Virksomhedsplan 2015



Relaterede dokumenter
Virksomhedsplan 2019

Virksomhedsplan 2016

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for Ejendomsservice

Virksomhedsplan 2018

GARANTISKOLEN SILKEBORG

Hammeren Produktionsskolen Vest

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

VID Erhvervsuddannelser

Vision. Eleven oplever garantiskolen som en virtuel campus, hvor der er adgang til et fleksibelt uddannelsesforløb.

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

Workshop 5: Et tilbud om kombineret ungdomsuddannelse

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014

Indsatsplan for KUU Vestsjælland

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Vision, strategi og handlinger for de kommende 4 år. ( )

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

Strategi for Folkeskole

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Vejledning på Varde Produktionsskole.

Dato for fremlæggelse af medarbejdertrivselsundersøgelsen (MTU) den 15. december.

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Storskoven STU

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Kompetenceprofiler på SC/HN

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

veje til den gode praktik

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Værdier Bjergsted Bakker

Kompetencebevis og forløbsplan

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Virksomhedsplan 2014/15

Forord. Læsevejledning

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Principper for skolehjemsamarbejdet

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Roskilde Handelsskole Større og stærkere Strategi 2020

EGU s skoledel i produktionsskolekontekst

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Metal

Institutionssamarbejdet Institutionssamarbejdet på KUU Storstrøm er organisatorisk delt op i referencegrupper og koordineringsudvalg.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne,

Information om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Udslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en anden vej til job og uddannelse via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb.

Strategi Horsens Statsskole

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne,

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Koncern Personalepolitik

Viborg Kommune i bevægelse

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN

Årsrapport for. Kombineret Ungdomsuddannelse Nordsjælland Vest

Transkript:

Indledning Virksomhedsplanen er udarbejdet på et ændret grundlag, idet bestyrelsen med udgangspunkt i en solid og velkonsolideret drift, har ønsket et længere sigte på skoleudviklingen. På den baggrund har bestyrelsen under tre overskrifter peget på 14 pejlemærker, som organisationen har fokus på i perioden 2014-19. Skolens daglige ledelse, de enkelte teams og afdelinger, samt det enkelte værksted har inden for denne ramme udvalgt tre pejlemærker hver som omdrejningspunkt for videreudvikling af deres område og funktion. Disse pejlemærker vil være beskrevet nedenfor, og samlet udgøre Virksomhedsplan 2015. Indsatsområderne bygger videre på den kultur og de resultater, der er fremkommet med udgangspunkt i tidligere virksomhedsplaner, og vil således supplere disse. Virksomhedsplan 2015 skal ses som led i en kontinuerlig udvikling. Pejlemærkerne fremkommer her i overskriftsform, og vil af det enkelte område og værksted blive fulgt op af mere detaljerede beskrivelser af delmål, arbejdsmåde, produktion, forudsætninger m.v. At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet er for alle et obligatorisk pejlemærke for 2015. Indhold: Bestyrelsens pejlemærker s. 2 Ledelsens overordnede virksomhedsplan s. 3 6 Kombineret ungdomsuddannelse s. 6-7 Pejlemærker og målsætninger for teams og afdelinger s. 8 20 Værksteder tilknyttet Team 1: s. 20-30 Grøn Pædagog, Ejendomsservice, Metal, Event & Design, UNO Værksteder tilknyttet Team 2: s. 31-39 Køkken GHV, Køkken SoSu, Medie, 1

Idræt & Sundhed, Bygge & Anlæg PEJLEMÆRKER FOR SILKEBORG PRODUKTIONSHØJSKOLES UDVIKLING I ÅRENE 2014 19. Godkendt af skolens bestyrelse d. 19.6.2013 En værdiledet organisation med engagement, dialog og anerkendelse som nøglebegreber i samarbejde med vore unge og deres netværk. Teamudvikling Medarbejderudvikling Elevindflydelse og medleven Arbejdsmiljø fysisk og psykisk Velkonsolideret økonomi Autentiske produktions- og arbejdsfællesskaber er fundamentet i skolens virksomhed og elevernes kompetencetilegnelse. Kompetencebevidsthed lærere og elever Styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet Udvikle elevernes evne til livsmestring Fastholde og udvikle produktion som kerneydelse Aktiv og attraktiv medspiller i lokalsamfundet. Åbne skolen mod lokale institutioner, foreninger og andre aktører Videreudvikle og konsolidere garantiskolesamarbejdet Være synlig, nytænkende og troværdig aktør i lokalsamfundet Udvikle og gennemføre produktioner i samarbejde med lokale virksomheder Samarbejde med det lokale erhvervsliv om praktik og uddannelsespladser for produktionsskoleelever og EGU elever 2

LEDELSENS OVERORDNEDE VIRKSOMHEDSPLAN FOR 2015 Kapacitet og værksteder 2015 Forventet udnyttelse Produktionsskole 148 pladser 87 % (incl. aktiverede) Garantiskole 17 pladser 33 % Lærlinge 9 pladser 85 % Kombineret Ungdomsuddannelse 12 pladser i 2. halvår 100 % Garantiskolepladserne er reserveret til: EUD-elever, som gennemfører en del af deres grundforløb på SPH, enten med henblik på at få hjælp til at gennemføre grundforløbet eller for at skifte uddannelsesretning. EUD-lærlinge, som mister deres læreplads. Elever fra andre ungdomsuddannelser og fra Silkeborg Ungdomsskole, som har brug for et kompetenceafklarende og kompetenceudviklende forløb under uddannelsesskift. EGU-elever, som får huller i eller afbryder deres uddannelsesplan. Produktionsskolelever med akut behov for værkstedsskift. KUU-elever, som har brug for et midlertidigt forløb for at undgå afbrud af uddannelsen eller må afbryde uddannelsen. Eleverne er tilknyttet værksteder, der er organiseret i følgende værkstedsfællesskaber: 1. Bygge & Anlæg, Ejendomsservice og Metal 2. Event & Design og Medie 3. Grøn Pædagog og UNO 4. Køkken GHV, Køkken SoSu, Idræt & Sundhed 3

Ledelsens pejlemærker og målsætninger for 2015 Forudsætningen for opfyldelsen af ledelsens pejlemærker er, at vi i løbet af 2015 iværksætter værkstedsfællesskaber, der samlet kan udvikle den nødvendige pædagogik, så vi kan leve op til de nye krav, vi møder i forbindelse med EUD-reformen. Dette skal ses som et stykke udviklingsarbejde på værksteds-, team- og ledelsesniveau, som vi vil følge tæt og evaluere ved årets afslutning. Følgende værksteder skal indlede et samarbejde i værkstedsfællesskaber for at opfylde virksomhedsplanen for at kunne leve op til den nye virkelighed og tone skolen mod EUD indgangene: 1. Bygge & Anlæg, Ejendomsservice og Metal 2. Event & Design og Medie 3. Grøn Pædagog og UNO 4. Køkken GHV, Køkken SoSu, Idræt & Sundhed Ledelsen arbejder i 2015 ud fra følgende pejlemærker i prioriteret rækkefølge: 1. At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet (obligatorisk pejlemærke for alle) 2. Videreudvikle og konsolidere garantiskolesamarbejdet 3. Samarbejde med det lokale erhvervsliv om praktik og uddannelsespladser for produktionsskoleelever, EGU-elever og KUU-elever. Pejlemærke 1 - At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet Mål At lærerne i værkstedsfællesskaberne kan organisere arbejdet således, at: det giver eleverne mulighed for at opnå kompetencer til start på G2, herunder afklare hvilken uddannelse eleven skal starte på. der skabes sammenhængende og trygge forløb for elever med meget forskellige forudsætninger og mål. der udvikles og gennemføres produktion og undervisning, som har baggrund i didaktiske overvejelser i forhold til den aktuelle elevgruppe og den enkelte elevs forløbsplan. der sikres mulighed for planlægning og administration. 4

Værkstederne organiseres i fællesskaber, der er tonet mod de 4 EUD-indgange. Kursusvirksomhed også i samarbejde med EUD (forankret i pædagogisk udvalg). Intern kompetenceudvikling og kompetencebevidsthed i lærer- og vejledergruppen (forankret i pædagogisk udvalg). At eleverne gives mulighed for at opfylde deres uddannelsesplan, der justeres undervejs med baggrund i forløbsplansarbejdet mellem elev, værksted, vejleder og eksterne samarbejdsparter. Pejlemærke 2 - Videreudvikle og konsolidere Garantiskolesamarbejdet Mål At samarbejde med andre uddannelsessteder om 1/3-undervisning i dansk, matematik mv. og bruge muligheden for kombinationsforløb. Samarbejde om 1/3-undervisning og kombiforløb med VUC, erhvervsskolerne og ungdomsskolen. Evt. kombinere med KUU-aftale. Eleverne gives mulighed for at opfylde deres uddannelsesplan, herunder at få deres behov for almenundervisning opfyldt i et samarbejde med institutionerne i Garantiskolesamarbejdet. Pejlemærke 3 - Samarbejde med det lokale erhvervsliv om praktik og uddannelsespladser for produktionsskoleelever, EGU-elever og KUU-elever Mål At give erhvervslivet kendskab til Silkeborg Produktionshøjskole. At komme i dialog med erhvervslivet om mulighed for samarbejde om praktik, lærepladser og produktioner. 5

Brainstorming/proces i gang i ledelsen og i Garantiskolesamarbejdet om metode til at komme i dialog med erhvervsnetværk, fx Håndværkerforeningen, Erhverv Silkeborg mv. Gode historier i avisen. Erhvervsnetværk holder møder hos os. At vi er synlige i erhvervsnetværk gennem deltagelse i netværk og informativ virksomhed. Kombineret Ungdomsuddannelse Garantiskolen i Silkeborg med Silkeborg Produktionshøjskole som tovholder har taget initiativ til oprettelse af et institutionssamarbejde om udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse i medfør af Lov nr. 631 af 16. juni 2014 om Kombineret Ungdomsuddannelse. Institutionssamarbejdet består af Silkeborg Produktionshøjskole (tovholderinstitution og hjemstedsskole) Produktionsskolen i Herning Kommune (hjemstedsskole) ProMidt (hjemstedsskole) Ringkøbing-Skjern Produktionsskole (hjemstedsskole) Handelsskolen, Silkeborg Business College Herning HF & VUC Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social & Sundhedsskolen i Herning Teknisk Skole Silkeborg Th. Langs HF & VUC, Silkeborg UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Der er indgivet ansøgning til Undervisningsministeriet om udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse den 21.11.2014. Der forventes svar på ansøgningen primo februar 2015. Det er vores forventning, at ansøgningen godkendes, og at institutionssamarbejdet med Silkeborg Produktionshøjskole som tovholderskole udbyder Kombineret Ungdomsuddannelse fra august 2015 med 50 elever fordelt på de fire hjemstedsskoler. 6

På Silkeborg Produktionshøjskole udbydes to uddannelser med opstart i august og januar: 1. Handels- og serviceassistent under erhvervstemaet Turisme, kultur og fritid og 2. Håndværks- og indretningsassistent under erhvervstemaet Byg og Bolig. Vi forventer et optag på 13 elever i august 2015, svarende til 5,3 årselever i 2015 med en forventet indtægt på 461.000 kr. Heraf går forventet 78.000 kr. til betaling af undervisningsydelser fra erhvervsuddannelserne og VUC. Bidraget til skolen for tovholderopgaven forventes at være 250.000 kr. Der ansættes i foråret 2015 en uddannelsesleder til tovholderopgaven, og en lærer/kontaktperson til den klasse som starter i august. Administrationen styrkes med 25 timer pr. uge. 7

PEJLEMÆRKER OG MÅLSÆTNINGER FOR TEAMS OG AFDELINGER Værkstedsteam 1 Værkstedteam 1 arbejder i 2015 ud fra følgende pejlemærker i prioriteret rækkefølge: 1. At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet (obligatorisk pejlemærke for alle) 2. Arbejdsmiljø fysisk og psykisk 3. Medarbejderudvikling Pejlemærke 1 - At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet At styrke samarbejdet i værkstedsfællesskaberne for at skabe nye læringsrum. At opprioritere værkstedsfællesskabet At bruge værkstedsfællesskaberne tværfagligt i hverdagen At der afsættes tid til planlægning via 0-timer At blive bevidst om den læring der kan bidrage til egen faglighed At vi finder mere overskud i hverdagen At læringsmulighederne forbedres via planlægning Pejlemærke 2 Arbejdsmiljø fysisk og psykisk Øget trivsel i hverdagen og større oplevelse af psykisk overskud i forhold til tid, energi og ressourcer Fokus på medarbejdertrivsel i tættere samarbejde med ledelsen 8

Stadig udvikling af KR Trivselsrunder på hvert teammøde Udarbejde en ny struktur for teamet med mere tid til værkstedsfællesskaberne Udnævne et talerør fra teamet så ledelsen inddrages At mistrivsel opdages og håndteres At trivsel italesættes At der frigives tid til forberedelse og dermed opnås større trivsel At ledelsen opleves som aktive medspillere omkring trivsel Pejlemærke 3 - Medarbejderudvikling Faglig udvikling så medarbejderen bliver bedre rustet til skolens nye virkelighed med bl.a EUD-indgange, KUU og fokus på værkstedssamarbejde. Faglig udvikling i hverdagen, med fokus på at varetage arbejdet med en mangfoldig elevgruppe. Faglig udvikling med henblik på at være fag-fagligt opdateret. Relevante kurser, praktikker, uddannelse, mm. Vidensdeling af tilegnede kompetencer på teammøde. Tidssvarende undervisning At der opnås større bevidsthed om hinandens kompetencer. Øget medarbejdertilfredshed. 9

Værkstedsteam 2 Værkstedteam 2 arbejder i 2015 ud fra følgende pejlemærker i prioriteret rækkefølge: 1. At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet (obligatorisk pejlemærke for alle) 2. Kompetencebevidsthed 3. Arbejdsmiljø fysisk/psykisk Pejlemærke 1 At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet At skabe nogle udviklingsmuligheder for eleverne på tværs af værkstederne, der giver den enkelte elev mulighed for at søge flere forskelligrettede udfordringer og læringsmuligheder. Ved at udnytte de ressourcer, der er på værkstederne, giver vi eleverne mulighed for at søge den medarbejder, der kan udfordre eleven mest. Ved at styrke produktionen værkstederne imellem får eleverne mulighed for at følge en produktion gennem flere forskellige fag. Eleverne får herved en større bevidsthed om, hvilke delelementer det enkelte værksted producerer, og hvad det betyder for den samlede helhed. Gennem et styrket samarbejde værkstederne imellem lærer eleverne at mestre at arbejde i forskellige kulturer og arbejdsmetoder, hvilket kan være med til at nedbryde de fordomme eleverne har om de andre værksteder. At vi får lavet flere fælles produktioner på tværs af værkstederne. Pejlemærke 2 - Kompetencebevidsthed At skabe bevidsthed og dokumentation for den enkelte elev, om hvilken kompetencer der opnås på det enkelte værksted. 10

Videreudvikling af kompetencebevis. Implementering af kompetencebevidstheden i forløbssamtalerne. Videreudvikling af portfolio i samarbejde med eleverne således, at eleven får et fysisk bevis på hvilke kompetencer og evner, eleven har oparbejdet i sin tid på skolen. Arbejde med elevens selvrefleksion, så de styrker deres evne til at se egen udvikling. At eleverne oplever at portfolio arbejdet er en integreret del af det at gå på Silkeborg Produktionshøjskole. Pejlemærke 3 - Arbejdsmiljø fysisk/psykisk Psykisk: SPH skal fortsat være en mobningsfri skole, der sikrer, at elever oplever en tryk- og sikker hverdag Fysisk: Styrke elevernes fysiske aktivitet Det psykiske arbejdsmiljø forbedres ved, at vi på skolen tager ansvar for elevernes sprogbrug og foregriber evt. konflikter gennem en tydelig tilstedeværelse på værkstederne og i pauserne. Vi sikrer, at der er en god forståelse eleverne imellem for de særregler der er. Vi observerer og responderer. Det fysiske arbejdsmiljø sikres gennem en øget opmærksomhed på elevernes fysiske velbefinden. Vi arbejder på at finde nye metoder, der kan være med til at sikre, at så mange af eleverne som muligt er med til idræt. Til idræt arbejder vi på at skabe et rum, hvor eleverne har tillid til, at det er ok at komme på det niveau man er. Gennem et bredt udvalg af forskellige tilbud sikres, at eleven kan vælge sig ind på en aktivitet der ikke ligger uden for hans/hendes comfort zone. At vi har en god stemning på værkstederne, og at % tallet for elever til idræt stiger. 11

Vejledningsteam Vejledningsteam arbejder i 2015 ud fra følgende pejlemærker i prioriteret rækkefølge: 1. At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet (obligatorisk pejlemærke for alle) 2. Teamudvikling 3. Være synlig, nytænkende og troværdig aktør i lokalsamfundet Pejlemærke 1 At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet At eleverne har sammenhængende og udviklende forløb. At sparre værkstedslærerne i forhold til hvordan de konkret kan tydeliggøre og skabe læringsmuligheder i værkstedsproduktionen. At SPH-vejlederne deltager i hver anden forløbssamtale og EGU-vejlederne deltager, når det er relevant. At vejlederne jævnligt har elevgennemgang med værkstedslærerne og med UU. At vejlederne sparrer med værkstederne omkring arbejdet med portfolio og kompetencebevidsthed. At vejlederne støtter værkstederne i at knytte værkstedsproduktionen til den enkelte elevs læring/målsætninger (pædagogiske kalkulationer/didaktik). Alle vejledere bruger portfolio som redskab i vejledning f. eks. frem imod EGU. At vi sparrer hinanden i teamet i forhold til dette pejlemærke. At der er dokumentation for elevens forløb og udvikling på SPH (Nordplaner). At eleverne får mulighed for at opfylde deres uddannelsesplan/mål, der justeres undervejs med baggrund i forløbsplansarbejdet mellem elev, værksted, vejleder og eksterne samarbejdspartnere. At vi sparrer hinanden på pejlemærket via KR på teammøderne. 12

Pejlemærke 2 Teamudvikling At vi holder os ajour med udviklingen (eksempelvis EUD-reform, KUU, EGU) og at vi integrerer de nye opgaver i teamet. At vi kan fastholde vores gode team-ånd. At vi støtter og inspirerer hinanden i at blive fagligt og personligt opkvalificeret. Teamspisning 2 gange om ugen. At vi husker at inddrage Marie. På teammøderne er der på skift en kollega, der har et fagligt oplæg. At vi bruger KR. At teamet oplever arbejdstrivsel og tryghed og følelsen af at være en del af et samlet vejlederteam. Pejlemærke 3 - Være synlig, nytænkende og troværdig aktør i lokalsamfundet At Produktionshøjskolen og EGU Silkeborg fortsat vil være en attraktiv samarbejdspartner med de særkender, vi har. Ved at holde os ajour med de ændrede vilkår i det omgivende samfund (kontanthjælpsreform, EUD reform mv.) kan vi fortsat tiltrække unge, der har gavn af vores tilgang til læring. Bevare og fortsat udvikle det tætte samarbejde med ungdomsuddannelserne og UU i Silkeborg. Det vil vi bl.a. gøre ved at tage initiativ til gensidige besøg og rundvisninger. Vejlederteamet opfordrer kollegaer til at udbrede de gode historier til medierne. Styrke vores image via medier via reklamer. 13

Deltage på uddannelsesmesser mv. Styrke kendskabet til hinandens arbejdsområder og kontakter og derved fremstå samlet og troværdige over for samarbejdspartnere. At lokalsamfundet/samarbejdspartnere ser os som attraktive og troværdige set bl.a. via positive tilkendegivelser i forhold til SPHs og EGUs arbejde. At lokale samarbejdspartnere ved hvilke særkender SPH Og EGU Silkeborg har (praksislæring, situeret læring ) At vi understøtter fokus på, at der inden for det kommende år vil være mindst 6 positive historier i de lokale medier om SPH/EGU. SPH Vejledningen SPH Vejledningen arbejder i 2015 ud fra følgende pejlemærker i prioriteret rækkefølge: 1. At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet (obligatorisk pejlemærke for alle) 2. Videreudvikle og konsolidere garantiskolesamarbejdet 3. Arbejdsmiljø - fysisk og psykisk Pejlemærke 1 - At styrke læringsmulighederne i produktionen og i arbejdsfællesskabet. At vi gennem sparring med værkstederne hjælper eleverne til at få mulighed for at arbejde med målsætningerne i deres forløbsplaner i praksis. Fortsat fokus på sammenhæng i elevens forløb fra uddannelsesplan til hverdag/proces til kompetencebevis. Fortsat at udvikle og vedligeholde kompetencebevidsthed på både elev- og værkstedslærerniveau. At sparre værkstedslærerne på: hvordan de kan arbejde didaktisk i produktionen på værkstedet. Hvordan de kan indarbejde arbejdet med portfolio i produktionen på værkstedet. 14

At sparre værkstedslærerne på, hvordan de selv bliver mere bevidste om, hvad de gør i deres praksis. At have fokus på kompetencebevidsthed og omsættelse af målsætninger fra forløbssamtalerne til praksis ved vejledningssamtaler. Ved elevgennemgang med værkstedslærerne sættes fokus på de enkelte elevers kompetencebevidsthed. At 95 % af eleverne, som har været på SPH mere end 3 måneder arbejder med portfolio som et middel til forståelse af egen læring. At eleverne ved vejledningssamtaler oplever sammenhæng mellem forløbsplansmålsætninger og hverdagen på værkstedet. Pejlemærke 2 - Videreudvikle og konsolidere garantiskolesamarbejdet Sikre sammenhængende forløb for de unge. Fortsat målrettethed i almenundervisning og portfolio, så elevens forudsætninger for at starte og fastholdes på ungdomsuddannelsen øges Fortsat at være en proaktiv, deltagende og attraktiv samarbejdspartner for den øvrige garantiskole. Vejledningen deltager i EUD-netværk og øvrige garantiskolemøder. Alle er opmærksomme på cases, der viser udviklingspotentialer for garantiskolesamarbejdet. Med udgangspunkt i værkstedernes brancher målrettes portfolio/ almenundervisning til ungdomsuddannelser via kommunikation og samarbejde med ungdomsuddannelserne. Fokus på kommunikation/overlevering mellem undervisere og vejledere om konkrete elever ved overgange. Fortsat at byde ind med deltagelse i og forslag til nye tiltag i Garantiskolesammenhæng. Indenfor det næste år vil vi have mindst 3 cases på garantiskolemøder. 15

Portfolierne er brancherettede og relevante i forhold til ungdomsuddannelsernes indhold og krav. At vi bliver inddraget/budt ind ved nye tiltag i Garantiskole-sammenhæng. At vi selv har budt ind med nye tiltag. Pejlemærke 3 Arbejdsmiljø - fysisk og psykisk At sikre god trivsel og arbejdsglæde Balance i forhold til arbejdsfordeling og snitflader til værkstederne fastholde 2 årlige stop-op dag, hvor vi arbejder med: Fordeling af konkrete opgaver, funktionsopdeling Trivsel, arbejdspres sikring af god trivsel Udvikling af vejledningen At vi i hverdagen har opmærksomhed på reaktionsmåder/signaler blandt vejlederne og reagerer ved bekymring Oplevelse af tryghed og opbakning Oplevelse af handlemuligheder ved tegn på mistrivsel EGU EGU arbejder i 2015 ud fra følgende pejlemærker i prioriteret rækkefølge: 1. At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet (obligatorisk pejlemærke for alle) 2. Velkonsolideret økonomi 3. Samarbejde med det lokale erhvervsliv om praktik og uddannelsespladser for p. og egu-elever. Pejlemærke 1 - Styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet 16

At øge elevernes bevidsthed om egne kompetencer og kompetenceudvikling. Inddrage praktikværterne og eleverne mere direkte i arbejdet med kompetencebevidsthed. Fortsat udvikle mere fyldestgørende kompetencebeviser. Fokusere på kompetencebevidsthed i samtaler med elever og praktikværter, fra faglige mål i praktikaftaler til færdigt bevis. Formulere tydeligere faglige mål for både skole- og praktikdele. Udarbejde notatskabelon til brug ved opfølgningssamtale. Kompetencebeviserne bliver endnu mere detaljerede, præcise og fyldestgørende. Eleverne kan i stigende grad give udtryk for og reflektere over, hvilke kompetencer, de har tilegnet sig. Kompetencebevidsthed er naturligt integreret i samtaler med eleverne. Den nye notatskabelon bliver anvendt. Pejlemærke 2 - Velkonsolideret økonomi Sikre stabilt årselev-antal afpasset bemanding. Sikre at vores økonomiske midler anvendes med fokus på maksimalt udbytte for den enkelte elev og for EGU Silkeborg som uddannelsesinstitution. Justere årselevantal og opgavemængde i forhold til den nye nedjusterede bemanding. Fortsat tæt samarbejde om procedurer i samarbejdet med SPH om kommende elever. Regelmæssig info til værkstederne om EGU og vores deltagelse i fx forløbssamtaler. Deltagelse i uddannelsesmesser samt samarbejde med de øvrige uddannelsesinstitutioner. 17

Fortsætte det øgede samarbejde med kursusudbyderne om planlægning af forløb målrettet EGU-elever. Fortsætte det øgede fokus på brugen af midler til løntilskud og praktik på værkstedsskole. Vi oplever tidligere og hyppigere involvering i de kommende EGU- elevers SPH-forløb. Vi oplever, at de øvrige uddannelsesinstitutioner fortsat er opmærksomme på muligheder og begrænsninger i EGU. Endnu færre elever udebliver fra de planlagte kurser. Følelse af at arbejdsbyrden er stabiliseret på realistisk niveau. Årselev-antallet bliver mere stabilt. Velkonsolideret økonomi. Pejlemærke 3 - Samarbejde med det lokale erhvervsliv om praktik og uddannelsespladser for produktionsskole- og EGU-elever. At skabe et stort netværk af egnede praktikvirksomheder, især inden for brancher med mangel på praktikpladser. Begrænse brugen af værkstedspraktik yderligere. Kontakte diverse arbejdsgiversammenslutninger. Øge brugen af diverse job- og søgedatabaser. Øge samarbejdet med SPH og KUU om virksomhedskontakt. Vi oplever øget overblik over de forskellige muligheder i det lokale erhvervsliv. Øget brug af private praktikker. Fornemmelse af bredere branchekendskab. Administrativt team 18

Administrativt team arbejder i 2015 ud fra følgende pejlemærker i prioriteret rækkefølge: 1. At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet (obligatorisk pejlemærke for alle) 2. Teamudvikling Pejlemærke 1 - At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet Få en forståelse for, hvor det er/hvad der er svært administrativt på værkstederne. Bevidstgør kolleger om kompetencer og muligheder. Udvikle arbejdsgange og -metoder, der kan effektivisere det administrative arbejde i dagligdagen på værkstedet. Invitere til samarbejde med et værksted som har lyst til at udvikle på ideen. Spørge/sparre/forsøge/evaluere/udbrede erfaringerne til andre kollegaer. Kollegaer får skabt forbedrede arbejdsgange og overblik over de administrative opgaver, som de føler stjæler deres tid. Herved gives der bedre muligheder for udvikling af læringsmulighederne i produktionen og i arbejdsfællesskabet. Bogholderiet får indsigt i værkstedernes arbejde og kan derved forbedre processer og arbejdsgange. Pejlemærke 2 - Teamudvikling Fortsat fokus på arbejdsgange omkring ind- og udskrivning af elever. At alle elever bliver indskrevet rigtigt første gang og rettidigt. Optimering af nyt økonomi- og lønsystem Implementering af ny lovgivning, KUU, EUD m.m. i administration og bogholderi Integration af nye medarbejdere i administration og bogholderi 19

Forsat udvikling af metoder og lister/skabeloner til at undgå fejl ifm. ind- og udskrivning af elever Nyt Økonomi og lønsystem implementeret i 2014 kræver fortsat forbedringer gennem tæt samarbejde med Agidon Ansættelser af sekretær og bogholderiassistent til, i samarbejde med ledelsen, at implementerer nye lovgivninger KUU, EUD mm. både administrativt og økonomisk Opbygge ny struktur i administration og bogholderi samt inddrage nye medarbejder i dette. Støtte og spare, hvis behov At alle elever bliver ind- og udskrevet fejlfrit rettidigt. At medarbejderne opnår tryghed, erfaring og sikkerhed i brugen af økonomiog lønsystemet. At økonomi- og lønsystemet fungere, således at vi kan arbejde effektiv og uden tekniske problemer At ny lovgivning herunder KUU mm bliver implementeret så hensigtsmæssigt som muligt At nye medarbejdere bedst og hurtigst muligt bliver inddraget i skolens arbejde PEJLEMÆRKER OG MÅLSÆTNINGER FOR VÆRKSTEDERNE Værksteder tilknyttet Team 1 Grøn pædagog Grøn Pædagog arbejder i 2015 ud fra følgende pejlemærker i prioriteret rækkefølge: 1. At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet (obligatorisk pejlemærke for alle) 2. Kompetenceudvikling 3. Udvikle elevernes evne til livsmestring Pejlemærke 1 At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet 20

At styrke elevernes forståelse for, hvad de lærer på Grøn Pædagog. At italesætte den læring der opstår gennem planlægning, afvikling og evaluering af pædagogiske projekter. Herigennem kobles teori til praksis. Fortsat at give eleverne en bred erfaring med pædagogiske aktiviteter, fx gennem morgenlege, kreativt værksted og udeliv. At eleverne har opnået en læring og erfaring de kan tage med sig videre i deres uddannelses- og arbejdsliv. Pejlemærke 2 Kompetencebevidsthed At eleven bliver bevidst om egne kompetencer. Alle elever udarbejder en portfolio om deres læreprocesser og erhvervede kompetencer. At eleverne når fra beskrivelses- til refleksionsniveau i deres portfolio arbejde. Daglig dialog på værkstedet om læring i produktion og aktiviteter, herunder inddragelse af værkstedskompetencerne. At eleven kan sætte ord på egne erhvervede kompetencer ved afslutningssamtalen. At eleven kan reflektere over egne styrker og udviklingsområder. Pejlemærke 3 - Udvikle elevernes evne til livsmestring At eleven efter sit forløb på Grøn Pædagog er bedre rustet til at gennemføre uddannelse, arbejde el. lign. 21

At holde opstartssamtaler med alle elever, hvor deres udfordringer og mål italesættes. At støtte eleverne til at op starte eller fastholde aftaler med skolens samarbejdspartnere som fx way in, sundhedsplejerske, psykologer, mv. Fortsat at have afklarende samtaler med den enkelte elev i hverdagen efter uforudsete udfordringer og behov. At eleven selv er bevidst om det hensigtsmæssige i sine mål. At eleven får den rette hjælp til at nå sine mål. At eleven bruger værkstedslærerne som en sparring i hverdagen. At eleven er afklaret omkring hvad vedkommende skal efter produktionshøjskolen. Ejendomsservice Ejendomsservice arbejder i 2015 ud fra følgende pejlemærker i prioriteret rækkefølge: 1. At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet (obligatorisk pejlemærke for alle) 2. Arbejdsmiljø fysisk og psykisk 3. Fastholde og udvikle produktion som kerneydelse Pejlemærke 1 - Styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet Skabe et godt arbejdsfællesskab med Bygge & Anlæg og Metal, herunder have fokus på EUD indgangene og KUU. At portfolio arbejdet skal være en integreret del af dagligdagen på værkstedet. Igangsætte tværfaglig produktion. 22

Tværfaglige ekskursioner, hvor vi også har fokus på de sociale relationer værkstederne imellem. Have større fokus på muligheden for intern praktik. At eleven får en bredere vifte af faglige muligheder. At eleven er i stand til at sætte ord på de tilegnede kompetencer. Pejlemærke 2 - Arbejdsmiljø fysisk og psykisk Skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø, psykisk og fysisk for alle på værkstedet. Gennemgang af maskinernes/sikkerhedsudstyrets anvendelse på værkstedet sammen med eleverne samt udfyldelse/underskrivelse af kørekort. Synliggørelse af maskinkørekort på værkstedet. Gennemgang og opdatering af APV årligt. Kontrol af værktøjsmaskiner/sikkerhedsudstyr halvårligt. Sikre trivsel for alle på værkstedet gennem dialog og opmærksomhed. At der ikke forekommer arbejdsskader. Øget trivsel ved den enkelte elev og ligeledes i arbejdsfællesskabet på værkstedet. Pejlemærke 3 - Fastholde og udvikle produktion som kerneydelse At eleven finder meningsfyldte arbejdsopgaver på Ejendomsservice, der skal udføres, fordi de er nødvendige og udviklende for den enkelte elev. En synliggørelse af vigtigheden i at møde op hver dag, fordi eleven er med i et forpligtende arbejdsfællesskab. Ved at der dagligt er planlagt fagligt relevante arbejdsopgaver, der skal være tilpas udfordrende. At eleven finder forståelse for og værdien af service ud fra værkstedet. 23

At eleven har et stabilt fremmøde. At eleven er motiveret og finder det meningsfyldt at levere en service. Metal Metal og Bygge & Anlæg arbejder i 2015 ud fra følgende pejlemærker i prioriteret rækkefølge: 1. At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet (obligatorisk pejlemærke for alle) 2. Arbejdsmiljø fysisk og psykisk 3. Fastholde og udvikle produktion som kerneydelse Pejlemærke 1 - At styrke læringsmulighederne i produktionen og arbejdsfællesskabet Eleverne skal blive bevidste om og med egne ord være i stand til at fortælle om tilegnede kompetencer. Underviserne skal blive klar over, hvilke kompetencer de giver/har mulighed for at give eleverne. Specielt de sociale, personlige og faglige kompetencer skal der være fokus på. Portfolio udarbejdes af eleven vha. billeder og tekst på Uddannelsesværkstedet. Løbende dialog med eleven om tilegnede kompetencer i et procesforløb og gennem forløbssamtaler og udslusningssamtale. Eleverne arbejder sammen på tværs af værkstederne (Bygge & Anlæg, Metal og Ejendomsservice) ved relevante produktioner. Eleven bliver bevidst om tilegnede kompetencer og kan fortælle om det med egne ord. 24