlingsgruppe med fokus på implementeringen og udmøntning af nye overenskomster 2013 for lærere og pædagoger. 2. En arbejdsgruppe vedrørende faglige- og ledelsesmæssige forhold i tilknytning til skolereformen. Omdrejningspunktet for denne gruppes arbejde er: Styrket faglighed, jf. målsætningerne i skolereformen om: 1. at alle elever skal blive så dygtige de kan (et resultatkrav her er, at elever ved udgangen af 8. klasse fremover skal kunne det samme, som det elever i dag kan ved udgangen af 9. klasse), 2. mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater, og 3. tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Endvidere indgår forhold vedrørende kompetenceudvikling. Organisatoriske overvejelser og modeller for: o Sammenhængende skoledag 19
o o o Fysisk aktivitet (45 min. dagligt) Lektiehjælp Samarbejde med frivillige foreninger, Musikskolen, erhvervsliv mf. Der beskrives modeller for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Skoleledelse, herunder: o Pædagogisk tilsyn & retningsvisning o Tjenstligstyring i forhold til arbejdstid 3. En arbejdsgruppe vedrørende kompetenceudvikling i tilknytning til skolereformen, som forankres i HR afdelingen i Center for Administration og Udvikling. Endvidere nedsættes en referencegruppe, som omfatter de forskellige aktører og interessenter i forhold til skolereformen. Referencegruppen er et dialogforum, som skal bidrage til at kvalificere arbejdet med skolereformen, og samtidig fungere som talerør for de forskellige aktører og interessenter på området. Referencegruppen består af repræsentanter for elever og forældre, medarbejdere og ledere, foreninger og erhvervsliv, de faglige organisationer (DLF, BUPL og FOA), skolebestyrelserne, forældrerådene mf. 20