SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

Relaterede dokumenter
Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Lær det er din fremtid

Skole. Politik for Herning Kommune

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Virksomhedsplan for 2014

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Forord. Læsevejledning

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Længe leve mangfoldigheden

Selvevaluering 2010/2011

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Politik for Børn og Unge på Nordfyn

Bilag 2 til Masterplan på specialundervisningen: Igangværende indsatser

Længe leve mangfoldigheden

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

forord I dagplejen får alle børn en god start

Indhold. Dagtilbudspolitik

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Indledning. Hjernen. Når barnet fødes er hjernen yderst potent. To processer går i gang:

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

I Assens Kommune lykkes alle børn

Hvem er vi? Ca elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Specialsektorens frivillighedspolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Børne- og Ungepolitik

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Børn og unge former fremtiden

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Børne- og Ungepolitik

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret Emne: Inklusion

Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Vision for folkeskolerne i Aalborg

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HK erne på DTU. i forhold til Strategi

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune

Gode veje til indflydelse Seminardag for de kommunale handicapråd 28. april 2014 Hotel Scandic, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle Rønde Telefon:

Vedtægter. for den selvejende undervisningsinstitution. Fjordvang Efterskole

Sammenhængende Børnepolitik

Velkommen til Pilehaveskolen

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Politik for udviklende fællesskaber

Børns opvækstvilkår og trivsel. Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution NÆSGAARD EFTERSKOLE

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Vedtægter for Galtrup Musik- og Idrætsefterskole

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Greve Kommunes skolepolitik

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Barnets alsidige personlige udvikling

Transkript:

SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra skoleåret 2013/14 er kommet ny lovgivning på området, og vi finder det vigtigt og relevant at forholde os aktivt hertil. Her ud over har vi ønsket at kaste lys på denne del af vores efterskolepraksis, da inklusion og de opgaver, der er forbundet hermed, sjældent er i et samlet og overordnet fokus. Vi håber hermed samtidig at kunne skabe en pædagogisk nysgerrighed på, hvad inklusion har af betydning for elevernes læring og dannelse. Alle skolens ansatte har sammen med bestyrelsen, på pædagogiske dage i marts 2014, arbejdet med emnet INKLUSION gennem faktuelle oplæg, plenumdrøftelser, gruppedebatter og ekstern input fra Hans Henrik Knoop, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet. Vi håber, at selvevalueringen vil bidrage med en forståelse af, hvorledes vi på Brøruphus Efterskole tænker INKLUSION ind i vort menneskesyn og pædagogiske praksis samt hvorledes vi sikre ALLE elever LIGE deltagerbetingelser i undervisning og samvær på Brøruphus Efterskole. Skulle nedenstående give anledning til spørgsmål eller ønske om yderligere information er du altid velkommen til at kontakte skolen på telefon 86 53 89 00 eller pr. mail på broeruphus@broeruphus.dk. God læselyst! Carina Scheelke forstander

LOV OM INKLUSION skoleåret 2013/14 Loven har til formål at øge inklusionen af elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Lovændringen skal blandt andet være med til at sikre en bedre anvendelse af ressourcerne til gavn for alle børn og unge. Konkret medfører loven, at specialundervisning fremover er forbeholdt elever med omfattende støttebehov. Denne nye afgrænsning medfører, at specialpædagogisk bistand alene omfatter støtte til elever i specialklasser og specialskoler samt støtte til elever, hvor undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst ni klokketimer ugentligt. KOMMUNEAFTALEN MELLEM REGERINGEN OG KL Regeringen og kommunerne har med aftalen fastlagt en klar ambition for inklusion. Aftalen indeholder tre klare mål for omstillingen til øget inklusion: Andelen af elever, der skal inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Målet er således, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er forøget fra 94,4 procent til 96,0 procent. Af det samlede elevtal i folkeskolen. Andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve, skal være reduceret i 2015 og reduceret yderligere frem mod 2018. Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion. PÅ BRØRUPHUS EFTERSKOLE DEFINERER VI INKLUSION PÅ FØLGEDNE MÅDE: Inklusion er en overordnet politisk vision om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer. At skabe inkluderende fællesskaber er en af tidens allerstørste udfordringer i det nye årtusinde. Inklusion handler nemlig ikke bare om at rumme eller at integrere. Inklusion handler om det enkelte barns oplevelse af at være en naturlig og værdifuld deltager i et socialt og fagligt fællesskab En vigtig del af vores måde at lave skole på er at signalere mangfoldighed og at signalere, at mangfoldighed skaber værdi.

VÆRDIGRUNDLAG BRØRUPHUS EFTERSKOLE Med livsmod, livsduelighed og det forpligtende fællesskab som bærende elementer, er vi en efterskole med rod i den danske frie skoles tradition byggende på det Grundtvig-Koldske skole - og menneskesyn. Vi er en skole som lever i et samspil mellem tradition og fornyelse, mellem det klassiske og det moderne - og vi må derfor forholde os til den tid vi lever i og være nutidige. Vi har den erkendelse at: Mennesket er en unik skabning af ånd og krop - et aktivt og skabende væsen - og at hvert individ har ressourcer i sig, at man kan noget, at man vil noget med sit liv, at man er noget. Menneskets frihed er et fundamentalt begreb og alle mennesker er ligeværdige. Grundlæggende baserer vi vor skole ud fra et optimistisk livssyn, hvor: Vi tror på, at eleverne kan noget, vil noget, er nysgerrig og udvikler sig når der gives udfordringer, stilles krav og gives ansvar. Der er respekt for den enkeltes ret til forskellighed og frihed inden for fællesskabets rammer. Mødet med eleven skal være personligt, nærværende og medlevende for at give læringen og fællesskabet de bedste betingelser, og for at skabe trygge rammer omkring elevens ophold på skolen. Vi har den opfattelse, at ansvar og tolerance udmønter sig i, ansvarlighed, åbenhed og tryghed. Positivt engagement og aktiv deltagelse i hele skolens hverdag er i centrum for at skabe glæde ved dygtiggørelse, skabertrang og kvalitet i efterskolelivet - fagligt som medmenneskeligt. Vi tror på, at faglig fordybelse giver glæde ved læring og kompetencer og den fremmer muligheder for senere at vælge mere frit. Hele den menneskelige udvikling fremmes gennem såvel de boglige, idrætslige, musisk/kreative og praktiske opgaver og forpligtelser. Vi tror ikke på Paradise Hotel, hvor man kan stemme nogen hjem og dømme nogen ude. På vores skole vil vi lave plads til alle, og for at kunne det har vi sat en masse i værk.

VEJE TIL INKLUSION I EFTERSKOLEN Efterskolen rekrutterer fra en bred elevgruppe. Efterskolen sikrer sig en grundig optagelsesproces i samarbejde med de unge, deres forældre og øvrige relevante parter. Efterskolen sikrer en balance mellem skolens og medarbejdernes ressourcer og kompetencer og de inklusionsmæssige udfordringer. Efterskolen arbejder på at skabe chancelighed for alle unge i forhold til uddannelse og arbejde uanset personlige, sociale og faglige forudsætninger og behov. Efterskolen arbejder med en vifte af tiltag, målrettet henholdsvis den enkelte elev og den samlede elevgruppe. Efterskolen organiserer det inkluderende arbejde i en klar og balanceret rolle og ansvarsfordeling mellem ressourcepersoner, teams og hele medarbejdergruppen. Efterskolen baner vejen for de unges fortsatte inklusion gennem samarbejde med relevante parter i overgangen til ungdoms uddannelse eller beskæftigelse. Efterskolerne arbejder strategisk med inklusion i forhold til ledelse, organisering og kompetenceudvikling Mangfoldighed i Efterskolen Efterskolerne er åbne for alle unge uanset læringsforudsætninger, social, kulturel eller økonomisk baggrund. Mangfoldighed er en ressource på den enkelte efterskole såvel som i efterskoleformen generelt. Inklusion i Efterskolen Efterskolerne arbejder inkluderende i forpligtende fællesskaber og med udgangspunkt i den enkelte skoles værdigrundlag. Alle unge og voksne oplever at være værdifulde medlemmer af efterskolens fællesskaber og bidrager aktivt i både undervisning og samvær. På efterskolerne er inklusion en løbende og gensidig udviklingsproces i relationerne de unge imellem, og mellem unge og voksne. Efterskolens ansvar Efterskolernes hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Alle unge, uanset personlige, sociale og faglige forudsætninger, indgår i lærings og dannelsesprocesser med dette sigte. Et efterskoleophold inkluderer til noget opholdet ses aldrig isoleret, men derimod som en del af den enkeltes dannelses og uddannelsesforløb. Efterskolen er som institution i samfundet medansvarlig for, at samfundet er inkluderende og muliggør alles deltagelse.

SPØRGSMÅL OG KONKLUSIONER Med udgangspunkt i Brøruphus Efterskoles menneskesyn og pædagogiske praksis, og med den udfordring for øje, at sikre ALLE elever LIGE deltagerbetingelser i undervisning og samvær på BE, blev der afslutningsvis på de pædagogiske dage drøftet og taget stilling til følgende spørgsmål: 1. Skal vi som almen efterskole tilbyde et særligt inklusionstilbud, (jf. ny lovgivning omkring inklusionstilskud til efterskoler) Der var på mødet flertal for, at skolen ikke i de kommende år skal tilbyde et særligt inklusionstilbud. (Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om et særligt tilbud nærmere er lig en eksklusion). Dette på baggrund af, at skolen gennemsnitlig modtager ca. 5 elever årligt, der vil kunne tilhøre denne inklusionsmålgruppe med støtte op til 9 timer ugentligt. Der gives i personalegruppen udtryk for, at det er muligt at inkludere denne gruppe af elever i den almindelige undervisning og samvær indenfor de eksisterende rammer. Dog er det vigtigt at være tydelig på, hvilken gruppe elever vi med fordel (for eleven) kan optage på skolen og hvilket tilbud vi har til elever med særlige behov. Der er ingen tvivl om, at elever med eksempelvis et fysisk handicap eller med specifikke indlæringsvanskeligheder vil være bedre placeres på en anden skole end på BE. I disse tilfælde er det vigtigt med tydelig dialog med elev og forældre. 2. Skal et særligt inklusionstilbud rettes mod en bestemt elevgruppe? Da der ikke er ønske om at oprette et særligt tilbud, er der ej heller noget ønske om at rette tilbuddet mod en speciel elevgruppe. I forhold til de elever som skolen optager med særlige udfordringer, er der ej heller ønske om at målrette indsatsen mod en bestemt gruppe, da der kan være et lige så stort spænd mellem ADHD ere som mellem forskellige grupper af diagnosticerede unge - eller unge med et handicap. Fælles for dem alle er, at de har en særlig udfordring, der kræver at vi som professionelle giver dem den fornødne støtte til, at eleven bedst muligt får lige deltagerbetingelser i samvær og undervisning. 3. Hvem har ansvaret for et inkluderende miljø? Det er til enhver tid skolens ledelse, der har det overordnede ansvar for, at der på skolen tilbydes et inkluderende miljø. I dagligdagen er det alle medarbejderes opgave at være med til at skabe et efterskolemiljø, der tilgodeser lige deltagerbetingelser for alle elever i undervisning og samvær. Dette med respekt for, at der i personalegruppen kan være personer, der har særlige evner til at støtte elever i at blive en del af et inkluderende miljø på efterskolen eller medarbejdere, der direkte har en særlig funktion i forhold hertil. Vi skal som altid gøre det, vi er bedst til og lade de bedst kvalificere varetage en given opgave. Men INGEN kan frasige sig inklusionsopgaven. Netop fordi inklusion ikke er en metode, men et menneskesyn. Alle har et ansvar, gruppelærere i særdeleshed.

4. Skal vi fortsætte nuværende praksis omkring elever med særlige behov? Ja, vi fortsætter nuværende praksis. Vi spidser blyanten i forhold til klar udmelding til kommende forældre om, hvilket skoletilbud der kan forventes og hvad der er praktisk muligt på Brøruphus Efterskole. Vi skal turde sige til og fra, og fortælle hvad vi er gode til. 5. Skal vi skærpe den boglige profil og blive en gymnasieforberedende skole? Nej, vi fortsætter med at være en boglig skole. Fortsætter med tydelig udmelding til kommende elever om, at de skal have lyst til og interesse for at give den en skalle i de boglige fag og være interesseret i at flytte sig fagligt. Tydelighed i, at dette kræver indsatser som: deltagelse, lektielæsning, at turde sætte sig selv på spil og at være aktiv og interesseret.