SÅDAN GØR VI April 2010 Talentgrupperne er en stor succes Side 1-2 Talentgrupper udfordrer både elever og lærere Aktionslæring på Vodskov Skole Side 3-4 Projekt Uddannelsesløft klar til start Side 4 LUS-projekt i Nørholm Side 5 Skoler i nyt samarbejde Side 5 Med begejstrede tilbagemeldinger fra elever og lærere har samarbejdsprojektet mellem de fire Nørresundbyskoler og Nørresundby Gymnasium om talentgrupper mere end indfriet forventningerne. Naturfagslærer Henrik Møller Larsen har nogle gange haft sved på panden, når han sammen med gymnasielærer Allan Andersen har skullet planlægge undervisningen, så der blev sammenhæng mellem fysikforsøgene på Nørresundby Gymnasium og lektionerne i fysiklokalet på Nr. Uttrup Skole. Han har skullet finde undervisningsmaterialer og gennemtænke pensum fra gang til gang, og han har måttet tage højde for det uforudsete, fordi eleverne ofte stillede spørgsmål, han ikke havde regnet med. Alligevel er han glad for, at han meldte sig som underviser på naturfagsholdet, da de fire Nørresundby-skoler og gymnasiet med støtte fra Fælles Skoleudvikling ved skoleårets start oprettede fire talentgrupper i henholdsvis sprog, naturfag, idræt og musik/medie for dygtige og særligt interesserede elever på 7. og 8. årgang. Det har været rigtigt udfordrende at arbejde med en gruppe meget motiverede elever. Vi har nået mere i lektionerne, end jeg normalt når i en klasse, og vi har bevæget os langt ud ad tangen- Fortsættes side 2 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Funktions- og områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Layout Grafiker Lise Særker Foto Fotograf Marianne Andersen m.fl. Forslag mailes til htp-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer maj 2010 Naturfagslærer Henrik Møller Larsen har brugt mange kræfter på at koordinere og planlægge undervisningen af de videbegærlige elever.
lede til undervisning en gang om ugen kl. 15-16.30 fra efterårsferien frem til påske. Christian Østerballe og Henrik Møller Larsen er ligesom de øvrige talentgruppe-lærere parate til at fortsætte som undervisere på talentholdene næste skoleår. Aftalen i projektet er, at årets talenter fra 7. årgang kan fortsætte i talentgrupperne næste år, hvis de har lyst, mens årets talenter fra 8. årgang kan deltage i to talenttræf med projektarbejde. Det betyder, at lærerne igen skal have udtænkt nye temaer og materialer til undervisningen. Sprog er også kropssprog, demonstrerer fra venstre Louise, Natasha, Emma, Julia, Anne-Sofie, Christian Østerballe, Martin og Sumanan. ter, fordi eleverne tit blev grebet af et spørgsmål. lærer Jens Peder Weibrecht, mens engelsk lærer Når man oplever, at fag og interesse smelter sammen hos eleverne, er det rigtigt spændende at stået den øvrige undervisning. Christian Østerballe, Skanse vejens Skole, har fore- være lærer. Det har også været motiverende at Jeg har ikke skullet koordinere så meget med samarbejde med en gymnasielærer og få indblik i, gymnasielæreren, men jeg har fået meget ud af at hvad gymnasiet forventer af vores elever, siger opleve, hvordan der arbejdes med bl.a. didaktik og Henrik Møller Larsen. metode på gymnasiet, fortæller Christian Østerballe. Besøg og ekskursioner Uden for det normale pensum Naturfagsholdet har haft energi som tema for de 2 x Foruden engelsk har Christian Østerballe undervist 20 lektioner, der skiftevis blev afviklet på Nr. Uttrup talenterne i bl.a. sproghistorie, sprogudvikling, fonetik, intonation, nonverbal kommunikation og andre Skole og gymnasiet dog afbrudt af deltagelse i en naturvidenskabsfestival på Utzon Center og en ekskursion til Elmuseet ved Tange Sø. 7. og 8. årgang. emner, som ligger uden for det normale pensum på Sprogholdet har været på ekskursion til English Han har haft det rigtigt sjovt med den anderledes undervisning, og han har fundet det inspire- House i Hirtshals, og undervisningen er også blevet krydret med besøg af en engelsk skuespiller. rende at undervise 20 elever, hvoraf han ikke kendte hovedparten. Tilmed 20 elever, som trofast stil- Eleverne er blevet undervist i fransk af gymnasie- Nye venskaber og nye udfordringer. Mads, Frederik, Magnus, Alexander, Emilia My, Amanda og Dorssa har haft mange gode oplevelser med deres kammerater på naturfagsholdet. Motiverede til gymnasiet Målet med talentprojektet er at stimulere elevernes lyst til læring og deres interesse for at søge på gymnasiet. Statistisk set leverer Nørresundbyskolerne for få elever til gymnasiet, og mange elever kommer fra hjem, der ikke betragter en gymnasieuddannelse som et indlysende valg. Samtidig er det håbet, at talenterne kan føre ny viden og motivation ind i deres egne klasser. Meldinger fra talenterne indikerer, at gymnasiet vil få mange ansøgninger. Ganske vist vil Nørre - sundby Gymnasium ikke få dem alle, da flere fra naturfagsholdet vil søge HTX. Blandt sprogtalenterne er der stor interesse for sprogligt gymnasium, meget gerne kombineret med højskoleophold eller studier i udlandet. Det har været spændende at prøve noget andet end det, vi er vant til. Vi er blevet udfordret meget mere og har lavet nogle sværere øvelser. Vi har lært om sprogets betydning og udvikling, og vi er også blevet meget bedre til at udtrykke os på engelsk. Det har givet os lyst til at lære endnu mere, forklarer eleverne fra sprogholdet. Blandt eleverne på naturfagsholdet er meldingerne lige så positive: Det har været sjovt at møde nye kammerater og have fysik og kemi med nogle, der virkelig interesserer sig for det. Vi har nået meget mere i timerne, fordi der ikke er nogle, der har forstyrret undervisningen. Undervisningen har været meget udfordrende, og det har været spændende at være på gymnasiet. Gymnasiet har noget avanceret udstyr, så vi har kunnet lave forsøg, som vi ikke kan lave på skolerne, fortæller eleverne. Ved et talenttræf på gymnasiet 7. april fortalte talenterne og deres lærere de kommende 7. og 8. årgangs elever om deres oplevelser i talentgrupperne som optakt til den kommende tids rekruttering af elever til næste skoleårs talentgrupper. Med mere end 150 fremmødte elever og forældre tyder meget på, at der bliver rift om pladserne. 2
Aktionslæring som evalueringsmetode Udviklingsprojekt på Vodskov Skole styrker lærernes evne til at reflektere over undervisningen og videreudvikle egen praksis. Med støtte fra Fælles Skoleudvikling har to årgangs - team på Vodskov Skole siden skoleårets start arbejdet på et udviklingsprojekt, som allerede har sat sig spor i samarbejdet og undervisningen. Under projektoverskriften Evaluering af undervisningen aktionslæring har lærerne på 3. og 9. årgang fokuseret på at udvikle egen praksis ved at benytte aktionslæring som en metode til evaluering af undervisningen. Jeg synes, aktionslæringen giver os rigtigt meget. Vi trænes i at fokusere og være skarpe som iagttagere. Vi får nye impulser af at se andre under - vise, og vi kommer til at reflektere over egen praksis. Samtidig får teamet udviklet en samarbejdskultur, som lægger op til åben dialog og sparring om problemer, som man måske tidligere holdt for sig selv, siger lærer Kirsten Vibjerg Hansen, der er dansklærer på 9. årgang. Projektet er udsprunget af, at to lærere på skolen, Torben Schmidt og Kenneth Riis Poulsen, deltog i et foredrag om aktionslæring som evalueringsmetode. De blev så inspirerede, at de fik deres teamkolleger med på ideen om at foreslå skoleledelsen et udviklingsarbejde. Det fine ved projektet er, at det er lærerne selv, der har ønsket at gå i gang. Hertil kommer, at det er i fuld overensstemmelse med skolens målsætning om, at teamene skal fokusere mere på læring og mindre på drift, siger afdelingsleder Dorte Poulsen, der indgår i projektets dialoggruppe. Observationen af kollegerne har givet Kirsten Vibjerg Hansen god inspiration til udvikling af egen praksis. vi er uvante med at blive iagttaget i undervisningen. Det sjove er, at dét at blive iagttaget kom til at Inden skoleåret er omme, er alle lærere i de to team Problemstilling som udgangspunkt fylde meget mindre end overvejelserne over, hvordan man er en god observatør. Personligt har jeg vere. Forud for hver observation samles teamet til et blevet observeret, ligesom alle har prøvet at obser- nærmest følt det som en forkælelse at blive observeret og få ny inspiration til undervisningen, siger udvalgt en problemstilling i egen undervisning. Når møde. Til mødet har læreren, der skal iagttages, Kirsten Vibjerg Hansen. problemstillingen er gennemdrøftet, udarbejder lære- Etiske spilleregler Som optakt til projektarbejdet læste de 10 involverede lærere bogen Aktionslæring læring i og af prak - sis, der er skrevet af Helle Plauborg, Jytte Vinther Andersen og Martin Bayer. Skolen havde også besøg af konsulent i Esbjerg Kommune Pernille Paaby, der holdt et oplæg for alle medarbejdere. Vi brugte meget tid på at drøfte spillereglerne for iagttagelserne og samtalerne om observationerne. Vi fandt det vigtigt at få etikken på plads, da Afdelingsleder Dorte Poulsen og Kirsten Vibjerg Hansen er enige om, at aktionslæring kan bruges i mange sammenhænge. Fortsættes side 4 3
ren et observationsskema med de punkter, som han/ hun ønsker at ændre og blive iagttaget ud fra. Efter observationen samles teamet til en opfølgende samtale. Her gennemgås noterne fra observationerne, og alle fører logbog over overvejelser og drøftelser. Observationerne styrker udviklingen af egen praksis. For det første holdes man op på dét, man har sagt, man vil prøve at ændre i praksis. For det andet er det utroligt spændende at få andre øjne til at se på ens undervisning og elevernes reaktioner. Nogle gange ligger nøglen til forbedringer i noget meget simpelt, som man selv har mulighed for at ændre i den daglige praksis, fortæller Kirsten Vibjerg Hansen. Da jeg blev observeret, ville jeg prøve at differentiere tidsforbruget på eleverne. Jeg forklarede eleverne, at jeg først ville gennemgå et emne, og at de dygtige derefter skulle arbejde alene, mens jeg brugte tiden på dem, der havde behov for hjælp. Jeg havde to observatører i klassen. Deres iagttagelser var meget forskellige, og de registrerede mange små ting, jeg ikke selv havde set. Det lærte jeg meget af. Kan bruges på mange måder Kirsten Vibjerg Hansens ide om at opdele tiden ud - sprang af en observation, hun havde gjort i 3. klasse. For selvom udgangspunktet for projektet var, at man observerede i eget team, har de to team eks- Kirsten Vibjerg Hansen iagttager Torben Schmidt, der fik teamkollegerne med på ideen om at arbejde med aktionslæringperimenteret og erfaret, at der kan komme spæn - har løbende videreformidlet erfaringerne på Skole - dende læring ud af at observere elever, man ikke Intra, og projektet er nu på dagsordenen i alle afdelinger. Indskolingen har sammenkoblet aktions- kender, fag, man ikke har, og lærere, man normalt ikke samarbejder med. De indledende betænkeligheder ved at lade sig observere er afløst af en lyst til pædagogik. Der er heller ingen tvivl om, at f.eks. læring med deres arbejde med anerkendende at videreudvikle mulighederne for at arbejde med DUS-personalet og skolens fagteam kan få udbytte af at arbejde med observationer og kollegial ak tionslæring. Aktionslæring kan bruges på mange måder. Vi respons, siger Dorte Poulsen. Stor interesse for Projekt Uddannelsesløft 19 uddannelsesinstitutioner i Aalborg Kommune Filstedvejens Skole, Løvvangskolen, Seminarie sko - len, Sofiendalskolen, Sønderbroskolen, Vej gaard Østre Skole, UngAalborg Uddannelsescenter, samtlige gymnasier, VUC, SOSU-Nord, flere afdelinger af Tech College samt UU Aalborg har meldt sig som deltagere i Projekt Uddannelsesløft, der er igangsat af Aalborg Ungdomsskole med betydelig støtte fra bl.a. Det Obelske Familiefond. Senest har Tryg Fonden bevilget 2,5 mio. kr. til det femårige projekt, der har til formål at højne uddannelsesniveauet blandt tosprogede unge, så flere får faglige forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse. Målet skal nås gennem udvikling af inkluderende læringsmiljøer, kompetenceudvikling af lærere og vejledere, metodeudvikling og etablering af et videnscenter. På de seks folkeskoler involveres alle lærere i teamene omkring næste skoleårs 8. klasser. På gym - nasierne fokuseres på de kommende 1.g klasser. Alt i alt vil 140 lærere og vejledere fra de 10 institu - tioner i kommende skoleår deltage i et 60 timers modulopdelt kompetenceudviklingsforløb, der bl.a. omhandler emner som integration af den sproglige dimension i undervisningen, inkluderende pædagogik, aktionslæring og interkulturel kommunikation. Projektleder Helle Tobiassen oplyser, at Aalborg Ungdomsskole netop har ansat otte projektmedarbejdere, der skal bistå skolerne i arbejdet med den praktiske metodeudvikling med afsæt i den viden, der erhverves på modulerne. Sideløbende etableres et lederforum, hvor lederne klædes på til at sikre implementeringen af de udviklede metoder i egne organisationer. I august vil de pædagogiske projektmedarbejdere besøge skolerne som optakt til uddannelsesforløbet, der efterfølges af et forløb med studiekredse i skoleåret 2011/2012. I skoleårene 2012/2013 og 2013/2014 gentages forløbene med nye lærere og vejledere, så der i alt vil være uddannet knap 300 lærere og vejledere, når projektet afsluttes. Læs mere om projektet på uddannelsesloeft.dk. 4
Arbejdet med LUS giver Nørholm Skole fuldt overblik over den enkelte elevs læseudvikling i indskolingen. Foto: Hans-Henrik Larsen. Systematisk læseevaluering Implementering af læseudviklingsværktøjet LUS skal kvalificere Nørholm Skoles evaluering af elevernes læsefærdigheder. De seneste år har Nørholm Skole arbejdet på at videreudvikle skolens evalueringskultur. I forlængelse af denne indsats har skolen besluttet at sætte ekstra fokus på læseevaluering. Derfor er indskolingen i dette skoleår begyndt at arbejde med evaluerings- og planlægningsværktøjet LUS. LUS er et læseudviklingsskema, der i tre faser beskriver 20 trin i et barns læseudvikling. Eleverne luses to-tre gange årligt ud fra skemaet, så der løbende er fuldt overblik over, hvor langt det enkelte barn er kommet i læseudviklingen, og hvordan læseudviklingen kan fremmes. Nørholm Skole har valgt at kombinere LUS-beskrivelserne med iagttagelser af børnenes kognitive udvikling og deres strategier ved problemløsning, de såkaldte Chips-undersøgelser (Children s Problem Solving). Hermed bliver det muligt at sammenholde indsigten i barnets læsefærdigheder med en indsigt i, hvordan barnet bedst tilegner sig viden på det aktuelle udviklingstrin. LUS er udviklet af de svenske læseforskere Birgita Allard og Bo Sundblad. Herhjemme er Kirsten Kold Andersen, Silkeborg, og Henrik Krohn, Hjørring, blandt de læsekonsulenter, der arbejder med LUS. Nørholm Skole har trukket på Henrik Krohn i tilrettelæggelsen af LUS-projektet, der omfatter alle lærerne i indskolingen samt læsekonsulent Else Lundhus, PPR Aalborg. Skolens læsevejleder Maja Mosegaard Sørensen er sammen med viceskole - leder Mariann Fjeldgaard tovholdere i implementeringen af LUS, der tænkes videreført på mellemtrinnet. På Nørholm Skole er der en landsbyordning med børnehave under samme tag. Fremtidsvisionen er derfor, at der arbejdes målrettet med læseforudsætninger og brug af TRAS (Tidlig Registrering af Sprogudvikling) i børnehaven, så dialogen om børnenes læseudvikling styrkes på alle alderstrin. Læs mere om LUS i Læseudvikling bogen om Ny LUS, forlaget Alinea. Samarbejde om inklusion I indeværende skoleår lægger Seminarieskolen for første gang lokaler og lærerkræfter til en K-klasserække. Undervisningen af elever med autismespektrumforstyrrelser har medført, at skolen og Kollegievejens Skole har fundet sammen i et uformelt partnerskab, der kommer eleverne på begge skoler til gode. Samarbejdet indebærer, at elever fra Kollegievejens Skole kan afprøve eller følge undervisningen på Seminarieskolen. Det er f.eks. tanken, at en elev i næste skoleår skal følge nogle fag i 10. klassecentret og aflægge afgangsprøve på skolen. Samtidig medfører samarbejdet, at Seminarieskolens medarbejdere i K-klasserne kan trække på den store viden, som Kollegievejens Skole besidder inden for autismeområdet. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf. 99 31 41 00 Fax 99 31 41 09 daks.dk skole-kultur@aalborg.dk 5