Digitaliseringsstrategi for børne- og ungemiljøer 1/11
En tirsdag for Alexander på 6 år i O. klasse i 2015 Alexander har gået i 0.klasse i snart 4 måneder. Han har både en pc og en mobiltelefon. Alexanders klasse har allerede øvet sig med mobilerne sammen med nogen af de store fra deres venskabsklasse. Han synes godt nok, det er sejt, at der er et kort over hans skole på mobilen. Det prøvede de i sidste uge sammen med de store. Alexander har en venskabskammerat, som hedder Noah, og som ved meget om mobiler. Nu ringer klokken, og alle samles på gulvet foran den interaktive tavle, som deres lærer Jette kan skrive på, også fra sin mobiltelefon eller computer. Klassen begynder altid med morgenstemning, hvor der vises en kort naturfilm på den interaktive tavle samtidig med, at der spilles noget stille musik. Så fortæller Jette, hvad Alexander og klassen skal lave i dag, og det står også på tavlen. Noget af det kan Alexander faktisk godt læse.. I dag skal de arbejde med mobilerne. De skal finde navne på nogen dyr, der har lavet en lort. Det er fra de der sjove film i fjernsynet. Alexander skal være sammen med Aya, som han sidder ved siden af. Alexander er glad for, at der er nogen af deres venskabskammerater til at hjælpe dem, hvis de ikke kan finde ud af det. Nu skal de tænde mobilerne og finde kortet over skolen. Så skal de se på tavlen, hvor der er et billede af et sted på skolen, som Alexander og Aya skal finde. De snakker sammen om, hvor det er og finder ud af, at det er mælkerummet. Så løber de derhen og skal tage et billede og sende det til Jette med mobilen. De får et link fra Jette på mobilen. Det er til en film, som kan afspilles fra mobilen, og de skal finde ud af, hvilket dyr, der har lavet lorten på filmen. De tror, at det er en elefantlort. De skriver elfan i en sms til Jette. Jette skriver en sms, som de får mobilen til at læse op. De når at finde 16 steder rundt på skolen, og skal kun have hjælp tre gange. Før de skal spise, roser Jette dem for at være gode til at stave børnestavning. På tavlen viser hun nogle billeder fra ordjagten, og der er også film. Jette siger, at forældrene kan se det på intra. Det glæder Alexander sig til at vise sin mor og far, når han har været til fodbold. Efter spisepausen spørger Jette klassen om, hvad de har oplevet og lært. Det skrives på tavlen. Noah fortæller om, hvordan Alexander og Aya samarbejdede og skiftedes til at holde mobilen. Alexander er glad for, at Noah fortæller noget godt om ham. Bagefter skal Alexander og Aya sammen med resten af klassen og de ti venskabskammerater arbejde med billederne i Photo Story. Alexander synes, det er spændende at finde de billeder, de skal bruge, Aya vil hellere skrive teksten til billederne. Til sidst får de hjælp af Noah til at finde noget musik fra nettet, som bliver lagt ind i deres fortælling. Det færdige arbejde gemmes i deres portfoliomapper på intra. Alle skal logge af og lukke computerne, skoledagen er forbi. Alexander aftaler med et par klassekammerater, hvad de skal lave i SFO en. De kravler op i edderkoppen ude i skolegården. Flere kommer til og de deler sig i to hold. Det gælder om at slukke alle de grønne lamper på edderkoppens arme og spind ved at slå på dem. Det kræver, at de fordeler sig hele vejen rundt om den. Victor er hurtigst til at kravle rundt, men han går også til fodbold. Efter et kvarter synes Alexander, at de er for mange, og han går ud af legen for at drikke vand og slappe af. Hjemme igen går Alexander på Skype for at fortælle mor, at han er kommet godt hjem fra skole. Der er endnu en time til, at hun har fri fra arbejde. Han smider sig i sofaen med familiens I-pad og spiller et spil. Der ligger han indtil Jonas ringer på for at spørge, om han vil med ud og lege. 2/11
Derfor skal vi have en digitaliseringsstrategi for læringsmiljøer Digitale kompetencer er afgørende for, at unge i dag har mulighed for at få fodfæste i et arbejdsmarked, som er under hastig forandring. Det er også afgørende for at skabe et langtidsholdbart grundlag for vækst og innovation i erhvervsliv og velfærd. Derfor formulerer vi en strategi, der skal sikre, at vi arbejder målrettet med at udbrede digitale arbejds- og læringsformer i børne- og ungemiljøerne i Odense Kommune. Der er også en række udfordringer: I dagtilbuddene er det forskelligt rundt omkring, om der bliver anvendt it i forbindelse med pædagogiske aktiviteter. Generelt er der ikke tradition for det. Særligt i forhold til de ældste børn, der skal starte i skole ligger der et potentiale i at introducere it som led i forberedelsen til skolelivet. Det kan f.eks. anvendes til at arbejde med lyde, bogstaver, begreber og til at styrke den generelle sprogforståelse. Der er gode faglige muligheder for målrettet at bruge it i forhold til børn med behov for sprogstimulering. Den primære barriere er, at der ikke har været tradition for at bruge it i en pædagogisk sammenhæng, og det derfor er en forholdsvis ny arbejdsform og tankesæt, der skal introduceres. I børnehusene kan en stor del af aktiviteterne med fordel foregå i mindre grupper eller 2 og 2. Der er således ikke behov for, at hvert barn har sin egen computer, og det betyder at få maskiner og programmer kan have en væsentlig effekt. På skoleområdet har der været arbejdet med it i en årrække. Senest har kvalitetsrapporten (KIS) for 2010 fulgt op på anvendelsen af IT i undervisningen. Kvalitetsrapporten viser en stor forskellighed i, i hvor høj grad skolerne integrerer it i undervisningen og hvor innovativt de nye pædagogiske muligheder udnyttes. Udviklingen er i høj grad drevet af ildsjæle og i form af forholdsvis afgrænsede udviklingsprojekter. En væsentlig udfordring på skoleområdet er således at sikre, at skoler kommer med og arbejder på et højt ambitionsniveau i forhold til de muligheder digitalisering kan give i dag. Den digitale arbejdsform skal tænkes ind i kernen af de faglige mål og nedtones som en særlig aktivitet for sin egen skyld. En anden mulighed, der ligger lige for, er at indtænke de bærbare pc er, tablets, smartphones og mobiltelefoner osv. Som de fleste elever i hvert fald på de højere klassetrin som noget naturligt bruger i deres fritid og ofte også har med i skole. I 0. klasse og indskolingen er der i højere grad mulighed for at tilrettelægge digitaliserede læringsformer, hvor det ikke er nødvendigt at alle elever har adgang til deres egen computer undervejs, og hvor det at arbejde digitalt udover det fagligt formål også er en social aktivitet. På fritidsområdet handler det om, at der skal skabes mulighed og pædagogiske praksisser, der skaber en glidende sammenhæng fra den almindelige folkeskole og til fritidsklubber og ungdomsskole. I klubben skal børn og unge kunne arbejde digitalt med lektier fra skolen, osv. I ungdomsskolen skal de samme standarder og arbejdsformer, som findes på skoleområdet i øvrigt finde udbredelse. Samlet er der brug for strategi, der kan sætte en forpligtende ramme for ambitionerne og skabe sammenhæng i, hvordan vi arbejder digitalt med læring i Odenses børne- og ungemiljøer. Digitaliserede læringsformer i en Ny virkelighed Ny velfærd At udbrede den digitale arbejdsform i læringsmiljøerne hænger sammen med de overordnede udfordringer for Odense Kommune. Ny virkelighed Ny velfærd handler om at udvikle de kommunale ydelser i et samarbejde med brugerne, med tidlig indsats og forebyggelse og med at understøtte netværk og fællesskab hos brugere og borgere. Samtidig er en del af baggrun- 3/11
den, at Odense Kommune som andre kommuner er underlagt stadig snævrere økonomiske rammer. Nye løsninger skal være mere omkostningseffektive end før vi skal arbejde med kvalitetsudvikling, men ikke løsrevet fra prioritering og ressourcespørgsmål. Teknologisk er vilkårene, at hele området forandrer sig med stor hastighed. Udstyr og løsninger udvikles og forældes hurtigt eller overhales af nyt. Samtidig er der alligevel nogle overordnede retninger eller mønstre i udviklingen, der gør det muligt at formulere en mere langsigtet strategi og målsætninger der går i en bestemt retning uden at bero på noget bestemt udstyr. Der skal arbejdes dynamisk med de konkrete løsninger handlinger, projekter, aktiviteter for at implementere målsætningerne i hele strategiens levetid. Digitale arbejdsformer sammen med børn og unge kan også skabe mulighed for helt nye måder at lære og være sammen på. Med den rivende udvikling af it-platforme og programmer vil der åbne sig pædagogiske og didaktiske muligheder, der ikke er kendt eller anvendt i dag. Digitaliserede arbejdsformer understøtter i sig selv innovation af nye metoder og tilgange i forhold til læring, som er drevet af brugerne og som ikke alle kan forudses eller dirigeres centralt. Den lokale innovation og de kompetencer, den er med til at fremme, er en vigtig del af gevinsten. Hvor det at arbejde digitalt for ikke længe siden var noget særligt, som man gjorde ved særlige lejligheder og i udvalgte pædagogiske sammenhænge, så opleves det i dag af børn og unge som noget helt naturligt i hverdagen. Det behov og den parathed hos børn og unge skal Odense Kommune og dens medarbejdere kunne matche i undervisnings-, fritids- og dagtilbud. Paratheden er et godt afsæt for, at digitale arbejdsformer bliver en vidt udbredt og integreret del af børnemiljøerne og ungemiljøerne i dagtilbud, skoler, klubber, ungdomsskoler og særlige tilbud. Styrket digitalisering skal dermed også være med til at ruste unge til overgangen til ungdomsuddannelse og videre uddannelse. De pædagogiske muligheder, som digitaliseringen giver, kan også være med til at overkomme nogle af vanskelighederne for den gruppe af børn og unge, der ikke har fuldt udbytte af en traditionel pædagogik. Odense Kommune har en målsætning om øget inklusion af udsatte børn og unge. Det kræver, at der arbejdes ambitiøst med at sikre trivsel og læring for den gruppe børn og unge, der har det svært i den almindelige skole og andre almene tilbud herunder, at vi bruger de digitale muligheder. På den måde kan digitalisering være med til at styrke forebyggelse og inklusion. Når undervisningen bliver mere differentieret og læreren ikke nødvendigvis er den tekniske ekspert, vil der fortsat være et stort behov for klasserumsledelse og andre måder at sætte struktur på aktiviteterne. En styrket digitalisering vil endeligt kunne medvirke til at frigive ressourcer via mere effektive og fleksible arbejdsgange. KL og regeringen har i efteråret 2010 udarbejdet en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der skal fungere som ramme for en række landsdækkende tiltag på området. I forbindelse med kommuneaftalen for 2012 er der afsat en flerårig pulje på i alt 500 mio. kr. til at understøtte udviklingen af blandt andet pædagogiske programmer og digitale læringsformer. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og landsdækkende udviklingstiltag kommer til at fungere som en ramme for de målsætninger og muligheder, som Odense Kommunes egen strategi vil sigte på at opnå. Med økonomiaftalen forpligter kommunerne sig desuden til, at alle elever frem mod 2014 har adgang til den nødvendige it-infrastruktur, blandt andet i form af stabile og sikre trådløse netværk, båndbredde, strømføring m.m. I forbindelse med Budget 2012-15 har byrådet afsat en anlægsbevilling på 3x10 mio. kr. over de næste tre år til dette formål. På den måde er det praktiske fundament for en ambitiøs strategi på plads. 4/11
Pejlemærker for strategien Odense Kommune vil være i front med udviklingen af digitale læringsmiljøer for børn og unge. Det skal ske via at: børn og unge i Odense skal anvende digitale værktøjer og læremidler i stort omfang og i en naturlig sammenhæng med traditionelle læreprocesser i de børne- og ungemiljøer, hvor de færdes der opstår helt nye digitalt baserede læringsformer og læringsrum, så digitaliseringen styrker det faglige udbytte og læringen hos børn og unge de digitaliserede læringsformer skal understøtte en målrettet differentiering af undervisning og andre aktiviteter og dermed styrke det forebyggende arbejde med inklusion af udsatte børn og unge børn og unge skal møde professionelle, som kompetent og aktivt forholder sig til at tilrettelægge digitale læreprocesser. Børnene og de unge involveres i at tilrettelægge læreprocesserne og hjælper med små og store praktiske spørgsmål brugerne har adgang til en række fleksible og intuitive værktøjer og systemer i læreprocesserne, som de også kan tilgå via deres eget it-udstyr uanset om de er i skole, i fritidstilbud, hjemme m.m. 5/11
Forandringsteorien bag strategien Strategien bygger på en tilgang, som er illustreret i figuren nedenfor: Læst fra oven viser figuren at digitaliseringen skal understøtte børne- og ungemiljøerne ved at give nye muligheder indenfor undervisning, forberedelse, test og prøver og i forhold til uformel læring og andre aktiviteter. Det gælder bredt i de miljøer, hvor børn og unge færdes, dagtilbud, fritidstilbud, skole, fritidstilbud, ungdomsskole og særlige tilbud. For at det kan ske, skal digitale læremidler og værktøjer være kendte, let tilgængelige og anvendes bredt - og nye skal løbende udvikles og formidles Læremidler og værktøjer skal så vidt muligt være net-baserede, dvs. at de kan tilgås via internettet og anvendes uafhængigt af brugerens fysiske placering (hjemme, i skolen, i klubben, i det offentlige rum). At lagre på nettet kaldes cloud computing eller at bruge skyen. Det er i modsætning til den traditionelle stationære lagring på hver enkelt pc. Brugerne skal kunne anvende læremidlerne på mange forskellige typer udstyr, herunder deres eget. I skolen skal der primært stilles it-udstyr til rådighed til udlån til børn og unge, der i kortere eller længere tid ikke selv råder over egnet udstyr. Den grundlæggende infrastruktur i form af netværk, forbindelser, strømføring m.m. skal være på plads og driftsikker. En satsning på skyen og på at kunne inddrage børn og unges eget it-udstyr i læringsprocesserne er afgørende for at opnå den ønskede fleksibilitet og indfri de nye pædagogiske mulig- 6/11
heder. Det er også afgørende for at kunne frigive midler til investeringer i nye læremidler og den nødvendige tekniske infrastruktur i stedet for i pc er. Strategiske indsatsområder For at vi kan arbejde hen imod at indfri pejlemærkerne er der opstillet fire strategiske indsatsområder. Indsatsområderne går overordnet set igen fra den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og skal udmøntes via 1-2 årige handleplaner. 1. En effektiv it-infrastruktur Børn og unge bruger deres digitale penalhus Det er i dag naturligt, at børn og unge i deres fritid benytter mange forskellige former for itudstyr i dagligdagen bærbare pc er, tablets, smartphones, almindelige mobiltelefoner, osv. Der er et stort pædagogisk potentiale i også at kunne anvende udstyret i forbindelse med både undervisning og uformel læring m.m. Man kan kalde det det digitale penalhus. For skoleelevers vedkommende har skolen ansvar for, at dem der i kortere eller længere periode ikke har mulighed for at medbringe eget udstyr kan låne udstyr af skolen. Mange skoler integrerer allerede i dag i et vist omfang børn og unges eget udstyr i undervisning m.m., og det er et stort ønske fra børn, unge og mange professionelle at kunne arbejde endnu mere i denne retning. Børne og de unges eget udstyr skal tænkes aktivt ind i planlægningen af undervisning m.m. Efter drøftelse i den lokale bestyrelse skal den enkelte skole og institution m.m. sætte tydelige og ambitiøse mål for, hvordan det integreres i de pædagogiske aktiviteter. På skolerne også for, hvordan der kan udlånes udstyr til elever, der i kortere eller længere periode ikke har mulighed for at anvende deres eget. Den tekniske udvikling går stærkt på området og nye typer udstyr kommer frem og bliver hurtigt udbredt. Derfor vil det være naturligt hen ad vejen at revidere de konkrete mål for anvendelsen af eget udstyr. Odense Kommune stiller en effektiv it-infrastruktur og digitale læremidler til rådighed Det er en forudsætning for at der kan anvendes mange forskellige typer af it-udstyr at læremidler, netværk og relevante programmer er bredt tilgængelige på nettet via cloud computing eller skyen. Dvs. at internettet benyttes som kommunikationsplatform og lagringsmedie. Der skal sikres trådløs adgang til internettet i og omkring skolerne, og skolernes netværk skal samlet kunne håndtere 20.000 enheder (computere, tablets, smartphones etc.) samtidigt. Når børn og unge anvender deres eget udstyr i en række sammenhænge betyder det, at kommunens investeringer primært kan rette sig mod at sikre en ajourført it-infrastruktur i form af tilgængelige og sikre trådløse netværk, digitale læremidler, mulighed for opbevaring af udstyr, tilstrækkelig strømforsyning m.m. Skolerne skal fremover stille et mindre antal pc er til rådighed for de børn og unge, der har behov for det i kortere eller længere tid. 2. En bredere anvendelse af digitale læremidler i undervisningen Udbredelse af digitale metoder og læremidler It skal indtænkes i dagtilbuddenes pædagogiske aktiviteter, hvor begrænsede tiltag målrettet f.eks. sprogstimulering kan være med til at styrke læringsmiljøerne. I skolen skal it anvendes i alle fag i hele skoleforløbet, så fagligheden og kreativiteten styrkes og udvikles ved brug af de muligheder, som it kan tilføre. Der er et potentiale i at tænke digitale arbejdsformer ind i kernen af de enkelte fag. Et hovedformål med at arbejde digitalt er således at styrke læringen af de enkelte fags mål f.eks. dansk, engelsk, matematik, osv. Det er ikke et primært mål at lære at bruge en computer det er en færdighed, de fleste børn og unge tilegner sig uden om skolen. 7/11
Allerede i dag er der mange værktøjer og læremidler der gør det muligt at arbejde digitalt. Der er et stort potentiale for at bruge de eksisterende muligheder bedre. En række skoler, ungdomsskoler m.m. arbejder ambitiøst med digitale læringsformer ved hjælp af de muligheder, der findes i dag. Men der er også et uforløst potentiale i, at fællesnævneren styrkes og alle kommer med. Odense Kommune vil understøtte dette aktivt. I skolen skal børn og unge i alle aldre anvende og stifte bekendtskab med et bredt udvalg af digitale værktøjsprogrammer og læremidler. Aktiviteterne tilrettelægges således, at læring kan finde sted uafhængig af tid og sted i såvel formelle som uformelle sammenhænge, f.eks. således at der kan laves lektier digitalt i fritidsklubben, derhjemme eller sammen med kammeraterne. Skolen har et ansvar for at involvere forældrene i at understøtte den digitale arbejdsform, f.eks. ved forberedelse og lektier. Styrket overblik over digitale værktøjer og læremidler En umiddelbar barriere for en bredere anvendelse af digitale læremidler og værktøjer er, at det som pædagog, lærer osv. kan være svært at skaffe sig overblik over hvad der findes af læremidler og værktøjer og hvilke erfaringer der er med dem. Odense Kommune vil arbejde på at styrke et nemt tilgængeligt overblik, evt. ved at koble sig på landsdækkende tiltag i den retning. Herudover vil Odense Kommune understøtte, at der dannes netværk mellem de professionelle, så viden og inspiration kan flyde mere frit mellem brugerne på de enkelte skoler m.m. Opfølgning via resultatkontrakter og medarbejdersamtaler m.m. Den praktiske udbredelse og udvikling af digitale arbejdsformer skal indarbejdes i resultatkontrakter, kvalitetssamtaler m.m. I skolen har ledelsen ansvar for at tage det op som et punkt i forhold til teamudviklingssamtaler og medarbejderudviklingssamtaler, så der sættes ambitiøse lokale mål og der tages hånd om medarbejdere, der har svært ved at indfri målsætningerne i dagligdagen. 3. Udvikling af nye læringsformer og pædagogiske muligheder Udvikling af nye læremidler og -metoder Med den rivende udvikling af it-platforme og programmer vil der hen ad vejen åbne sig en række pædagogiske muligheder og didaktiske metoder, der ikke er kendte eller benyttede i dag. En øget anvendelse af digitale løsninger og arbejdsformer i arbejdet med børn og unge vil skabe mulighed for helt nye måder at lære og være sammen på. Udviklingen er allerede i fuld gang. Som led i udmøntningen af den landsdækkende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi vil der blive iværksat en række projekter og initiativer og evt. tilskud til indkøb af digitale læremidler, som Odense Kommune vil følge tæt og bidrage til, så de hurtigst muligt kan blive omsat til virkelighed i arbejdet med børn og unge. Skoler, institutioner m.m. vil blive inddraget i udviklingsprocesserne i så stort omfang som muligt. På det enkelte dagtilbud, skole m.m. kan det betyde, at der skal omprioriteres midler fra traditionelle pædagogiske redskaber og læremidler til digitalt baserede læremidler og værktøjer. Der er behov for forbedrede indkøbsaftaler omkring digitale læremidler, der i dag er præget af få udbydere og ufleksible priser. Odense Kommune vil arbejde på at styrke mulighederne for målrettet og omkostningsbevidste indkøb, om muligt ved at koble sig på landsdækkende tiltag. Differentieret læring og inklusion I dagtilbud kan digitale læremidler o.a. programmer medvirke til at styrke sprog og begrebsdannelse hos børn med et særligt behov for det. Det kan også medvirke til at styrke den generelle it-parathed hos børnene inden skolestart og skabe grundlag for en sammenhængende overgang. 8/11
I skolen gør digitaliserede læremidler og undervisningsformer det muligt at tilpasse undervisningen langt mere til de enkelte elevers behov og udgangspunkt. Det er en forudsætning, at de nødvendige programmer er bredt tilgængelige og fleksibelt skruet sammen, så de nemt kan tilpasses forskellige undervisningssituationer efter behov. Herudover, at de er kendte, og der er en faglig viden om, hvordan man bruger dem. Digitalisering kan således styrke undervisningsdifferentieringen. Ad den vej kan den være med til at overkomme nogle af vanskelighederne for den gruppe af børn og unge, der ikke har fuldt udbytte af den pædagogik, der anvendes sammen med mere traditionelle læremidler og - metoder. Der er allerede særdeles gode erfaringer med sprogstimulering i dagtilbud og indskoling, dansk og andre sprogfag, og der foregår en hurtig udvikling indenfor andre fag. Digitalisering skal på denne måde styrke arbejdet med at inkludere børn og unge med særlige behov i de almene børne- og ungemiljøer. 4. Kompetenceudvikling og videndeling Kompetenceudvikling af de professionelle som led i den daglige opgaveløsning Mange lærere og andre professionelle er allerede i dag dygtige til at inddrage it. Men der er stadig en stor gruppe, som er forsigtige og famlende i anvendelsen af digitale læringsformer. Det er erfaringen, at traditionelle it-kurser ikke har langtidseffekt, når kompetencerne skal udvikles. Den form for kompetenceudvikling, der virker, er tydelige målsætninger på dagtilbuddet eller skolen; sidemandsoplæring, herunder planlægning og gennemførelse af konkrete undervisningsopgaver sammen med it-erfarne kolleger; uformel involvering af elever og kolleger/team i den digitale arbejdsform samt en let tilgængelig support. Kommende tiltag, der sigter på at styrke de professionelles kompetencer, skal tage afsæt i denne tilgang. Der skal ske et kompetenceløft over en bred front, så alle børn og unge møder digitaliserede arbejdsformer på et tilfredsstillende højt niveau. Forvaltningen vil understøtte denne udvikling sammen med dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Øget faglig videndeling via digitale kanaler En mere udbredt brug af digitale læremidler og værktøjer vil styrke mulighederne for en fleksibel faglig videndeling mellem de professionelle. F.eks. kan digitalt undervisningsmateriale ofte genbruges eller tilpasses af kolleger, der skal planlægge lignende aktiviteter også kolleger på en anden skole eller institution. Adgang til og viden om traditionelle læremidler kan på samme måde gøres effektivt tilgængelige via digitale kanaler. Digital sparring og videndeling også om ikke-digitale emner - bliver dermed nemmere og mere tilgængelig. En mere digitaliseret arbejdsform kan også ad den vej medvirke til mere hensigtsmæssige arbejdsgange. Handleplaner Indsatsområderne i strategien er flerårige og vil hver især rumme en række forandringer, der skal arbejdes med over en længere periode. De konkrete indsatser under strategien vil blive beskrevet i handleplaner med et 1-2-årigt sigte, som forelægges Børn- og Ungevalget til orientering. Udviklingsomkostningerne kan reduceres ved at indgå samarbejder med andre kommuner og så vidt muligt koble sig op på tiltag og finansieringsmuligheder i forlængelse af den fællesof- 9/11
fentlige digitaliseringsstrategi. Initiativerne vil således blive koordineret med de landsdækkende initiativer i så høj grad som muligt. 10/11
En helt almindelig dag for Nikolaj i 9. klasse i år 2015 Nikolaj vågner ved Skype-ringetonen. Det er Caroline fra New York. Er hun ikke gået i seng endnu? Klokken er da ét om natten derovre nu?! Han klikker på modtag opkald, men slår videofunktionen fra, han har jo grimt morgenhår. 10 min. senere. Nikolaj er ved at åbne nogle af de filer, som Caroline har lagt op i Google Docs til ham i løbet af natten. Han bladrer gennem forskellige billeder og videooptagelser, som han skal bruge til sin opgave om forskellige skolesystemer. Nu mangler han kun at høre fra Anu i Finland, så har han alt det han skal bruge til sin præsentation på fredag. Mens Nikolaj børster tænder, overvejer han, hvordan layoutet i opgaven skal være. Det er jo med at udnytte det nye Google-bord, som skolen har fået stillet til rådighed i en periode. Han kigger på uret madpakken og ipad en smides i tasken og så af sted. Klassen skal mødes ved Micromatics hovedkontor, hvor de skal have en rundvisning. Han logger hurtigt på Micromatics hjemmeside og finder vejbeskrivelsen via et data matrix som han overfører til sin iphone. Nu ved GPS en hvilken vej han skal cykle for at finde det. Besøget på Micromatic er rigtig spændende. Rundvisningen er et oplæg til næste uges fordybelsesuge, hvor overskriften er: Innovation og danske produkter. Nikolaj er tilbage på skolen. Han uploader alle filerne fra Caroline til Google-bordet, så han kan danne sig et overblik. Nikolaj lægger sin ipad på Google-bordet og så er ipad og bord forbundet. Han åbner nu alle Carolines filer og trækker dem med fingeren fra ipad en ud på bordpladen. Han dobbeltklikker på bordet og åbner internettet. Her ser han, at Anu har sendt sine videooptagelser mens han var på virksomhedsbesøg. Han trækker en af optagelserne ud på bordet og afspiller en bid af den med et fingertryk. Han smiler. Det er ligesom han havde drømt om, bare man selv havde sådan et bord! Da den halve time er gået, har han nogenlunde styr på, hvor han skal placere hvad på bordet, så det hele tager sig godt ud. Inden engelsktimen løber han en tur sammen med Morten. Løbeturen går som en leg. Han og Morten klarer de 8 kilometer uden problemer, han kan godt mærke at den daglige idræt har forbedret hans kondition og hans humør. Humøret er heller ikke blevet dårligere af den fede oplevelse med Googlebordet! I engelsk står den på grammatik. I dag skal de lave et podcast, hvor de gennemgår grammatiske regler, så andre kan bruge instruktionsvideoerne. Det er nu meget sjovt! I sidste time har han kristendomskundskab. Lektien bliver - i grupper - at brainstorme over ordet: Livskvalitet. Da alle i hans gruppe har ret travlt i dag, kan de ikke sidde samtidig og brainstorme på Mindmeister, som de plejer. Gruppen aftaler, at alle skal have skrevet noget på deres fælles mindmap inden klokken 21. Nikolaj bliver 10 minutter efter skole, for at oprette gruppens mindmap og tilføje de andre gruppemedlemmer, så de også har adgang til det. Allerede på vej hjem på cyklen, tager Nikolaj hul på sin del af brainstormingen. Han kobler programmet Speechdragon til Mindmeister, og nu kan han blot sige det, som programmet skal skrive, uden brug af tastatur. Det er supersmart, for han tænker normalt bedst, når han er aktiv. Nikolaj er først sent hjemme efter fodboldtræning, men i bilen på vej hjem, når han lige at tjekke, hvad resten af gruppen har skrevet. Det ser meget godt ud. Før han går i seng, skal han lige nå at se i sin dokumentmappe fra 7.klasse. Der lavede han en videoinstruktion til sig selv, om hvordan man betjener skolens højhastighedskamera. Han skal nemlig bruge kameraet igen i morgen i fysik. Da han skal sætte sit vækkeur, kommer han i tanke om, at Kenneth og Mia har lovet at møde tidligt i morgen for at stille udstyr op til Biologi. Så kan han og Jonas sove lidt længere. Dejligt! 11/11