Tropica Aquarium Plants. En undervisningsguide

Relaterede dokumenter
Springkilde. En undervisningsguide

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond. Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet.

Fra affald til forretning!

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Vækst og Forretningsudvikling

Indsatsen gennemføres under EU's regionalfondsprograms prioritetsakse 3 Energi- og ressourceeffektive SMV er.

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)

NYE TIDER NYE STRATEGIER

Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Kanalstrategi

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

Skab forretning med CSR

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

Forstærk virksomhedens innovation og styring

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)

DIGITALISERING, DANNELSE OG DEMOKRATI

Vi vil skabe værdi. I SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse vil vi skabe værdi for vores kunder, samarbejdspartnere

Gode lønforhandlinger

DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING. Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SEGES Akademi STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING 4. FORLØB 2016/2017

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

L Æ R I N G S H I S T O R I E

Grøn omstilling. Praktisk læring fra virksomheder

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

FINANS TRAINEE MED ELLER UDEN ECTS

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

Skovsgård Tranum Skole

medlemskab Viden til vækst retail viden Retail UPdates retail sparring

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole

Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd

Kompetencebevis og forløbsplan

Brugerdreven innovation

Caretech Innovation

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

GENBESØG DIN SEGMENTERING OG SÆLG MERE. White paper, april 2014

ÜBERHYPERTYPER. til DIN virksomhed

Bilag. Innovationsforslag - Resultater af workshoppen den 11. juni Lavet i forbindelsen med FlexEl projektet Kontakt: Innovationsmanual

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse

Notat. Modtager(e): Den tværgående chefgruppe

Digitale læremidler som forandringsmotor

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

Innovation og udvikling

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Organisationerne har derfor et konstant behov for at arbejde for en:

Konsulentbistand til udvikling af koncept- og forretningsmodel i testprojekt Energisafari

Godmorgen og velkommen til en dag, hvor vi sætter kunderne i centrum

Guide til Designkapacitetsmodellen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt

Rådhus Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Energisparesekretariatet

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi Lars Stevnsborg

Stillings- og personprofil Skoleleder

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Løsninger til fremtidens landbrug

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL

Erhvervspolitik

Årsplan 2016 Børneinstitutionen Parkbo

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

FORANDRINGSTEORI. Gældende for:

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Frederiksberg Kommunes HR-strategi

Ansøgning A. P. Møller Fonden.

FRA GROSSIST TIL SUCCESFULDT BRANDHOUSE

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

INNOVATION I AARHUS. Introduktion til innovationsspillet AARHUS KOMMUNE BA MSB MSO MBU MKB MTM

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Til direktionen KFF. Sagsnr Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen

Strategisk udvikling af SMV

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud

VIRKSOMHEDSPLAN 2012/2013 Arbejdsmarkedscenter SYD

Showcase minihåndbog. Projekt fremtidens kompetencebehov. Version 1.1

Fremtidens bestyrelsesarbejde

HR-strategi En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

Information til pilotkommuner om Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Transkript:

Tropica Aquarium Plants En undervisningsguide

Indhold Virksomheden Tropica Aquarium Plants....................................... 3 Indledning til guiden................................................ 3 Relevante temaer og læringsmål............................................... 4 Casens målgruppe....................................................... 4 De tre undervisningstilgange.................................................. 5 Kontakt Grøn Omstilling............................................... 8 Virksomheden Tropica Aquarium Plants Tropica Aquarium Plants A/S (Tropica) udvikler, producerer og sælger akvarieplanter, gødning og tilbehør til akvaristik. Virksomheden er privatejet dansk selskab med produktion og hovedkontor i Egå ved Århus. Der sælges til hele verden. Tropica arbejder med grøn omstilling på flere områder. Der arbejdes bl.a. inden for produktudvikling, optimering i produktionsprocessen (forsyningskæden), ressourceforbrug mv. Mange af aktiviteterne er udviklingsorienterede og foregår i projekter. Nogle foregår med udelukkende interne ressourcer, andre i samarbejder med forskellige partnere. Produktionschefen arbejder sammen med den øvrige ledelse hen mod en mere skarp miljø- og energipolitik og egentlig strategi for området. Der er sat nye mål for ressourceforbruget. Der er mange aktiviteter i gang, og samtidig er der flere muligheder og nye mål med hensyn til at blive en bæredygtig virksomhed. Tropica finder dels, at dette er en naturlig udvikling for dem, dels forventer man stigende krav fra markedet. Derfor overvejer man, hvordan aktiviteterne kan anvendes direkte i brandingen og markedsføringen af virksomheden. Faktisk kan man forestille sig, at det er tid til en helt samlet strategi for Tropica med grøn omstilling som et centralt element. Væsentlige overvejelser og forudsætninger knytter sig til markedsmodningen i forhold til de nye produkter og medfølgende forretningsudvikling. Indledning til guiden Denne undervisningsguide er tænkt som en inspiration og hjælp til de facilitatorer og undervisere, der skal anvende casen. Der kan være mange andre muligheder end de forelagte. Det er ikke meningen, at denne guide skal udleveres til deltagerne. Der kan selvfølgelig plukkes elementer ud, som man giver som en del af case-materialet til forberedelse af casen. Undervisningsguiden indeholder tre forskellige undervisningstilgange til casen. Valget af undervisningstilgang kan f.eks. tages ud fra hvor lang tid, man har til gennemgangen; hvor meget man ønsker at indsnævre diskussionen til et specifikt emne; hvor teoretisk drøftelsen skal være. Formålet med denne case er at illustrere og undersøge, hvordan en mellemstor dansk produktions- og handelsvirksomhed arbejder med grøn omstilling på flere forskellig felter. De forskellige indsatser, der sættes i værk i virksomheden, handler alle sammen om forretningsudvikling. Forretningsudviklingen handler både om de involverede mennesker og kompetencer, om muligheder og udfordringer i omstillingen, som f.eks. tid og nye markedsandele, og hvad den aktuelle kontekst er for virksomheden. Udarbejdet for Erhvervsstyrelsen af Alexandra Instituttet A/S i samarbejde med VIA University College og Orbicon. Januar 2015. Konsulenter fra Alexandra Instituttet A/S: Camilla Kølsen og Trine Plambech Konsulent fra VIA University College: Trine M. Nielsen Konsulent fra Orbicon: Carsten Schwensen Alexandra Instituttet A/S Åbogade 34 DK-8200 Aarhus N 3

Relevante temaer og læringsmål De tre undervisningstilgange Tropica har fokus på at reducere omkostninger ved at udnytte ressourcer og materialer effektivt / at være på forkant med udviklingen og foran konkurrenterne. Der er typisk fokus på produktudvikling og medfølgende udvikling af forretningsmodeller, der både er miljømæssigt gode for kunderne og virksomheden. Tropica arbejder for at differentiere sig i markedet med et grønt produkt. Et helt overordnet tema i casen er åbenhed. Foruden de konkrete beslutninger, som virksomheden løbende skal træffe, er der en betydelig åbenhed i forhold til det næste skridt i den grønne omstilling for virksomheden. Det vil sige, at en del af casens grundlæggende udfordring er selve afvejningen og prioriteringen af de åbninger, der viser sig i den grønne omstillingsproces, der er gået i gang. Skal der f.eks. laves en samlet grøn strategi? Skal der ansøges om certificeringer? Hvordan skal vi foretage markedsmodningen? Hvad mangler vi af viden til forretningsudviklingen, og hvor vigtigt er det? Denne åbenhed er en balancering af mulighederne for forretningen, konkrete mennesker og partnere, der er til rådighed for den grønne omstilling, forhold i konteksten og vurderinger og betragtninger om risici og belønninger, hvilket tilsammen er hjørnestenene i en forretningsplan. I det følgende beskrives de tre forskellige didaktiske tilgange til arbejdet med casen. Det anbefales, at underviseren vælger én bestemt tilgang i undervisningen. Den mest udfordrende og selvstyrende tilgang for deltagerne er den problembaserede tilgang, mens den spørgsmålsbaserede er den, der minder mest om traditionel tavleundervisning med en facilitator, der stiller spørgsmål, som tilhørerne svarer på, eventuelt diskuterer i grupper/ to-og-to. Den rammesættende tilgang styres af faciltatoren gennem valget af temaer, der skal behandles ud fra casen, og deltagerne melder ind med input og diskussioner under temaerne. Se figuren nedenfor. Casens målgruppe Problembaseret (deltagerdefineret) Mindst styret tilgang Deltagerne vælger, hvad casen handler om Facilitatoren stiller spørgsmål, der fremmer input og refleksion Casen har følgende primære målgrupper: Medarbejdere og ledere i virksomheder og visse offentlige organisationer Studerende på videregående uddannelser Rammesættede (temadefineret) Middel styret tilgang Temaer er valgt på forhånd Samtalen om og arbejdet med casen begrænses til temaerne Deltagere på videreuddannelser (som f.eks. merkonom, diplom, HD, MBA) Spørgsmålsdefineret (spørgsmålsgiven) Styret tilgang Temaer og relevant stof er valgt på forhånd Spørgsmålene sætter agendaen 4 5

Spørgsmålsdefineret Rammesættende Spørgsmålene kan gives på forhånd sammen med selve casen som en del af forberedelsen for deltagerne. Det anbefales at vælge nogle spørgsmål eller temaer ud: Hvilke grønne omstillingsaktiviteter arbejder Tropica med? Og hvorfor? Hvad er hovedårsagerne til, at Tropica overvejer en samlet grøn strategi/grøn forretningsmodel? Hvilken rolle spiller systematisk dokumentation i strategiudviklingen, f.eks. certificeringer? Hvordan ser Tropicas forsyningskæde ud? I hvilke dele af forsyningskæden og værdikæden arbejder Tropica med grøn omstilling? Hvor er der muligheder for at ændre og justere i værdikæden i forhold til mere grønne processer eller bæredygtige aktiviteter? Hvordan arbejder Tropica med ressourcebesparelser, og hvordan kan de arbejde med det fremadrettet? Hvad er målene? Hvordan kan Tropica forecaste værdien af deres besparelser? Hvordan spiller besparelserne sammen med den øvrige grønne udvikling og både økonomien og forretningsstrategien? Hvor tjener Tropica sine penge? Hvilke grønne elementer kan Tropica bruge i forbindelse med branding? Hvordan skal en sådan grøn branding balanceres i forhold til de øvrige værditilbud, som Tropica arbejder med i deres produkter? Hvordan kan Tropica skabe branding gennem deres online vejledninger til akvarieopbygning? Hvordan kan det give mening at brande sig som en grøn virksomhed, hvis det ikke er rigtig relevant for markedet? Hvordan kan markedet inddrages i forretningsudviklingen? Hvilke nye services kan der bygges på de fysiske planteprodukter gennem online-platformen? Hvad er Tropicas produkt hvilke dele består det af? Hvordan skal Tropica arbejde med deres markedsmodning? På hvilken måde kan Tropica inddrage sine kunder i produktudviklingen og tilpasningen af produktet for at holde deres grønne produkt på markedet? Skal produktet testes eller valideres i markedet? Hvilken rolle spiller hhv. forhandlerne, andre i værdikæden og slutbrugerne i markedsvalideringen? Hvad må markedsføringen koste? Hvilke typer af innovation foregår hos Tropica? Hvordan kan man risikostyre innovationsprocessen? Hvilke nøgletal er nødvendige for at vurdere innovationens potentiale? Hvilke netværk og samarbejdspartnere kan bidrage til Tropicas grønne aktiviteter? Hvordan kan der arbejdes med politisk bestemte dagsordner og beslutninger gennem f.eks. netværk og partnere? Hvordan sikrer Tropica, at man får fat i de rigtige partnere? Nedenfor beskrives en række temaer, som kan danne rammen for arbejdet med casen. Temaerne kan gives på forhånd som en del af casematerialet til forberedelse. Spørgsmålene fra den spørgsmålsdefinerede tilgang kan bruges som hjælpespørgsmål under de respektive temaer. Konkrete grønne omstillingsaktiviteter: Tropica er motiveret til grøn omstilling af mulighederne for besparelser, effektiviseringer samt differentiering i markedet med en grøn profil. De konkrete grønne tiltag er dels praktiske (som f.eks. at bruge råvarer tæt på, skifte belysning, undgå kemikalier og engangsemballage), dels strategisk drevne af globalt udsyn. Der er flere projekter med genbrug af restprodukter til andre energikilder, retursystemer mv., og der er fokus på, hvordan virksomheden kan udbrede sit grønne budskab. Hertil kommer en del specifik produktudvikling hos Tropica, hvilket inddrager omliggende produktionsprocesser og organisatorisk udvikling, f.eks. rekruttering af salgspersonale og strategilægning. Det betyder, at der sker en væsentlig systematisering af denne virksomhedstypes grønne udviklingsprocesser, f.eks. gennem certificeringer og nye servicekontrakter. Innovation og produktudvikling: Tropica har en innovationskultur i virksomheden, hvor organisatorisk udvikling er en del af innovationsprocessen: det peger på udfordringer som f.eks. organisering, medarbejderinddragelse og adfærdsændringer som en del af den grønne omstilling. Hvor meget innovation kan den samme organisation holde til på én gang? Der er andre aspekter, som decideret vedrører produktudviklingen: kvalitet, emballage, service, vejledning mv. Tropica kan inddrage produktservice som en del af innovationen, men det er ikke så tydeligt i forretningen endnu. Netværk og samarbejdspartnere: Tropica arbejder målrettet med håndtering af netværk og samarbejdspartnere, f.eks. påvirkning af politiske beslutninger. Der indgår overvejelser i forbindelse med partnerskaber, og hvilken rolle de spiller i markedsmodningen/ markedstest. Værdikæden og tilhørerende muligheder for procesoptimering: Forsyningskæden (værdikæde) og de interne processer i virksomheden spiller sammen og spiller en rolle i den grønne omstilling. Kan Tropica f.eks. stille krav til leverandører og forhandlere om også at blive mere grønne? Ressourcebesparelser/-optimering: Tropica arbejder med ressourcebesparelser inden for områderne materialer, vand, energi, genbrug, omlægning af produktion, kvaliteten i emballage, samspillet mellem mulighederne og fremadrettet strategi. Der er mere end ét grønt projekt/tiltag i gang. Er der for mange tiltag? Skal de eventuelt prioriteres i en samlet grøn strategi? Tropica arbejder både på produkt- og procesudvikling. Forretningsudvikling og markedsmodning af nye markeder: Tropica står over for en udfordring med, hvordan de kommer på markedet med et grønt produkt og fastholer produktet succesfuldt på markedet, herunder opbygning af markedskendskab og produkttest. Man kan diskutere, hvordan de skal udføre en produkttest. De overvejer en samlet grøn strategi for virksomheden. Hvad er forretningsplanen for et eller flere grønne produkter, og hvad skal der reelt til for at basere forretningsudviklingen på en grøn forretningsmodel? Markedsføring og salg: Tropica er ikke helt sikre på, at markedet er klart til et grønt produkt. Faktorer som kundeparathed, kommunikation og formidling af grønne produkter og processer, branding mv. spiller ind. Den grønne historiefortælling kan fremme brandingen af Tropica som en grøn virksomhed hos partnere, borgere og andre aktører. I forbindelse med salget af det nye grønne produkt, er det afgørende, at forhandlere og leverandører kan viderebringe den grønne historiefortælling. Det er afgørende for Tropica, at de har adgang til de rette netværk og får skabt relationer til de rigtige samarbejdspartnere, f.eks. i værdikæden, i teknologiudviklingen og med henblik på at forstå markedet, men også for at kunne påvirke politiske beslutninger gennem deres netværk. 6 7

Problembaseret Denne undervisningstilgang adskiller sig ved, at det er deltagerne, der definerer, hvad casen handler om. Nedenfor beskrives en række spørgsmål og temaer, som kan støtte facilitatorens strukturering af de input, der kommer fra deltagerne. Først nævnes typiske opstartsspørgsmål til at få deltagerne i gang med at overveje, hvad casen handler om. Det er væsentligt for deltagernes refleksion, at de hele tiden fastholdes på at argumentere ud fra casens oplysninger. Typiske opstartsspørgsmål Hvad er det for en situation, Tropica står i? (Deltagerne beskriver udfordringer/muligheder koblet til forretningsudviklingen og den videre implementering af den grønne strategi, herunder faktorer der påvirker forretningsudviklingen). Kan situationen beskrives gennem mål for den grønne omstilling? Eller forretningsmål eller andre typer af mål? Er der konkret tale om grøn omstilling eller en forretningsmulighed eller begge dele? Hvad er forventningerne til den grønne omstillings betydning for Tropica (muligheder/udfordringer)? Hvad er de store risici og belønninger? Hvad er det for beslutninger, Tropica skal træffe/forholde sig til? Hvad kunne være kriterier for beslutningerne? Hvad skal der til for at Tropica kommer videre med den grønne omstilling? (med afsæt i en forståelse af en udfordring eller en mulighed). Oplæg til 5 diskussioner af, hvad casen kan handle om Nedenfor gives nogle forslag til, hvilke diskussioner den problembaserede tilgang kan indeholde. Tilbagesourcing Af grønne omstillingstiltag arbejder Tropica med tilbagesourcing af produktion dvs. i stedet for at købe hel- eller halvfærdige produkter og få dem transporet for derefter at sælge dem videre, så vil Tropica hjemtage produktionen. Det vil mindske transport, omkostninger hertil, CO2, risiko for at produkterne ikke kan leveres samt skabe flere arbejdspladser hjemme. Altså gevinst på både den miljømæssige, sociale og økonomiske bundlinje. Der arbejdes ligeledes med produktudvikling (f.eks. emballage) og ressourcereduktion. Markedsføring I forbindelse med at Tropica påtænker at markedsføre sig som en grøn virksomhed, er det også relevant at diskutere vægtningen i budskaber i forhold til produktets nuværende karakter og en grøn profil f.eks. koblingen mellem et holdbart, kvalitetsprodukt og et bæredygtigt produkt. På mange måder falder disse egenskaber helt naturligt sammen, og der er sandsynligvis ingen konflikt tværtimod. Man kan argumentere for, at det faktum at Tropica vejleder i optimal opbygning og vedligeholdelse af et akvarium er en bæredygtig tilgang. Relevante aspekter af dette kan være yderligere udvikling af deres online services til slutbrugerne. Innovation: typer af innovation, LEAN, intern R&Dudvikling, krav til værdikæden? Innovation kan diskuteres fra forskellige vinkler i denne case. Tropica er udviklingsorienteret i sin grundtænkning. I forbindelse med produktudvikling kan man også tænke livscyklusanalyser ind. Det kan inddrages, hvordan Tropica arbejder med LEAN. Dette peger på formalisering af virksomheden som organisatorisk innovation. Er det f.eks. noget, kunderne efterspørger? Herudover er det en del af den grønne omstillingsproces at overveje, om Tropica kan/vil stille krav til leverandørerne i forbindelse med disses produktionsprocesser. Når der diskuteres innovation, er det også relevant at nævne laboratoriet, dels som en unik afdeling men også som den interne leverandør, den betragtes som. Det er interessant at overveje, hvilke andre muligheder Tropica har end egen R&D, samt hvad denne udvikling evalueres på. Skal laboratoriet f.eks. komme med x antal nyheder om året? Eller er der fri leg? Og spiller laboratoriet en vigtig rolle i forbindelse med den grønne omstilling? Produktet Produktet er interessant, fordi der kan udvikles diskussioner af, hvad produktet udgøres af, og hvor Tropica tjener penge på deres produkt. Det er oplagt, at indtjening er kædet sammen med salget af planterne, men der kan være andre muligheder for at udvikle services, som kan være en slags sekundært værditilbud. F.eks. kunne det handle om, hvilke eftersalgsservices, der kan udvikles i tilgift til de eksisterende produkter. Det kan også handle om, hvordan produktet kan optimeres med henblik på besparelser og ressourceeffektiviseringer, f.eks. videreudvikling af emballage til opbevaring og forsendelse med fokus på nemmere bortskaffelse. Forsyningskæden Hvad er værdikæden for de grønne tiltag, der arbejdes med både internt i Tropica (f.eks. affaldsreducering og emballageløsninger) samt i forholdet til eksterne leverandører (f.eks. i forbindelse med tilbagesourcing-projektet samt i forbindelse med ressourceoptimeringer på varme og el). Lister Tropica alle leverandørerne op, kan det være, der viser sig andre muligheder for optimering af processerne og eventuelle ressourcebesparelser. Det kan måske være i relation til deres gødningsleverandører måske er der mere optimale produkter. Når processerne analyseres, vil spørgsmålet om alternativer også være aktuelt. Dette kunne være tilfældet i relation til energileverandørerne. Er der andre muligheder for Tropica? Er der alternative energiformer, de kunne knytte til deres gartneriproduktion f.eks. jordvarme? Der er sat nogle få konkrete 2020 mål op for Tropicas ressourcereduktion, men burde der ikke være flere? 8 9

Kontakt Grøn Omstilling Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf: 35 29 10 00 E-mail: groenomstilling@erst.dk www.groenomstilling.dk