Bilag 14 Bilag til byrådsindstilling af indsigelser og bemærkninger, lp 972 Forslag til lokalplan, forslag til kommuneplantillæg, forslag til udbygningsaftale og forslag til miljørapport har været fremlagt offentligt i perioden fra den 8. januar til den 5. marts 2014. Der er modtaget 10 indsigelser/bemærkninger, som er vedlagt indstillingen som bilag 4-13. Følgende har indsendt indsigelser/bemærkninger: Bilag 4. Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø. Bilag 5. Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø. Bilag 6. AAK, Slipvej 4, 8000 Aarhus C. Bilag 7. Fredericia Shipping på vegne af Aarhus Bulk Terminal A/S, Sydhavnsgade 1, 8000 Aarhus C. Bilag 8. Danske Havnevirksomheder, Dansk Industri, 1787 København V. Bilag 9. Dansk Industri Østjylland Bilag 10. Steen og Strøm Danmark A/S, Arne Jacobsens Allé 20, 2300 København S. Bilag 11. Jimmy John Antonsen, Herambsgade 13, 3 tv., 8200 Aarhus N. Bilag 12. Kenny Antonsen, Risvangs Allé 55, 8200 Aarhus N. Bilag 13. Steffen Andersen, Hallssti 29, st. th., 8000 Aarhus C. Gennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene. Butikker (4) Naturstyrelsen forudsætter, at forslaget til kommuneplantillæg suppleres med rammebestemmelser om butikker. side 1 af 7
: Det foreslås, at bemærkningerne giver anledning til, at der i lokalplanforslaget nederst side 32 og i forslaget til kommuneplantillæg efter afsnit 3 indsættes en supplerende tekst, som det fremgår af indstillingens afsnit 5.3. Lugt og luftforurening samt virksomhedsstøj (5, 6, 7, 8, 9) Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen gør indsigelse mod planforslagene. Indsigelsen har virkning som veto. Styrelserne fremhæver de statslige interesser i at havnevirksomhederne AarhusKarlshamn og Solae har udviklingsmuligheder. Naturstyrelsen savner i lokalplanforslaget en redegørelse for udviklingsmulighederne for havnevirksomhederne i forhold til udviklingsprojektet på Komponentværkstedsgrunden. Naturstyrelsen mener, at lokalplanforslaget ikke giver mulighed for en sådan udvikling, når der planlægges helt op til emmisionsgrænseværdierne for lugt og luftforurening med nikkel. Miljøstyrelsen finder dette problematisk og nævner desuden, at der knytter sig store usikkerheder til lugtmåling og beregninger. Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen ønsker med kommunen at drøfte de løsningsmuligheder, der på den ene side kan sikre den fremtidige byudvikling og på den anden side havnens udviklingsmuligheder. AAK, Fredericia Shipping, Danske Havnevirksomheder og Dansk Industri gør indsigelse mod at begrænse udviklingsmulighederne for havnevirksomhederne for så vidt angår lugt, luftforurening og virksomhedsstøj. Virksomhederne står gerne til rådighed med uddybninger, og forventer at blive underrettet om det videre arbejde med lokalplanen. I drøftelser med Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen er det afklaret, at indsigelsen konkret drejer sig om udviklingsmulighederne for AAK for så vidt angår lugt. Der er gennemført nye beregninger, som viser, at det nye byggeri ikke medfører begrænsninger for produktionen for AAK for så vidt angår lugt. På den baggrund har Naturstyrelsen tilbagekaldt indsigelsen. Tilbagetrækningen fremgår af bilag 15 til indstillingen. Besvarelse - lp 972 side 2 af 7
Teknik og Miljø er ikke enig med virksomhederne på havnen om, at det foreslåede byggeri vil medføre begrænsninger i produktionen for virksomhederne på havnen. Der er i lokalplanen tages udgangspunkt i de gældende miljøgodkendelser og grænseværdier. Teknik og Miljø deltager gerne i møde med havnevirksomhederne. Det foreslås, at den supplerende beregning og konklusioner om denne indgår som et nyt afsnit i miljørapporten. Afsnittet er vedlagt som bilag 16 til indstillingen. Desuden foreslås det, at konklusionen indgår i lokalplanforslagets afsnit side 43 om luftforurening. Bygningshøjde (8, 11, 12, 13) AAK, Fredericia Shipping, Danske Havnevirksomheder og Dansk Industri gør indsigelse mod at forøge bygningshøjden ud over de 5 etager, som den gældende kommuneplan giver mulighed for. Der er andre, som mener, at den foreslåede bebyggelse respekterer rådhustårnet og domkirken, samtidig med at der skabes en moderne og markant skyline sammen med KPMG-huset og HL-huset. Den omfattende og tætte bebyggelse med en bred vifte af anvendelser forventes at give liv til byen. Teknik og Miljø er enig i, at byens skyline vil ændre sig som følge af det foreslåede byggeri. Vi mener, at der er tale om et robust sted i byen til en fortætning, og at det foreslåede byggeri vil medvirke til at profilere byen på en ny og spændende måde. Det foreslås, at indsigelserne ikke giver anledning til ændringer i planforslagene. Trafik (10, 13) Det vurderes, at de trafikale konsekvenser af byggeriet ikke er tilstrækkeligt belyst, og at de anviste løsninger ikke er tilstrækkelige til at tilgodese en god trafikafvikling i området. Der ønskes redegjort for parkering og for kørsel i byggeperioden samt for behov for at reservere yderligere areal til udbygning af vejene. Besvarelse - lp 972 side 3 af 7
Der foreslås etableret en broforbindelse mellem centralværkstedsområdet og området med rutebilstationen også kaldet Perlekæden. Steen og Strøm deltager gerne i en direkte dialog om trafikken. Vurderingen af de trafikale konsekvenser i forbindelse med planer for at opføre det beskrevne projekt på komponentværkstedsgrunden tager udgangspunkt i en trafikal situation, hvor Værkmestergade 2 er i drift, hvor havnegaderne er nedbygget til 2 spor, hvor Dokk1 er i drift, hvor området ved rutebilstationen og posthuset er omdannet og i drift. Trafikken forventes på Værkmestergade, at stige fra 5.900 i 2012 til 13.000 køretøjer pr. døgn, når de nævnte projekter er fuldt udbygget og i drift. 13.000 køretøjer pr. døgn kan kapacitetsmæssigt afvikles på en to-sporet vej og der har fra anlægget af Værkmestergade været forudsat at vejen skal afvikle trafik i den størrelsesorden, der vurderes derfor ikke umiddelbart behov for at sikre areal til en udbygning af vejen. I forbindelse med bebyggelse på Værkmestergade 2 og ligeledes i forbindelse med planerne for omdannelsen af komponentværkstedet er der blevet gennemført simuleringer af trafikafviklingen i krydset Værkmestergade/ Spanien med henblik på at optimere signalanlægget til de ændrede trafikmængder. Der forventes at projekterne udløser behov for mindre justeringer af omløbstiderne i signalanlægget. Grundet områdets centrale placering vurderes det, at en stor del af de borgere, der kommer til at arbejde og bo i området vil benytte kollektive trafik, gang eller cykel. Der er dog ikke i trafiksimuleringen indregnet en større brug af kollektiv trafik og cykel/gang end for øvrige områder i den centrale del af Aarhus. Parkeringsbehovet i forhold til bilparkering og cykelparkering er vurderet med udgangspunkt i Retningslinjerne for anlæg af parkeringsarealer i Aarhus Kommune. Det vil sige, at der etableres 1 p-pladser pr. 100 m 2 erhverv og 0,5 p-plads pr. bolig, for så vidt angår bilparkering og 1 p-plads pr. 50 m 2 erhverv og 2 p-pladser pr. bolig for så vidt angår cykelparkering. Besvarelse - lp 972 side 4 af 7
Da der er tale om et område med fælles parkering og en kombination af boliger og erhverv, som ikke bruger parkeringspladserne på samme tid, viser erfaringer at der kan ske en vis form for dobbeltudnyttelse. Vejdirektoratets erfaringer viser, at der med den nævnte sammensætning vil kunne ske en dobbeltudnyttelse af godt 10 % af parkeringspladserne. Det vil sige, at parkeringskravet i forhold til retningslinjerne kan nedskrives med godt 10 %. Med den på nuværende tidspunkt kendte udnyttelse af kvadratmeterne i byggeriet er parkeringskravet - uden indregning af en dobbeltudnyttelse - ca. 450 p-pladser til biler. Med indregning af dobbeltudnyttelse vil der skulle anlægges ca. 400 pladser. Der tages først endeligt stilling til parkeringskravet i forbindelse med den efterfølgende byggesagsbehandling. Trafikken til området vurderes i grove træk af fordele sig som følger. Generelt vil der være erhvervstrafik til området om morgnen og bort fra området om eftermiddagen. Modsat vil boligerne generere trafik bort fra området om morgenen og til området om eftermiddagen. Trafikken til hotellet placeret på Værkmestergade 2 vurderes at være mere diffus dog med en overvægt at tilrejsende om eftermiddagen og udrejsende om formiddagen. Kun ved større konferencearrangementer vurderes der at være en egentlig koncentration af trafik til hotellet. Kunder til funktioner i Bruuns Galleri vurderes at være mere spredt fordelt end erhvervstrafikken og boligtrafikken, dog med en overvægt af tilkørsler på hverdag om eftermiddagen (efter arbejde) frakørsel er generelt mere diffus. Den største trafikbelastning til funktionerne i Bruuns Galleri vurderes at være i weekender og i forbindelse med skolernes ferier, hvor søgningen til funktioner i byggeriet Værkmestergade 2 og funktioner på komponentværkstedsgrunden vil være mere begrænset. På visse tidspunkter må der forventes at forekomme lave serviceniveauer på vejene i området. Det betyder, at der kan være langsomkørsel og at alle biler ikke når i gennem krydsene i samme grønomløb. Dette vurderes dog at være et nødvendigt vilkår, når man er i de centrale dele af byen, hvor der skal skabes plads til mange trafikanter med forskellige transportformer. I forbindelse med planarbejdet er der som led i miljørapporten udarbejdet en vurdering af, hvilke trafikale konsekvenser byggeriet vil medføre i byggeperioden. Besvarelse - lp 972 side 5 af 7
Opførelsen af byggeriet tilrettelægges med henblik på, at det medfører mindst mulige gener for andre trafikanter og bruger i området. Byggepladsen får således som udgangspunkt kun lov at råde over fortovet i byggeperioden, herved forventes der at kunne opretholdes en normal trafikafvikling i området også i byggeperioden. Trafik til byggeriet i byggeperioden tilrettelægges i videst muligt omfang under hensyntagen til, at der er andre brugere i området, der i perioder kan have særlige behov for fremkommelighed. I Lokalplan nr. 905 for højhuset Værkmestergade 2 indgår mulighed for at placere den ene ende af en bro over baneområdet. Planlægningen for arealerne nord for banen (Rutebilstationen/Perlekæden) er der arbejdet med på det overordnede plan. Men der er ikke taget stilling til en konkret placering af en bro. Placeringen vil blive fastlagt i en lokalplanlægning, når en sådan skal udarbejdes. Teknik og Miljø deltager gerne i en dialog med Steen og Strøm om trafikken som ønsket. Det foreslås, at indsigelserne ikke giver anledning til ændringer i planforslagene. Masterplan for den sydlige del af City (10) Steen og Strøm savner en overordnet plan for udviklingen omkring Jægergårdsgade, Banegården, Ny Banegårdsgade, Sønder Allé, Sydhavnsgade en egentlig samlet masterplan i stedet for at udviklingen sker i form af individuelle projekter. Steen og Strøm deltager gerne i en direkte dialog eller lignende om dette. I kommuneplanen er det valgt ikke at have en tidsfølgeplanlægning. Kommuneplanen indeholder udpegning af en række omdannelsesområder herunder De Bynære Havnearealer og rutebilstationen med omgivelser mod banen. Komponentværkstedet er en del af omdannelsesområdet Centralværkstederne, som nu næsten er omdannet. Centralværkstederne indgik i Kommuneplan 2001, men er på grund Besvarelse - lp 972 side 6 af 7
af den næsten gennemførte omdannelse ikke indeholdt i Kommuneplan 2009. Kommuneplanen indeholder hvad man godt kan kalde en masterplan for omdannelsen af De Bynære Havnearealer inkl. arealerne mellem Sydhavnsgade og Spanien-Strandvejen. Kommuneplanen indeholder mulighed for inden for nærmere udpegede områder i kommuneplanen at vurdere, om der kan gives tilladelse til opførelse af højhuse. Arealerne er i kommuneplanen benævnt byområde og perspektivareal, hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises. Projektforslag vurderes individuelt fra sag til sag. Der er således i kommuneplanen ikke udpeget konkrete steder til placering af højhuse. Kun hvis et højhus tilfører byen en positiv profilering og ikke har væsentlige negative konsekvenser, kan det komme på tale at gå i gang med en planlægning for et højhusprojekt. I det konkrete tilfælde med projekt for komponentværkstedsområdet er det således vurderet, at projektet har mange positive effekter og ganske få negative. De trafikale konsekvenser er meget begrænsede. Det foreslås, at indsigelserne ikke giver anledning til ændringer i planforslagene. Besvarelse - lp 972 side 7 af 7