Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således at barnet kan få støtte omkring de ting, der er særligt udfordrende for ham/hende. Indledning: I SFO Globen har vi flere børn med særlige behov. Børnene kommer både fra vores specialklasser samt distriktsklasser og stort set alle går på Viby Skole. Arbejdet med børn med særlige behov kræver øget opmærksomhed på arbejdsmetoder samt vedvarende evaluering og udvikling af de pædagogiske arbejdsmetoder. Alle vores børn med særlige behov er tilknyttet en af de to afdelinger der udgør SFO Globen, idet vi, i det omfang det overhovedet er muligt, tilstræber inklusion at vi alle kan blive inspireret af hinanden uanset vores behov. At vi arbejder med rummelighed og inklusion i SFOèn som helhed plads til forskellighed. Inklusion handler ikke bare om hvorledes vores børn med særlige behov skal guides og hjælpes, men ligeså meget om hvordan alle i fællesskabet må indrette sig og hvilke strukturelle planer vi må organisere, for at få hverdagen ind i en udviklende atmosfære for alle. Grundlæggende værdi i Viby SFO Globen: Vi vil gerne være et sted, hvor rummelighed og omsorg trives. Et sted der kan rumme forskellige børn, og vi vil gerne, ved vores eget eksempel, lære børnene tolerance over for andre uanset køn, hudfarve eller særlige behov. Det er vigtige egenskaber at være i besiddelse af, når vi skal indgå i det fællesskab som samfundet jo er. Vi arbejder med at vise at vi, på trods af at vi har nogle særlige behov hver i sær og nogen i højere grad end andre, kan deltage i mange ting alligevel, ved at vi anerkender forskelligheden og giver plads til den.
Vi vil gerne drage omsorg for børnene og lære dem at drage omsorg for hinanden, da vi mener at dette er det essentielle i udvikling af både selvværd og tolerance. Udgangspunktet for vores arbejde med børn med særlige behov: Arbejdet med og omkring vores børn med særlige behov, tager udgangspunkt i en handleplan for barnet. Kontaktpædagoger: Hvert enkelt barn har én kontaktpædagog, der skal sikre barnets trivsel. Kontaktpædagogen er også den der har den tætteste kontakt til forældrene og øvrige samarbejdspartnere omkring barnet. Vi arbejder dog ikke med støttepædagogprincippet, så derfor har alle i hver dagen et ansvar for alle børn også for vores børn med særlige behov, men det er kontaktpædagogen der sikrer at der ligger en handleplan og følger op på den. At skabe en overskuelig og forudsigelig hverdag i SFOèn for barnet. Med udgangspunkt i det enkelte barns handleplan, laves der særlige tiltag, afhængigt af barnets behov, der er medvirkende til at barnet oplever en overskuelig og forudsigelig hverdag. For mange af vores børn med særlig behov gælder det, at de har behov for en særlig guidning. For nogen er det nok, at de bare bliver sagt goddag til, og oplever at en voksen har set dem. For andre er det vigtigt, at blive modtaget af en voksen, der bruger tid sammen med barnet lige når det kommer fra skole. Andre igen har måske brug for flere stunder alene med en voksen i løbet af dagen, og for andre igen er det altafgørende at der hele dagen er en voksen tæt på eller omkring dem, således at de har mulighed for, at blive støttet i de mange relationer/aktiviteter de er i over dagen Først og fremmest fungerer børnene i de klasser de går i. Dernæst fungerer de i kammerat- og venskabsgrupper og det er her de første udfordringer melder sig. Mange af børnene med støttekrævende behov har rigtig svært ved at begå sig i udfordrende sociale rum, der danner grundlaget for dagligdagen i SFOèn. Mange af disse børn har vanskeligheder med at overskue, styre og tilrettelægge deres egen tid, hvorfor vi må træde til for at mindske deres frustrationer og udvikle deres potentialer. Det er nødvendigt at styre disse børns fritid og give dem en struktur der gør fritid til læringstid, rollelege til empatiske øvelser, kreative lege til finmotorik, grovmotoriske lege til sociale øvelser osv.
Det kræver voksenguidning og stramme sociale rammer at skabe den nødvendige tryghed. For flere af disse børns vedkommende, er visualisering en uvurderlig hjælp. Derfor arbejder vi i højere og højere grad med piktogrammer både i det store fællesskab den enkelte afdeling hvor dagens aktiviteter bliver understøttet af piktogrammer på tavlen, men også i arbejdet med det enkelte barn. Nogen arbejder med ugeprogrammer og andre med dagsprogrammer, men fælles for begge dele er, at de understøttes af piktogrammer. At støtte barnet i en udvikling der tager udgangspunkt i barnets ressourcer og barnets nærmeste udviklingszone. Ved hjælp af handleplanen på det enkelte barn, synliggøres det hvilke ressourcer og udviklingsmuligheder nærmeste udviklingszone - barnet har. Ud fra denne redegørelse af barnet, laves der nogle arbejdshypoteser, der tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone. F.eks. kan vi se at Peter er meget opsøgende ifht. at være med til at spille fodbold med de andre børn. Måden hvorpå han gør det, er bare ikke hensigtsmæssig, og derfor oplever han tit at få en afvisning eller at de andre børn simpelthen forlader banen, når han melder sig ind på egen hånd. Vi kan derfor lave en arbejdshypotese der hedder: hvis jeg aftaler med Peter, at han, når han vil spille fodbold, finder en voksen, der kan hjælpe ham til at spørge, så vil Peter i højere grad opleve, at få lov til at være med, og på den måde komme godt ind på banen. Der kan arbejdes med hypotesen i f.eks. 14 dage, hvorefter der så ses på hvilken virkning det har haft. Såfremt det lykkes, kunne næste step være, at få Peter til selv at spørge, mens der stor en voksen sammen med ham osv. Men det er vigtigt at arbejdshypoteserne bliver nærværende og målbare altså ikke: Peter skal blive bedre til at indgå i sociale sammenhænge. At støtte barnet i relationen til andre børn, således at barnet oplever sig som en del af et fællesskab. At være en del af et fællesskab er essentielt for alle mennesker og for nogen er det lettere end for andre. Flere af vores børn med særlige behov oplever netop deres største udfordringer når de er i et fællesskab. De har svært ved at rumme de mange forskellige input, de har svært ved at vise empati osv. Derfor er vi meget opmærksomme på, at vi sætter flere aktiviteter i værk som tilgodeser inklusionen. Aktiviteter med tydelige og enkle rammer og regler. Dette kommer ikke kun barnet med særlige behov til gavn, men også mange af de øvrige børn.
Ligeledes tænker vi også ind imellem ind, at der laves aktiviteter, hvor vi ved at barnet med særlige behov har nogle særlige kompetencer, så barnet ad den vej kan opleve en succes. At der er et tæt samarbejde med forældre og andre relevante samarbejdspartnere omkring barnet. Vi ved og vi kan meget omkring børns trivsel og udvikling i kraft af vores pædagogiske faglighed, men den enkelte forældre har en indsigt og en forståelse for sit eget barn, der er af stor betydning for vores daglige arbejde/kontakt med barnet. Derfor er forældrene de væsentligste samarbejdspartnere i forhold til, hvordan det enkelte barn trives. Flere af vores børn med særlige behov bliver hver dag hentet af forældrene, hvilket giver mulighed for en tæt dialog omkring barnets daglige trivsel. Dog har vi også en del børn med særlige behov, der bliver hentet med taxa hver dag. I disse tilfælde fungerer kontakten til forældrene mest af alt via telefon, i de tilfælde hvor vi har behov for at tale med forældrene om nogle aktuelle oplevelser. Vi opfordrer dog disse forældre til at komme og hente deres barn ind imellem. Fælles for alle vores børn med særlige behov gælder dog, at der som minimum 2 x årligt indkaldes til en forældresamtale, der tager udgangspunkt i barnets trivsel og udvikling. Udover det, indkaldes der til samtale hvis den enkelte kontaktpædagog eller forældrene oplever det nødvendigt med flere samtaler. At der er et tæt samarbejde med andre relevante samarbejdspartnere omkring barnet: Vi tilstræber at være i tæt dialog med undervisningsdelen, således at vi får glæde af hinandens viden og erfaringer i arbejdet med vores børn med særlige behov. Det gør vi ved planlagte møder, men også når vi henter børnene fra undervisningen til SFOèn. Vi deltager i netværksmøder omkring barnet. Arbejdsmetoder: Vi bruger sociale historier som en af vores arbejdsmetoder. At arbejde med sociale historier betyder, at vi vha. af tekst eller tegninger illustrerer, hvordan en bestemt social situation udspiller sig ifht. et bestemt barn eller en bestemt gruppe børn. Formålet er at motivere og hjælpe det enkelte barn til at ændre en uhensigtsmæssig adfærd. Sociale historier kan anvendes til at foregribe eskaleringen af en allerede konstateret problemadfærd ved et barn. Ifht. nogen af vores børn, kan metoden også bruges rent verbalt Erfaringspædagogik: er en pædagogisk retning, der fremhæver vigtigheden af den læring der opnås ved at børn danner deres egne erfaringer. Dette ses i modsætning til boglig lærdom og andre
former for andenhåndsviden. Det er væsentligt for denne pædagogik, at erfaring er et to vejs forhold, hvor barnet på den ene side er aktiv i forhold til sin omverden og selv må tage følgerne af egen prioriteringer, beslutninger og handlinger. Dog må opgaven aldrig blive større, end at vi er sikre på, at barnet kan udføre den.