OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11
Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder en kort gennemgang af de vigtigste udviklingstendenser på beskæftigelsesområdet i Kommune. Rapporten udarbejdes kvartalsvist. Den vil hver gang omfatte en kort status for de ministermål og sætte fokus på særlige temaer eller udfordringer i beskæftigelsesindsatsen på. Denne gang de unge og omsætningen på arbejdsmarkedet. I notatet sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig Assens, Billund, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyn, Tønder og Vesthimmerland. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om beskæftigelsen på Beskæftigelsen på har været faldende gennem en længere periode. En af årsagerne til dette er, at arbejdsstyrken har været faldende pga. ændringer i befolkningssammensætningen. Det forventes også, at arbejdsstyrken fremover vil fortsætte med at falde, også selv om erhvervsfrekvensen fastholdes på samme niveau som i dag, jf. fig. 1. Ændringerne i arbejdsstyrken rammer forskelligt i brancherne på. Det forventes, at den aldersbetingede afgang fra arbejdsmarkedet slår hårdest igennem inden for den offentlige sektor, hvor en stor andel af de beskæftigede er over år (3-1 %), og hvor der fremadrettet kan opstå vanskeligheder med at erstatte arbejdskraften. Inden for den private sektor er der en høj andel af ældre beskæftiget inden for blandt andet landbrug og dele af serviceerhvervene, jf. fig.. Figur 1: Den faktiske og demografisk betingede udvikling i arbejdsstyrken på, 199-31 Personer 3.8 3.6 3. 3. 3..8.6... 199 1997 1999 1 3 7 9 11 13 1 17 19 1 3 7 9 31 Personer 3.8 3.6 3. 3. 3..8.6... Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger Figur : Andelen af arbejdspladser, hvor de ansatte er over år på, fordelt på brancher i 9 Procent Procent 6 6 3 1 39 1 3 7 3 33 3 3 31 3 6 6 9 18 3 6 19 1 3 9 1 7 8 1 33 6 18 1 17 7 1 1 1 1 16 9 6 1 8 1 16 1 Undervisning Social Hotel og restaur. Rengøring mv Transport Finans Off. adm It og medier Sundhed Kultur og fritid Ejendomshandel Vandfors. Videnservice Andre serviceyd. -9 år 6-6 år 6+ år Landbrug mv. Øvrige I alt Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger
Tre hovedtendenser 1. Længerevarende ledighed På havde 19 personer en anciennitet på over år i juni 11. En tidlig og aktiv indsats med brug af virksomhedsrettede tilbud koordineret med A-kasserne kan medvirke til at afkorte varigheden af ledighedsforløbene.. Faldende ledighed skyldes tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet har haft et markant fald i ledigheden gennem 1 og 11. Men der er tegn på, at den faldende ledighed primært skyldes aldersbetinget tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og ikke, at flere har fundet beskæftigelse. Hvor antallet af personer over 6 år er steget med 3,1 % er antallet af personer fra 18 til 6 år faldet med 1,8 %. Samtidig kommer der ikke så mange ind på arbejdsmarkedet, som forlader arbejdsmarkedet. Antallet af personer under 18 år er faldet med 3, %. 3. Tilgangen til permanente ydelser er faldet Antallet af personer på permanente ydelser er faldet. Det sker dels pga. af den aldersbetingede afgang, men også fordi tilgangen er faldet. Fra juli 1 til juli 11 er antallet af fuldtidspersoner faldet med 16 fuldtidspersoner, eller 3,6 %. I samme periode er tilgangen til permanente ydelser faldet fra 3 personer til 1 personer. Den største fødekilde til permanente ydelser er ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere og langvarige sygedagpengeforløb. De ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er steget med 1,6 % mens de langvarige sygedagpengeforløb er steget med 3 %, svarende til 1 person. 3
Dagpengemodtagere med over års anciennitet Fig. 3: Andel af dagpengemodtagere med mere end års anciennitet,, Klyngen og, juni 11,, 1, 1,,, Billund Halsnæs Tønder Kerteminde Kilde: DREAM og egne beregninger,1 Vesthimmerland Faaborg-Midtfyn Morsø Middelfart Assens Nordfyns Brønderslev Jammerbugt Fra 1. juli 1 har alle dagpengemodtagere maksimalt en dagpengeperiode på år. De seneste tal fra juni viser, at 19 dagpengemodtagere har mere end års anciennitet. Det svarer jf. fig. 3 til,1 % af alle dagpengemodtagere. Blandt de personer, hvor dagpengeperioden udløber, vil der være nogle, som er berettigede til seniorjob. Det forudsætter bl.a., at de inden for de kommende år har ret til efterløn. I juni var der 8 personer med mere end års anciennitet, som var over år, og derfor potentielt kan få et seniorjob. Hvad afkortningen af dagpengeperioden vil betyde er meget usikkert, men der bliver færre langtidsledige. Arbejdsmarkedskommissionen 1 vurderer, at ca. 7 % af de, der forlader dagpengesystemet ved dagpengeperiodens udløb kommer i beskæftigelse/bliver selvforsørgende, ca. 1 % kommer i uddannelse og ca. % overgår til anden offentlig forsørgelse (primært kontanthjælp). Hvordan de konkrete tal i kommer til at være, afhænger endvidere af den lediges jobsøgningsadfærd, beskæftigelsesindsatsen og mulighederne på arbejdsmarkedet. Dette skærper dog yderligere behovet for en målrettet indsats, der påvirker den lediges adfærd og er målrettet mulighederne på arbejdsmarkedet. Fig.. Største andele af dagpengemodtagere med mere end års anciennitet fordelt på udvalgte A- kasser,, juni 11 3,,, 1, 1,,, CA, A-kasse Faglig Fælles (3F) A-kasse A-kasser Kilde: DREAM og egne beregninger Frie Funktionærers A-kasse Metalarbejdernes A-Kasse Min A-kasse Gennemsnit af alle a-kasser 3,,, 1, 1,,, Fig. viser de a-kasser med størst andel af dagpengemodtagere. Andre a-kasser har også en høj andel, men det bygger på et lavt antal personer. Et tæt samarbejde med de a-kasser, hvor medlemmerne er særligt udsatte, kan være med til at sikre, at kontakten bliver både tidlig og koordineret. En tidlig og målrettet kontakt kan være med til at styrke indsatsen for målgruppen og medvirke til at hjælpe den ledige over i varig beskæftigelse. Meget virksomhedsvendt aktivering og tidlig/hyppig kontakt til de ledige er typer af indsatser, der medvirker til at begrænse varigheden af dagpengeforløbene. Fokusområder for : Understøtte og prioritere en tidlig og intensiv indsats med henblik på at forebygge længerevarende ledighed. Understøtte en fortsat udbygning af brugen af virksomhedsrettet aktivering. Målrettet opkvalificering med henblik på konkrete jobmuligheder. 1 Arbejdsmarkedskommissionen (9): Velfærd kræver arbejde.
Ledighedsudviklingen på Fig.. Udviklingen i ledighedsprocenten på, sammenlignet med Fyn, Svendborg og Langeland. Ledighedsprocent 9 8 7 6 3 1 jan-1 feb-1 mar-1 apr-1 Fyn Kilde: Danmarks Statistik maj-1 jun-1 jul-1 aug-1 sep-1 okt-1 nov-1 dec-1 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 Langeland Svendborg, som kan forklare ovenstående udvikling. har gennem 1 og 11 oplevet, at ledigheden næsten er halveret fra,9 % i januar 1 til 3,3 % i juni 11, jf. fig.. Selv om sæsonkorrigeringen udligner en del af forskellen, ændrer det ikke ved det faktum, at har haft et markant fald i ledighedsprocenten på et tidspunkt hvor Langeland, Svendborg og det øvrige Fynsområde har haft en stigning eller uændret udvikling i samme periode. På landsplan har der været et mindre fald i ledigheden i samme periode. Ovenstående udvikling viser, at ikke har været påvirket af virksomhedslukningerne på Fyn og Langeland, dvs. Lindø og Vestas. Men samtidig er det også interessant at se på, hvilke bevægelser på arbejdsmarkedet, som også er at finde på Den mest nærliggende forklaring er naturligvis, at har fået flere personer i beskæftigelse, men den antagelse understøttes ikke af beskæftigelsestallene, hvor fra 9 til 1 har haft et fald i beskæftigelsen på,3 %, svarende til udviklingen på landsplan. Fig. 6. Erhvervsfrekvens for og hele landet, 199 9. Erhvervsfrekvens 8 7 7 6 6 199 1997 1999 Kilde: Danmarks Statistik 1 3 Hele landet 7 9 medføre mangel på arbejdskraft på. Til gengæld viser den demografiske udvikling på, at antallet af personer, som er aktive på arbejdsmarkedet bliver mindre. Hvis man ser på fordelingen af personer på aldersgrupper kan man se, at antallet af personer i alderen mellem 18 og 6 år er faldet med 1,8 % fra januar 1 til juli 11, hvor den samlede befolkning på er faldet med,8 %. Samtidig er antallet af personer over 6 år steget med 3,1 %, så mange personer har forladt arbejdsmarkedet alene pga. alder. Derudover er der ikke udsigt til, at de unge, som kommer ind på arbejdsmarkedet kan fylde arbejdsstyrken ud. Antallet af unge under 18 år er i samme periode faldet med 3, %. Det kan på længere sigt Andelen af personer i den arbejdsduelige alder, som er aktive på arbejdsmarkedet betegnes også som erhvervsfrekvensen. Her ses det, at har haft en faldende erhvervsfrekvens siden 199, jf. fig 6. I 9 var erhvervsfrekvensen 66, %, hvor erhvervsfrekvensen i hele landet var på 7 %. Det er den næstlaveste erhvervsfrekvens i hele landet. Den lave erhvervsfrekvens skyldes bl.a. at flere personer på kommer på permanente ydelser, som f.eks. førtidspension. Dog er antallet af fuldtidspersoner, som er på førtidspension og efterløn samt midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere samlet faldet med,8 % fra 1. kvt. 1 til. kvt. 11. Faldet rykker dog ikke ved konklusionen, at den faldende ledighed især skyldes tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Fokusområder for : Holde fokus på, at den lave ledighed ikke fører til mangel på arbejdskraft på længere sigt. Have klart fokus på, at erhvervsfrekvensen holdes oppe gennem initiativer, som kan mindske tilgangen til permanente ydelser.
Kort status for Ministermål Jobklare Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig. 7. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), jun. 1 jun. 11 - -1-1 - - -3-8,1 -,3-8,1-3,6 Arbejdskraftreserven på dvs. personer, der har været ledige i mere end 3 måneder er det seneste år faldet sammen med klyngen. Dog er faldet større end gennemsnittet i klyngen faktisk det største i klyngen. Faldet dækker over fald i både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Det er især udviklingen fra marts og frem, som har båret det samlede fald. Det betyder samtidig, at andelen af ledighedsberørte i arbejdskraftreserven er lavere på end i klyngen og. Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål : Antal personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig. 8. Udvikling i fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesydelser, jul. 1 jul. 11 er også den kommune i klyngen med størst reduktion i antallet af personer på permanente ydelser. Reduktionen omfatter både fleksjob/ledighedsydelse og førtidspension. Samtidig har nu, -,6 en mindre andel af befolkningen på permanente - ydelser end klyngen. -3 - -3,6-3,6 Tilgangen til permanente ydelser kommer især fra sygedagpenge og kontanthjælp. har haft en stigning i antallet af indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere samt langvarige sygedagpengeforløb. Unge Ministermål 3: Antal unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 9. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, jun. 1 jun. 11 - - -6-8 -, 3, -7,1,1 har haft et fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse, hvor klyngen samtidig har haft en stigning. Til gengæld fylder s andel af unge på offentlig forsørgelse væsentligt mindre end klyngen. Det gælder både for 16--årige og for -9-årige. Især blandt dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere fylder de unge mindre end i klyngen. På grund af de små tal er dette dog en smule usikkert. Etniske Ministermål : Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 1. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på har haft et fald i antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, hvor klyngen har offentlig forsørgelse, jun. 1 jun. 11 1 8,7 haft en stigning. Faldet på er det største i,9 klyngen. - -1-6,7 Kilde: Jobindsats.dk -6,7 Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er fortsat noget lavere end gennemsnittet i klyngen. 6