ROADTRIP TIL EN NY DANMARKSHISTORIE. At forme fortællingen om Danmarkshistorien, sådan at vi alle ser os som en del af den ikke mindst vores børn.



Relaterede dokumenter
Børn og unges rettigheder

Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik

Sortedamskolen har valgt at arbejde med skolens værdigrundlag, der består af de tre værdier:

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Livshistorier for borgere på Strandcentret, Greve.

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Lektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Find svaret i teksten!

Inklusion i Hadsten Børnehave

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

L Æ R I N G S H I S T O R I E

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version

PIPPI- HUSET. Evaluering og Beskrivelse af det pædagogiske arbejde

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

Velkommen på Julemærkehjem

Digital Læring Indsatsområde

Målsætning Gule (hvad mangler?) Pink (konkrete handlingsforslag) Orange (Ekstra forslag) - Grundloven udlagt for forskellige alderstrin

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

SKOLEREFORM Grauballe Skole. Grauballe Skole

MIN LIVSHISTORIE. billede. Navn

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

LUS LæseUdviklingsSkema

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Spillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug)

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

B A R N E T S K U F F E R T

I Assens Kommune lykkes alle børn

Sociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig i samspil med andre børn og voksne.

SPIREN. ForårsSFO på Abildgårdskolen. En god start på et godt skoleliv

6. klasse. Børnearbejde

Velkommen til Gadekæret

1.OM AT TAGE STILLING

Grangårds tre værdiord anno 2013

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Personalepolitisk grundlag

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

ROSKILDE DOMKIRKE OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I...

Når I vælger Maria Mikkelsens børnehave

Når uenighed gør stærk

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

Tendenser på boligmarkedet

plejehjem for alle Peder Lykke Centret - et mangfoldighedsplejehjem Velkommen Dobrodošli Welcome Soo dhawaw Hoşgeldiniz

BØRNEHAVEN Lauge Koch

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej Aalborg SØ Tlf: Hjemmeside:

Bag om. God fornøjelse.

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

LÆRING NETVÆRK MESTRING UDVIKLING FÆLLESSKAB KOMPETENCER

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET KLASSE

Evaluering af projektet

Diktat 1 Lørdag morgen

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Indhold. Dagtilbudspolitik

Frivilligrådets mærkesager

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik

Socialpædagogisk kernefaglighed

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

FORMÅL MED PROCESSEN

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

INDHOLD VELKOMMEN INDHOLD. Fængselsmuseet. Til et "SUPER FEDT museum " VELKOMMEN

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Emne 3: De første danskere Periode: uge 47-8

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

7100 Vejle 7100 Vejle

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?

KONTAKT 11/12 nr. 7. Indhold: A P R I L

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Overgangsfortællinger

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen

Pædagogiske læreplaner isfo

BLÅGÅRDS PLADS Bibliotek, demonstration, fodbold, kultur, skøjtebane, sol, øl og bandekrig. (overskrift fundet på google)

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Transkript:

ROADTRIP TIL EN NY DANMARKSHISTORIE FORMÅL At forme fortællingen om Danmarkshistorien, sådan at vi alle ser os som en del af den ikke mindst vores børn. Hvad er Danmark? Hvem er danskerne? Er alle der bor i Danmark en del af det danske? Hvilke historier om det danske giver vi videre til vores børn? Og hvilke nye historier om danskhed kan vi skabe sammen når generationerne går i dialog med hinanden? HVORDAN? 12 voksne og børn fra Nørrebro tager sammen ud på en roadtrip gennem landet for at finde nye svar på de ovenstående spørgsmål. 1

Gruppen afspejler Nørrebros diversitet. Vi er voksne og børn med meget forskellige rødder, men vi har det til fælles, at vi bor og hører hjemme på Nørrebro. Vi er mødre, fædre og børn, der deler gader, gårde og skoler med hinanden. Vi har alle en hverdag her, hvor stort og småt fylder. Men måske deler vi mange flere historier end det. Måske er vi tilsammen den nye danskhed, som både knytter sig til vores forældre og slægtshistorier og som peger ind i fremtidens fællesskab via vores børn. Vi vil finde historierne, fortælle dem og lade dem bidrage til et fælles DANMARK. HVORFOR? Idéen er opstået i en temagruppe i Brug Folkeskolen, hvor Lone Hartvig Andersen, Uzma Ahmed Andresen og Mette Jeppesen har arbejdet med idéer til, hvordan vi bliver dygtigere til at fortælle alle de gode historier om mangfoldigheden på Nørrebro i vores kvarterer og vores skoler. Vi mener, at mangfoldigheden har mange muligheder for at styrke vores børn til at blive kompetente borgere danske såvel som verdensborgere. Vi har hele verden her, samlet i en lillebitte prik på det store kort. Men der mangler grundig refleksion over, hvordan man bruger disse muligheder på en ordentlig måde. En ordentlig måde vil sige, at vi ikke gentager stereotyper og forforståelser om hinanden, som er uden dynamik og mulighed for forandring. De låser vores børn og unge fast i identiteter, som de ikke selv kan handle sig ud af. Derfor skal vi finde veje til refleksion via dialog omkring identiteter, kultur og historie, så vi kan skabe en fællesnævner, der er stor nok til at vi alle oplever, at der også er plads til os i den. Skolerne er vigtige i denne sammenhæng; her samles børn og voksne på tværs af kultur, social og etnisk baggrund, religion etc. og her kan potentialet virkelig udnyttes, hvis vi evner at udnytte diversiteten godt. Men der er langt igen og vi vil med dette projekt gerne vise en vej. 2

HVEM ER MED I BUSSEN? Gruppen på 12 voksne og børn fra Nørrebro på en måde, så der skabes med brobygning og dialog på tværs af bydelen og bydelens skoler. Gruppen består af forældre og børn med forskellige etniske minoritetsbaggrunde og etnisk dansk baggrund. Forældrene med minoritetsbaggrund har også forældre i Danmark. Det betyder, at vi kan få fortællinger med om, hvordan de første indvandrere kom til Danmark og få et billede af Danmark den gang og nu og ikke mindst en anskueliggørelse af, at disse ældre også er en del af Danmarks historie. Alle børn har mange spørgsmål til, hvem de er og hvor og hvad de kommer fra og mødet med både etnisk danske bedsteforældre og minoritetsbedsteforældre giver en god baggrund for børnene til at reflektere over, hvem de selv er. For deltagerne i projektet betyder det også, at vi sammen bevæger os ud på en klassisk dannelsesrejse. Børnene er fremtiden og det forsonende element mellem generationer og forskellige baggrunde. Det er et krav til deltagerne, at de kan rejse i to omgange af henholdsvis 5 og 3 dage med et barn. 3

HVORNÅR? Projektet skal gennemføres i foråret 2013 ( maj juni). Forberedelserne indledes fra slutningen af januar. HVAD BESTÅR PROJEKTETS DELE AF? Vi rejser ud for at: 1) erobre den store nationale historie: Vi skal opleve vigtige monumenter over ældre og nyere Danmarkshistorie. Det kan være alt fra Holger Danske på Kronborg, en moské og en kirke, Arbejdermuseet, Den gamle by i Århus, gravballemanden, Himmelbjerget, HC. Andersen Museet, Den tilsandede kirke, etc. 2) opleve den lille danmarkshistorie set igennem det enkelte menneskes fortælling: Vi taler med bedsteforældre og andre ældre og får forskellige historier om temaer som barndom, leg, venskaber og skole; boligformer og penge; besættelse og krig; familie; dyr og natur; normer, traditioner og forandringer. 4

Efter hver begivenhed reflekterer vi sammen og dokumenterer refleksionerne fra børn og voksne. Begivenheder og refleksioner skal tilsammen danne baggrundsstof til en udstilling og film. 1. Forberedelsesfase: Deltagere findes og forberedes på projektets indhold. Forventningsafstemning mellem projektets deltagere og koordinatorer. 2. Fase 1: Projektet skydes i gang med et arrangement, hvor deltagerne skal møde hinanden første gang og lære hinanden at kende. Vi starter med at spille Danmarksspillet. Herefter er deltagerne med til at forme Roadtrip en. Der skal diskuteres destinationer og temaer. Deltagerne tager familiebilleder med og vi laver en fælles stamtavle 3. Første tur - en destination på Nørrebro ( Lailas forældre, evt. Suzans forældre) 4. Første rejse fem dage rundt i Danmark (Jylland), hvor vi besøger nationale klenodier og bedsteforældre ( Bla. Deqas mor i Århus, Lones far i Midtjylland, Mette forældre i Nordjylland vi bor i Mettes kolonihavehus og børnene interviewer de gamle naboer der) 5. Anden rejse (bl.a. Fyn Uzmas mor, HC Andersen) 6. Fase 2: Dokumentation udstilling, film, evt. undervisningsmateriale? SAMARBEJDSPARTER Forældreforeningen Brug Folkeskolen AAB afd. 58 v. Uzma Ahmed Andresen og beboere der Mjølnerparkens beboerprojekt Projektet Københavnere fortæller v. Suzan Erdogan Borglind ( et samarbejde med Stadsarkivet og Kultur og Fritidsforvaltningen i KBH) 2200 Kultur Folkeskoler på Nørrebro Nørrebros Lokaludvalg HVORDAN DOKUMENTERES PROJEKTET Vi laver en udstilling og en film, der skal vi ses på Nørrebro, gerne i 2200Kultur og andre aktuelle steder. Det er et mål, at udstillingen også formidles til Nørrebros Folkeskoler. Hvis der kan rejses midler, skal der med udstilling og film følge et undervisningsmateriale rettet til elever fra 0.-3. klasse. De deltagende børn skal ud og formidle projektet på deres skoler og klasser, og måske i deres fritidshjem. HVAD KOSTER DET? Estimat: 60.000 til dækning af omkostninger ( kost, logi og aktiviteter). Der fundraises yderligere til udstilling, film og undervisningsmaterialer. 5