Opgaver og udfordringer for den nordiske velfærdsmodel Jørgen Goul Andersen Den Liberale Højskole. Aabenraa. 8.3.2014
Opgaver og udfordringer for den nordiske velfærdsmodel 0. Velfærdsstatens liberale rødder 1. Aldringen som udfordring 2. Globaliseringen som udfordring 3. EU som udfordring 4. Den økonomiske krise(politik) som udfordring i Danmark 5. Kvalifikationsudfordringen 6. Fertilitetsudfordringen i Danmark
0. Hvad er det nordiske? Universelle, skattefinansierede ordninger Høje mindstesatser - der hænger sammen med Høje mindstelønninger og moderate lønforskelle Omfattende og solidarisk deling af risici Resultat: Relativt lav ulighed og relativt få fattige Høj offentlig service, specielt uddannelse, børn og ældre Understøtter familier, hvor begge arbejder meget Høj beskæftigelse, lav marginalisering Høj fertilitet lav ældrebyrde (Høj mindsteløn = produktivitets-pisk)
De liberale rødder Socialreformen 1891: valgte bevidst anden vej end Bismarck kom til at danne skole (SD kom til at stemme imod). 1922: Fra alderdomsunderstøttelse til aldersrente og fra skøn til rettigheder (SD undlod at stemme) Vægt på individet og på individets autonomi, undgå umyndiggørende stat Borgerens indflydelse på off. service Vægt på hjælp til selvhjælp Passer helt godt m. TH Marshalls socialliberale ideer om medborgerskab
2. Aldersproblemet løst i Norden (delvist minus Finland) Afhjulpet i mange europæiske lande, men ikke løst og markante forringelser I øvrigt mega udfordring for Kina oven i mange andre problemer (pensionsalder alt, alt for lav) Danmark har fået et alvorligt fertilitetsproblem (senere)
Fertilitet og middellevetid. 2011 2011 Fertilitet Middellevetid Men Women Iceland 2.02 80.7 84.1 Norway 1.88 79.1 83.6 Denmark 1.75 * 77.8 81.9 Sweden 1.90 79.9 83.6 Finland 1.83 77.3 83.8 France 2.01 78.7 85.7 UK 1.96 79.1 83.1 Netherlands 1.76 79.4 83.1 Belgium 1.81 77.8 83.2 Germany 1.36 78.4 83.2 Austria 1.42 78.3 83.9 Switzerland 1.52 80.5 85.0 Italy 1.40 80.1 85.3 Spain 1.36 79.4 85.4 Poland 1.30 72.6 81.1 Japan 1.39 79.6 86.4 USA 1.93 75.7 80.8
Middellevetiden i Danmark 1981/82-2011/12: Fra tragedie til optimisme Mænd Kvinder Gns. Ændr.M+K 1981-1982 71.38 77.44 74.41 1983-1984 71.52 77.54 74.53 +0.12 1985-1986 71.63 77.52 74.58 +0.05 1987-1988 71.84 77.70 74.77 +0.19 1989-1990 72.02 77.68 74.85 +0.08 1991-1992 72.45 77.93 75.19 +0.34 1993-1994 72.63 77.88 75.26 +0.07 1995-1996 72.87 78.02 75.45 +0.19 1997-1998 73.68 78.65 76.17 +0.72 1999-2000 74.34 78.65 76.50 +0.33 2001-2002 74.65 79.23 76.94 +0.44 2003-2004 75.19 79.89 77.54 +0.60 2005-2006 75.88 80.43 78.16 +0.62 2007-2008 76.26 80.70 78.48 +0.32 2009-2010 77.1 81.2 79.15 +0.67 2011-2012 77.9 81.9 79.9 +0.75 Fremgang 1981-1995 +1.49 +0.58 +1.04 Fremgang 1996-2012 +5.0 +3.9 +4.45 Samlet 1981-2012 + 6.5 år + 4.5 år + 5.5 år
Ældrebrøk 2050. Danmark super demografi. (HVIS fertiliteten normaliseres efter politikfejlene 2010-12)
Kina har næsten ingen gamle nu men det FÅR de efter 2050 USA og Island forbliver unge. 80 2050 70 60 50 40 30 20
Senere tilbagetrækning. Efterlønsreform har virket, før den blev gennemført (i kraft 2014). 2013 under 100.000 = næsten halvering siden 2003. 35 pct. fald 2007-2013 (også pga. 1998 reformen) Samtidig fald i førtidspens. for over 40-årige
(Frankrig mere forude) (23.1) (28.1) 1979-95 grundlag for indekseringen af aldersgrænsen for pension i Danmark = ca. 3 færre år på pension end nu, uanset hvor meget levealderen stiger. Velfærdsreformen i 2006 det mest radikale, man har set i Europa. Medierne udlagde det som politikerne turde ikke. I 2012 fjernede man så efterlønnen oven i. Skrap medicin. Naturligt for de veluddannede men problemer for dem, der ikke har så meget andel i den bedre sundhed Restlevetid for 60-årige i Danmark 1981-2011 Mænd Kvinder Gns. Ændr. 60-årige 1981-1982 17.14 21.59 19.37 1995-1996 17.73 21.46 19.60 +0.23 2005-2006 19.94 23.12 21.53 +1.93 2011 21.2 24.3 22.75 +1.22
Mere om aldring Sund aldring det er ikke flere år på plejehjem, når levealderen stiger. Snarere færre. Men stigende sociale (og regionale) forskelle i sundhed. Groft sagt: 60 årig ufaglært = samme alder som 72 årig med videregående uddannelse Fremtidens ældregruppe: Hvis vi definerer ældre som gruppen over 65 år, er det en gruppe, der i vid udtrækning er i arbejde. Hvis vi definerer de ældre som dem, der har forladt arbejdsmarkedet, bliver de ældre en gruppe, der er meget ældre, end ældregruppen er i dag. Pas på ikke at føre billedet af de golfspillende ældre med. Det er snarere 75+ årige, vi snakker om, end 65+ årige Danmarks Statistik 2013: Det offentlige tjener på de unge ældre (under 75 år) Mange ældre fremover er med til at finansiere velfærdsstaten lige til den dag, de dør eller bliver ramt af alvorlig sygdom Fra skolelærere/sygeplejersker og opad betaler folk ca. lige så meget i indkomstskat, som de skal have i pension, hvis de har livslang fuldtidsbesk., til de bliver 65
Forskelle i pensioner Danmark- Kontinentaleuropa Kontinentaleuropa (= bundløst kar) Finansieret ved bidrag Tidl. erhvervsaktive skal have det, der svarer til en tjenestemandspension Ingen opsparing i pensionskassen, pengene strømmer bare igennem. Færre erhvervsaktive skal betale til flere ældre fremover Danmark (= pengemaskine) Den store usynlige pensionsreform: Arbejdsmarkedspensionerne verdens mest opsparingsbaserede pensionssystem Flere ældre betaler for sig selv fremover Staten får skat af udbetalte private pensioner og sparer pensionstillæg mv Mange pensionister bliver forsørgere indtil de dør!
2.6. Det unikke danske multipillar pensionssystem Svarer til Verdensbankens økonomiske idealer, men større lighed (Grå = behovsprøvet) Søjle 1 A. skattefinansierede offentlige pensioner Søjle 1 B. særlige ordninger for pensionister Søjle 1 C. opsparingsbaserede offentlige pensioner Søjle 2. Folkepension Grundbeløb Betales af Pensionstillæg skatteyderne Suppl. pens.ydelse (Ældrecheck) Boligydelse Varmehjælp Andre individuelle tillæg Diverse skattefordele og rabatter Tillægspens. (Bidrag,opspar.) ATP Arbejdsmarkedspensioner SP (afskaffet; folk blev snydt ) Sikrer mod fattigdom Opsparing: Betalt af pensionisterne selv Søjle 3. Individuelle private pensioner
Folkepensionen enestående mindstedækning Når man regner boligydelse og varmehjælp med Alt inklusive svarer det ca. til max dagpenge Højere mindstedækning end i Norge + Sverige Økonomisk solid politisk skrøbelig? Boligydelse og varmehjælp kan komme under pres (rige pensionister svækker deservingness ) Velfærdskomm. + Økon.Råd foreslået afvikling af boligydelse ( markant lavere mindstedækning)
Mindstepension incl. Boligydelse/-sikring. Enlig pens. Pct. af gennemsnitlig løn. 2007 Denmark 56 % Iceland 55 % Norway 52 % Sweden 46 % Finland 38 % From Goul Andersen & Hatland (2014) Data: Old-age Pension Systems in the Nordic Countries. NOSOSCO report 35:09. Copenhagen 2009
Aldringen er finansieret i Danmark! Forsikring og Pension december 2012. På basis af DREAM-modellen: Ingen øgede nettoudgifter som følge af aldring af befolkningen Pension, ældrepleje, ekstra behandling i sundhedsvæsenet: Regningen er betalt (1) Af senere tilbagetrækning. Indeksering pensionsalder (2) Skat af pensionsopsparing + af løbende afkast (PAL) (3) Besparelser på folkepensionen (pensionstillæg)
Aldringen er finansieret hvorfor er mange borgmestre så bekymrede? (1) Fordi fordele og ulemper ikke er lige fordelt stat-kommune - staten sparer pensionstillæg, suppl. pensionsydelse mv - staten får PAL-skat af pensionsafkast - kommunerne får ekstraudgifterne til ældrepleje (2) Fordi kommunerne måske glemmer de ekstra skatteindtægter, de trods alt også får. (3) Fordi nogle kommuner ikke har samme andel i fordelene som fx de nordsjællandske (super sunde ældre, høj pension) Men der udestår et spm. om, hvordan fordelene fordeles kommunerne skal ikke forfordeles, fordi staten snupper gevinsten
PENGEMASKINEN! Næsten 4.000 Mia kr. i pensionsfonde = Norske oliefond Staten ca. 40 pct. til gode (udskudt skat) = ca. 1.500 mia kr. formue, som ikke er bogført Gave til næste generation opsparet de sidste 25 år 15 pct. (PAL) skat løbende indtægter = selskabsskat på sigt Udlandsgælden blevet til stor nettoformue købe hele verden Ekstremt vigtigt økon. spørgsmål, hvor godt formuen forvaltes. 1 pct. rente/afkast = 6 mia kr. til staten nu+ 13.6 mia. senere BNP har det skidt, men BNI er steget 2½ gange så meget som BNP sidste 10 år (ligesom Norge) Helt anden økonomi end tidligere ikke helt forstået endnu
Denmark Iceland Netherlands* Canada USA Switzerland* U K* Australia Finland* Sweden Chile Israel Ireland* Korea Poland New Zealand Mexico* Spain Slovak Rep Portugal France* Estonia Norway* Czech Rep Japan (2005) Slovenia Germany (2010) Austria* Belgium* Hungary* Turkey Luxembourg Greece* Italy (n.a.) Danske husholdninger er verdens mest gældsatte, men Pensionsopsparing i pct. af BNP. OECD 2012. (* = 2011) 220,0 200,0 197,4 180,0 160,0 149,5 140,0 136,2 132,6 120,0 119,4 106,9 100,0 94,0 91,9 84,5 80,0 69,2 60,0 59,4 52,2 44,5 40,0 20,0 21,0 17,3 16,4 13,9 13,1 0,0 9,6 9,4 8,7 8,5 7,3 7,1 6,6 6,4 5,4 5,1 4,2 3,8 3,8 2,1 0,0 0,0
3. Globalisering og nordisk velfærd Ikke nyt hvor kom andelsbevægelsen fra? Danmark traditionelt ønsket max frihandel Globalisering nyt ord Clinton-administrationen OECD 1994 advarede Europa og anbefalede lavere mindstelønninger EU s Lissabon-strategi (2000) som alternativ: socialpolitik + mindsteløn positiv rolle Nordisk model do. (Torben M. Andersen m.fl: Embracing globalization and sharing risk)
Indtil 1990 erne diffuse forestillinger om globaliseringstrussel. Siden mere seriøse argumenter vedr. globalisering & velfærdsstat: Videns-intensiv Økonomi (EU) /Teknol.udvikling /De-industrialisering Økonomisk Globalisering (OECD) Pres på ufaglærte Ændret økonomisk politik Skærpet konkurrence Valg mellem lighed og beskæftigelse? Mindre handlefrihed i økon.politik Skattekonkurrence: Race to the bottom for mobile skatteobjekter? * Kapital * Personer
Glabalisering, beskæftigelse og lighed Ofte hævdet, at vi må vælge: acceptere mere ulighed for at få fuld besk. eller acc. arbejdsløshed som pris for at beholde lighed Lyder plausibelt, men det modsiges af DATA: Norden har mindre arbejdsløshed blandt lavtudd. og højere beskæftigelse end USA
Har mindre sammenpressede lønstrukturer hjulpet de lavtuddannedes ledighed i andre lande? Ledighed, opdelt efter uddannelse. 2010. Pct. (OECD Employment Outlook) (1) Folkeskole ledighed, opdelt efter udd (alder: 25-64) (2) (3) Ungd. Videregående udd. (1:3) % besk. blandt lavtudd. mænd USA 16.8 11.2 5.3 3.2 61.2 UK 10.3 6.2 3.4 3.0 66.3 Frankrig 12.9 7.2 4.9 2.6 62.4 Belgien 13.2 6.6 4.0 3.3 59.2 Tyskland 15.9 6.9 3.1 5.1 65.5 Danmark 9.0 6.1 4.6 2.0 69.7 Sverige 11.1 6.1 4.3 2.6 73.7 Norge 5.5 2.2 1.6 3.4 68.1 (Harz-reformerne har tilsyneladende ikke gavnet de kortudd. i Tyskland)
Samme resultater i 2003 og alle år Ledighed, opdelt efter uddannelse. 2003. Pct. ledighed, opdelt efter udd, 2003 (alder: 25-64) % besk. blandt lavtudd. mænd (1) Folke-skole (2) Ungd. udd. (3) Videregående (1:3) USA 9.9 6.1 3.4 2.9 68.9 UK 6.9 3.9 2.4 2.9 61.9 Frankrig 12.1 7.5 6.1 2.0 68.3 Belgien 10.7 6.7 3.5 3.1 61.9 Tyskland 18.0 10.2 5.2 3.5 61.2 Danmark 7.2 4.4 4.7 1.5 71.6 Sverige 6.1 5.2 3.9 1.6 73.3 Norge 3.9 3.6 2.5 1.6 71.7
Ulighed skyldes politik ikke globalisering osv. Man har også haft diskussionen i USA
Winner takes all economics. 1980 2010 Andel af samfundets samlede fremgang i realindkomst, der er tilegnet af de øverste 10 procent. 1980 2010 Kilde: Det Økonomiske Råd. E-2011. USA=Øverste 10 pct. har taget det hele 30 års fremgang!
Globalisering og skatter Tidlig globalis.ideologi: Skatter = problem!! Siden: Hvornår og hvorfor er skatter et problem??(!) Mulige svar: Selskabsskatter = race to the bottom? Indkomstskatter = traditionelt ikke anset for problem. Arbejdskraften immobil. Kan det ændre sig? Brain drain fremover?
Selskabsskatter (Virks. invest. ikke kun ud fra skatter nærhed til markeder, arbejdskraft, infrastr. osv. er vigtigere) Ikke særlig stort provenu Skattesatserne sænket MEGET siden 1980 erne (Schlüter: 50 pct. en overgang) Men regeringers provenu er steget. Danmark tredoblet i 2007, fordoblet i dag. Som pct. af BNP. Forklaring: Broadening the tax base. Færre fradrag, lavere procenter
Skatten er høj, men Lav skat på arbejde i Danmark! (ret lav lige siden 1993-skattereformen) 2011,OECD. Taxing Wages.2012 Average tax Single, no children (AW= Average Worker) Couple, two children 67 % AW 100 % 167 % 100+67 AW AW % AW Denmark 36.8 38.4 44.8 33.9 EU-21 37.8 41.5 46.1 35.6 Marginal tax Denmark 40.9 42.3 56.1 42.3 EU-21 48.1 51.0 52.2 49.6
Marginalskat på arbejde for en gennemsnitsarbejder, udvalgte OECDlande. 2011. Pct. Belgien Ungarn Østrig Tyskland Finland Italien Luxembourg Frankrig Norge Slovenien Grækenland OECD-EU 21 Tjekkiet Spanien Sverige Portugal Holland Slovakiet USA Island Estland DANMARK Storbritannien Irland Polen Japan Schweiz 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0
Flygter danskerne fra skatten? Siden 1990 talt om, at det nok ville ske fremover Ikke tendens indtil nu Ikke marginalskatten, der tæller, det er den samlede skat Også ejendomsskat (!) og andre skatter, fx moms Rettere: Skat + nødvendige sociale udgifter For de aldersgrupper, der er mobile (<35 år) Ikke klogt at forlade Skandinavien, hvis man skal have børn. Økonomiske incitamenter passer perfekt med, at der ikke er stigende udflytning. (Andre ting, der kan skræmme folk til at flytte eller til at holde sig langt væk)
Udgift til børnepasning i pct. af nettoindkomst for par med gennemsnitsløn 60 50 40 30 20 51 10 27 26 23 19 18 17 15 14 12 11 11 10 9 0 5 3 OECD (2011). Doing Better for Families. Paris: OECD
Nordisk model ikke specielt dyr. Sociale udgifter i pct. af BNP. 2007. OECD Net Social Expnditures,2007 Gross Public Expenditure Net Public Expenditure (korr. f skat) Net social expenditure, publ + priv Rank Net social expend. Sweden 34.6 27.3 29.3 5 France 33.8 30.4 33.6 1 Denmark 31.9 24.1 25.7 10 Austria 30.6 24.9 26.5 8 Germany 29.9 28.1 30.2 3 Belgium 29.9 26.2 30.3 2 Finland 29.8 23.5 24.4 11 Italy 28.8 24.8 26.6 7 UK 24.3 22.9 29.5 4 Norway 24.1 19.9 21.2 12 Netherlands 23.6 19.3 25.8 9 USA 17.1 18.4 27.2 6 OECD-26 23.6 20.8 23.3
Skattereformer International bølge 1981-nu Startede med Reagan i USA 1981 / 1986 : Sænkede højeste marg.skat fra 70 til 28 % Færre trin Tax credits for working poor Kontinuerlig skattereform i Danmark: 1985/87, 1993/94, 1998, 2003/04, 2007, 2009, 2012 (plus de små) Lavere marg.skat, finansieret v udvidelse af skattebasen (=mindre fradrag), samt nye afgifter mv.
Ufinansierede skattelettelser? Skattereformen 2003/04. delvist ufinansieret (benzin på bålet). Nybrud ved kun at lette skatten for beskæftigede. Skattereformen 2007. ufinansieret i kraft fra 2009. Arbejdsmarkedskommission sendt på jagt efter pengene. Blev regnet som krisestimulans (sic!) og som sådan finansieret af genopretningspakken 2010. Skattereformen 2009. Fuldt finansieret i 2019. Netto flytning: Ca. 10 mia. fra erhvervsliv til højtlønnede. Direktørernes kup mod aktionærerne Udbetaling SP-pension = tyveri i børneværelset Skattereformen 2012. Første reform, der var åbent medfinansieret af sociale besparelser. - Tyveri i børneværelset: Mulighed for fremrykket beskatning kapitalpension (+alt for dyrt for staten i værste fald op til 13 mia.)
Hvad skete der egentlig med dansk økonomi i 00 erne, hvor skatten faldt? Skulle give økonomisk effektivitet Lønnen steg mere end i andre lande Produktiviteten steg mindre det gik ud over konkurrenceevnen (ikke argument mod lavere skat, men mod ideologisk ureflekteret tiltro til virkninger)
Globaliseringtrussel mod velfærd? Ikke problem indtil nu: (1) Ikke ufaglært overskuds-befolkning (2) Ikke vækst, men fald, i precarious employment i Norden (3) ikke skatteflugt kapital eller arbejde Forklaring på, at det er gået de ufaglærte godt: Der er forsvundet flere 100.000 ufaglærte jobs. MEN der er forsvundet endnu flere ufaglærte arbejdere. Pga. generationsudskiftningen. Nu er uddannelsesrevolutionen gået i stå. 50-60 årige næsten lige så veluddannede som de unge (også problem i USA og Tyskland) Afgørende at få løftet uddannelsesniveauet Permanent udfordring men blev forsømt i 00 erne
Globaliseringstrussel? Historien gentager sig Kina ikke trussel (vi skal derimod bede til, at de får styr på økonomien). Japan var heller ikke trussel. Eller Sydkorea. Eller Hong Kong. Under første globaliseringspanik ca. 1990 havde netop Danmark overskud på handelen med Asien (Japansk import, især danske landbrugsvarer). Kan gentage sig for Kina. Det har taget for lang tid at erkende landbrugets potentialer. Forestillinger om, at det var døende erhverv om braklægning osv. helt forældede Vi kan komme til at savne EU s overskudslagre
Moody s klassifikation efter kreditværdighed. Toppen af poppen. Feb. 2013. Land Rating Outlook TOP 9. Danmark, Finland, Norge, Sverige, Schweiz, Australien Canada, New Zealand Singapore Aaa Stabil Tyskland, Holland Luxembourg Aaa Negative outlook Østrig, USA Aaa Negativ UK, Frankrig, Hong Kong Kina, Japan, S.Korea Aa1 Aa3
Nordiske velfærdsstater= sunde off. finanser (2012 incl. tilbagebetal. Efterløn) Budget surplus/deficit Net public assets/debt (OECD) 2007 2010 2011 2012 2007 2010 2011 2012 Denmark 4.8 2.7 2.0 (-4.1) +3.8 +1.7 3.1-7.0 Sweden 3.6 0.8 0.0-0.7 +22.4 +23.8 +20.5 +23.3 Finland 5.3 2.8 1.1-2.3 +72.6 +65.6 +54.1 +54.6 Norway 17.3 11.1 13.4 13.9 +137.9 +162.7 +166.3 +173.6 Iceland 5.4 10.1 5.6-3.4 +1.0 48.2 55.1-60.5 Germany 0.2 4.2 0.8 0.2 42.6 49.4 50.8-50.9 France 2.7 7.1 5.3-4.9 35.7 57.5 62.5-70.7 Netherlands 0.2 5.0 4.4-4.0 27.8 34.4 38.7-42.0 Belgium 0.1 3.9 3.9-4.0 73.1 79.7 81.1-82.0 Italy 1.6 4.3 3.7-2.9 90.4 103.0 97.5-112.9 Greece 6.8 10.8 9.6-10.0 86.5 121.2 142.6-102.8 Spain 1.9 9.7 9.4-10.6 17.8 40.1 49.7-61.0 Portugal 3.2 9.9 4.4-6.4 49.7 71.7 78.5-88.5 Ireland 0.1 30.8 13.3-7.5 +0.3 40.8 76.8-79.5 UK 2.8 10.0 7.9-6.5 28.3 53.8 67.8-70.9 USA 2.9 11.4 10.2-8.7 48.0 74.3 81.6-87.1 Switzerland 1.0 0.3 0.5 0.7 6.7-6.9-6.3-5.5 Japan 2.1 8.3 8.9-9.9 80.5 113.1 127.4-135.9 Euro (15) area 0.7 6.2 4.1-3.7 42.7 57.6 60.6-66.3
Nordisk = Mega-overskud betalingsbalance. % BNP (men problem for verdensøk, at de puger? tidl. var det Kina IMF kritik) 2010 2011 2012 Gennemsnit 2006 2012 Denmark 5.9 5.6 5.7 +3.9 Sweden 6.3 6.4 6.0 +7.4 Finland 1.4 1.6-1.9 +1.5 Norway 11.9 12.8 14.4 +13.7 Iceland 8.1 6.5-5.6 13.8 Germany 6.1 6.2 7.0 +6.5 France 1.4 1.8-2.2 1.4 Netherlands 7.4 9.5 9.4 +7.4 Belgium 1.1 1.2-2.2-0.1 Italy 3.5 3.1-0.5 2.4 Greece 10.2 10.0-2.5 10.7 Spain 4.5 3.8 4.7 3.5 Portugal 10.6 7.0-1.5 9.1 Ireland 1.1 1.2 4.4 +1.5 UK 2.7 1.5-3.8 2.2 USA 3.0 2.9-2.7 3.8 Switzerland 15.0 8.9 11.1 10.0 Japan 3.7 2.0 1.1 +3.1 Euro (17) area 0.0 0.1 1.2 0.1 China 4.0 1.9 2.3 +5.9
Konklusion: Drop retorikken og find tilbage til den positive holdning til globaliseringen Inklusive outsourcing (som er aftaget en smule under krisen) til en vis grad: Gik København fallit, da industriarbejdspladserne flyttede ud? Gik Herning/Ikast/Brande fallit, da tekstilindustrien flyttede ud? Tilbage til globaliseringsredegørelse 2006
3. EU som udfordring? Østarbejderproblemet var voldsomt undervurderet. Problemet ikke byggeriet, snarere rengøring, transport mv. (pres på ufaglærte) Problemet med tilpasning af lovgivningen overvurderet. Man skal bare sørge for ikke at diskriminere (åbenlyst). Der kan i praksis altid findes en løsning, som Danmark kan leve med
3. EU som udfordring Østarbejderproblemet var voldsomt undervurderet. Problemet ikke byggeriet, snarere rengøring, transport mv. (pres på ufaglærte) Problemet med tilpasning af lovgivningen overvurderet. Man skal bare sørge for ikke at diskriminere (åbenlyst)
En hård nød? - Børnepengene Er det et problem??? (overskudsforretning) Det kan man ikke overbevise vælgerne om. Socialdemokratiet (igen) i dørken, men kan også være farlig for V Embedsmændene har ikke opvist imponerende kreativitet look to Sweden!!
Tre forbundne kar i støtten til børnefamilierne (forskellige miks fra land til land) Skattefradrag (som i Danmark før 1971) Kontante tilskud Tilskud til børnepasning Svenske børnepenge ca. ½ af Danmark Men til gengæld tilsvarende større tilskud til børnepasning = Summen er ens. (Danmark bør indføre ekstra præmier for 3. og 4. barn modsat fejlen i 2010 Og afskaffe særskatten på velstillede børnefamilier også en fejl deres børn er en overskudsforretning)
4. Økonomisk krise / krisepolitik som udfordring. Hvorfor har Danmark så svært ved at komme ud af krisen? Svar: Forkert diagnose Regeringens diagnose: Konkurrenceevne-krise Måske ikke helt forkert, men flere sygdomme? Hvilken er værst? Hvordan påvirker behandling af den ene sygdom den anden sygdom? Den anden sygdom: Konsolideringskrise efter at boblerne er bristet: - firmaerne konsoliderer sig - forbrugerne konsoliderer sig (boligejerne mistede knap 50 pct. af friværdierne) - bankerne konsoliderer sig = kredit-tørke - staten passiv/aktivt medvirkende til drabet på udkants-danmark = HVOR SKAL VÆKSTEN SÅ KOMME FRA?!
Hvorfor så svært at komme ud af krisen? Regeringens politik 2010-13 For ensidig fokus på konkurrenceevne-probl. For ensidigt Langsigtet fokus = samme politik som før krisen Mere langsigtet strukturpolitik end krisepolitik Men langsigtet krise giver andre strukturprobl., så det er også en langsigtet fejltagelse
Kontraproduktiv økonomisk politik? Skal eksporten være eneste vækst-driver for et land med stort overskud på betalingsbalancen? Politisk retorik = øget utryghed (Borgere er også forbrugere) Reformer = øget utryghed Utryghed giver (endnu) lavere privat forbrug Uden forbrug mindre investeringer På kort sigt havde tryghed gjort nytte økonomisk! (Lovgivning + Løfter + Diskurs) Kontraktpolitik havde gjort gavn! Afviklet på det værst tænkelige tidspunkt
Galt er det gået værre end Island BNP Danmark og Island, 2007-2013 (2007=100) 102,0 100,0 100,0 98,0 96,0 97,6 96,0 94,0 92,0 90,0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 BNP Danmark BNP Island
Men islændingene har haft mere lidelse 105,0 100,0 BNI Danmark og Island, 2007-2013 (2007=100) 100,0 100,5 95,0 90,0 94,7 91,5 85,0 80,0 75,0 74,4 70,0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 BNI Danmark BNI Island
Olie + langsigtet belønning pensionsreformer + sund økon. politik siden kartoffelkuren 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Danmark. BNP og BNP 1990-2013 (1990=100) 160,0 156,0 150,0 140,0 138,6 130,0 120,0 110,0 100,0 100,0 90,0 index BNP index BNI
Hvilken vej skal politikken gå, ud fra de to diagnoser? Bolig- og kreditboble: Svær. Alle vil konsolidere sig. Privat forbrug i stå Investeringer i stå Credit squeeze for små virksomheder, iværksættere, boligejere, udkantsdanmark Økon. hovedudfordring: Indenlandsk efterspørgsel Konkurrenceevne: Kort sigt: Lønnen ned, produktiviteten op. Langt sigt: Udd. / innovation Økon. hovedudfordring: Eksportere sig ud af krisen
Overvurderede probl. for industrien. Hurtig og kraftig tilpasning (flexicurity), men 64 pct. af tabte arb. uden for industrien 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0 Fig.2. Tab arbejdstimer i priv. sektor 2008-11. Pct. af saml. tab i priv. sektor. 35,8-0,5 20,0 28,8 4,8 10,6 0,6
Hvornår er tilbagegang i industriens beskæftigelse et problem? Manufacture matters! Fremstillingserhvervene trækker megen anden besk. med sig. Men Universel trend = tilbagegang landbrugsbesk. Indtil 1940 var 55 pct. af industri-arbejdspladser i København Indtil 1970 var Herning-Ikast-Brande tekstilindustri-centrum = Stakkels København? Stakkels Herning-Ikast-Brande? Nye jobs, højere i værdikæden Sådan ræsonnerede regeringer indtil 2009 Udflytning af arbejsdspladser ikke set som problem Udflytning er ikke taget til under krisen Dog ny, vigtig erkendelse omkring 2009 Kan ikke flytte alle prod. arbejdspladser ud pga. koblingen til produktudvikling osv. så flytter den også med ud
Danmark har tabt markedsandele... (procentregning er svær ) Andel af verdensmarked Det går nedad... Men alle går tilbage når BRIK m.fl. går frem. 2011 (andel 1994=100) 1,10 1,00 0,90 1,00 1,00 0,96 0,87 0,88 0,88 0,87 0,87 Bulgarien Litauen Letland Estland Ungarn Slovakiet Tjekkiet Slovenien 102 168 204 275 275 325 322 322 0,80 0,79 0,83 0,82 0,80 0,76 0,72 0,72 0,73 Grækenland Portugal Spanien Italien 64 75 98 124 0,70 0,60 0,63 0,62 Irland U.K. Frankrig Tyskland 54 60 83 85 0,50 Østrig Holland 91 90 0,40 Finland Sverige Danmark 62 74 61 0 50 100 150 200 250 300 350
Det er den indenlandske efterspørgsel, der har været Danmarks kriseproblem Reg. behandlet konkurrenceevne, overset finans- og konsolideringskrisen Set på 2020 og glemt 2011,2012,2013,2014 Gjort patienten mere syg ved at eliminere trygheden og mobilisere krisebevidsthed Reform-amok = øget utryghed Krisebevidstheden = endnu mere utryghed
10,0 8,0 Økonomisk vækst Danmark+Sverige 2007-2013. Pct. 8,7 9,3 6,0 4,0 6,0 4,6 3,4 4,2 2,0 0,0-2,0 BNP Eksport Off. forbrug Privat forbrug -4,0-4,0-3,4-6,0 DANMARK SVERIGE
BNP i faste priser, 2007-2013 DANMARK SVERIGE BNP -4,0 +6,0 Import +1,8 +4,5 Eksport +4,6 +3,4 Privat forbrug -3,4 +9,3 Off. forbrug +4,2 +8,7 Bruttoinvest. -17,0-1,4 Kilde: Danmarks Statistik + SCB, aflæst 1.3.2014. Forskellen i bruttoinvesteringer dækker primært over boliginvesteringer.
Sammenligning af Sverige og Danmark (Danmarks problem konkurrenceevne- eller konsolideringskrise?) Kumulativ vækst, 2007-2012 Sverige Danmark BNP 5,2-4,3 Eksport 5,3 3,5 Privat forbrug 7,6-2,2 Off. forbrug 7,3 3,1 Faste bruttoinvesteringer (især bolig, der trækker ned) 1,1-17,2
2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07 2007M01 2007M07 2008M01 2008M07 2009M01 2009M07 2010M01 2010M07 2011M01 2011M07 2012M01 2012M07 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07 2007M01 2007M07 2008M01 2008M07 2009M01 2009M07 2010M01 2010M07 2011M01 2011M07 2012M01 2012M07 120 115 110 105 100 95 90 85 80 75 Industriproduktion. Danmark (2005=100) 120 115 110 105 100 95 90 85 80 75 Industriproduktion. Sverige (2005=100) December 2012 (2005=100): Danmark: 91,7 Sverige: 92,5 - I faste priser
Myterne om Sverige Stram off. udgiftspolitik: Sludder: Det er Danmark Sverige skabte ikke boble-økonomi før krisen Sverige knapt så konservativ øk.politik under krisen
Vækst i privat forbrug 2007-2012. Pct. Grækenland Island Estland Ungarn Irland Portugal Spanien Italien Storbritannien Holland Danmark EU-27 Tjekkiet Slovenien Frankrig USA Luxembourg Japan Tyskland Slovakiet Østrig Belgien New Zealand Finland Mexico Sverige Schweiz Korea Tyrkiet Canada Norge Australien Polen Israel 20,0 16,2 15,0 10,0 5,0 3,7 3,8 4,0 4,2 4,4 4,6 5,0 5,6 6,3 6,8 7,6 8,6 11,1 11,3 11,5 10,1 12,9 14,6 1,1 1,7 2,2 0,0-0,8-5,0-3,0-2,9-2,2-5,0-10,0-10,9-6,7-8,6-7,9-15,0-14,7-20,0-19,3-17,3
Vækst i off. forbrug 2007-2012. Pct. Grækenland Irland Portugal Italien Ungarn Island Tjekkiet Danmark USA Finland Schweiz Storbritannien Østrig EU-27 Belgien Spanien Slovenien Sverige Estland Frankrig Slovakiet Japan Holland New Zealand Tyskland Mexico Polen Norge Canada Israel Luxembourg Australien Korea Chile 25,0 22,8 20,0 20,2 16,4 16,6 15,0 13,8 12,3 12,8 13,0 10,0 5,0 2,0 3,1 3,7 4,0 4,1 4,8 4,9 5,5 6,3 6,9 7,1 7,3 7,3 7,4 10,6 10,6 9,9 8,1 8,4 8,8 0,0-5,0-10,0-15,0-14,1-15,3-20,0
Hvorfor disse misforståelser? brøkregning er svær Når Danmark er røget i top på off.udgifter i pct., Skyldes det ikke store stigninger i udgifter, Det skyldes stort fald i BNP - Brøker har både en tæller og en nævner - Danmark har ondt i nævneren - Folk er ikke så gode til brøkregning længere (Der kommer nyt BNP-metode i statistikken senere på året Danmark forlader førstepladsen)
Lande kvalificeret til ØMU gennem hele krisen 2008-2013 Sverige Danmark Finland Luxembourg Estland (+Norge, Schweiz, som ikke er med i EU) Alle andre (Tyskland, Holland, Frankrig osv.) skulle smides ud
40 I gang med at købe hele verden : Danmarks Udlandsgæld/-TILGODEHAVENDE ultimo året i pct. af BNP 30 20 10 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012K3-10 -20-30 Medvirkende til, at BNI de sidste 10 år er steget 2½ gange så meget som BNP
Stigende enighed om, at konkurrenceevnen slet ikke har det så dårligt Ovenstående var faste priser
Der betales ikke i faste priser. Danske eksportpriser stiger mere end importpriser = BYTTEFORHOLDET bedre. Danmark fundet markeder (specialiseret i varer), hvor der sælges til høj pris. (Finland=elektronik, der falder i pris?) Kilde: AE (+DØR E-2013; ups & downs undervejs).
Gode priser siden 2008! Kilde: AE pba. Eurostat, National Accounts (tabel namq_exi_p)
Industrieksport i løbende priser (Euro) Kan ikke slå Tyskland, men næsten alle andre
(2008-2013 slår DK også Tyskland)
Industriens investeringer 2012, i forhold til 2008: Danmark 2012: + 8 pct. Tyskland 2012: - 11 pct. Sverige 2012: - 21 pct. Kilde: AE, sep.2013
Tilbage til den traditionelle historie: Danmark = Succes? Opskrift konkurrencedygtighed: specialisere sig i varer/ markeder, der kan bære en høj arbejdsløn 1. pga. høj produktivitet (automatisering), eller 2. pga. særlig værdi (luksus, design, videnstung, præcision, levering til tiden o.m.m.) Det indebærer, at man må give afkald på jobs, der ligger lavere i værdikæden (fx syersker) Outsourcing forudsætning for konkurrencedygtighed? Sådan så man på det indtil 2008. Tallene efter 2008 bekræfter mere end tidligere denne tolkning. (ikke sikker konklusion endnu men man skal ikke tro på det modsatte!)
5. Uløst globaliseringsudfordring: Opkvalificering Nordiske lande hidtil undgået ufaglært overskudsbefolkning og stigning i precarious jobs trods høj mindsteløn. Forklaring: Social investment welfare state Større fald i ufagl.arb. end ufagl. jobs. Fra nu af højtudd. generationer går på pension Stadig tab ufagl. jobs mindre generationseffekt Udfordring: Danmark har forsømt uddannelse. Erhvervsuddannelse. Efterudd. Revalidering. Osv. For meget, for længe, for ensidigt work first.
Og så er der langtids-skadevirkninger af høj ledighed Som kunne være undgået / mildnet Også økon. kontraproduktivt Må modregnes i forventet gavnlig effekt af reformer hvis man tror på dem De problemer, man frygtede uden megen grund i 1990 erne, kan vise sig nu (Hysteresis, opsving uden om ufaglærte, ældre, osv.)
6. Uløst DANSK udfordring: Fertilitetsproblemet Befolkningsprognoser ikke nedjusteret til faldet i fertiliteten 2010-2013. De øvrige nordiske lande under ét har ikke oplevet fald i fertiliteten heller ikke kriseramte Island. Hvad skyldes forskellen? Alle lægerne kommer med den sædvanlige historie om høj fødselsalder forklarer ikke forskellen Alle økonomerne kommer med den sædvanlige historie om usikkerhed og krise forklarer ikke forskellen Min hovedmistænkte er 1240 K. Selvom det endnu ikke rækker til sigtelse. Men fertilitet bør være målsætning i den økonomiske politik
Fertilitet Danmark 2008: 1.89 2009: 1.84 2010: 1.87 2011: 1.75 2012: 1.73 2013: 1.67 --------------------------------------------------------------------------------------------------------- I befolkningsprognoser har man forudsat 1.90. Det svarer til afsluttende fertilitet for årgangene 1950-1970. Når den målte fertilitet var lavere en overgang, skyldtes det udsættelse af fødsler som i alle andre lande er alderen for førstegangsfødende steget fra 22.5 til 29 år. Fertiliteten måles på statistik-kvinder, der lever hele deres liv på 1 år og føder børn, som hver aldersklasse gør det år. Når fødsler udskydes, er de unges fertilitet ret lav for de skal have børnene senere. Og de ældres fertilitet er heller ikke så høj for de tilhører en anden generation, der fik børnene tidligere. Men udsættelsen er sluttet for nogle år siden, og så skulle den statistiske fertilitetsrate nå op på de 1.90, som er generationsfertiliteten. Udviklingen 2010-2013 skyldes ikke udsættelse, det er for første gang et gedigent fald i fertiliteten. Rettes det ikke op hurtigt, ser fremtiden mørkere ud. Vi er halvvejs nede mod det tyske niveau. Det ønskede antal børn er stadig ca. 2½ for danske kvinder i gennemsnit. Så der er stadig tale om en begrænsning af økonomiske og/eller andre grunde får kvinder ikke de børn, de havde ønsket.
Advarsel: Pas på universalismen! (SD + RV grebet af forvirring) Alle i samme båd befordrende for sociale tillid Fare for stigmatisering, hvis målretning til de svageste og derefter faldende ydelser: Mere afvigende mindre deservingness. Universalismen markedskonform: Samspilsproblemer skat-aftrapning soc ydelser Marginalskatter når op i det røde felt - Fare for perverse incitamenter: Tilskyndelse til at gøre sig svagere, end man er og til uansvarlig adfærd
Advarsel: Pas på pensionssystemet! Med rette kåret som verdens bedste Enestående arkitektur Men meget dristig arkitektur Burde være grundlovsbeskyttelse mod enhver forandring (samme regler som for ændring af Grundloven!)
Litt. Jørgen Goul Andersen (2013). Krisens navn. Bekæmper regeringen den forkerte økonomiske krise. Kbh: Frydenlund Academic. Jørgen Goul Andersen (2013). Medborgerskab under pres, pp. 86-127 i Jens Guldager & Marianne Skytte (red.), Socialt Arbejde teorier og perspektiver. København: Akademisk Forlag. Nathalie Morel, Bruno Palier & Joachim Palme, eds. (2012). Towards a Social Investment Welfare State? Bristol: Policy Press. Hjemmeside: http://goulandersen.dk [p.t. nede sfa. gentagne hacker-angreb] e-mail: goul@dps.aau.dk
Ekstra tabeller & grafer
politik-fejl i 00 erne 1. Finanspolitikken lidt for slap: Benzin på bålet 2. Kredit-liberalisering kom ud af kontrol: (a) Ekstrem bolig-/kredit boble (klassisk fejl. Finland/Sverige 1990) Afdragsfri lån (okt. 2003) + Flekslån + Skattestop Boligpriser allerede fordoblet 1995-2003. Yderligere 60 pct. 2004-06. Danmark rekordstign: USA mindre. Tyskland nul stign. Sverige undgik boble (b) Myndighederne skred ikke ind over for bankernes risikovillighed og indlånsunderskud: Fra nul i 2004 til 650 mia. kr i 2008 - Bankerne fulgte lidt den Islandske Model. Låne på internationale interbank-marked, maksimere volumen af udlån. Heldigt for samfundet, at Danske Bank ikke gik ned, før staten fik stillet totalgaranti på 4200 mia kr. i oktober 2008 (bankpakke I).
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Danmark Holland Schweiz UK Portugal USA Norge Spanien Sverige Japan Finland Tyskland Frankrig Grækenland Østrig Italien Belgien Boligkreditboblen Politikfejl I. Deregulering (landbruget kreditpolitik værre) Boligkreditboble: Realkreditudlån til ejerboliger og fritidshuse, 1993-2012. Pct. af BNP. 90 80 70 60 50 40 44 40 40 40 42 48 49 49 52 55 59 60 65 68 72 73 80 78 78 79 Verdens mest gældsatte husholdn.: Husholdn.s gæld, brutto. 2009. Pct. af BNP. 180 160 140 120 100 80 157 132 122 110 106 101 95 90 86 77 30 20 10 0 60 40 20 0 67 65 62 58 57 56 54
1. Q. 03 2. Q. 03 3. Q. 03 4. Q. 03 1. Q. 04 2. Q. 04 3. Q. 04 4. Q. 04 1. Q. 05 2. Q. 05 3. Q. 05 4. Q. 05 1. Q. 06 2. Q. 06 3. Q. 06 4. Q. 06 1. Q. 07 2. Q. 07 3. Q. 07 4. Q. 07 1. Q. 08 2. Q. 08 3. Q. 08 4. Q. 08 1. Q. 09 2. Q. 09 3. Q. 09 4. Q. 09 Indlån, udlån og indlånsunderskud i danske banker, (2005 2008). Mia.kr. Mia.kr. 2.400 2.200-42 Mia.kr. 0-100 2.000-200 1.800-300 1.600-400 1.400-500 1.200 1.000-624 -600-700 800-800 Indlån Udlån Indlånsoverskud (højre akse) I 2013 er problemet løst (kilde: DØR) se men kredittørke i mellemtiden...
Danmark Sverige Finland Norge Island Tyskland Holland Belgien Østrig Frankrig Italien U.K. USA EU-27 Danmark Sverige Finland Norge Island Tyskland Holland Belgien Østrig Schweiz Frankrig Italien Spanien Portugal Irland UK Euro17 USA Japan Canada Australien Og det GIK galt i Danmark... Stigning i ledigheden 2007-2012. Procentpoint. 5,0 4,6 Kumulativ økonomisk vækst 2007-2012. Pct. 4,0 3,7 4,0 4,1 3,3 15,0 13,2 3,0 2,6 10,0 2,0 1,0 - -1,0-2,0-3,0 1,9 1,7 1,6 0,8 0,7 0,3-0,2-2,5 5,0 0,0-5,0-10,0-4,4 5,2-2,8 3,3-5,2 3,6-0,2 2,1 3,1 6,2 0,0-4,2-5,7-6,0-6,9-1,3-2,1 2,9-0,8 5,9
Utryghed (meget+noget), 2004-2013. Pct. Kilde: TrygFonden 2004 2005 2007 2009 2011 2013 For at miste mit arbejde 9 10 6 12 14 15 For at mangle penge, hvis der kommer en uventet udgift 22 26 21 29 31 34 For ikke at have helbred til at blive ved med at klare arb. 17 21 23 For at min pensionsopsparing taber værdi 40 ÅR+ 31 31 32 For ikke at få tilstrækkelig behandl., hvis jeg bliver syg 40 ÅR+ 36 35 37 For ikke at få tilstrækkelig pleje, når jeg bliver gammel 40 ÅR+ 41 46 45 For ikke at have penge nok, når jeg holder op med at arb. 40 ÅR+ 23 29 30 For at renten stiger, så min boligudgift bliver for stor EJERE 17 18 For at miste penge på min bolig EJERE 12 15 19 For at politikerne sætter boligskatten i vejret EJERE 35 Overraskende stærk sammenh. m. forbrugsindikatorer: Frygt for ledighed, frygt for tab på bolig, Men også frygt for boligskatter Og generel social utryghed (knapt så stærkt, men omfatter flere)
Tilfredshed med tilværelsen. ESS 2010 9 Overall life satisfaction 0-10. 2010 8,5 8,35 8 8,14 7,94 7,93 7,91 7,5 7 7,69 7,51 7,41 7,32 7,16 7,11 7,1 7,01 6,97 6,5 6 6,52 6,46 6,41 6,3 6,21 6,15 5,5 5,87 5,84 5,65 5,6 5 4,5 4,74 4,66 4 ESS. European Social Survey. 2010
Social tillid. Pct., der mener, man almindeligvis kan stole på andre mennesker (WVS 2005-2008). 80 70 76 74 68 60 50 59 54 40 45 37 39 43 46 30 29 31 20 19 20 19 10 0 WVS. World Values Survey 2005-2008.
Beskæftigede i pct. af 15-64-årige. 2000 og 2012. Men 2000 Men 2012 Women 2000 Women 2012 Denmark 80.7 75.2 72.1 70.0 Finland 70.5 70.9 64.5 68.2 Sweden 76.3 75.6 72.2 71.8 Norway 81.7 77.7 74.0 73.8 Iceland 88.2 81.9 81.0 78.5 Austria 77.3 77.8 59.4 67.3 France 68.8 68.0 54.8 60.0 Belgium 69.8 66.9 51.9 56.8 Germany 72.9 77.6 58.1 68.0 Netherlands 81.2 79.7 62.7 70.4 Italy 68.2 67.5 39.6 47.8 Poland 61.2 66.3 48.9 53.1 UK 78.9 76.1 65.6 65.7 Switzerland 87.3 85.2 69.4 73.6 USA 80.6 72.3 67.8 62.2 Japan 80.9 80.3 56.7 60.7 OECD 76.1 73.2 55.0 57.2
Employment rates (per cent of entire age group) among 55 64 years old, by gender. 1990 2012. Percentages. Men, 55 64 years Women, 55 64 years 1990 2000 2012 2000 2012 1990 2000 2012 2000 2012 Denmark 65.6 61.9 65.9 +4.0 42.4 46.2 55.8 +9.6 Finland 46.3 43.7 56.7 +13.0 39.7 40.9 59.7 +18.8 Sweden 74.5 67.7 76.4 +8.7 64.7 62.4 69.8 +7.4 Norway 70.7 73.1 74.8 +1.7 52.8 61.2 66.9 +5.7 Iceland 92.6 94.2 83.0 11.2 78.3 74.4 75.5 +1.1 Austria - 40.5 52.5 +12.0-16.8 34.1 +17.3 France 37.0 32.8 47.4 +14.6 25.0 26.0 41.7 +15.7 Belgium 34.3 35.1 46.0 +10.9 9.4 15.4 33.1 +17.7 Germany 52.0 46.4 68.5 +22.1 22.4 29.0 54.8 +25.8 Netherlands 44.5 49.7 68.1 +18.4 15.8 25.5 49.1 +23.6 Italien 40.9 50.4 +9.5 15.3 30.9 +15.6 UK 62.4 59.7 65.4 +5.7 36.7 41.4 51.0 +9.6 Switzerland 85.2 76.7 79.5 +2.8 43.5 50.3 61.5 +11.2 USA 65.2 65.7 65.5 0.2 44.0 50.6 56.1 +5.5 OECD 62.2 59.2 64.5 +5.3 33.5 36.7 47.2 +10.5
To velfærds-visioner Social investment welfare states Positivt samspil med markedet Velfærdspolitikken gavner økonomien = den nordiske (til dels EU) vision Konkurrencestaten (Corydons Faux Pas) Positivt samspil med markedet Velfærdsstaten underlægges markedet - Washington consensus 1990 - (produktivistisk velfærdstat fx Singapore)