Semester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2015

Semester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2015 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Referater fra forretningsudvalgsmøder... 3 Møde den 26. februar 2015... 3 Møde den 20. april 2015... 5 Møde den 10. juni 2015... 8 Elektronisk semesterevaluering... 9 Modul 2: Grundkursus i sociologi... 10 Information om modulets mål og interesse i modulets fagområde... 10 Fagligt indhold, pædagogisk indhold, egen aktive deltagelse, læring i forbindelse med øvelser... 10 Fagligt udbytte af modulet... 11 Forberedelse af primærlitteratur... 11 Tidsforbrug pr. kursusgang inkl. selve kursusgangen og forberedelse... 11 Modul 2: Grundkursus i politisk sociologi... 12 Information om modulets mål og interesse i modulets fagområde... 12 Fagligt indhold, pædagogisk indhold, egen aktive deltagelse, læring ifm. øvelser... 12 Fagligt udbytte af modulet... 13 Forberedelse af primærlitteratur... 13 Tidsforbrug pr. kursusgang inkl. selve kursusgangen og forberedelse... 13 Modul 2: Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori... 14 Information om modulets mål og interesse i modulets fagområde... 14 Faglige indhold, pædagogiske indhold, egen aktive deltagelse og læring ifm. øvelser... 14 Fagligt udbytte... 15 Forberedelse af primærlitteratur... 15 1

Tidsforbrug pr. kursusgang inkl. selve kursusgangen og forberedelse... 15 Projekt fagligt indhold, interaktion med vejleder, mulighed for at få hjælp, samarbejde i gruppen og arbejdsprocessen... 15 Fagligt udbytte af projektarbejdet... 16 Gennemsnitligt tidsforbrug pr. uge under projektarbejdet... 17 Semestret generelt... 17 Gns. antal timer brugt på semestret... 17 Velinformeret om semestrets aktiviteter, studieaktiviteters tidsmæssige placering, studieaktiviteternes udstrækning og de fysiske rammer... 18 Studiets indhold og faglige/sociale miljø... 18 Semestrets relevans for uddannelsesprofil, arbejdsindsats, fagligt udfordrende, faglige studiemiljø og studiesociale miljø... 18 Vigtigste kompetencer erhvervet/styrket på semestret... 19 Studievejledning decentral... 20 Har du søgt vejledning ved studievejlederne i Fibigerstræde 3?... 20 Levede vejledningen op til dine forventninger?... 20 Anbefalinger fra semesterkoordinator... 20 Studienævnets anbefalinger... 21 Tidsforbrug... 21 Gennemgang af pensum... 21 Brugen af øvelser... 21 Sociologi og politisk sociologi... 21 Terminologi... 21 2

Indledning I det følgende vil der være en beretning om forretningsudvalgets tilbagemeldinger samt en opgørelse af besvarelserne fra den elektroniske semesterevaluering. Forretningsudvalget (FU) Der er blevet afholdt tre møder i storgrupperådet, som svarer til det organ, der på de øvrige semestre kaldes forretningsudvalg. Der er holdt møder på følgende datoer og dagsorden og referater fremgår af nedenstående. Referater fra forretningsudvalgsmøder Møde den 26. februar 2015 Tilstedeværende(Formand + Storgrupperådsrepræsentanter): Formanden: Jan Holm Ingemann Gruppe nr. Navn: D-21 Anne Birk Mortensen F-02 Jeppe Bjerg Thanning C-10 Alexander Fich C-11 Niels Martin Sunesen F-18 Casper Bering Jensen E-20 Emil Lundby Spanggård D-15 Tobias Damm Dagsorden: 1. Valg af referant: Emil 2. Dagsorden: Godkendt 3. Orientering om rådets arbejde og formelle grundlag: Formanden for storgrupperådet: Jan Holm Ingemann Alle grupper har ret til at stille med en repræsentant- Afholder møde ca. én gang om måneden + ønske om møde rettes henvendelse til Jan. Jan udarbejder dagsordener for møderne + referatet udarbejdet af en storgrupperådsrepræsentant sende til Jan der videresendere det til sekretær. Hvis vi beslutter noget så lægger det inde på moodle sammen med resten der har med storgrupperådet at gøre. 4. Diskussion af introduktionsdagen: Starten med Sanne og Jan: Sanne tale: Tydeliggør, hvordan uddannelserne (Pol.adm og samf) kommer til at forløbe fra bachelor til kandidat F.eks. Hvad kan vi forvente os af vores uddannelse og hvad kan vi eksempelvis få af jobs + Ældre studerende: Godt at få det personlige erfaring fra studiet, med repræsentanter fra både Samf og Pol.adm Logistiske problemer: 3

Grupperum: Logistikken skal forsøges at gøres bedre men det har ikke været selvforskyldt Ledelsen er blevet skældt ud af Jan for den måde tildeling af grupperum har fundet sted. Polis arrangementet (om dagen Teambulding): Dels ikke styr på legene men overordnet set en god dag(f.eks. Gåde opgave var malplaceret når den var blevet anvendt på rusturen)+ Positiv man kunne snakke sammen med sin øvelsesgruppe og godt at lære nye folk at kende især til sidst, hvor man efter teambuildingsøvelser kunne få en øl eller sodavand sammen med sine nye studiekammerater. Polis semesterstartsfest: Overraskende få deltagende - Men et rigtig hyggeligt arrangement Ønske: Større markering fra Polis større kendskab til foreningen + Bekymring: Alkohol kan godt skræmme nogen. Der udtrykkes et ønske om tiltage med ingen eller mindre alkohol. Nedsættelse af et festudvalg Dette vil der blive reklameret for til belejlige forelæsning. 5. Diskussion af gruppedannelsesprocessen: Hvis man allerede har dannet en gruppe, hvad gør man så? I stedet for at trækkes igennem hele møllen. Ønske: Klare linjer for, hvad man gør. Bekymring: Svært for nye at komme ind i en sådan gruppe. Godt med at blive præsenteret de forskellige emner. Bekymring: At der bare bliver tilføjet en til de grupper der har plads Hvorfor får man ikke information om dette? Jan: Det skyldes, at der var nogle grupper der blev lukket for hurtigt. Der skulle jeg bare have været inde over. For meget fokus på at lukke grupperne så man holdte tidsplanen + De fysiske rammer afgrænsede også for at holde styr på gruppedannelserne + Bedre, hvis gruppelokalerne ligger tæt på hinanden så man kan gå til andre. Modstridende info om antal af gruppemedlemmer Der ønskes mere klarhed. Bekymring: Føler sig påtvunget til at tage nogle gruppemedlemmer ind. Jan: Bedre styr på det, men det var ikke helt planen. Det skal gøres bedre. Jan følger op på det og forklare, at grunden til, at man ønsker grupper bestående af 6 personer skyldes ressourcer i forhold til vejlederne. Svært at vide om man kunne være mere åben for at tage nye medlemmer ind i sin gruppe. 1. Hvordan arbejder de fagligt? 2. Ambitionsniveauet er højere end på 1. semester så er det nemmere at være mere åben. Ønske: Vejledere + koordinatorer: Slå fast at man ikke skal være så fasttømret i de første semestre under gruppedannelsen + opfordres folk til at skifte lidt rundt fordi der udtrykkes en bekymring for gruppedannelserne i fremtiden - Kan man nu komme ind i en etableret gruppe? Yderligt forslag: Opfordre: De studerende kunne lave arrangementer til blandt andet at lære nye folk. Ros: Fedt med øvelsesgrupper kommer til at snakke med andre om mulige projekter osv. Ønske: Smart at gøre det på andre semestre! Godt at der gik lidt tid før man dannede projektgrupper. Spørgsmål: Kunne man vente længere tid? 6. Deltagelse i forelæsninger og øvelser: Ikke et voldsom stor engagement, ikke meget - Hvordan kan det være? Grunde: 1. Nogle læser der hjemme og føler, at man ikke behøver at komme til forelæsning 2. Forskel på sociologi og videnskabsteori Større fremmøde til sociologi kan skyldes eksamenen i slutningen af marts. 3. Generelt en for slap holdning Der skal ske en mentalitetsændring. Årsagen: Det segment, som AAU optager fra, kommer ind med en mentalitet der ikke er interesseret i forelæsningerne 4. Nogle bor langt væk fra. 4

5. Kan hænge sammen med slap holdning det tidligere semester for, hvis du havde læst op til forelæsningerne følte, at man ikke behøvede at dukke op, Når man se studerende på et universitet betyder det 1. Man er et voksent menneske, dvs. Eget ansvar for sit studium 2. Man skal deltage i alle tiltag fra universitetet. - Forslag: Større incitament, hvis man får af vide at man skal eksamineres i f.eks. videnskabsteori i P3-eksamen + får øvelser med bestået/ikke bestået eller med mere feedback på øvelsesopgaverne? (Jan: Det koster ressourcer) + Forelæser skal være tilstede under den tid der er sat af til udarbejdelse af øvelsesopgaverne - De skal være nærværende + skal være med til at skabe motivationen. Statusseminarer: Kan der ikke være et indledende seminar efterfulgt af et statusseminar(deleksamen) større incitament. Evt. De udsendte undersøgelser er for lange - Måske sløjfe de spørgsmål, hvor man skal være uddybende Så vil flere måske svare. Møde den 20. april 2015 Tilstedeværende: Koordinator Jan Holm Ingemann, Jeppe Bjerg Thanning F2, Morten Ærthøj Pedersen B26, Anne Birk Mortensen D21, Patricia Prang B13, Emil Lundby Spanggård E20, Niels Martin Sunesen C11, Alexander Egmund Fich C10, Jens Jacob Skovbæk Jensen A1, Christoffer Dalgaard Justesen A3, Johannes Emil Hannibal E23, Iben Johnnie Kvist A25, Astrid Lund Jensen D17, Simone Hyldgaard Von Bülow B12, Bettina Drammelsbæk Sørensen A22. 1. Valg af referent Anne Birk Mortensen, D21 2. Dagsorden: Ingen bemærkninger. 3. Referat fra sidste møde Ingen bemærkninger. 4. Kursusdeltagelsen: Jan beretter om sidste mødes tale, om det lave fremmøde gennem semesteret. Jan beretter fremmødet er uændret, dog kommer flere af de studerende til forelæsninger sammenliggende med øvelsesopgaver. Forelæser samt vejlederen har observeret, at det er ofte de sammen som kommer til forelæsningerne. Dertil er det blevet observeret at mange studerende har nedprioriteret projektarbejdet, mens forelæsningerne har været sideløbende. Bettina: pointerer at mange sikkert er frafaldet eller har meldt sig ud af studiet, uden at give besked. Der ved synes det at der mangler nogle til forelæsningen. Christoffer: nævner at man kan melde sig ud af studiet gennem moodle det er let at melde sig ud at studie, uden at skulle melde dette til nogen. Der er mange som kommer til gruppearbejdet, men som ikke kommer til forelæsningerne. Morten: man er også tilbøjelig til at give sine medstuderende og gruppemedlemmer en ekstra chance ift. gruppearbejde og manglende fremmøde til forelæsningerne. Iben: Mange har prioriteret øvelserne frem for projektetarbejde. 5

Det nævnes at øvelsesopgaverne har i den seneste periode af semesteret ligget meget tæt, men rækkefølgen har været hensigtsmæssig. Alexander: Man prioriter ofte øvelserne frem for projektet, men disse har været i god tråd med forelæsningerne og projektet. Der nævnes at SPSS forekom på et for højt niveau. Alexander: Nævner han har snakket med Henrik Lolle, som udtalte at han lige havde overtaget denne opgave, og ikke var fuld ud bekendt med at opgaven var på så højt et niveau. Men H. Lolle kunne ved konfrontation med denne problematik godt se problemstillingen med niveauet. Morten: Mange af dem som havde problemer med programmet, havde heller ikke installeret programmet på forhånd selvom dette stod henvist på moodle. Jeppe: Til dem som ikke kom til forelæsningen, eller som ikke havde installeret og var forbedret til forelæsningen, kan man se H. Lolle s videoer, som er henvist på moodle. Jeppe pointerer at man nemt kan blive guidet gennem videoer til at forstå programmet. Jan: Det er Iben og Stines erfaring at der ikke kommer ret mange til deres vejleding i øvelserne. Christoffer: dette er grundet de lettere opgaver. Jan: Mener I så vejledning skal nedprioriteres? Morten: Iben og Stines PowerPoint var nemme at læse og få viden ud af, ligeledes deres forelæsning. Emil: gruppen efterspørger øvelsesopgaver i epistemologi m.v. Der er generel stemning og opbakning til at øvelsesvejledning til kvalitativ metode nedprioriteres og ressourcerne i stedet bruges på øvelser i videnskabsteori. Jan: på 6. semester forekommer der en øvelse i dette. Jan pointerer, at det skyldes ressourcer, at det ikke forekommer yderligere på 2. semester. Morten: Hvis der skal være større fremmøde af de studerende, kunne det være en ide: at øvelsesopgaver i interview og dokument analyse ligger før, og nogen tid før staturseminar. Ligeledes kan man flytte datoerne for statusseminar en uge eller to før. Emil, supplerende: der skal dog være arbejdstid til at forbedrede sig til status seminar. Iben: f.eks. ugen inden skal der være færre forelæsninger, og i selve uge kun 1 eller 2 inden. Alexander: hvad er der af mulighed for at holde en eksamen i videnskabsteori? Jan: Der forekommer ressourcer til at oprette en sådan eksamen. Men det er tanken at faget skal være i tråd med projektskrivning, og ikke forekomme som eksamens kursus. Alexander: det kunne give incitament for at komme til forelæsningerne, f.eks. ved sociologi, kom der mange til forelæsningerne grundet eksamen. Iben: F.eks. en bestået/ ikke bestået prøve/eksamen for at øge incitamentet? Jan: det kan godt lade sig gøre, men ressourcerne skal komme et andet sted fra. Jo flere karakter eksamener der forekommer, jo flere ressourcer skal der hentes. Emil: undre sig over at det skal være eksaminer, som skal motivere de studerende, frem for motivationen for forelæseren eller de andre studerende. Emil mener at der skal være mere fokus på at motivere de studerende gennem øvelser m.m. frem for eksamener. Jeppe: der vil bare altid være en sats på 10-20 % som læser/studerer Pol.Adm/samf. fordi de kan, men ikke fordi de vil. Han pointerer at der nok altid vil være en gruppe som er på studier grundet det lette indgangskrav. Astrid: Stine nævner ofte at man skal aflevere, jeg mener ikke dette burde være nødvendigt vi er vel voksne mennesker og vi burde vel vide dette det er jo ikke gymnasiet, men universitetet. Alexander: undrer sig over hvor meget der skal til for at man ikke længere kan gå på uddannelsen? Morten: det er ikke vi andres skyld, at nogle ikke kan finde motivation. Og han vil helst ikke miste 2 forelæsninger for at kunne afholde en bestået/ikke bestået eksamen, for at prøve at motivere de andre. 6

Astrid: Man kan prøve internt i grupperne at motivere medlemmerne og de ikke-så-motiveret studerende, frem for det er universitet som skal prøve at motivere disse. Emil: højere adgangskrav kunne være en ide, for kun at få mere motiveret studerende på studiet i første omgang. Johannes: er der mulighed for at lægge Politisk sociologi sammen med Sociologi, grundet det lavere fremmøde til forelæsninger og de studerendes fokus på selve faget. Jan: der har endnu ikke været ressourcer til at lægge de to kursuser sammen. Men det er noget som også ønskes fra kursuslederens side af. Han håber bestemt at det lykkedes næste år at få dem lagt sammen. Alexander: Man skal også passe på med at tillægge studiegrupperne at være politimænd over for hinanden, det er ikke den medstuderendes fulde rolle, men skal ske i samarbejde med universitetet Emil: forespørger at forelæseren går ud over pensum til forelæsningen, idet man ellers får det sammen ud af det læste pensum og forelæsningen. Så de studerende, som møder til forelæsningen, får mere ud af det Astrid: Det med at forelæsningerne indeholde det samme som pensum det virker lidt som spild dette kunne være grunden til mange ikke kommer til forelæsningerne. Johannes: mener at det i høj grad skal være de medstuderende og gruppemedlemmer som skal hjælpe med at motivere. Han foreslår at tutorerne kunne hjælpe med at motivere de studerende under 1. semester, og evt. give gode redskaber, til hvis der senere på studiet er problemstillinger omhandlende dette. Jan: det kan være svært som forelæser og vejleder at spotte og kunne se hvis nogen ikke er studieaktive. Jan mener, at man bør fokusere på at tage det i opløbet, idet mange er begyndt op til statusseminar at ekskludere medlemmer hvilket er meget uheldigt for begge parter. Han henviser til man snakker og kontakter sin vejleder, ved disse problemer. Iben: En ide kunne være, at de studerende selv aktivt skulle tilmelde sig 2. semester inde på moodle. Emil og Jan: man må ikke gøre det selvstændigt for studerende at skulle aktivere sig, idet Ministeriet mener det er udviklende for fremdriften på studiet. Jan: Overvejende studiemotivation, denne opgave gives videre til studienævnet. Mener at tutorerne kunne være et behjælpeligt redskab til at motivere de studerende. 5. Statusseminarer og eksamen Statusseminarer har to formål: 1) Gøre status for hvor grupperne er i projektet og med henblik på pensum 2) For det andet er det set som en øvelse i led med videnskabsteori. Placering: det er placeret efter kurserne er overstået, således at der er opnået fuld indblik og forståelses af pensum, som skal bruges i projektet. Emil: udelukker statusseminar en reel øvelse i fremtiden, omhandlende videnskabsligt teori. Eksamen: Jan: der forekommer en censor-liste, som skal stemme overens med gruppernes projekt. Jan fremligger 3 forslag til hver gruppe. I løbet af 1-2 uger forventes sekretariatet have en plan klar. 7

Astrid: er der mulighed for at flytte eller bytte en eksamen? Jan: det er fuldkommen indiskutabelt, kun hvis der er en eliteudøver i gruppen, som er nødsaget til at få datoen flyttet. Dog skal eksamen stadig ske inden for tidsrammen. Jeppe: vi snakkede med vejleder og sekretariatet i god tid, og kunne fastsætte sig på en bestemt tidsperiode mht. eksamen. Sociologi eksamen: Emil: spørgsmålene kunne godt have været lidt mere præcise, til næste eksamen kunne disse godt optimeres. Johannes: det kan også ses som en fordel, at spørgsmålene kan tolkes forskelligt, idet så er svarmulighederne herefter. Således forekommer der ikke en reel facitliste. 6. Evt. Iben: Iben har et princip om ikke at uploade sine PowerPoint til selve forelæsningen. Det er tidskrævende at skulle skrive noter ud fra PowerPoint, fremfor at kunne gøre det i PowerPoint. Christoffer: Hvis Iben har mulighed for det, men af princip ikke får er det jo et problem. Jacob: hvad kan grunden være til denne princip-sag fra Ibens side. At man øger aktiviteten eller hvad er begrundelsen? Jan: noterer det og spørger Iben indtil dette. Møde den 10. juni 2015 Referat af sidste Storgrupperådsmøde 2. semester F15, 10-6-2015 1. Referent: Emil 2. Dagsorden: Godkendt 3. Tilstedeværende: Jan koordinator, Christoffer A-3, Alexander C-10, Emil E-20, Niels Martin Sunesen C-11, Jeppe F-2, Janne D-17, Simone B-12. 4. Referat fra sidste møde: Ingen bemærkninger. 5. Evaluering af studiemiljøet på 2. semester F15: Trivsel, social miljø(motiveret til at gennemføre det studiearbejde der skal gennemføres, krav og miljøer(er det nogle der er rimelige som gør at man kan trives): a) Behageligt miljø imellem lærer og elever og elever imellem. Godt at der er blevet oprettet et festudvalg og Polis arrangementer(dog: fokus på at få flere med), godt at man er mere bekendt med hinanden i større grad end man f.eks. er på KU. Ensomhed? Ja, det er der helt sikkert, prøve at tilskynde dem til at tage imod tilbuddene, folk der ikke har evnen til at række ud, ryste sammen ting til at starte med til at føle sig forpligtet, Selvom man ser ud til at være ensom på studiet så kan man godt være social udenfor. b) Krav og muligheder: Tydeligere fra starten af hvad forelæseren osv. forventer, lærerne har været god til at være tilgængelig, passeende med forelæsninger og til at læse op til dem. Feedback: Mangler konkret feedback på øvelsesopgaver, føler det er lidt ligegyldigt at lave den fordi man ikke får en ordentlige konstruktiv kritik. Feedback øge motivationen for videre arbejde, Ingemans model(statistik) kunne være god!, eller Goul s feedback lære meget mere, øvelsesvejledning under klyngemødet god idé men mere fokus på feedback, øvelsesopgaver 8

sidder mere på rygraden end i starten af 2. Semester, sker meget fra 1. Semester til 2. Semester, FEEDBACK til hver enkelt gruppe!, fokus på teknologi(podcast, optagelse osv.) god brand, repetition!! c) Underviserne(Relationer til dem og det at man lære noget) læringsmiljø: Gode vejledere; nemme og tilgængelige, Dog: Nogle vejledere der har været booket op og nogle gange har det været svært at få kontakt med dem. Hvis man skal gøre det bedre så vil det være en god idé, at vejlederne melder ud hvornår han/hun er tilgængelige for så man ved, hvornår man kan booke møder. Statusseminar: Nogle der ikke var så relevante. Der blev ytret, at man synes der skal kigges på kriterierne dertil. Samtidig er der forskel på, hvor meget tid opponentgrupperne lægger i deres forberedelser til den modsatte gruppe(så der er nogle der får bedre feedback/konstruktiv kritik). Og så skal man gøre mere ud af, at man faktisk arbejder, som man gør når man laver forskningsarbejde(jf. Bryman: Research proposition). Så var der problemer med, at den ene gruppe får mere tid end den anden. Tilmed skal man se på hvordan statusseminarer ligger(nr. 1 kunne godt komme før men nr. 2 lægger fint) + fokus på indholdet da noget af det måske godt kunne være gennemgået noget før. - Fysiske, lokaler(understøtter et godt læringsmiljø og socialmiljø): Der bliver ytret et ønske om, man skal nævne at sekretæren har booket en lang række grupperum, som vi kunne benytte os af + at der skal være klare retningslinjer for hvordan man booker disse grupperum, da det at man har et grupperum til rådighed er vigtigt! Auditorierne og lokalerne er generelt fine. 6. Evt. Mind hinanden om at udfylde evalueringer 25 ECTS på mundtligt eksamen er ikke særlig godt.. Omvendt hvis man skulle lave flere eksaminer i stedet for så er det kritiske, at man ikke bare skal eksaminere for at eksaminere. Men det bliver understreget, at der er en bekymring for hvor meget kan man nå at eksaminere i forhold til det forskellige fag/områder i P3 ECTS tilmelding synes man ikke virker så godt Elektronisk semesterevaluering Spørgeskemaet er sendt til 125 studerende. Heraf har 51 studerende besvaret alle spørgsmål, hvilket giver en svarprocent på 41. Besvarelserne er ikke sammenlignelig med tidligere år, da det er første gang, at Skolen for Statskundskab forestår evalueringen af 2. semester. Hidtil har evalueringen været foretaget af koordinator for semestret. 9

Modul 2: Grundkursus i sociologi Information om modulets mål og interesse i modulets fagområde 50% af respondenterne er af den opfattelse, at der ved modulets start i høj grad blev informeret om målene for modulet. 48% finder, at der i nogen grad blev informeret om målene for modulet. Fagligt indhold, pædagogisk indhold, egen aktive deltagelse, læring i forbindelse med øvelser Samtlige respondenter finder det faglige indhold tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende (38%) 87% af respondenterne finder det pædagogiske indhold tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende (22%) 92% af respondenterne finder egen aktive deltagelse tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende (27%) 82% af respondenterne finder læring i forbindelse med øvelser tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende (24%). Af kommentarerne fremgår det, at respondenterne efterspørger feedback på øvelserne. 10

Fagligt udbytte af modulet 53% af respondenter angiver at have fået et stort fagligt udbytte af modulet. 22% har fået et meget stort udbytte og andre 22% angiver at have fået et middel udbytte af modulet. Blot 4% angiver, at deres faglige udbytte har været lavt. Forberedelse af primærlitteratur 53% af respondenterne angiver at have læst det meste af primærlitteraturen. 20% har læst det hele, mens 18% har foretaget en mindre grundig læsning og 9% har slet ikke læst. Tallene stemmer ganske pænt overens respondenternes vurdering af fagligt udbytte af modulet. Tidsforbrug pr. kursusgang inkl. selve kursusgangen og forberedelse 41% af respondenterne angiver at have brugt under 4 timer pr. kursusgang inkl. kursusgangen og forberedelse. 37% har brugt mellem 4-6 timer, og 19% har brugt mellem 6-8 timer, og blot 6% har brugt mellem 8-10 timer. 11

Modul 2: Grundkursus i politisk sociologi Information om modulets mål og interesse i modulets fagområde 50% af respondenter føler sig i høj grad informeret om målene for modulet, mens 48% i nogen grad føler sig informeret om målene. 46% angiver, at de i høj grad har fået en større interesse i modulets fagområde, mens 45% føler at de i nogen grad har fået en større interesse i fagområdet. Fagligt indhold, pædagogisk indhold, egen aktive deltagelse, læring ifm. øvelser 94% af respondenterne angiver, at det faglige indhold har været tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. 79% af respondenterne angiver, at det pædagogiske indhold har været tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende (31%). 94% af respondenterne angiver, at deres egen aktive deltagelse har været tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende (31%). 89% af respondenterne angiver, at læring ifm. øvelser har været tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende (27%). 12

Fagligt udbytte af modulet 50% af respondenterne angiver at have fået et stort fagligt udbytte af modulet, 27% har fået et meget stort udbytte og andre 17% oplever at deres udbytte har været middel. Forberedelse af primærlitteratur 48% af respondenterne angiver at have læst det meste af primærlitteraturen, 29% har læst det hele og 15% har foretaget en mindre grundig læsning, mens 8% slet ikke har læst. Tidsforbrug pr. kursusgang inkl. selve kursusgangen og forberedelse 40% af respondenterne har brugt mellem 4-6 timer pr. kursusgang og 33% har brugt under 4 timer. 17% har brugt mellem 6-8 timer og 10% har brugt 8-10 timer. Det fremgår af kommentarerne, at der er ønske om flere forelæsningsgange. 13

Modul 2: Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori Information om modulets mål og interesse i modulets fagområde 94% af respondenterne oplever, at der ved modulets start i høj og nogen grad (40%) blev informeret om målene for modulet. 73% af respondenterne oplever i nogen eller høj grad (31%) at have fået en større interesse i modulets fagområde. Faglige indhold, pædagogiske indhold, egen aktive deltagelse og læring ifm. øvelser 95% af respondenterne vurderer det faglige indhold tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende (37%). 85% af respondenterne vurderer det pædagogiske indhold tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende (29%). 85% af respondenterne vurderer egen aktive deltagelse tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende (27%). 63% af respondenterne vurderer læring ifm. øvelser tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende (25%). 14

Fagligt udbytte 57% af respondenterne angiver at have fået et stort eller meget stort (17%) fagligt udbytte af modulet, 31% har fået et middel udbytte og 12% har fået et lille eller meget lille (2%) udbytte. Forberedelse af primærlitteratur 57% af respondenterne angiver at have læst det meste eller det hele (19%) af primærlitteraturen, mens 35% har foretaget en mindre grundig læsning og 8% har slet ikke læst. Tidsforbrug pr. kursusgang inkl. selve kursusgangen og forberedelse 40% af respondenterne angiver at bruge under 4 timer pr. kursusgang, mens 25% bruger 4-6 timer og andre 25% bruger 6-8 timer. 8% har brugt 8-10 timer og 2% har brugt over 10 timer. Projekt fagligt indhold, interaktion med vejleder, mulighed for at få hjælp, samarbejde i gruppen og arbejdsprocessen 15

94% af respondenterne finder, at projektets faglige indhold har været tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende (40%). 84% af respondenterne finder, at interaktionen med vejleder har været meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. 83% af respondenterne finder, at muligheden for at få hjælp fra vejleder har været meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. 67% af respondenterne finder, at samarbejdet i gruppen har været tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende (21%). 86% af respondenterne finder, at arbejdsprocessen har været tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende (17%). Fagligt udbytte af projektarbejdet 86% af respondenterne finder, at deres faglige udbytte af projektarbejdet har været stort eller meget stort (38%). 16

Gennemsnitligt tidsforbrug pr. uge under projektarbejdet 39% af respondenterne angiver at bruge over 25 timer ugentligt på projektarbejdet. 29% bruger mellem 20-25 timer. 18% mellem 15-20 timer og 14% mellem 10-15 timer. Af kommentarerne fremgår det, at placeringen af statusseminarerne ikke har været optimal. Semestret generelt Gns. antal timer brugt på semestret 37% af respondenterne har gennemsnitligt brugt 20-30 timer på semestret, 33% har brugt mellem 35-40 timer, 16% har brugt mellem 30-35 timer. 10% af respondenterne har brugt 40 timer og derover, mens blot 4% har brugt under 20 timer. Det er således 43% af respondenterne, som gennemsnitligt har en fuld arbejdsuge. 17

Velinformeret om semestrets aktiviteter, studieaktiviteters tidsmæssige placering, studieaktiviteternes udstrækning og de fysiske rammer 70% af respondenterne følte sig ved semesterstart velinformeret om semestrets aktiviteter. 64% af respondenterne er enige eller meget enige (27%) i, at studieaktiviteternes tidsmæssige placering i løbet af semestret var hensigtsmæssig. 74% af respondenterne er enige eller meget enige (35%) i, at studieaktiviteternes udstrækning var hensigtsmæssig. 53% af respondenterne er enige eller meget enige (24%) i, at de fysiske rammer om semestrets afvikling var tilfredsstillende. Af kommentarerne fremgår det, at der har været stor mangel på grupperum, samt at komforten i auditorium A er ringe. Studiets indhold og faglige/sociale miljø Semestrets relevans for uddannelsesprofil, arbejdsindsats, fagligt udfordrende, faglige studiemiljø og studiesociale miljø 78% af respondenterne er meget enige eller enige i, at semestret er væsentligt for deres uddannelsesprofil. 64% af respondenterne er enige eller meget enige (31%) i, at semestrets krævede en stor arbejdsindsats. 18

78% af respondenterne er enige eller meget enige (31%) i, at semestret generelt var fagligt udfordrende. 56% af respondenterne er enige eller meget enige (27%) i, at det faglige studiemiljø blandt de studerende påvirkede deres udbytte positivt. 49% af respondenterne er enige eller meget enige (18%) i, at årgangen fungerede godt studiesocialt, 25% er hverken/eller, og 18% er uenige heller meget uenige heri. Vigtigste kompetencer erhvervet/styrket på semestret En forståelse af videnskabsteoretiske tilgange og problemstillinger. En forståelse af dette giver et grundlag for forståelse af resten. Politisk sociologisk kompetencer, der blev benyttet i projektarbejdet. Grundlæggende viden. Lærte utrolig meget om gruppearbejde og projektudarbejdelse. Blod på tanden. Videnskabsteori. Specielt de metodologiske og videnskabsteoretiske kompetencer. Samt tørst efter mere viden! Videnskabsteori Se verden med flere briller. De kompetencer blev udviklet meget i forhold til dem jeg havde i første semester. Læsning, hukommelse, læring, osv. En forståelse af videnskabsteori og dens rolle i projektarbejdet. Projektskrivning Sociologi Min indsigt i videnskabsteori ift. at gribe et projekt an. At kunne hurtig kom videre, da gruppen blev splittet. Kommunikation Planlægning Læsning - Måske en mere kritisk tilgang til tingene. - Nogle kvantitative kompetencer erhvervet gennem projektopgaven. - Kendskab til videnskabsteori, det sætter erkendelse af viden i et helt andet perspektiv, og åbner øjnene for, at man kan forstå viden på flere forskellige måder. At gøre tingene i god tid. Videnskabsteori og metode. Og kompetencer i forhold til at arbejde i grupper. - sociologi! - selvstændighed - holde mig selv i ørerne med at få læst pensum - øget tilfredshed med projektarbejdet Generelt er jeg blevet meget bedre til gruppearbejde, og at være aktiv. Både i gruppearbejde men også mht. forberedelse til forelæsningerne, og til at skrive noter og rent faktisk få et udbytte af forelæsningerne. Jeg er også blevet bedre til at sætte mål og udføre disse. Høj forståelse af videnskabsteori og metode, samt at lære SPSS Ingen tvivl her: videnskabeligt arbejde. Samarbejde, planlægning og udnyttelse af hinandens styrker. Evner vedr. dataindsamling og bearbejdelse, øget viden om videnskabsteori og metodeovervejelser, er blevet et halvt år mere erfaren. Hvordan man håndterer forskellige ambitionsniveauer og forskellige faglige niveauer i en projektskrivnings gruppe. Kvantitative analysestrategier - Generel viden omkring de nye fag, vi havde. - Bedre indsigt i, hvordan man skriver opgaver på universitetet. - Jeg blev gennem semestret bedre til at strukturere min tid, når jeg ikke var på uni. Dette er noget, man skal vænne sig til, når man kommer lige fra gym. Jeg ved ikke rigtig om jeg fik erhvervet nogle kompetencer måske mere styrket de kompetencer jeg allerede havde. Jeg blev bedre til at styre og lede i projektarbejdet. Jeg blev mere lært på områder hvor jeg ikke vidste så meget 19

Videnskabsteoretisk viden Sociologiske teorier Bedre til Gruppearbejde Videnskabsteori Studievejledning decentral Har du søgt vejledning ved studievejlederne i Fibigerstræde 3? Levede vejledningen op til dine forventninger? Anbefalinger fra semesterkoordinator De studerendes evaluering af 2. semester betragtes som ganske tilfredsstilende og bekræfter indtrykket fra storgrupperådsmøderne og løbende drøftelser med studerende, vejledere og kursusansvarlige. På denne baggrund skal følgende fokuspunkter og anbefalinger fremhæves: Semesterintroduktionen blev som eksperiment gennemført i samarbejde med Polis. Dette samarbejde bør fortsættes, idet det dog anbefales, at der lægges endnu større vægt på at befordre introduktion til, og samarbejde i, de administrativt fastlagte øvelsesgrupper, der fungerer i semestrets første uger. Kurset i sociologi er i sin nuværende form en reminiscens fra et tidligere fælles semester. Kurset giver mening for pol.-adm.-studerende og er en nødvendighed for samfundsfagsstuderende, men det er vanskeligt substantielt at begrunde, hvorfor der forekommer et kursus i sociologi og et andet i politisk sociologi uden at disse er kædet sammen. Det anbefales derfor, at der iværksættes et arbejde med henblik på at koordinere de to kurser under en fælles, overordnet ramme på samme måde som det gælder for kurserne i metode og videnskabsteori. Statusseminarerne spiller en central rolle i relation til projektarbejdets progression og integration af videnskabsteori og metode. Flere studerende har imidlertid udtrykt ønske om, at statusseminar 2 placeres lidt tidligere i forløbet. Det anbefales, at der så vidt muligt tages hensyn til dette ønske ved næste års gennemløb. Flere studerende har udtrykt ønske om selvstændige øvelsesgange i relation til videnskabsteori. Vi har hidtil ikke gennemført øvelsesgange i videnskabsteori, men kun arbejdet med stoffet og dets integration i projektarbejdet gennem de to statusseminarer. Der kan dog være en pædagogisk 20

pointe i også at give de studerende mulighed for at arbejde med stoffet i samspil med kursusholder. Derfor anbefales, at der fremover afsættes øvelser i relation til halvdelen af forelæsningerne i videnskabsteori. Studienævnets anbefalinger Semesterkoordinators kommentarer/anbefalinger tages til efterretning. Tidsforbrug Studienævnet bemærker, at blot 43% af respondenterne angiver at have en fuld arbejdsuge, mens 64% er enige i, at semestret har krævet en stor arbejdsindsats. Det er svært at forstå sammenhængen mellem disse udsagn. Gennemgang af pensum Flere studerende udtrykker en forventning om, at forelæser systematisk gennemgår det pensum, der er opgivet til den enkelte forelæsning. Studienævnet finder, at der er brug for en principiel udmelding til de studerende om, at forelæser ikke forventes at referere pensum. Forelæser skal derimod skabe overblik over litteraturen i det pågældende fag, introducere forskellige teorier og perspektivere til andre fagområder. Underviseren vil dog ofte bruge tid på at gennemgå de dele af pensum, som traditionelt opfattes som svært tilgængeligt. Brugen af øvelser Evalueringen viser, at brugen af øvelser ikke fungerer optimalt. Flere studerende efterspørger individuelle tilbagemeldinger på øvelserne, og det er desværre ikke muligt, da det vil være for ressourcekrævende for den enkelte underviser. De studerendes udbytte af øvelsesgangene er et tilbagevendende problem. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal se på brugen af øvelser, og studienævnsformanden vil tage initiativ hertil. Brugen af øvelser er ligeledes på dagsordenen på et kompetenceudviklingsseminar, der afholdes af instituttet dette efterår. Sociologi og politisk sociologi Kurserne i sociologi og politisk sociologi struktureres fremover som et kursus, som dog stadig eksamineres særskilt. Det kræver en mindre studieordningsændring, som studienævnsformanden vil foranledige med virkning fra foråret 2017. Terminologi Studienævnet bemærker, at flere respondenter udtrykker usikkerhed ift., hvorvidt der med termen kursusgang menes forelæsninger eller lektioner. Fremover bruges derfor termen forelæsning. 21