Niels bohr institutet mod 2017. Strategiplan 2013

Relaterede dokumenter
Niels bohr institutet mod Strategiplan 2013

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Ilisimatusarfik strategi

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

JAs uddannelsespolitik

Personalepolitisk grundlag

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

JA s uddannelsespolitik

HK erne på DTU i forhold til Strategi

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET JOB- OG PERSONPROFIL FOR INSTITUTLEDER PÅ NIELS BOHR INSTITUTET

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

Strategi Lars Stevnsborg

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Stillings- og personprofil Skoleleder

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

den kommunale indsats

Herlev Gymnasium og HF søger ny rektor med tiltrædelse 1. marts 2010

HK erne på DTU. i forhold til Strategi

NYHEDSBREV SEPTEMBER Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

Velkommen til Aalborg Universitet 2013

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

STRATEGIGRUNDLAG

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

Mission. Når vi har nået dette, når vi har fået et kompenserende, inkluderende og fordomsfrit samfund, kan og vil vi nedlægge os selv.

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

De femårige gymnasieforløb

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

Virksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade

Sikkerhed og risikostyring

U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej Vildbjerg

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

Aarhus Universitet. Strategi

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier

Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Indhold. Dagtilbudspolitik

Light-udgave. Strategi work-live-stay southern denmark

UCSJ revideret 4/

US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

Læringscentre i Faxe kommune

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE SKANDERBORG MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

DET behøver IKKE TAGE TRE ÅR AT få ET ansvar

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

Fastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

På forkant med fremtiden

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Haderslev Kommune På vej mod De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Erhvervspolitik

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

Politik for unges uddannelse og job

Uddannelsespuljen

Frivilligrådets mærkesager

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

HUB FOR DESIGN & LEG

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu?

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

DU giver OS DINE kompetencer. VI giver DIG EN fantastisk UDDANNELSE

Lær det er din fremtid

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Leder i en sammenlægningsproces

Idestafet. Ja, og. Min ide: BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg. Og hvad hvis man

Juridisk Institut Strategi

Praktikpladser. Et plus for din virksomhed

Program. Talentudvikling og kreativitet i naturvidenskab i uddannelser i Norden

Transkript:

Niels bohr institutet mod 2017 Strategiplan 2013

2 strategiplan 2013

indhold Forord Udfordringer Udvikling af instituttet som organisation Værdiskabende uddannelser i vækst Excellent forskning Styrket samspil med omverdenen Infrastruktur Dialog og kommunikation 3 4 7 9 13 15 17 21 strategiplan 2013 1

2 strategiplan 2013

Forord Niels Bohr Institutet bygger på en mangeårig tradition for uddannelser og forskning af høj international standard inden for alle de centrale emner i fysikken. Gennem de seneste 20 år har instituttet gennemgået en løbende udvikling med flere fusioner. I 1993 blev de daværende fire institutter inden for de fysiske fag på KU lagt sammen til ét. Senest har vi i forbindelse med fakultetsfusionen fået en gruppe nye kolleger fra det tidligere LIFE. Gennem alle årene har instituttet formået at arbejde hen imod en fælles identitet, hvor der samtidig er plads til selvstændig udvikling og målsætning i de enkelte forskningsgrupper. Instituttet består i dag af 11 forskningsgrupper og Niels Bohr Internationale Akademi. Siden årtusindskiftet har instituttet arbejdet målrettet med at skabe fælles rammer for instituttets overordnede udvikling ved at lave strategiplaner. Den første kom i 2002. Den indeværende strategiplan er udarbejdet af instituttets Visions-, Strategi- og StrukturRefleksionsGruppe (VSSRG). Udover institutledelsen består gruppen af repræsentanter for de forskellige medarbejdergrupper, for de studerende og for gymnasierne. Niels Bohr Institutet har som vision at udføre banebrydende fysisk grundforskning at rekruttere forskere og studerende i verdensklasse at fremelske aktiv forskning af høj, international standard at levere fremragende, forskningsbaserede uddannelsesprogrammer at instituttet har et attraktivt arbejds- og studiemiljø med en høj grad af frihed under ansvar at alle medarbejdere føler medejerskab for instituttets opgaver og stræber efter at nå de bedste resultater at fremme en åben dialog blandt alle ansatte og studerende at instituttets studerende allerede tidligt i deres studieforløb bliver en integreret del af instituttets forskningsmiljø at instituttet skal spille en aktiv rolle i det omgivende samfund gennem uddannelse af fremtidige fysikere, skelsættende grundforskning, formidling af instituttets forskningsresultater og ved aktivt tage del i deres anvendelse strategiplan 2013 3

Udfordringer Niels Bohr Institutet er en velfungerende organisation med en god basis for at tage udfordringerne op, som de kommende år kommer til at byde på. Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi er forberedte, så der lægges holdbare planer og træffes beslutninger om instituttets fremtid på en rational basis. Blandt de udfordringer som instituttet skal tage op i de kommende år er: fortsat at tiltrække videnskabeligt personale af høj, international standard fortsat at tiltrække unge talenter på ph.d. og post doc niveau og give dem et karriereforløb, der bringer dem videre, også når deres nuværende bevillinger udløber at opretholde, eller endda øge, vores niveau af eksterne bevillinger for at sikre instituttets fremtidige udviklingsmuligheder at fastholde optaget af bachelorstuderende og endda øge optaget på kandidatuddannelsen, også selvom der sker en nedgang i studenterårgangene i de kommende år at tiltrække endnu flere topkvalificerede studerende til bacheloruddannelsen at tiltrække flere internationale studerende på kandidatuddannelsen at flytte instituttet til Niels Bohr Bygningen og udbygge forskningsaktiviteterne i bygningerne på Bleg - damsvej, som fortsat vil være en essentiel del af instituttet Rekruttering af studerende En af instituttets kerneydelser er at tilbyde uddannelser på et højt fagligt niveau med mulighed for specialisering inden for forskellige grene af fysikken. Vores mål er at øge antallet af studerende, der får en universitetsgrad i fysik, for at imødekomme behovet for fysikere til forskning, i virksomhederne og på gymnasierne. Faglig udvikling Instituttet vil tiltrække dedikerede og højt kvalificerede forskere ved fortsat at udvikle vores forskningsmiljø og vores resultater. Vi skal kunne tilbyde en attraktiv arbejdsplads, så ikke mindst yngre, talentfulde forskere med et stort potentiale vil søge ansættelse på instituttet i konkurrence med de bedste forskningsinstitutioner på verdensplan. Instituttet vil tydeliggøre de karriereveje, der kan føre til fastansættelser og større, eksterne bevillinger. Vores kerneydelse er grundforskning, men vi vil samtidig følge op på afledte resultater, der har potentiale til at kunne udnyttes af erhvervslivet, som vi gerne vil udbygge vores samarbejde med. Forskningsfinansiering Niels Bohr Institutets medarbejdere har gennem de seneste år været dygtige til at skaffe eksterne bevillinger. På nuværende tidspunkt er instituttet værtsinstitution for seks Centers of Excellence, tre FNU centre og en række andre, større bevillinger, især fra EU. 4 strategiplan 2013

strategiplan 2013 5

Efterhånden som bevillingerne udløber, står centrene over for at skulle søge nye bevillinger for at kunne opretholde deres høje forskningsaktivitet. Både for de involverede forskere og for instituttet er det ønskeligt at sikre en god indlejring, så de forskningsmiljøer, som centrene har opbygget, ikke går tabt. Eksterne bevillinger vil også fremover udgøre en essentiel del af instituttets økonomiske fundament. Derfor vil det blive prioriteret, at forskerne har tid til at udarbejde ansøgninger af høj kvalitet, og at de får den nødvendige, administrative bistand. Instituttet huser i dag 6 Grundforskningscentre, der hver især bidrager til instituttets unikke forskningsmiljø: DARK Cosmology Centre Centerleder: Jens Hjorth Center for Quantum Devices Centerleder: Charles Marcus Discovery Center for Particle Physics Centerleder: Peter Hansen Centre for Ice and Climate Centerleder: Dorthe Dahl-Jensen Center for Models of Life Centerleder: Kim Sneppen QUANTOP Center for Quantum Optics Centerleder: Eugene Polzik De fysiske rammer Niels Bohr Bygningen er planlagt til at stå færdig i løbet af 2017, hvor Niels Bohr Institutet, Kemisk Institut, Datalogisk Institut, Institut for Matematiske Fag og Institut for Naturfagenes Didaktik får fælles adresse. Niels Bohr Institutet vil spille en aktiv rolle i forløbet for at sikre, at de nye omgivelser giver optimale betingelser for forskning og et rigt fagligt miljø og institutliv. Flytningen vil blive tilrettelagt, så den giver færrest mulige gener for de ansatte og de studerende. Især når det drejer sig om laboratorier og tilsvarende faciliteter, er det vigtigt at få planlagt logistikken sådan, at der kun er korte tidsrum, hvor udstyret ikke kan benyttes. Det var Niels Bohr selv, der anmodede om at instituttet blev oprettet, og den første bygning på Blegdamsvej blev indviet i 1921. Bygningerne på Blegdamsvej 15-17 rummer en meget vigtig del af Niels Bohr Institutets historie og er uløseligt knyttet til instituttets identitet. Vi skal derfor finde den nødvendige finansiering til fortsat at kunne beholde de historiske bygninger med Niels Bohrs arbejdsværelse og Auditorium A og samtidig lade dem indgå i instituttets aktive forskningsmiljø. 6 strategiplan 2013

Udvikling af instituttet som organisation Instituttet er et sted, der inspirerer til kreativitet og nytænkning på alle niveauer. Medarbejderne og de studerende er stolte af at høre til på Niels Bohr Institutet. Der skal være plads til at mødes og rum til fortsat at udvikle en fælles identitet med fysik som centrum, både i grupperne og på instituttet som helhed. Instituttet er kendt for sit internationale miljø, hvor gæsteforskere i samarbejde med instituttets fysikere udvikler nye teorier og metoder. Vi prioriterer udviklingen af disse aktiviteter højt. Niels Bohr Institutet er en organisation i stadig udvikling. Instituttets faglige miljø er i dag bygget op omkring 11 forskningsgrupper med hver deres sektionsleder, som sammen med institutledelsen indgår i instituttets ledelsesteam. Dertil kommer en række støttefunktioner, som udover administrationen omfatter teknik og support, IT, bygningsdrift, kommunikation og instituttets bibliotek. I de senere år er instituttet vokset, og det har øget behovet for et fælles, socialt miljø for instituttets ansatte, studerende og Niels Bohr Institutets forskere har et stort netværk og samarbejder med kolleger over hele verden. Instituttet har ca. 25 langtidsgæster om året og flere hundrede gæster, der er her i kortere perioder. strategiplan 2013 7

gæster, også uden for almindelig arbejdstid. Også det faktum, at instituttet ligger på tre forskellige adresser, er en medvirkende årsag til ønsket om fælles arrangementer, som alle kan samles om. Samarbejdet på tværs af grupperne skal udbygges, det gælder både for VIP er og TAP er. Det vil resultere i en højere grad af videndeling og effektivitet, og bidrage til at forskningsgrupperne i et større omfang kan søge inspiration hos hinanden. Vi vil understøtte en mere organisk og samarbejdende kultur, der fremelsker en sund og tværfaglig nysgerrighed. Instituttet understøtter en åben og tillidsfuld dialog mellem ledelsen og medarbejderne, som i fællesskab skal løse instituttets opgaver og ruste det til fremtidige udfordringer. Ledelsen skal være synlig i dagligdagen, og medarbejderne skal løbende involveres i de beslutninger, der bliver truffet på instituttet, f.eks. gennem flere medarbejdermøder og diskussioner. Vi skal være et risikovilligt institut, der ikke er bange for at udnytte de muligheder, der byder sig. Instituttet og det øvrige KU For at kunne udføre de forskellige opgaver så godt og effektivt som muligt, er der brug for en definition af snitfladerne mellem fakultetet og instituttet ud fra overvejelser om, hvor de forskellige opgaver ligger bedst. Vi ønsker at opretholde et nærhedsprincip, hvor de opgaver, vi har kompetence til at løse, forbliver på instituttet. Det gælder ikke mindst opgaver, hvor der er specielle krav til de løsningerne, og opgaver, der kræver tæt dialog med aftagerne. 8 strategiplan 2013

Værdiskabende uddannelser i vækst Fysikuddannelsen på Niels Bohr Institutet fremstår i dag som en alsidig, forskningsbaseret uddannelse, hvor underviserne er involveret i et væld af aktiviteter i ind- og udland. Fysik er det fælles sprog blandt vores studerende. Instituttet tager aktivt del i at understøtte aktiviteter, der medvirker til et godt studiemiljø og er med til at skabe et aktivt socialt og akademisk netværk. Fysikuddannelsen på Niels Bohr Institutet skal være et attraktivt tilbud, hvor de studerende får en uddannelse på internationalt niveau, har et godt studiemiljø og er en integreret del af instituttet i tæt dialog med de videnskabelige medarbejdere. Rekruttering Vi ønsker at rekruttere de dygtigste studerende fra alle landets gymnasier, fordi vi ser et højt, fagligt niveau som en forudsætning for at studere fysik. De studerende, vi optager, skal være studieparate og målrettede i forhold til at studere fysik. Der skal være prestige forbundet med at studere på Niels Bohr Institutet. Vi vil promovere instituttet, så vi fortsat kan tiltrække talentfulde studerende, hvis første prioritet er en naturvidenskabelig uddannelse, og vi skal give dem muligheden for at blive forskere allerede på bacheloruddannelsen. Undervisningen er en kombination af traditionelle fore læsninger, laboratorieøvelser, projekter, regneøvelser, studieture m.v. De studerende får et bredt, men indgå ende kendskab til fysikken de første tre år, hvor de ud forsker de grundlæggende discipliner og får deres iden titet som fysikere. strategiplan 2013 9

Studenteraktiviteter omfatter bl.a. studieintroduktion, Fysikrevyen, og den årlige gallafest. Det nuværende optag på bacheloruddannelsen stemmer fint overens med instituttets infrastruktur og antallet af videnskabelige medarbejdere. Vi skal fokusere på at fastholde det nuværende optag, også selvom studenterårgangene falder i de kommende år. Det betyder, at vi skal have fat i en større andel af hver årgang end hidtil, samtidig med at det faglige niveau skal øges. Aktiv og opsøgende information skal medvirke til, at alle gymnasieelever på de naturvidenskabelige studieretninger ved, hvad det vil sige at være fysiker, og hvilke fremtidsmuligheder det giver for højt kvalificerede studerende. Optaget på kandidatuddannelsen skal øges. Vi vil sørge for, at vores bachelorstuderende får så stort et udbytte af deres studium, at de ønsker at fortsætte på overbygningen. Derudover vil vi aktivt rekruttere studerende fra andre uddannelsesinstitutioner, især i udlandet. Vores overbygningsuddannelser skal fungere godt i kombination med bacheloruddannelser andre steder fra, og vores studieretninger skal afspejle det spændende, faglige miljø på instituttet. Instituttets studerende bliver en del af et spændende, internationalt forskningsmiljø, og undervisningen består både af teori, praktiske laboratorieforsøg, projektarbejde og feltarbejde. Vores studerende får et grundigt indblik i fysikken og kan vælge at specialisere sig inden for en af fysikkens mange grene og f.eks. studere universets fysik i astronomien, levende organismers fysik i biofysik, jordens og planeternes fysik i geofysik, atmosfærens fysik i meteorologi og universets mindste bestanddele i nanofysik. De kan selvfølgelig også studere den rene fysik med emner som partikelfysik eller kvantefysik. I løbet af uddannelsen bliver den studerende i reglen tilknyttet en af instituttets forskningsgrupper og skriver speciale inden for gruppens forskningsområde. 10 strategiplan 2013

Kvalitet i undervisningen Undervisningen på instituttet bliver givet af kvalificerede og motiverede undervisere. For at understøtte en høj kvalitet, er didaktik en integreret del af undervisningen. Uddannelsen skal tilpasses de studerendes skiftende færdigheder og samfundets behov. Det skal gøres klart, at instituttet anerkender de forskellige karriereveje: forskning, undervisning og erhvervslivet på lige fod. Vi skal kunne give en bred, almen fysikuddannelse, men vi skal også uddanne forskere med internationale karrieremuligheder. Bredden i uddannelsen skal sikres ved, at vi kan tilbyde undervisning i alle de grundlæggende, fysiske emner, også de emner som ligger uden for forskningsgruppernes specialeområder. De studerende, der ønsker det, skal så tidligt som muligt i deres studieforløb have mulighed for at blive tilknyttet en forskningsgruppe og ad denne vej blive en aktiv del af instituttets forskningsmiljø. De studerendes deltagelse i reelle forskningsprojekter skal fremmes, og i de forskningsområder, hvor det er relevant, vil det være oplagt også at samarbejde med erhvervslivet. Der er fortsat stor efterspørgsel på gymnasielærere i fysik. Vi vil sikre, at vi kan understøtte uddannelsen af kommende gymnasielærere ved at tilbyde en specialiseret studieretning inden for dette felt og ved at støtte op om de studerende, der vælger denne karrierevej. For at øge graden af internationalisering skal vores studerende opfordres til at tage til udlandet i en periode, enten for at deltage i kurser og undervisning eller for at indsamle materiale til deres speciale. Det vil endvidere give de studerende nye perspektiver og et større netværk. Omvendt skal vi også tiltrække udenlandske studerende, både udvekslingsstuderende og studerende der kommer for at tage en fuld kandidatgrad fra Niels Bohr Institutet. strategiplan 2013 11

Færdig på normeret tid Vi tilskriver det værdi, at vores studerende bliver færdige på normeret tid, og vi mener det er en opgave, der skal løses af underviserne og de studerende i fællesskab. Vi mener, at de studerende har de bedste karrieremuligheder, hvis de kan vise deres fremtidige arbejdsgivere, at de er i stand til at gennemføre et ambitiøst studieprogram uden forsinkelser. Instituttet støtter de studerende, så de kan blive færdige til tiden, og sikrer at kravene i studieordningen er realistiske i forhold til den tid, de studerende har til at gennemføre studiet. Vi vil arbejde på at fjerne strukturelle barrierer, der forsinker et studieforløb. Uddannelsen i nanoscience blev etableret i 2002 i et samarbejde mellem Niels Bohr Institutet og Kemisk Institut. 50 studerende starter på uddannelsen hvert år, og den foregår på H.C. Ørsted Institutet. På nanoscienceuddannelsen får studerende en forståelse for, hvordan naturen ser ud på nanoskala i spændingsfeltet mellem fysik, kemi og biologi, samt færdigheder til at kontrollere verdens mindste bestanddele - atomer. 12 strategiplan 2013

Excellent forskning Instituttets forskningsprofil Niels Bohr Institutet skal fortsat være et af de førende fysiske institutter på verdensplan og et naturligt valg for talentfulde studerende og forskere. Et unikt forskningsmiljø, internationalt anerkendte forskere samt teknisk og administrativ bistand af høj kvalitet kendetegner instituttet i dag og skal medvirke til, at vi også fremover vil være attraktive for de mest lovende forskere og studerende. Større gennemsigtighed og en mulig reform af den akademiske stillingsstruktur skal anspore talentfulde forskere til at søge ansættelse på instituttet. Vores ph.d.-studerende og post docs spiller en vigtig rolle i såvel undervisning som forskning, og de skal føle sig opfordret til at tage aktivt del i instituttets faglige og sociale miljø. Niels Bohr Institutets succes bygger på forskningsfrihed og gode vilkår, der fremmer forskningen; sådan skal det også være fremover. Vi skal have en diskussion af, hvad instituttets forskningsprofil skal være i de kommende år. Indlejring af de nuværende forskningscentre, undervisningsforpligtelser og erhvervslivets behov er alle emner, der skal inddrages. Vi skal udnytte vores deltagelse i større, internationale forskningsstrukturer, som f.eks. ESO, CERN, XFEL og ESS. escience spiller en central rolle, og området skal fortsat udvikles. escience kan tilbyde know how og support, der er anvendelig i mange af fysikkens forskningsfelter, bl.a. inden for supercomputere, modellering og håndtering af store datamængder. Vi skal fortsat være konkurrencedygtige på internationalt niveau og udføre forskning i verdensklasse inden for de fysiske fag. Samarbejde bliver stadig mere afgørende for løsningen af komplekse problemstillinger og bør fremmes. Det gælder både samarbejdet på tværs af Niels Bohr Institutets forskningsgrupper og samarbejdet med andre institutter og institutioner. Der skal være rum til at mødes og udveksle tanker og ideer. Vi skal udvikle en mere videnskabeligt orienteret, i stedet for en projektorienteret, kultur og give den videre til vores studerende. Det er vigtigt, at vi er åbne over for nye muligheder og fortsat udvikler os. Derfor skal instituttet understøtte et miljø, der fremmer videndeling og netværk mellem vores ansatte, vores studerende og vores internationale gæster, både gennem aktiviteterne på Niels Bohr Internationale Akademi og ude i forskningsgrupperne. Niels Bohr Internationale Akademi Akademiet er opstået ud fra et ønske om fortsat at fremme den internationale og tværgående forskningstradition, som har været en del af Niels Bohr Institutets ånd, siden det blev grundlagt. Det fungerer som et internationalt forskningscenter for teoretisk og matematisk fysik og beslægtede områder og har i dag syv fastansatte VIP er. Niels Bohr Internationale Akademi har desuden et gæsteprofessor program og afholder en lang række workshops, seminarer og kollokvier. strategiplan 2013 13

Niels Bohr Institutets ph.d.-program Ph.d.-uddannelsen er af stor betydning for Niels Bohr Institutet, da de ph.d.-studerende udfører en væsentlig del af instituttets forskning og undervisning. De er fremtidens fysikere. Niels Bohr Institutet vil fortsat gøre sig gældende internationalt i den stigende konkurrence om at tiltrække de dygtigste ph.d.-studerende, bl.a. ved at tilbyde attraktive ph.d.-programmer med en veltilrettelagt, faglig udvikling. Instituttet har 11 forskergrupper, der tilsammen dækker en lang række fagområder inden for fysikken: Dark Cosmology Centre Astrofysik og Planetforskning Is og Klima Klima- og Geofysik Røntgen og Neutron Science Faststoffysik escience Teoretisk Subatomar Fysik og Kosmologi Eksperimentel Subatomar Fysik Biokompleksitet Ultrakolde Atomer og Kvanteoptik De dygtigste studerende fra kandidatuddannelsen udgør i dag en central del af rekrutteringsgrundlaget, men vi har også mange internationale ph.d.-studerende. Det skal være ukompliceret for udenlandske studerende at blive indskrevet og ansat som ph.d.- studerende på Niels Bohr Institutet. Sammen med de udenlandske samarbejdspartnere, vi allerede har, skal vi blive bedre til at udnytte de muligheder, der er under udvikling i form af double og joint degrees. Instituttet har en lang tradition for at udbyde specialiserede kurser af høj kvalitet, og det er et område, hvor der er plads til udvikling. Vi skal fremover have flere kurser, gerne i form af intensive forløb, som både er at - traktive for vores egne og for eksterne ph.d.-studerende. En international arbejdsplads Af de 155 ph.d.-studerende, der er indskrevet på instituttet, har 88 en anden baggrund end dansk. For VIP ernes vedkommende er det 52 ud af i alt 147. 14 strategiplan 2013

Styrket samspil med omverdenen Niels Bohr Institutet skal vække og styrke interessen for de fysiske fag. Det gælder både i forhold til andre uddannelsesinstitutioner, virksomheder og samfundet generelt. Vi skal tilbyde aktiviteter rettet mod den brede offentlighed, herunder børn og unge, så de allerede tidligt får styrket deres interesse for fysik og naturvidenskab. Ud-af-huset aktiviteter skal sikre, at vi når ud til børn og unge, som måske ikke i første omgang selv ville opsøge vores arrangementer. Det skal ske i tæt samarbejde med folkeskoler, gymnasier og seminarier. Erhvervssamarbejde Vi skal gå i dialog med erhvervslivet for at sikre os, at vores kandidater til hver en tid er attraktive på arbejdsmarkedet og er kendt for at have en brugbar uddannelse af høj kvalitet. Forud for deres specialisering inden for forskellige fagområder, har de alle fået et indgående kendskab til den grundlæggende fysik. Vores studerende skal være bevidste om deres kvalifikationer, og det skal være klart for dem, hvor deres jobmuligheder ligger. Flere virksomhedssamarbejder skal bane vejen for, at de studerende kan udføre studierelaterede projekter på virksomhederne og allerede på et tidligt tidspunkt i deres studieforløb bliver bevidst om de karrieremuligheder, som erhvervslivet byder på, herunder også et erhvervsphd-forløb. Niels Bohr Institutet understøtter erhvervssamarbejde og har gennem årene huset forskellige mindre virksomheder, der er opstået som følge af den forskning, der bliver udført på instituttet. strategiplan 2013 15

Det er vigtigt, at vores grundforskning kommer til anvendelse i det danske samfund. Hvor der er mulighed og interesse, vil instituttet skabe kontakt til virksomheder, som kan bringe vores forskning til anvendelse. Forskernes erhvervssamarbejde skal drives af lyst. Ekstern kommunikation Niels Bohr Institutets forskere optræder jævnligt i medierne, og vores kommunikationsafdeling har stor succes med at formidle de mange forskningsresultater til et større publikum. Niels Bohr Institutet er en vel renommeret institution med stolte forskningstraditioner og et stærkt brand. Vi skal fokusere på at markedsføre instituttet på nye måder for effektivt at nå ud til vores forskellige målgrupper. Vi skal kommunikere professionelt med instituttets forskellige interessegrupper, herunder den politiske omverden. Vi skal tilstræbe, at der generelt kommer en større bevidsthed om den rolle, fysik spiller for udviklingen af ny viden og teknologi. 16 strategiplan 2013

Infrastruktur For at give alle medarbejdere og studerende så gode arbejdsvilkår som muligt, er det essentielt med en velfungerende infrastruktur, som effektivt understøtter alle de øvrige funktioner på instituttet. Fleksibilitet og tilpasningsevne er nøgleord for udviklingen af de administrative og tekniske støttefunktioner, samtidig med at vi skal beholde det nærvær, der er i forhold til forskningsgrupperne. De fysiske rammer Niels Bohr Institutets bygninger Pladsmæssigt er instituttet udfordret, fordi vi i de se - nere år har fået flere ansatte, uden at mængden af kvadratmetre er vokset. Undervisningslokaler og laboratorier skal være i en tidssvarende stand, så de stu - derende har attraktive rammer om deres undervisning. Instituttet skal være et rart sted at være, både for ansatte, studerende og gæster. Et tilstrækkeligt antal møderum og fællesarealer er en forudsætning for at skabe fælles identitet og videnskabelig nytænkning. Der er allerede i dag et betydeligt og frugtbart samarbejde mellem flere af de institutter, der fremover får til huse i Niels Bohr Bygningen, både med hensyn til forskning og undervisning, bl.a. via Nano Science Centeret og escience Centeret. Niels Bohr Bygningen giver mulighed for at udvikle og styrke dette fællesskab. Samtidig skal vi understøtte det fortsatte samarbejde mellem de ansatte på instituttets forskellige adresser, herunder værkstederne. strategiplan 2013 17

Biblioteket fungerer ikke kun som et videnskabeligt samlingssted, det tilbyder også læsepladser til vores studerende. Teknisk infrastruktur De elektroniske og mekaniske værksteder spiller en stor rolle på Niels Bohr Institutet, da meget af det udstyr, som bliver benyttet i instituttets forskning, er specialfremstillet. Teknikerne tager også del i undervisningen af instituttets studerende, især på de eksperimentelle kurser, hvor der indgår teknisk udstyr. Beliggenheden tæt på forskerne er vigtig for, at værkstederne skal kunne vekselvirke med resten af instituttet. Det omfattende samarbejde mellem forskere og teknikere foregår bedst i nærmiljøet. Standardvarer og -ydelser kan derimod med fordel købes eksternt, sådan at teknikernes kompetencer bliver brugt på de opgaver, hvor det er mest rentabelt. Det er vigtigt, at den tekniske stab har en størrelse, som kan tilpasses instituttets behov. Teknisk support skal løftes, så den kommer til at ligge på et stabilt niveau, der fungerer tilfredsstillende. Værkstederne skal være så konkurrencedygtige, at vi kan byde ind på større, internationale projekter. Det kan f.eks. være instrumentudvikling i relation til ESS, ESO, ESA, CERN og MAX IV. IT infrastruktur En velfungerende IT infrastruktur med efterspurgte faciliteter og programpakker er i dag fuldstændig afgørende for, at instituttets medarbejdere kan løse deres opgaver inden for såvel forskning som undervisning. Dette omfatter bl.a. gode netforbindelser, som dæk- 18 strategiplan 2013

ker alle medarbejdere og studerende med tilstrækkelig kapacitet til deres behov, samt velfungerende e-mail, backup og tilstrækkelig regnekraft til både mindre og mellemstore projekter samt et passende udbud af almene programpakker. I det omfang instituttet ikke selv leverer denne service, må vi alliere os med Science IT og Koncern-it. Endelig er der behov for et software værksted på linje med de mekaniske og elektroniske værksteder, hvor forskerne kan få assistance til at konstruere nødvendige programmer i forbindelse med deres projekter. IT support skal generelt være tæt på brugerne og skal afpasses efter deres behov. Det er at foretrække, at det kun er nødvendigt at henvende sig ét sted, hvis man har brug for support. Administrativ infrastruktur Dygtige og serviceorienterede medarbejdere i administrationen skal sikre, at instituttets øvrige ansatte og studerende får den assistance, de har brug for, og at instituttet fremstår som en professionel og velfungerende organisation. De administrative medarbejdere føler ejerskab for deres opgaver og resultater, og de udvikler løbende deres kompetencer i takt med, at deres arbejdsområder udvikler og ændrer sig. Vores administration er smidig og problemløsningsorienteret. De administrative ressourcer skal fordeles på den måde, der giver bedst mening. Der skal være fleksibilitet, både i forhold til enheder og over tid. Fælles ansvar og en videreudvikling af samarbejdet i de administrative teams skal give en endnu mere dynamisk administration, som kan reagere hurtigt på forskernes skiftende behov. Vi tilstræber en professionel og opsøgende ansøgningskultur, hvor forskerne får rådgivning om de forskellige finansieringsmuligheder og får administrativ bistand til at udarbejde ansøgninger af høj standard. Instituttet har et stort og aktivt gæsteforskerprogram, som vi fortsat skal kunne håndtere og understøtte administrativt. Andre områder, hvor der er behov for at kunne løse forskellige opgaver på institutniveau, er f.eks. kommunikation og studieadministration. Niels Bohr Institutet vil fortsat afprøve grænser og være nytænkende i forhold til administrative udfordringer. Vi vil være rollemodel for andre institutter og fakulteter og aktivt engagere os i udviklingen af hele universitetet. Instituttet har i dag hjemme på tre forskellige adresser. Partikefysik, kvanteoptik, biofysik, Akademiet samt administrationen er placeret på det gamle institut på Blegdamsvej, mens faststoffysik og røntgen og neutron science er på H.C. Ørsted Institutet. Geofysik, astronomi og kosmologi har til huse i Rockefeller Komplekset. strategiplan 2013 19

Aktiviteter, der bringer folk sammen, er af stor værdi for det videnskabelige arbejde. En stor del af den interne kommunikation er uformel og foregår til sociale arrangementer som receptioner og andre fælles aktiviteter. Vi værdsætter, at så mange som muligt støtter op om det sociale liv på instituttet, f.eks. til kick-off, sommerfesten og julefrokosten. 20 strategiplan 2013

Dialog og kommunikation Intern kommunikation En åben og ligeværdig dialog på kryds og tværs af faggrænser og med ledelsen er essentiel for instituttets udvikling. Igangværende projekter, arbejdsområder og specielle præstationer bliver synliggjort, så de ansatte kan få indblik i hinandens arbejde. En velfungerende intern kommunikation bidrager til et positivt arbejdsmiljø og til at opbygge gode samarbejdsrelationer. Møder, hvor direktionen kommer på besøg hos de forskellige forskningsgrupper, er et vigtigt forum for den direkte dialog mellem medarbejderne og ledelsen. Internt i forskningsgrupperne er regelmæssige gruppemøder at stor betydning, bl.a. for at fremme dialog og udveksling af informationer mellem direktionen og forskningsgrupperne. Elektroniske medier, nyhedsbreve, e-mail og møder er alle vigtige kommunikationsveje, og vi skal være opmærksomme på hvilket medie, der egner sig bedst i den enkelte situation. Sprogpolitik og internationalisering Niels Bohr Institutet er en international institution, og der er mange nationaliteter repræsenteret blandt vores medarbejdere og studerende. Vores kommunikation skal være klar og effektiv, også i forhold til de, der ikke taler dansk. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som ud fra en analyse af strategiplanen vil udarbejde en handleplan på baggrund af de overordnede temaer. Arbejdsgruppen koordinerer processen og sikrer, at der sker fremdrift inden for de fokusområder, der er udpeget i handleplanen. Under forløbet vil gruppen konsultere et repræsentativt udvalg af instituttets ansatte og studerende. Handleplanen vil blive præsenteret, diskuteret og evalueret af Institutrådet. strategiplan 2013 21

Strategiplanen er skrevet på baggrund af input fra instituttets Visions-, Strategi- og StrukturRefleksionsGruppe (VSSRG): Repræsentanter for ledelsen: Robert Feidenhans l Niels Obers Aksel Walløe Hansen Anne Nordentoft Claus B. Sørensen Repræsentanter for Senior Faculty: Johan Fynbo Ian Bearden Kim Lefmann Charlie Marcus Repræsentanter for Junior Faculty: Jacob Kirkensgaard Jürgen Appel Anne Mette Frejsel Andrew Zirm Repræsentant for administrationen: Michelle Cumming Løkkegaard Repræsentant for teknikerne: Axel Boisen Repræsentanter for de studerende: Svend Steffensen Niels Momsen Christopher Østfeldt Esben Bork Hansen Repræsentant for gymnasierne: Carsten Claussen, Tornbjerg Gymnasium Redaktører: Bente Juhl Andersen (dansk version) og Michelle Cumming Løkkegaard (engelsk version) Ansvarshavende: Robert Feidenhans l Oversættelse: Ulla Behrend 22 strategiplan 2013