Tilbage Til Arbejdet med MB Muskel- og skeletbesvær 2011--- Direktør, speciallæge, dr.med. Osteoartrose/facetsyndrom MRI af radiculopati Patofysiologi ved lumbal radiculopati Diskdegeneration opfattelsen 1992 Among the factors associated with its occurrence are age, gender, occupation,smoking, and exposure to vehicular vibration Froymoyer JW 1992
Diskdegeneration opfattelsen 2002 Diskdegeneration opfattelsen 2011 Even though several environmental and constiturional risk factors have been implicated in this disease, their effects are relatively minor, and recent family and twin studies have suggested that sciatica, disc herniation and disc degeneration may be explained to a large degree by genetic factors????????? Ala-Kokko L, 2002 Definition merte Merskey et al. IAP. Definition of pain and pain terms. 1979 med rev. 1986 En ubehagelig kropslig og følelsesmæssig oplevelse som man kobler med aktuel eller potentiel vævskade eller som man beskriver i termer af en sådan skade Kronisk smerte Bestående smerteoplevelse udover den forventede tid for at læge en vævskade, i praksis 3-6 måneder Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte) Andele i procent som markerer smerte på smertetegning N=5,257 i alderen 40-65 mænd og kvinder i heltidsarbejde Kropsdel K M Kropsdel K M hoved 5.6 3.1 brystryg 10.6 6.6 nakke 49.5 33.3 lænderyg 45.1 44.1 skulder væ 27.3 17.8 hofte væ 6.2 3.4 skulder hø 31.5 19.8 hofte hø 6.7 3.5 begge skuldrer 38.1 25.4 knæ væ 10.7 7.5 nakke-skuldrer 58.4 42.6 knæ hø 11.3 7.5 albue væ 12.4 9.7 fod væ 8.6 5.0 albue hø 17.7 11.9 fod hø 8.9 4.9 hånd væ 21.2 11.4 hånd hø 24.7 13.6 arme 37.3 25.0 amlet markering: kvinder 298 %, mænd 203 % Referens: Ektor-Andersen J. Thesis 2002.04. Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte) I befolkningen i løbet af det foregående år mertefrie 25% (20% kvinder, 30% mænd) Intermittent kronisk smerte i muskler og led 50% (kvinder = mænd) Kontinuerlig kronisk smerte i muskler og led 25% (30% kvinder og 20% mænd) Referens: Ektor-Andersen J, et al. The experience of pain. Pain. 1999 ep; 82(3): 289-95.
Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte) Blandt konsultationer i primärvård 20-30% af patienterne har behandlingskrævende smerte elvvurderet helbred (RH) Fordeling (%) af RH i relation til smertekategori. N=5,257 i alderen 40-65 mænd og kvinder i heltidsarbejde - 40% har haft en varighed på over 3 måneder - lokalisation muskler og skelet specielt nakke, ryg og bløddele - neuropatisk smerte er ikke usædvanligt Referens: O-rapport 1994:4 Referens: Ektor-Andersen J. The experience of pain Pain. 1999ep; 82(3): 289-95. andsynlighed for psykisk sygdom, enligt GHQ, i relation til nakke-skulder smertekategori og det totale antal områder markerede på en smertetegning (0-16) N=12 607 mænd og kvinder DET OCIALE MILJØ Antal områder markerede på en smertetegning Nakke-skulder smertekategori mertefri Kronisk Kronisk Intermittent kontinuerlig merte smerte Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd 13-16 - - 46.2 25.0 70.4 66.7 9-12 - - 31.0 28.3 50.0 51.5 5-8 40.0 32.3 28.3 27.5 47.2 43.3 1-4 18.3 15.2 22.1 20.1 40.1 30.2 0 12.6 9.0 - - - - General Health Questionnaire (GHQ) cut off punkt 4/5 enligt Goldberg, DP., 1972. Referenser:Ektor-Andersen J, Isacsson -O, Lindgren A, Ørbæk P and the Malmö houlder Neck study group. The Experience of Pain from the houlder Neck area related to the Total Body Pain, elf Experienced Health and Mental Distress. PAIN 1999 sep;82(3):289 295. YGEADFÆRD PYKIK TRE HOLDNINGER MERTE Den traditionelle rækkefølge TTA Medicinsk behandling Medicinsk rehabilitering Erhvervsmæssig rehabilitering Førtidspension (Hurri 2003)
Biopsykosociale interventioner for TTA Ansvaret for invaliditet og rehabilitering Mål for Hindringer for Interventioner amspil invaliditet (tilbage til) arbejde Kommunikation Biologiske Helbredsforhold Effektivt og tilgæn- (sundhedssektoren) geligt sundhedsvæsen Kapacitet og tigende aktivitetsniveau aktivitetsniveau genopretter funktionsevne jobkrav Tilpasset arbejde Perspektiv Model Fagpro- Biomedicinsk fessionel Ansvar Behandler Patient Arbejdsgiver Primært ansvarlig Passiv modtager Passiv modtager af for behandling og af indgreb, resultat (skønt andel lindring bærer af i økonomiske af symptomer konsekvenser konsekvenser) Psykologiske Personlige og Ændrede opfattelser psykologiske faktorer holdninger & anskuelser Psykosociale aspekter Ændret adfærd i arbejdet ygdom Handicap rettigheder ocial Efter færdigbehandling ervicebruger Primært ansvarlig ydes rehabiliteringstilbud (personlige/psyko- for at tilpasse og sociale faktorer under- realisere spilles) Passivt offer ocialt Organisatoriske & Involvering af systemmæssige arbejdsgiver er afgørende hindringer ocial støtte Holdninger til sundhed Organisatoriske politikker, og sygdom processer og holdninger Waddell & Burton 2004 Alle aktører er med Individuel Bio- amfunds- psykosocial mæssig Yde symptomatisk Anvender tilbud Tager ansvar for behandling og støtte og tager delansvar for processen genopbygning af funktioner for sin rehabilitering og medvirken -------------------------- Kommunikation og samarbejde --------------------------------- Waddell & Burton 2004 Personlige og miljømæssige forhold Personlige hindringer Helbredsforhold Alder (Manglende) Kvalifikationer/færdigheder Mangel på opdateret arbejdserfaring Familie- og dagligdagsforhold Lav tillid og selvværd Usikkerhed Motivation A M P I L Miljømæssige hindringer undhedsektor: forsinkelser, manglende faglig fokus (Utilstrækkelige/forkerte) råd fra sundhedsprofessionelle Arbejdsmarked Arbejdsgiveropfattelser og praksis Utilstrækkelig jobservice ulemper Transport Incitamenter & demotivation Bio-psyko-socialt samspil Biologisk Psykosocialt Arbejds- ocialt Psykologismæssigt Afstand fra arbejde Waddell & Burton 2004 Howard 2003 Forløb med og uden ekstra indsats ignifikant forskel efter 4 måneder Hvidbog 1 - Anbefalinger At der sikres arbejdspladser, hvor de ansatte oplever tilfredshed med arbejdspladsens indretning, snarere end specifikke ergonomiske indsatser At patienter med muskel- og skelet besvær holder sig fysisk i gang, og arbejdet i mange tilfælde anses for terapeutisk At arbejdspladsen tilpasses med henblik på at mennesker med muskel- og skelet besvær kan arbejde i størst muligt omfang, også selvom det ikke kan lade sig gøre med 100 % effektivitet
TTA Videngrundlag Det tore TTA-projekt Koordineret, tværfaglig og tidlig indsats Mulighed for meget tidlig inddragelse af psykolog, fysioterapeut, arbejdsmediciner og psykiater Hurtig, tværfaglig afklaring af fysiske, psykiske og sociale forhold Tæt samarbejde med arbejdspladsen omkring handlemuligheder, herunder muligheder for arbejdspladsmodifikation Aktive tilbud til sygemeldte, herunder tilbud vedrørende smertehåndtering og fysisk træning Verdens største kontrollerede TTA-projekt 240 mio. kr. fra Forebyggelsesfonden 32,5 mio. kr. fra BM 22 deltagende kommuner http:///aktuel%20forskning/det_store_tta-projekt.aspx Personen med ondt i ryggen Forebyggelseskoncept 2011-- Handikap Undviger brug Depression Ondt i ryggen Bedring Helbredelse Fysisk Træning Tanke Træning Undvigelse merteoplevelse Katastrofefølelse Konfrontation + - Frygt bevægelser og/eller forværring Ingen frygt Participatorisk Ergonomi balance Nedsat arbejdsevne Muskelskeletbesvær, Velbefindende Fastholdelse på arbejdsmarkedet Muskelskeletalt helbred Ringe selvvurderet helbred, ygefravær, Førtidig tilbagetrækning
Forbedring forbedring Participatisk ergonomi Participatorisk ergonomi Fysisk træning Kognitiv adfærds-træning Diæt Muskelskeletbesvær, undhedsfremme Ringe selvvurderet helbred, ygefravær, Velbefindende Fastholdelse på arbejdsmarkedet Førtidig tilbagetrækning Muskelskeletalt helbred Eksponering Fysisk styrke og kondition Træthed Anstrengelse