Casper Overgaard-Hansen & Lars Sonnergaard: K-Forum. Platform, praksisfællesskab og broderskab Bacheloropgave, IVA 25.5. 2011,

Casper Overgaard-Hansen & Lars Sonnergaard: K-Forum. Platform, praksisfællesskab og broderskab Bacheloropgave, IVA 25.5. 2011, Resume Formålet med dette bachelorprojekt er, med afsæt i en undersøgelse af brugen af K-Forum, at udvikle en forståelse for deltagelsen på K-Forum set i relation til Etienne Wengers sociale læringsteori om praksisfællesskaber. Projektets metode vil forlade sig på et socialkonstruktivistisk perspektiv samt halv-strukturerede, kvalitative interview som beskrevet af Steinar Kvale. Etienne Wenger, hans sociale læringsteori om praksisfællesskaber og begrebet lurking hentet fra Vladimir Soroka et al. vil operationaliseres. Der redegøres endvidere for at K-Forum kan betegnes som et online-community og Peter Holdt Christensens vidensformer anvendes pragmatisk ift. K-Forum. Dette vil udgøre projektets ene analytiske apparat. De opnåede resultater af dette analytiske apparat vil kobles til resultater opnået via projektets andet analytiske apparat, hvilket udgøres af Roman Jakobsons kommunikationsmodel og dele af Jakob Nielsens heuristiske evaluering. Hovedresultaterne viser, at projektets respondenter benytter K-Forum ift. deres identitet og tilhørsforhold og at deres vidensbehov udgør faktorer for deres deltagelse. Hovedresultaterne viser endvidere, at der ses et særegen sprogbrug og unikke kommunikationssituationer på K- Forum. Konklusionen viser, at K-Forum i sidste instans kan karakteriseres som en digital platform, med mulighed for konstituering af praksisfælleskab(er). 1

Abstract The purpose of this BA is, on the basis of a perspective on communities of practice, to develop an understanding of the user behavior and participation in relation to the online community "kommunikationsforum.dk". The selected perspective has its foundation in Etienne Wengers theory of Community of Practice. Also, the notion of lurkers, gathered from Vladimir Soroka et al., will be coupled with the developed constitution of the term online communities. Added to this analytical framework, three forms of knowledge, gathered from Peter Holdt Christensen, will also be included to develop and understanding of the practical factors of participation at kommunikationsforum.dk. Furthermore will the design of this BA include a more web- and communicative oriented analytical framework, constituted by Roman Jakobson's Communication Model and the method of heuristic evaluation by Jakob Nielsen. The methodology of this BA will adopt the dissertation of social constructivism as shared by Etienne Wenger which also influence the general view on knowledge and the empirical methods throughout. Empirically, this BA leaves on three respondents which all were interviewed on the base of Steinar Kvale's semi-structured interview method. Furthermore the heuristic evaluation and communicative analysis depends on selected material from kommunikationsforum.dk The empirical material is then individually analyzed through the two types analytical framework. The findings will form a unison statement on how the empirical material is subjected to the theory of communities of practices and how various factors actually can influence on how users participate. In detail, the conclusion brings about the notion of how kommunikationsforum.dk is an online community with an embedded framework that not only suits well for a specific form of professional community of practice, but also shows various factors that constitutes participation in a particular kind of community of practice. 2

Indholdsfortegnelse Resume... 1 Abstract... 2 1. Formål (fælles)... 4 1.1 Projektets struktur (fælles)...4 2. Problemfelt- og formulering (fælles)... 5 2.1 Problemfeltet (fælles)...5 2.2 Problemformulering (fælles)...5 2.3 Projektets forskningsdesign (fælles)...6 3. Metode (fælles)... 8 3.1 Valg af videnskabsteoretisk perspektiv (fælles)...9 3.2 Valg af hovedteori og analysebærende begreber (fælles)... 11 3.3 Redegørelse for udformningen af kvalitativ undersøgelse (LS)... 12 3.4 Valg og beskrivelse af respondenterne (CO- H)... 13 4. Teoriafsnit (fælles)... 14 4.1 Læring (CO- H)... 14 4.2 Praksisfællesskaber (LS)... 15 4.2.1 Gensidigt engagement (CO- H)... 16 4.2.2 Fælles virksomhed (CO- H)... 18 4.2.3 Fælles repertoire (LS)... 19 4.2.4 Intermezzo (fælles)... 19 4.2.5 Meningsforhandling, deltagelse og reifikation (CO- H)... 19 4.2.6 Periferitet og deltagelse/ikke- deltagelse (LS)... 21 4.3 Lurking (LS)... 22 4.4 Online Communities (CO- H)... 23 5. Analyse og diskussion (fælles)... 24 5.1 Brugervenlighed og K- Forum (LS)... 24 5.2 Websiteanalyse (CO- H)... 25 5.2.1 K- Forums egne ord (fælles)... 26 5.2.2 Hvordan ser sitet ud? (fælles)... 27 5.2.3 Analyse af kommunikationssituationen (LS)... 32 5.2.4 Forklaring og eksemplificering (LS)... 33 5.2.5 Hvilke faktorer er fremtrædende? (LS)... 34 5.2.6 Heuristikker. Hvad og hvorfor? (fælles)... 35 5.2.7 Er der sammenhæng mellem website og den virkelige verden? (CO- H)... 35 3

5.2.8 Design af sitet K- Forum set æstetisk og minimalistisk (LS)... 36 5.2.9 Delkonklusion og kobling (fælles)... 37 5.3 Brugeranalyse (fælles)... 38 5.3.1 Beskrivelse af respondenternes udtalelser (fælles)... 38 5.3.2 Analyse af respondenternes udtalelser ud fra vidensformer (CO- H)... 41 5.3.3 Teoretisk analyse af respondenternes brug af K- Forum (CO- H)... 42 6. Konklusion (fælles)... 45 Litteraturliste... 48 Bilag... 49 Bilag 1 - Interviewguide... 49 Bilag 2 - Interviewreferater... 52 Bilag 3 Billede Screendump af K- Forum... 58 1. Formål (fælles) Formålet med dette bachelorprojekt er, med afsæt i en undersøgelse af brugen af K-Forum, at udvikle en forståelse for deltagelsen på K-Forum set i relation til Etienne Wengers sociale læringsteori om praksisfællesskaber. 1.1 Projektets struktur (fælles) Kapitel 1 er projektets indledning, hvor det overordnede emnefelt introduceres, og projektets formål klarlægges. Kapitel 2 indeholder og indkredser projektets overordnede problemfelt og problemformulering. Der introduceres til og begrundes for projektets analytiske fremgangsmåde, som er udledt af projektets problemformulering. Vi udvikler en model, der illustrerer projektets forskningsdesign. Samtidig vil de første introducerende argumenter for projektets udførsel blive udlagt. Projektets overordnede begrebsramme bliver udviklet fortløbende frem til og med kapitel 4. Kapitel 3 indeholder projektets overordnede metode med dertilhørende underkapitler, hvori valg og præsentation af videnskabsteori, hovedteori og analysebærende begreber og afgrænsning vil fremgå. En til dette projekt udviklet metode- og projektstrukturmodel vil blive præsenteret. Kapitel 4 udgør projektets teoriafsnit. Wengers sociale læringsteori om praksisfællesskaber vil her defineres og forklares vha. eksemplificering. Samtidig vil underkapitlerne dække definitionen af det teoretiske begreb lurking og vores begrebsliggørelse af betegnelsen online communities. 4

Kapitel 5 udgør koblingen mellem projektets teori, empiri og analyse og diskussion. Her vil projektets empiri fremlægges, analyseres og diskuteres ift. de perspektiver, som valg og definition af teori har givet til projektets problemformulering. Kapitel 6 vil være projektets konkluderende afsnit. Her vil delkonklusioner opsamles og diskuteres ift. projektets problemformulering, som også her vil blive besvaret. Kapitel 7 og 8 tæller for projektets litteraturliste og bilagsindhold. I bilagene findes bl.a. længere referater af vores interviews. 2. Problemfelt- og formulering (fælles) I dette kapitel vil vi præcisere, hvordan de spørgsmål der rejses undervejs vil blive besvaret. Dette vil ske gennem en specificering af problemfelt og udvikling af problemformulering, samt specificering af de redskaber, vi kommer til at benytte. Det betyder, at dette kapitel vil fungere som en indgang til vores metode. Vi ønsker at skabe en introduktion til, hvad dette projekt handler om med det formål at lette den overordnede forståelse med en tidlig introduktion til de bærende elementer, der vil udgøre projektets rygrad. 2.1 Problemfeltet (fælles) Det overordnede problemfelt, vi vælger at sætte for udarbejdelsen af dette projekt, handler om, hvad det er der gør, at K-Forum oplever en så stor tilstrømning af besøg. K-Forum er det 125. mest besøgte danske website, med 64.431 brugere i marts måned 2011 (FDIM, 2011). 1. Men hvad er det så, de besøgende kommer for - og hvordan vælger de at bruge K- Forum? 2. Hvad er det der gør, at K-Forum tiltrækker folk? 3. Og hvorfor vælger folk at bruge K-Forum? Vores problemfelt er derfor: Hvad er det, der får så mange mennesker til at besøge K-Forum? 2.2 Problemformulering (fælles) Ud fra ovenstående problemfelt er vores problemformulering: 5

Med udgangspunkt i Wengers sociale læringsteori undersøges det, om K-Forums brugere kan ses som deltagere i et praksisfællesskab. Hvilke faktorer kan i givet fald være med til at understøtte en eventuel deltagelse? Med denne formulering vælger vi at analysere forskellige former for brug af K-Forum. Det gør vi ud fra Wengers sociale læringsteori om praksisfællesskaber, der ligeledes tager sit udgangspunkt i menneskers forhold til praksisfællesskaber. Vi undersøger og analyserer K-Forum ud fra et mindre udvalg af brugere som et øjebliksbillede. 2.3 Projektets forskningsdesign (fælles) Vi undersøger og svarer på problemformulering ud fra to analytiske apparater: I: Websiteanalyse II: Brugeranalyse Vi vælger at udføre en websiteanalyse, da vi anser det som vigtigt at opnå en form for forståelse af, hvad K-Forum er for en størrelse, hvilket en websiteanalyse funderet i en kommunikativ og heuristisk analyse kan hjælpe os til. Vi vælger samtidig at udføre en brugeranalyse. Denne er nødvendig for at skabe et billede af, om respondenternes brug kan karakteriseres som en form for deltagelse i et praksisfællesskab. Begrebet praksisfællesskab tager sit udgangspunkt i menneskets forhold til en praksis indenfor et fællesskab, og derfor er det nødvendigt at antage samme analytiske indgangsvinkel, som teorien tegner. I brugeranalysen tager vi udgangspunkt i vores respondenters udtalelser. Samtidig anlægger vi i brugeranalysen en definition af pragmatiske vidensformer, som vi ser som understøttende for deltagelse på K-Forum. Projektet vil i høj grad være teoretisk funderet, og analyserne vil bygge på Roman Jakobsons kommunikationsmodel, to heuristiske evalueringer, Peter Holdt Christensens 5 vidensformer samt udvalgte begreber fra Wengers sociale læringsteori. Konklusionen vil koble resultater fra website- og brugeranalysen sammen. Formålet med dette er, at forsøge at give et fyldestgørende svar på spørgsmålet om K-Forums brugere kan karakteriseres som deltagere i et praksisfællesskab, og hvilke faktorer der i så tilfælde understøtter deltagelse. Resultatmæssigt vil brugeranalysen fortrinsvis forsøge at besvare, om respondenternes udtalelser kan tolkes og analyseres ud fra Wengers sociale læringsteori om 6

praksisfællesskaber, samt hvilke vidensformer der ud fra disse udtalelser kan udledes som værende faktorer for deltagelse. Resultaterne fra websiteanalysen udledes fra en beskrivende og dernæst en kommunikativ analyse samt to heuristiske evalueringer med henblik på at styrke det overordnede perspektiv på problemformuleringen. De to grene af arbejdet med teorierne mødes på et fælles punkt, hvor resultaterne fører til en konklusion som illustreret i vores model: 7

3. Metode (fælles) Vi vil i følgende kapitel redegøre for de metodiske valg og greb, vi foretager gennem dette projekt og hvorledes disse kommer til at betyde en afgørende rolle for projektets struktur, design og resultat. 8

(Rødhætte modellen - Overgaard & Sonnergaard, 2011) Som vores model illustrerer, anser vi vores hovedteori om praksisfællesskaber, hentet fra Wenger, vores design- og valg af metodiske greb samt det videnskabsteoretiske perspektiv som hængende uløseligt sammen. Med vores valg af Wenger og hans sociale læringsteori har vi derved bundet os til et videnskabsteoretisk perspektiv, som deles af Wengers teori - nemlig det socialkonstruktivistiske. Men vi ser også, at det videnskabsteoretiske perspektiv har en indvirkning på vores hovedteori, da dette afsæt historisk set har været med til at skabe hovedteorien. Samtidig er det vigtigt at nævne, at den dobbeltrettede pil mellem teori og videnskabsteori er til stede, da vores egen opfattelse af og perspektiv på viden er, at viden i sit udgangspunkt er en social konstruktion mellem mennesker i verden, og derfor vil et teoretisk perspektiv i sidste instans være social funderet. Vores valg af Wenger hænger derfor sammen med den måde, vi selv opfatter viden i verden på, som i vores udgangspunkt ses fra et socialkonstruktivistisk perspektiv. Derfor må metoden være underlagt vores valg af hovedteori og videnskabsteoretiske grundlag. Metoden hænger sammen med den måde vi opfatter verden på, men vil antage en form, der stemmer overens med denne opfattelse. De metodiske greb er påvirket og designet derefter, hvilket ses ved indgangen til og udformningen af vores kvalitative interviews. Uden for modellens rammer findes det emnefelt, vi beskæftiger os med. Vi har observeret K- Forum og efterfølgende gjort os tanker, og vi har undredes. Vores undersøgelse skal derfor tage afsæt i det teoretiske valg, vi har anlagt, hvilket efterfølgende giver os antagelser om, hvordan verden hænger sammen - hvilket vi har kogt ned til et problemfelt med dertil hørende problemformulering. Vores metode fodrer en undersøgelse, som vi udfører i henhold til den optik vores hovedteori, videnskabsteori og eget syn på verden giver. Et projekt som dette vil derfor altid antage en optik på verden, der vil lade noget udenfor. Det kan være spørgsmål som, hvordan resultaterne havde været, hvis en anden hovedteoretiker var blevet valgt, og et andet videnskabsteoretisk afsæt var blevet benyttet. En sådan hypotetisk tanke kunne have ledt til en anden metode og undersøgelse af selv samme problemfelt- og formulering, og givet andre konklusioner og anvendelsesformer. 3.1 Valg af videnskabsteoretisk perspektiv (fælles) Søren Brier skriver, at forskellige tilgange til socialkonstruktivismen beror på, at der ingen endegyldig objektiv, sand viden kan opnås indenfor videnskaben (Brier, 2006, s. 56). Hvordan kan vi forlige dette synspunkt med et projekt, der bestræber sig på at opnå et brugbart resultat af den ene eller anden art? Ligesom Wenger er ligeledes også vi i vores overordnede videnskabelige forståelsesramme af den opfattelse, at viden konstrueres i en social kontekst og mellem mennesker. Men hvis vi skal spørge os selv: Hvordan kan en brugbar konklusion opnås, hvis det videnskabsteoretiske abstraktionsniveau 9

ikke tillader sand, objektiv og endegyldig viden, som det ses ved radikale former for socialkonstruktivismen? (Wenneberg, 2002) Hvordan skal vi da besvare spørgsmålet, om hvorvidt K-Forums brugeres benyttelse kan ses som en deltagelse i et praksisfællesskab, og hvilke faktorer der eventuelt understøtter deltagelse? Vi ser det som nødvendigt at gå ud fra den slutning, at videnskabelig videns fremkomst, er betonet af sociale- og subjektive faktorer. Vurderingen af dens gyldighed skal begrundes ud fra empirisk evidens, men hvor de sociale faktorer uværgerligt vil spille ind. Havde vores hensigt været at udvikle ny, brugbar og videnskabelig viden, der i forskningsøjemed kunne appliceres til andre forskningsområder eller emne- og problemfelter, ville vi blive nødt til at gå ud fra, at vi ved ikke, hvad vi ved, før vi har set, hvordan vi kan bruge denne viden til at handle. Derfor skulle denne viden pragmatisk anvendes, før den kan accepteres som brugbar (Wenneberg, 2002) Det er udenfor dette projekts omfang at indfange en sådan videnskabelig viden, der ville kunne defineres som sand, applicerbar og generel. Derfor er hensigten med vores analyse at stille nye og velbegrundede spørgsmål og udvikle en viden ift. netop disse. Det vil sige, at vores analytiske apparater, og deraf udledte resultater, skal kvalificere sig til at svare på de begrundede spørgsmål nærmere end at opnå en sand viden i form af en generaliserbar viden. Dog er den viden, vi udvikler, værd at afprøve på lignende problemfelter i fremtiden. Dels for at se, hvor valid den måtte være, dels for at se, om vores undersøgelse af K-Forum i øjebliksbilledet og dets brugeres benyttelse, er noget der mere generelt kan karakteriseres indenfor lignende platforme. Undersøgelsernes resultater bør ideelt set kunne verificeres ved at benytte sig af samme analyseapparater, som vi har brugt. Vores socialkonstruktivistiske afsæt har ligeledes betydning for den kvalitative empiri, vi har indsamlet gennem de udførte interviews. Kvale understøtter samtidig det socialkonstruktivistiske perspektiv, ved at argumentere for at viden, data og fælles forståelsesramme konstrueres i dialogen mellem interviewer og interviewperson (Kvale, 2001, s. 54). Kvale siger, at et interview i bogstaveligste forstand er et "inter-view" (Kvale, 2009, s. 18). Det er en udveksling af synspunkter mellem to personer, der deler en fælles forståelseog interesseramme. Med dette tegner Kvale sig ind i den socialkonstruktivistiske (eller post moderne konstruktion, efter hans egne ord) videnskabsteoretiske tilgang til interviews. Forsiden på Kvales værk illustrerer dette (Kvale, både 2001 og 2009). Kvale behandler andre tilgange til forskningsinterviewet, men vi hæfter os ved denne tilgang, da vi finder denne mest interessant og brugbar, og da vi deler selvsamme opfattelse af denne form for videnskonstruktion. 10

3.2 Valg af hovedteori og analysebærende begreber (fælles) Ved hjælp af Wenger vil vi definere, hvad der ses som værende det gensidigt engagement, fælles virksomhed og fælles repertoire. Disse tre dimensioner fra Wengers overordnede sociale læringteori om praksisfællesskaber, vil vi inddrage og operationalisere i vores brugeranalyse. Derfor henter vi de tre dimensioner fra Wengers teori, for at undersøge hvorvidt de udvalgte respondenters udtalelser og deltagelsesform kan være med til at karakterisere K-Forum som et praksisfællesskab, og i givet fald, hvilket slags. De tre dimensioner kan ikke berøres uden at inddrage dertil hørende begreber, der fungerer som komponenter i dimensionerne. Det drejer sig om meningsforhandling og deltagelse, reifikation samt periferitet, ikke-deltagelse/deltagelse og identitet. Disse begreber behandles i teoriafsnittet, der i vid udstrækning vil være dedikeret til afklaring af Wengers sociale læringsteori om praksisfællesskaber. Det skal nævnes, at Wenger også benytter sin teori set i et perspektiv, hvor processer bliver anskuet. Da vi blot indfanger et øjebliksbillede af K-Forum og dets brugere, er vi ikke i stand til at beskue vores respondenter og den generelle brugerskare på K-Forum i en fortløbende proces. Dette er vigtigt at holde for øje, da vi afgrænser vores brugeranalyse fra at inddrage de processuelle elementer fremlagt af Wenger. Denne afgrænsning er valgt ud fra en antagelse om, at de tre ovennævnte teoretiske dimensioner og de dertil hørende begrebskomponenter, vil kunne udgøre et brugbart grundlag, der kan bære vores brugeranalyse. Hernæst inddrager vi en heuristisk analyse som koblet med Roman Jakobsons kommunikationsmodel vil udgøre vores websiteanalyse. Denne websiteanalyse vil være bærende for vores beskrivelse af K-Forum og vil ligeledes give en meningsfuld kobling til de forhold, der eksisterer mellem brugeren og et eventuelt praksisfællesskab. Websiteanalysen vil falde to afsnit, hvor vi i første del giver vores umiddelbare beskrivelse og deskriptive analyse af K-Forum som et website og hvilke farver, indgange samt navigative- og sproglige elementer, der ses. Efterfølgende tager vi i anden del i den teoretisk fundererede analyse udgangspunkt i en udvalgt artikel skrevet af Henrik Dahl. Her ser vi på, hvilke sproglige virkemidler, der kommer til udtryk, og vi udfører en analyse af kommunikationssituationen. Vi henter begreber fra både den heuristiske evaluering og Roman Jakobsons kommunikationsmodel. Da disse begreber i mindre grad end Wengers begreber behøver definition, vil vi præsentere og redegøre for dem løbende under websiteanalysen. En selvstændig præsentation af Jakobson falder udenfor denne opgaves rammer, og er derfor ikke medtaget i teoriafsnittet. Modellen bliver gennemgået under websiteanalysen i kapitel 5.2.3. Denne heuristiske- og kommunikative websiteanalyse vælger vi at benytte fordi, vi anser det som meningsfuldt at skitsere de æstetiske og kommunikative elementer i sitets samlede udtryk og deres eventuelle indvirken på deltagelse. 11

Ud fra respondenternes udtalelser benytter vi tre af Peter Holdt Christensens fem pragmatiske vidensformer. Dette gør vi for at undersøge og lokalisere disse vidensformers indflydelse på deltagelse og det ses i kapitel 5.3.2 Endvidere vil vi inddrage begrebet lurking i teoriafsnittets kapitel 4.3. Lurking er fremlagt som et teoretisk begreb af Soroka et al. (2004) og er en betegnelse for de brugere, der er til stede på digitale, sociale platforme, dog uden at have en umiddelbar fremtoning. Det vil sige, at de kan ses være til stede udelukkende i de fodspor, de sætter i form at fx en artikels visningsantal. Begrebet lurking kobler vi til brugeranalysen og sætter teorien i forbindelse med Wengers sociale læringsteori om praksisfællesskaber og i særdeleshed til begrebet periferlegitim-deltagelse, hvorfor lurking kort vil blive behandlet umiddelbart efter praksisfællesskaber i kapitel 4.1. Vi vælger at tillægge dette begreb en betydning og en plads i teoriafsnittet, da begrebet komplementerer Wengers begreb om periferitet. Til sidst introducerer vi i kapitel 4.4 en ikke egentlig defineret betegnelse: Online communities. Dette er en mere populær betegnelse for de digitale og sociale platforme, der kredser om mere eller mindre specifikke emneområder, der har en række brugere, der konstituerer dets eksistensgrundlag. Vi skaber vores egen definition af et online community, da vi i litteraturen ikke er stødt på noget entydigt begreb. Dette gøres for at kunne begrebsliggøre og udvide forståelsesrammen for, hvad K-Forum er, og hvordan den som platform kan beskues. 3.3 Redegørelse for udformningen af kvalitativ undersøgelse (LS) Interviewguiden er udarbejdet ud fra Kvales semistrukturerede forskningsinterview (Kvale, 2009, s. 186). Vi har stillet en række åbne spørgsmål ud fra de temaer, vi ønskede at undersøge, men har været bevidst om, at vi som interviewere ville få andet og mere at vide: samtalerne med interviewpersonerne kan udvide og ændre forskerens opfattelse af de undersøgte fænomener (Kvale, 2009, s. 132). Respondenterne skulle have mulighed for at svare ud fra deres respektive forståelse af spørgsmålene, hvorfor interviewene hverken var ikke-styrede eller stramt strukturerede. Vi ville frem til en forståelse af respondenternes syn på K-Forum og på deres eget brug. De forberedte spørgsmål blev forbedret og udviklet både i takt med de enkelte interviews, og mens det enkelte interview foregik. Vi skelede således til endnu et citat: spørgsmål må modificeres, så de passer til hver enkelt interviewpersons ordforråd, uddannelsesmæssig baggrund og opfattelsesevne (ibid s. 155) Det var på denne måde muligt at stille yderligere uddybende spørgsmål, mens interviewet foregik (se bilag 1). For at sikre validiteten var vi påpasselige med at stille ledende spørgsmål, vel vidende, at respondenterne næppe ville udforme de samme svar ved en eventuel efterprøvning. Ligeledes var vi opmærksomme på at undgå ved egne kropslige og verbale reaktioner (ibid, s. 195) at styre interviewet i en særligt ledende retning. Respondenterne gav alle deres samtykke til, at vi kunne optage interviewet. En enkelt 12

ønskede at være anonym, og derfor har vi af interviewetiske grunde ladet alle forblive anonyme, men kalder dem ved navne: #1: John, #2: Jesper og #3: Anne. 3.4 Valg og beskrivelse af respondenterne (CO- H) Ved et tilfælde erfarede den ene af dette projekts forfattere, at en bekendt havde lagt meddelelse ud på Facebook om, at denne kunne-lide K-Forum, og han blev på denne måde indgangen til vores valg af respondenter. På vores forespørgsel om han ville deltage i et interview, svarede han høfligt nej til at deltage med begrundelsen om, at han ikke vidste nok om K-Forum, og han henviste til både stifteren af K-Forum (Timme Bisgaard Munk) samt til en anden person, som vidste mere om K-Forum, end ham selv. Det var vigtigt for os at komme i gang med vores dataindsamling så hurtigt som muligt, så efter mildt pres indvilgede han alligevel i at deltage. Samtidig kontaktede vi den person, han havde anbefalet, og også hér var et mildt pres nødvendigt for, at hun endelig indvilgede. For at kunne komme i gang med empirien kontaktede vi en fælles bekendt, som gerne stillede op: Dog forsøgte også han at undslå sig med, at han ikke var hyppig bruger af K-Forum. Da han var lettest at træffe, valgte vi ham som pilottest, og da vi gennemlyttede det optagede interview mente vi, at vores interviewguide allerede fra dette tidspunkt var stærk nok til, at hans udtalelser kunne benyttes i det følgende. De tre respondenter kan karakteriseres på følgende måde: Respondent #1, John : Mand. 38 år. Bosat i København. Har en længere videregående uddannelse. Arbejder ved højere uddannelsesinstitution. Lille kendskab til K-Forum, har ikke profil. Respondent #2, Jesper : Mand. 37 år. Bosat i København. Har en BA i Litteraturvidenskab fra KU. Har et redaktionelt arbejde indenfor forlagsbranchen. Middel kendskab til K-Forum, har ikke profil. Respondent #3, Anne : Kvinde. 43 år. Bosat i København. 13

Gymnasial uddannelse. Er redaktionschef ved større forlag, ledig pr. 31. maj. Godt kendskab til K-Forum, har ikke profil. At ingen af de tre havde profil på K-Forum, så vi ikke som en hæmsko, da de alle tre havde fortalt os, at de i mere eller mindre grad havde kendskab til sitet, og at de på denne måde egentlig var brugere. 4. Teoriafsnit (fælles) Vi vil i følgende teoriafsnit redegøre for de begreber der kommer til at udgøre komponenter i det analyseapparat, vi benytter i projektets senere afsnit. Som tidligere nævnt foretager vi en afgrænsning, når det kommer til Wengers sociale læringsteori om praksisfællesskaber, da vi ser det som en meningsfuld tilgang til vores problemformulering. Derfor vil vi redegøre for begreberne fælles engagement, virksomhed og repertoire. Dog giver det ikke mening at foretage en begrebsdefinition af ovennævnte uden at berøre meningsdannelse, reifikation, deltage/ikke-deltagelse, periferitet og identitet, hvilket vi således gør. Begreberne fungerer som komponenter indenfor Wengers tre dimensioner. Hans sociale læringsteori om praksisfællesskaber vil udgøre vores hovedteori og vil derfor stå som galionsfigur for dette projekt. Desuden præsenteres begrebet lurking og der udvikles en definition på betegnelsen online community. 4.1 Læring (CO- H) Wengers teorier om praksisfælleskaber er i første omgang en læringsteori. Han definerer det som en sådan på bl.a. følgende måde: hvis vi anlagde et perspektiv, der satte læringen i sammenhæng med vores levede erfaring med deltagelse i verden (Wenger, 2004 s. 13). Han sætter altså læringen i sammenhæng med vores erfaringer og deltagelser og på denne måde udvikler han en social læringsteori. I følgende citat tydeliggør han, at det er en social læringsteori: [...]hvad nu hvis vi desuden antog, at læring dybest set er et fundamentalt socialt fænomen, der afspejler vores egen dybt sociale natur som mennesker med evne til indsigt? Hvilken slags forståelse ville et sådan perspektiv give med hensyn til, hvordan læring finder sted, og hvilken støtte der er nødvendig? (Wenger, 2004, s. 13). Det er også sådan Wenger indleder sit værk fra 1998 (dansk 2004). For at forstå helheden, er det nødvendigt at nævne læring som et begreb og beskrive, hvordan vi anser det. Læring er konstant den forståelsesramme, der lægger sig uden om Wengers teori. Wenger afskriver sig de mere konstruktivistiske og behavioristiske tilgange til læring, og sætter med 14

det samme det sociale som fortegn for læring. På den vis opererer vi med samme forståelse af læring som noget, der i sit udgangspunkt er en social aktivitet, og som derfor i sidste instans foregår i en social og historisk kontekst. Det forholder sig sådan, at læring - uanset hvilken form den antager - forandrer, hvem vi er, ved at forandre vores evne til at deltage, høre til og forhandle mening. Og denne evne er konfigureret socialt med hensyn til praksisser, fællesskaber og meningsøkonomier, hvor den skaber vores identitet (Wenger, 2004, s. 256) Med dette definerer Wenger læring som en proces, der for mennesket udspiller sig i dets deltagelsesform og interaktion med bl.a. praksisfællesskaber. Derfor anføres det sociale foran begrebet læring, når Wengers optik antages. Det betyder, at vi bl.a. analyserer vores respondenternes udtalelser i et læringsperspektiv, der fortæller os om respondenterne (vedr. K-Forum) føler et tilhørsforhold, og om de deltager i meningsforhandlinger, og hvilken betydning deres deltagelsesform har for dem. Jørgen Gleerup perspektiverer selvsamme synspunkt: Samtidig med at læringen bliver mere og mere virtuel, bliver kontekst-, identitets- og gruppebegreberne vigtigere og vigtigere. Det er ved at indlejre (globale) informationer i personer, steder eller produktive fællesskaber, at viden opstår og får værdi. (Gleerup, 2005, s. 1). Når vi anvender Wengers sociale læringsteori, overfører vi den samtidig til et virtuelt univers, K-Forum. I følge Gleerup betyder dette, at identitets- og gruppebegreber bliver mere signifikante, og vi anser det som, at de virtuelle tilhørsforhold, mennesker forbinder sig igennem i dag, har en stor betydning for den processuelle og sociale identitetsdannelse, som sådanne deltagelser i fællesskaber giver. 4.2 Praksisfællesskaber (LS) Når vi henter begrebet praksisfællesskab fra Wenger, er det i første omgang vigtigt at definere, hvad der kendetegner et praksisfællesskab, og hvordan det skal forstås som et analytisk redskab. Vi har alle et tilhørsforhold til praksisfællesskaber. Hjemme, på arbejde, i skolen, i forbindelse med vores hobbyer - vi hører på et givet tidspunkt til mange forskellige praksisfællesskaber. Og de praksisfællesskaber, vi hører til, forandrer sig i løbet af vores liv. Ja, der er praksisfællesskaber alle vegne. (Wenger, 2004, s. 16). Wenger forsøger her at forklare, hvordan begrebet praksisfællesskab skal forstås i forhold til den verden, vi lever i. Som nævnt, findes disse praksisfællesskaber alle vegne, og vi er alle en del af dem - ikke blot ét specifikt, men som regel flere forskellige i forskellige former. 15

Når vi føler et tilhørsforhold til madklubben, der samler ligesindede gourmeter et par gange om måneden, kan vi fungere i et praksisfællesskab. Når vi på arbejdspladsen deltager i møder om udviklingen af forretningens produktstrategi, kan vi fungere i et praksisfællesskab. Hvis vi indmelder os i et online og digitalt forum for udveksling af erfaringer om cykler, kan vi ligeledes være en del af et praksisfællesskab, og sådan kan man blive ved. Praksisfællesskaber er kendetegnet ved at omfatte en række mennesker, der interagerer, handler og lærer i socialt samspil med hinanden. Wenger siger i følge Moring, at et praksisfællesskab er en social konfiguration af relationer blandt individer, virksomhed og verden over tid og i relation til andre tangerende og overlappende praksisfællesskaber (Moring, 2009, s. 28). Moring påpeger dernæst, at det vil fratage begrebet dets mening, hvis samtlige sociale konfigurationer tituleres som værende praksisfællesskaber. Derfor opstilles en række kriterier, der også kan betegnes som dimensioner. Disse dimensioner skal kunne opfyldes for at kunne kendetegne en praksis som kilde til fællesskabssammenhæng; altså et praksisfællesskab. Dimensionerne benævnes: Det gensidige engagement, fælles- virksomhed og repertoire og de udgør på sin vis de kontekstuelle relationer, hvor en given praksis konstituerer et fællesskab. Vi vil derfor bevæge os ud i en begrebsdefinition. Vi vælger at opstille en hypotetisk virkelighed, hvor begreberne kan implementeres. Dette gør vi, da Wengers teori om praksisfællesskaber kan være ganske abstrakt og relativ svær at forstå i en kontekst, som den vi arbejder med i dette projekt. Hvis vi eksempelvis tager udgangspunkt i en madklub, opretholdt af en gruppe venner, kan det ses, at der deles en fælles interesse for kogekunsten. Foruden den fælles interesse for gastronomi er gruppen samtidig bekendte på et personligt plan, og har derfor andre relationer end blot gastronomien. Relationerne opstiller vi som værende forholdsvis tætte - eller hvad man ville kalde for venskaber. Denne gruppe af venner kender hinanden helt tilbage fra folkeskolen og ses regelmæssigt, men mødes én gang om måneden med det specifikke mål at kokkerere. Vi vil i denne hypotetiske virkelighed redegøre for, definere og eksemplificere Wengers teori om praksisfællesskaber. 4.2.1 Gensidigt engagement (CO- H) Wenger ser en nødvendighed i, at der foreligger et fælles og gensidigt engagement blandt de individer, der udgør et praksisfællesskab. Praksis findes i et fællesskab af mennesker og de relationer af gensidigt engagement, på grund af hvilke de kan gøre det, de nu engang gør (Wenger, 2004, s. 91). Det gensidige engagement konstituerer og legitimerer praksisfællesskabets eksistensberettigelse. Det fællesskab af mennesker, der nu engang må være, skaber en praksis gennem forhandlede meninger, der er forudsat af et gensidigt engagement i fællesskabet, hvilket er med til at skabe et praksisfællesskab. 16

Madklubbens parter må derfor nødvendigvis udvise et engagement overfor den praksis, som madklubbens fundament hviler på. Det gensidige engagement for madklubben er derfor bl.a, at dets medlemmer møder op til den månedlige sammenkomst, og at hver medlem accepterer og engagerer sig ikke blot i hver enkel afholdelse, men også gør noget ud af sin egen planlagte middag. At være en del af det, der har betydning, er en forudsætning for at være engageret i et fællesskabs praksis, på samme måde som det er et engagement, der definerer tilhørsforholdet (ibid s. 92). Wenger forklarer her, at det er det betydningsfulde i tilhørsforholdet til et fællesskabs praksis, der er det vigtige for et engagement. For madklubbens deltagere er det derfor vigtigt, at de ser madklubben som en betydningsfuld del af deres venskab, og ikke blot som et sammentræf. Hvis ikke det gensidige engagementet stimuleres, kan praksisfællesskab heller ikke opretholdes, og det vil opløses af sig selv. Madklubbens medlemmer er pr. definition ikke ens, og der vil derfor være en række forskelligheder blandt disse. Denne forskellighed er samtidig med til, at gøre dén praksis de i fællesskab indgår i unik. Forskelligheden blandt madklubbens medlemmer giver hver enkelt medlem identitet der både skaber forskellighed og homogenitet. Når madklubben mødes, er det en række individuelle mennesker, der indgår i en social verden, og her kan det gensidige engangement blandt medlemmerne være med til at skabe en homogenitet; men det er ikke nødvendigvis et uundgåeligt resultat. Det er ikke en naturlov, at mennesker der indgår i praksisfællesskaber som madklubben ensartes, men det kan ske. Hver enkelt medlem er relativt differentieret i deres kompetence, og det kommer til udtryk i den måde viden cirkuleres indenfor praksisfællesskabet. Medlemmerne udfordres af de relationer til andre medlemmer og disses kompetencer og viden. Det udnytter det, vi gør, og det, vi ved, såvel som vores evne til at knytte meningsfulde forbindelser til det, vi ikke gør, og det, vi ikke ved - dvs. til andres bidrag og viden (ibid s. 93). Med dette forklarer Wenger ganske tydeligt, hvordan viden konstrueres i en social verden blandt praksisfællesskabets deltagere og deres meningsfulde relationer, og at et gensidigt engangement for dette er nødvendigt. Samtidig betones det, at disse relationer altid vil være bundet til en praksis, som det tidligere nævnt kan være i et væld af ting. Madklubbens interpersonelle relationer og deres engagement i praksis stammer derfor for så vidt måske ikke så meget fra et medlemskab i madklubben som fra deres deltagelse i et fælles venskab. En hvilken som helst anden madklub uden de samme interpersonelle relationer, som den i vores hypotetiske virkelighed, må derfor nødvendigvis se ud og fungere ganske anderledes. Kort sagt: De involverede parter i et praksisfællesskab skal nødvendigvis udvise engagement overfor og indenfor praksisfællesskabet, og samtidig er gensidigt engagement nødvendigt for medlemskab af selvsamme praksisfællesskab. 17

4.2.2 Fælles virksomhed (CO- H) Det fælles og gensidige engagement indenfor praksisfællesskabet skal nødvendigvis udføres i forhold til en samlet og fælles forhandlet virksomhed. En fælles virksomhed skal forstås som et forhandlet forhold mellem de individer der fungerer i et fællesskab. Dette gør, at disse kan skabe en praksis der resulterer i en fællesskabssammenhæng. Den fælles virksomhed kan derfor nærmest forstås som de forhandlede rammer indenfor hvilke, mennesker udøver engagement og fungerer i et praksisfællesskab. Den fælles virksomhed er den dimension, hvori fællesskabet forhandles, og relationer af gensidig ansvarlighed etableres. Fælles virksomhed er ikke ensbetydende med, at alle mener det samme eller er enige om alting, men derimod at virksomheden er forhandlet i fællesskab. Denne forhandling rækker ud over forhandlinger om selve arbejdets udførelse og griber ind i selve forudsætningen for arbejdets udførelse, nemlig det fælles sociale liv (Moring, 2009, s. 29) Morings beskrivelse af en fælles virksomhed er tilnærmelsesvis mere håndgribelig end den, Wenger fremsætter. Tager vi udgangspunkt i ovenstående citat, vil det for vores hypotetiske madklub derfor betyde, at det fællesskab der ses omkring den praksis, madklubben og dets medlemmers venskab skaber, er præget af forhandling og gensidig ansvarlighed. Madklubbens medlemmer forsøger at opretholde en praksis i fællesskab, hvor de kan lære at fungere med hinandens forskelle, ønsker, holdninger, meninger, m.v. Medlemmerne forsøger at finde en fælles virksomhed, for at de kan lære at fungere sammen. De forsøger at koordinere hinandens ønsker på flere plan, det være sig instrumentelle, interpersonelle og personlige, for at de kan fungere sammen - som en madklub skabt af en række venner. Venskabet er derfor nærmere den fælles virksomhed, hvor rammerne og betingelserne forhandles for, at vennerne/medlemmerne af madklubben kan opnå et meningsindhold i den konkrete praksis, de fungerer i; I dette tilfælde nemlig madklubben. Dét udgør den fælles og forhandlede virksomhed. Wenger beskriver fælles virksomhed som situeret lokalt i et institutionelt perspektiv, hvor en given fælles virksomhed forhandles lokalt indenfor rammer, som givne medlemmer ikke har nogen indflydelse på. Umiddelbart lægger madklubben ikke op til nogle af disse ydre omstændigheder. Vi har nu klarlagt, at der i forhold til Wenger og hans analytiske begreb praksisfællesskab er brug for et fælles engagement, gennem hvilket individerne opretholder og indlemmes i en praksis, og at denne praksis samtidig har brug for en fælles virksomhed som forståelseramme, hvori fællesskabet forhandler og skaber mening. Til at udbygge disse to begreber, er der brug for en definition af, hvad Wenger betegner som det nødvendige fælles repertoire. 18

4.2.3 Fælles repertoire (LS) Som også Moring påpeger, er repertoire lidt svært at oversætte (Moring 2009, s. 28), men det kan forstås som en slags dagsorden og som et sæt handlemuligheder i bestemte sitautioner. Wenger definerer det fælles repertoire som værende heterogene elementer i et praksisfællesskab, der er med til at konstituere de ressourcer, der hører til i et praksisfællesskab, der udøver en virksomhed (Wenger, 2004, s. 101). Repertoire kan derfor være et væld af forskellige ting; artefakter, handlemåder, symboler, m.m. Så længe det kan betegnes som en form for accepteret element af et repertoire der tilhører en form for fællesskab, som gennem en forhandlet, fælles virksomhed nu fungerer i en praksis, opretholdt af gensidigt engagement. Derfor kan det fælles repertoire spænde over vidt forskellige forståelser og ting. Hermed også sagt, at begrebet er ganske bredt. Madklubbens fælles repertoire kan hypotetisk set derfor også være vidt forskellig fra andre praksisfællesskaber. Her kan den måde hvorved man hilser hinanden velkommen være et udtryk for de forhandlede relationer mellem vennerne, der derved kan betegnes som en ressource i det fælles repertoire. Den måde, hvorpå vennerne vælger at placere sig om bordet, kan være et udtryk for de personlige og interpersonelle relationer, der ligeledes er en ressource i det fælles repertoire. Elementerne i repertoiret kan være meget heterogene. De opnår ikke deres sammenhæng i kraft af sig selv som specifikke aktiviteter, symboler eller artefakter, men i kraft af den kendsgerning, at de hører til praksis i et fællesskab, der udøver en virksomhed. (ibid s. 101). Med dette in mente kan det forklares, hvorledes vennernes måde at hilse hinanden velkommen på, eller hvordan de sætter sig ved siden af hinanden, i sig selv ikke udgør elementer i deres fælles repertoire indenfor madklubbens praksisfællesskab. Havde disse elementer været udført af de forskellige individer i en anden kontekst, ville deres betydning have været anderledes. Men indenfor den praksis, som madklubben udgør indenfor vennernes fællesskab, dér tillægges disse betydning som forhandlede elementer af repertoiret. 4.2.4 Intermezzo (fælles) Vi har nu afdækket, hvad Wenger betegner som de tre dimensioner der til sammen er med til at udgøre, hvordan et praksisfællesskab fungerer og konstitueres. Undervejs blev begrebet meningsforhandling og deltagelse berørt. Foruden disse ønsker vi samtidig at beskrive begrebet legitim perifer deltager lidt nærmere, for at opnå et operationalisérbart analyseapparat der kan understøtte vores problemformulering. 4.2.5 Meningsforhandling, deltagelse og reifikation (CO- H) 19

Praksis er først og fremmest en proces, igennem hvilken vi erfarer verden og vores deltagelse i denne som meningsfuld (Moring, 2009, s. 31). Når vi som mennesker lever i en verden, og lever igennem forskellige praksisfællesskaber søger vi en konstant mening. Denne søgen efter mening foregår i en konstant social forhandlet proces som kan defineres som praksis. Mening er derfor på sin vis den struktur, der indvirker på og giver indhold til praksis. Når praksisfællesskabet der eksisterer indenfor den private madklub, står overfor nye situationer, som fx hvilke emner der implicit er acceptable at diskutere under middagen, så forhandles meningen af dette emne mellem medlemmerne gennem meningsudveksling- og forhandling. På denne måde madklubben og dens medlemmer ny indsigt i den verden, de færdes i samt indsigt i nye handlemåder. Dette er den sociale læringsproces. Denne meningsforhandling kan ikke foregå uden en forudgående deltagelse og reifikation. Wenger betoner begrebet deltagelse som en aktiv proces, hvor der etableres og tages del i relationer. I følge Wenger er det en abstrakt forståelse og begrebsliggørelse af gensidig genkendelse i processen meningsforhandling. I genkendelsen registrerer vi påvirkninger af meninger mellem mennesker gennem meningsforhandlingen. Deltagelse er med andre ord lig med gensidig genkendelse i de meningsforhandlinger der sker indenfor et praksisfællesskab som er med til at ændre deltagernes holdninger. Reifikationen er derfor tingsliggørelsen af denne mening, hvor denne udtrykkes og skaber grobund for gensidig genkendelse i meningsforhandlingen indenfor praksisfællesskabet. Det kan eksemplificeres med tidligere nævnte meningsforhandling ved den private madklub: De implicitte spilleregler for, hvilke emner der kan tales om under middagen, bliver tingsliggjort gennem medlemmernes mening, således at meningerne udtrykkes overfor de andre medlemmer. Dette kan være ved, at det siges højt. Herefter vil deltagelse komme til udtryk som en gensidig genkendelse, hvor medlemmernes holdning til- og indtryk af verden formes gennem denne sociale læringsproces. Denne proces er, hvad Wenger betegner som meningsforhandling og er signifikant for et praksisfællesskabs fortsatte eksistens og udvikling i verden. En udvikling som er konstant. Dog siger Wenger, at Meningsforhandling kan implicere sprog, men er ikke begrænset til det. Den omfatter vores sociale relationer som faktorer i forhandlingen, men indebærer ikke nødvendigvis samtale eller umiddelbart samspil med andre mennekser (Wenger, 2004, s. 67). Med dette menes der, at meningsforhandling gennem den gensidige genkendelse og tingsliggørelse ikke nødvendigvis behøver at foregå som en proces underlagt det sproglige, og netop dette forsøger vi at vise ved vores eksempel med den private madklub. Emnerne der kan tillades at blive berørt under middagen stammer fra en meningsforhandling, der ikke nødvendigvis er underlagt sproget - mening eksisterer qua den relation, som madklubbens medlemmer har. Som venner har de indgående personlige og interpersonelle relationer, hvor 20

de ved at have indgået i andre praksisfællesskaber sammen har en kendskab til hinanden og hinandens identiteter. 4.2.6 Periferitet og deltagelse/ikke- deltagelse (LS) Wenger forklarer, hvordan deltagelse i praksisfællesskaber er katalysator for, hvordan vores identitet skabes og er. Ligeledes om hvordan en ikke-deltagelse i et praksisfællesskab er med til at vise, hvordan vores identitet skabes og er. Vi ønsker ikke at definere Wengers begrebsbrug af deltagelse, ikke-deltagelse og perifitet for at kunne operationalisere et analytisk apparat med henblik på identitetsudvikling, men nærmere definere hvilke faktorer, der kan spille ind i årsager til deltagelse og ikke-deltagelse, samt hvad perifitet skal forstås som i vores kontekst. Da praksisfællesskaber defineres gennem engagement i praksis, udvikler de sig på organiske måder som emergente strukturer og er i al væsentlighed at betegne som uformelle. Praksisfællesskaber er ikke afhængige af de formelle strukturer, men kan heller ikke alene reduceres til og forstås ud fra dem. Praksisfællesskaber er heller ikke isolerede størrelser, men må ses som en del af en større sammenhæng, da fællesskabet netop i mange henseender definerer sig ved forholdet til omverden, vil et praksisfællesskab altid have en grænse, der har til formål at markere, hvem der er henholdsvis inden for og uden for fællesskabet. Disse grænser for henholdsvis in- og eksklusion er som før nævnt altid forhandlet (Moring, 2009, s. 30) Set i sammenhæng med ovenstående citat er den bedste indgangsvinkel til en forklaring og definering af dette kapitels begreber Wengers historie om hans egen oplevelse med vinsmagningens kunst (Illeris, 2009, s. 66ff). Wenger stiftede bekendtskab med et praksisfællesskab, han ikke selv var en del af. Hans bekendte bød ham på en vin, den bekendte med særegen sprogbrug ( vinen har purpur i næsen ) fortalte var særdeles udsøgt, og fortalte levende om den ( purpurfarvede ) smagsoplevelse, han havde med den. Da Wenger ikke havde nogen større erfaring eller viden med vin, kunne han ikke deltage i den bekendtes oplevelse og heller ikke forbinde sprogbrugen med en smag. Wenger forklarer det som, at han her fik et indblik i et praksisfællesskab, han ikke selv er deltager i og heller ikke ønskede at deltage i, da han mere er til øl end vin og som sådan ikke havde et umiddelbart motiverende ønske i at forsøge at opnå medlemskab gennem deltagelse i dette praksisfællesskab. Historien illustrerer ganske udmærket, hvad deltagelse og ikke-deltagelse betyder for identitet. Wengers identitet var ikke konstitueret omkring det at være vinkender, og han havde ikke et umiddelbart behov for at tilføje dette mærkat til sin identitet. Derfor tog han et aktivt fravalg i at forsøge at deltage i det praksisfællesskab, hans bekendte var en del af. Havde historien nu været skrevet anderledes, og havde Wenger haft et ønske om at udvide sin identitet, og derfor et personligt behov for at kunne kalde sig selv for vinkender, træder begrebet periferitet og perifer legitim deltager frem. En deltagelse i et praksisfællesskab og en forståelse for den fælles virksomhed og repertoire opnås ikke udelukkende ved blot at udvise engagement overfor det fællesskab der dyrker en konkret praksis. Netop den særlige 21

betegnelse purpur i næsen kan ses som et forhandlet element i den bekendtes repertoire, som den bekendte og ligestillede kan dyrke, da de tilhører det samme praksisfællesskab af vinkendere. Det har en forhandlet virksomhed, hvor dette udsagn og beskrivelse af en vin er meningsfuldt. Havde Wenger haft et ønske om at relatere sin identitet i forhold til det at være vinkender, ville han ikke direkte kunne have benyttet dette begreb uden at have stiftet erfaring med, hvad det egentlig betyder. Periferitet giver en tilnærmelse til fuld deltagelse, som åbner mulighed for fuld praksis (Wenger, 2004, s. 121). Citatet beskriver, hvorledes Wenger kunne have været positioneret, havde han haft en motivation for og et ønske om at være vinkender. Da havde han kunne været beskrevet som en legitim, perifer deltager med mulighed for fuld indlemmelse, havde hans udviste engagement over tid været tilstrækkeligt. 4.3 Lurking (LS) Wenger giver i citatet periferitet [...] indebærer [ ] en blandning af deltagelse og ikkedeltagelse, og skillelinjen mellem dem kan være hårfin (Wenger 2004 s.193) en beskrivelse af dét at blive stående på sidelinjen. Dette falder i tråd med Soroka et al. (2004) der i deres artikel giver fem mulige årsager til at brugere indtager roller som lurkers; lurere. Nye brugere til virtuelle fællesskaber fungerer ofte som lurkers for at lære, hvordan fællesskabet fungerer ved at observere, hvordan erfarne brugere interagerer og derved opbygger det, der kaldes virtuel social kapital der beskrives som: "a collection of features of the social network created as a result of virtual community activities that lead to development of common social norms and rules that assist cooperation for mutual benefit (Soroka et al, 2004, s. 4). Ved at bruge denne brede forståelse af social kapital, der ikke skal forveksles med Bourdieus definition, kan både lurkers og aktive brugere få adgang til viden, der samlet set bidrager til fællesskabets bedste og på kort sigt bidrage til at lurkers bliver de-lurkers. Dette forstået som at lurkers aktivt begynder at deltage med indholdsbidragelse. Soroka et al. finder dog i deres undersøgelse, at det i takt med, at lurkers opbygger virtuel social kapital nok til at de-lurke, resulterer i en stigende mængde af information i fælleskabet, hvilket har den virkning at forårsage et information overload hos den individuelle bruger, som påvirker både aktive brugere og lurkers i en sådan grad, at de opbygger mindre social kapital. En form for negativ social feedback. Den anden mulige årsag til lurking, er brugernes behov for at tilhøre en gruppe. Det er en vigtig pointe, da det betyder, at man som bruger kan føle et tilhørsforhold på trods af, at man ikke deltager aktivt med indhold til fællesskabet. Det øgede tilhørsforhold kan også ses som en del af den virtuelle sociale kapital. Som det fremgår kan lurking ses som et essentielt koblingspunkt i vores brugeranalyse. Som det senere vil kunne ses, kan vores respondenter umiddelbart placeres indenfor dette begrebs forståelsesramme, men hvordan ses begrebet operationaliseret, når vi benytter os af 22