Udvidelsesforslag - Beløb angivet i 1.000 kr.



Relaterede dokumenter
Udvidelsesforslag - Beløb angivet i kr.

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag

Opfyldelse af lovkrav Kvalitetsløft x Effektivisering x

Dette budgetnotat er en uddybning af driftsønske: ø Genanskaffelse af IT i skolen

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Øget brug af IT på Firehøjeskolen.

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august Fem hovedindsatser

Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Strategi og vision bag brugerportalsinitiativet

It på ungdomsuddannelserne

Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

It redegørelse foråret 2014

Kanalstrategi

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole

Driftsforslag til budget Udvidelse NR: U

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

Bring You Own Device (BYOD) på Dyssegårdsskolen

IT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

efterretning. Opmærksomheden henledes på følgende: 1. Investering i udvikling af personalets itkompetencer

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

ATP s digitaliseringsstrategi

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Nyborg Gymnasiums it strategi

IT- og mediestrategi på skoleområdet

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi : DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD.

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Frederiksberg Ny Skole

Kære kommunalbestyrelse

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Udskoling og ungdomsuddannelse

Notat vedr. tilslutning af Samarbejdsaftalen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Læringsmå l i pråksis

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune

Ansøgninger - indkøb af IT-devises 3

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Notat. BØRN OG UNGE Økonomi og Administration Aarhus Kommune

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

Morten Børup Skolens medarbejdere og skolebestyrelse har i efteråret 2016 i fællesskab vedtaget en digitaliseringsstrategi og denne forældreguide.

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen Torsdag den

Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy. Alle fortjener at kunne programmere

IT I DANSK-FAGET. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Ordblinde og it-konferencen 2014

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.:

Mere undervisning i dansk og matematik

Læse- og skriveteknologi - status og perspektiver

Side 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole

It projekt i Varde. Fra NASA til Ansager. Tistrup, Næsbjerg og Ansager Skoler

Digital Læring Indsatsområde

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform

It-provenu 2017 og 2018: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

IT-strategiplan for skolerne

Nordbyskolens evalueringsplan

Skovsgård Tranum Skole

Evaluering af KidSmart

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle Rønde Telefon:

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

BILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen.

Brug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet.

Pilotprojekter i Roskilde Kommune

Transkript:

Udvidelsesforslag 2016 2019 NR: U 2.2 1-1 IT-løsning til alle elever Udvalg Politikområde Aktivitetsområde Skole, Familie og Børn Folkeskoler Skoler Økonomiske konsekvenser Udvidelsesforslag - Beløb angivet i 1.000 kr. Budgetpost / År 2016 2017 2018 2019 Forslag 1: (leasing) ipads til 0.-3. kl. og bærbar PC til 4.-9. kl. 7.100 2.000 2.000 Forslag 2: (leasing) Bærbar PC til 0.-9. kl. 7.500 2.600 2.600 Forslag 3: (leasing) ipads til 0.-3. kl. og bærbar PC til 4.-9. kl. med BYOD i 7.-9. kl. 6.400 1.500 1.500 Forslag 4: (indkøb på anlægsramme 2-årig indfasning) 2016: Bærbar PC i 7.-9. kl. med BYOD og ipads til 0.-3. kl. 2017: Bærbar PC i 4.-6. kl. 5.600-700* 3.400 4.000-3.700* 1.500 I alt (forslag 4) 8.300 1.800 Forslag 5: (indkøb på anlægsramme 3-årig indfasning) 2016: Bærbar PC i 7.-9. kl. (uden BYOD) 2017: Bærbar PC i 4.-6. kl. 2018: ipads i 0.-3. kl. 4.100-700* 3.400 4.000-3.700* 1.500 3.600-3.600* 1.300 I alt (forslag 5) 6.800 1.800 1.300 Forslag 6: Forslag 1 på SKI 02.22 7.200 3.100 3.100 3.100 Forslag 7: Forslag 3 på SKI 02.22 6.200 2.100 2.100 2.100 * Midler fra skole-it-drift der skal overføres til anlæg. Alle ovenstående beløb er estimater på, hvor stor en økonomisk ramme, der kan forventes at skulle afsættes. Estimaterne er forbundet med stor usikkerhed, idet der er mange variabler i spil i 1

beregningerne, som kan ændre sig, herunder hvilken konkret PC model man vælger, udviklingen i priserne på markedet, uforudsete udgifter mm. Der bør derfor efter en vedtagelse af et af forslagene være en tæt økonomisk opfølgning på udgifterne i udførelsen af det konkrete anskaffelsesprojekt. Der er af Byrådet den 24. marts 2015 afsat midler til skole-it til finansiering af leasingudgifter til de nuværende bærbare elev PC er samt til trådløst netværk en årlig omkostning på ca. 3 mio. kroner. Disse leasingudgifter slutter med udgangen af 2016. Det betyder, at der er råderum fra 2017 og frem på 3 mio. kroner årligt, der endnu ikke er disponeret. I ovenstående forslag indgår disse 3 mio. kroner årligt som en delvis finansiering af forslagene med effekt fra 2017 og frem. Derudover er der formindskede udgifter til skole-it drift grundet afløsning skoleskyen med EasyIQ (en ny skole-it læringsplatform). Derfor er der et budgetmæssigt råderum for overslagsårene, der mindsker investeringsbehovet i skole-it i 2016 på 1 mio. kroner årligt. Denne formindskede udgift indgår som effektiviseringsforslag til budgettet (E 2.1). Effekten af effektiviseringsforslag E 2.1 er indregnet i ovenstående forslag. Leasingudgifterne kan iht. økonomiafdelingen holdes indenfor den kommunale leasingramme. Ovenstående beløb er beregnet ud fra indhentede tilbud på bærbare og ipads, det nuværende elevtal på klassetrinnene (hvori der er taget højde for det faldende elevtal i forbindelse med Vinderød privatskole). I beløbene indgår midler til en grundlæggende kompetenceudvikling til anvendelse af ipads og bærbar PC samt styresystem ved anvendelse af ipads. Dette forslag hænger delvist sammen med forslag U 2.4 om hjælpemidler til elever med dysleksi mm. Det er ved at blive undersøgt, hvor mange elever i indskolingen, der vurderes at have behov for hjælpemidler, idet det vil reducerede det samlede behov for ipads i forslag 1 og 3. Ovenstående overslag indeholder udgifter til support, forsikring, asset management, levering, tyverimærkning, SWAP enheder, konsulenttimer (projektstyring), imageudrulning og vedligeholdelse, garanti samt udvidelse af kapaciteten på de trådløse netværk. En del af disse udgifter er engangsudgifter, hvilket forklarer den øgede udgift i anskaffelsesåret 2016. Derudover skal der være opmærksomhed på el-udgifter. Det afhænger af batteriernes levetid, krav til eleverne om at oplade hjemmefra mm. Ved valg af BYOD skal der derudover påregnes en merudgift til printløsning. Endelig skal det afklares hvorledes håndtering af hærværk på PC erne og skader herpå i hjemmet håndteres, da det ikke umiddelbart er dækkes af de indhentede tilbuds forsikringer. Ved alle forslag skal der være opmærksomhed på enhedernes levetid (typisk 3-4 år), som forventeligt vil være ensbetydende med behov for en ny anskaffelse fra omkring 2019. Der vil løbende blive fulgt med i evalueringer og udviklingen på området, som kan få indflydelse på det endelig valg af IT-løsning for eleverne. Overordnet beskrivelse Udfordringer i dag i Halsnæs Kommune I dag er der en computer pr. tredje elev. Computerne er placeret i skabe og skal reserveres. Lærerne kan ikke planlægge en undervisning i en periode og med sikkerhed vide, at de har en computer til rådighed. Derudover går der tid fra undervisningen, når computerne skal hentes og 2

bringes fra skabene. På enkelte skoler er der flere defekte computere grundet hærværk og slidtage. Endvidere skal computerne løbende vedligeholdes. Halsnæs Kommune har anskaffet en samarbejdsplatform og en læringsplatform (EasyIQ). Eleverne vil kun kunne tilgå de digitale ressourcer i det omfang, der er reserveret computere til dem. Herved forringes den effekt, der er til tænkt i Folkeskolereformen: at anvendelse af it som en integreret del af undervisningen skal understøtte elevernes faglige niveau og hæve kvaliteten af undervisningen. Lærerne kan ikke planlægge undervisningsforløb og dele dem med eleverne på daglig basis. Ligeledes har eleverne ikke mulighed for at løse digitale opgaver og anvende digitale redskaber til produktion af viden. Endvidere har Halsnæs Kommune abonnement på digitale læremidler fra forlagene, hvilke ikke udnyttes i det omfang, som kunne ønskes. Afleveringen af opgaver og afholdelse af test og prøver bliver i stigende grad digitaliseret. Derudover er der flere fag, hvor anvendelse og det fortsatte potentiale for yderligere anvendelse af digitale læremidler er helt afgørende for læringen og en del af kravene til faget. Dette gælder ikke mindst i matematik, som ses at kunne blive styrket med en 1:1 løsning. Hvad ønsker UVM og KL? Fælles digitaliseringsstrategi: Eleverne skal anvende teknologi i undervisningen så fotokopier og slidte kladdehæfter kan erstattes af moderne digitale læremidler, Formålet med de digitale læreprocesser er at styrke elevernes faglighed og ruste dem bedre til fremtiden. For det at kunne bruge teknologien kreativt og kritisk er i dag en helt nødvendig kompetence. Eleverne skal kunne vurdere kvaliteten af information på nettet samt udtrykke sig i de nye medier og samarbejde digitalt og internationalt. Forenklede Fælles Mål: It og medier integreres som tværgående emne i alle fag: Eleven som kritisk undersøger Eleven som analyserende modtager Eleven som målrettet og kreativ producent Eleven som ansvarlig deltager. Handling Forslag 1 indebærer ipads til alle elever i 0.-3. klasse og til det undervisende personale i indskolingen samt bærbare PC til alle elever i 4.-9. klasse via en leasingperiode på 3 år. Indenfor den nuværende økonomiske ramme til skole-it vil man kunne være medfinansierende på dette indkøb. Forslaget vil have fuld effekt i 2016/17, da det er der indkøbet skal ske. Forslag 2 indebærer bærbare PC til alle elever ligeledes via en leasingperiode på 3 år. Indenfor den nuværende økonomiske ramme til skole-it vil man kunne være medfinansierende på dette indkøb. Forslaget vil have fuld effekt i 2016/17, da det er der indkøbet skal ske. Forslag 3 er lig med forslag 1, dog med leasing af 50 % færre bærbare PC er i 7.-9. klasse. Dette med udgangspunkt i BYOD (Bring your own device), hvor elever kan anvende deres egen bærbare PC i undervisningen. Forslag 4 indebærer et indkøb via anlægsrammen i 2016 af ipads til alle 0.-3. klasser og bærbare PC til 50 % af 7.-9. klasser. Dette med udgangspunkt i BYOD (Bring your own device), hvor elever kan anvende deres egen bærbare PC i undervisningen. Dernæst et indkøb af bærbare PC til alle 4.- 6. klasser i 2017. 3

Forslag 5 indebærer et indkøb via anlægsrammen i 2016 af bærbare PC til alle 7.-9. klasser; i 2017 bærbare PC til alle 4.-6. klasser og i 2018 indkøb af ipads til alle 0.-3. klasser. Forslag 6 er lig med forslag 1 dog via en SKI 02.22 aftale. Forslag 7 er lig med forslag 3 dog via en SKI 02.22 aftale. Uanset forslag så er det en omfattende opgave, der kræver konsulentbistand ud over det arbejdspres det vil betyde for flere afdelinger i administrationen (indkøb, IT og Børn, unge og læring). Uanset forslag så skal der afsættes ressourcer til implementering af de enheder hos alle personaler og elever i form af en grundlæggende kompetenceudvikling heri. Det pointeres fra en række forskere på området, at det helt afgørende for at lykkes med potentialet fra IT-løsninger er, at der er skabt klare målsætninger og implementeringsplaner for hvilken IT-didaktik og hvilke læringsmål, der skal arbejdes med, hvor IT-løsningen blot er redskabet dertil. Beskrivelse BYOD bring your own device Bring Your Own Device (BYOD) er en del af Regeringen og KLs indsats for øget anvendelse af it i folkeskolen, hvor elever opfordres til at medbringe deres egen computer, tablet mv. i undervisningen. Ombudsmanden konkluderede i 2010, at man ikke kan stille krav om at elever skal medbringe deres egen PC (det strider både mod Grundloven og Folkeskoleloven). BYOD er derfor en frivillig ordning. Undervisningsministeriet pointerer, at det kan være en hjælp for eleven at medbringe sit eget itudstyr i skolen. Når eleven arbejder på sin egen computer eller tablet i undervisningen, kan det være en stor fordel at sidde med sit eget, kendte udstyr. BYOD har en klar økonomisk fordel, idet det kan mindske behovet for antallet af kommunale bærbar PC er man skal anskaffe. Flere kommuner der har valgt en BYOD-strategi. Det varierer meget i omfang. Nogle kommuner har en målsætning om, at op til 80 % af eleverne på alle klassetrin skal have deres eget it-udstyr med. Andre kommuner vælger med baggrund i erfaringer med hvem der medbringer udstyr, at det udelukkende er aktuelt i 8.-9. klasse for ca. 50 % af eleverne. I ovenstående forslag er taget udgangspunkt i, at halvdelen af udskolingseleverne forventes at medbringe eget it-udstyr. En undersøgelse af svenske forskere peger på en række udfordringer ved, at eleverne har deres eget it-udstyr med. Det omhandler: - De forskellige apparater på markedet har forskellige funktioner og størrelser. Det omfatter forskellig skærmstørrelse, plads til data og læremidler/programmer, der ikke er tilgængelige for alle. - Læreren er nød til at differentiere sin undervisning tilpasset de forskellige typer af it-udstyr der er i klassen. Det kan fjerne fokus fra indhold til teknik. - Lærerne ønsker ikke at være teknikere, men at fokusere på de pædagogiske opgaver. 4

Der er endvidere erfaringer fra andre kommuner, hvor det bliver omkostningstungt med en omfattende BYOD-strategi, idet det medfører behov for megen IT-support, som tilbydes fra kommunal side til vejledning af forældre og elever. Ved anvendelse af BYOD vil der skulle udarbejdes vejledninger til elever og forældre, der vil angive minimumskrav til hvad enheden skal kunne samt krav til at man selv skal supportere sin egen enhed teknisk. Der skal i forbindelse med BYOD findes en printløsning til de elever, der medbringer egen enhed, således at alle elever har mulighed for at printe. Dette vil medføre meromkostninger. Hvis BYOD vælges som en del af løsningen vil Halsnæs Kommune på linje med hvad andre kommuner har gjort lave en forespørgsel blandt forældre/elever i målgruppen for at afdække, hvor stor en andel af eleverne der selv vil medbringe deres enhed. ipads vs bærbar PC ipads i skolen: VIA University College: Undersøgelse af Odder projektet. Rapporten konkluderer følgende: ipad rummer væsentlige potentialer for anvendelse i undervisning. Særligt i relation til en ændret elevrolle, differentiering og fornyelse af undervisnings indhold, og på at ipad en har visse begrænsninger. Den væsentligste konklusion er, at denne dobbelthed stiller nye krav til lærernes didaktiske kompetence og vilje til at udvikle fagenes didaktik. Nye undervisningsmetoder hvad vi kan lære af Odder: Af Isa Jahnke, Lars Norqvist, Andreas Olsson (forskere fra Umeå Universitet, Sverige) ipad en har en positiv indvirkning for elevernes motivation. Fra forskning ved vi, at motivation er et af de vigtigste spørgsmål, når man skal understøtte læringsfremskridt. Læringsprojekt med ipads i Sorø Kommune: Se rapport vedr. forældre Overvejende positiv vurdering af brugen og effekten af ipads på alle klassetrin. Erfaringer fra Bornholms Regionskommune projekter med ipads Særligt gode erfaringer med projekt i 1. klasse, hvor der er set positive effekter på læring blandt andet i læseresultater og fremstillinger. Der er ligeledes gode erfaringer i et inklusionsperspektiv både i form af at læse- og skrivestøtte redskab og i form af at imødekomme varierede læringsstile samt skabe nye relationer. Erfaringer fra Halsnæs Kommune projekter med ipads Hundested Skole, Lerbjerg - specialklasse Efter lærerne har brugt ipad en i undervisningen, kan eleverne arbejde mere selvstændigt og har kunnet koncentrere sig i op til 45 min. Eleverne er blevet mere selvhjulpne. Lærerne har været rigtig glade for at have ipads i undervisningen. Det har givet ro i undervisningssituationen og eleverne har udviklet deres koncentration og arbejdsspændvidde. Erfaringer fra Favrskov Kommune bærbare PC er og ipads - blandet miljø ipad en udmærker sig som et multimodalt digitalt penalhus, som nemt kan anvendes, når det giver faglig mening. Der er ingen opstartstid og selv små børn kan navigere frit. Computeren udmærker sig ved at have tastatur, flere digitale læringsmidler og bedre billede og lydredigeringsprogrammer. Indførelsen af ipads har ikke afløst men suppleret brugen af PC erne. 5

Erfaringer fra Rødovre Kommune ipads i 0.-5. klasse Tekstbehandlingsbehovet opleves stort allerede i 4. og 5. klasse. I skriveprocesser kan ipad ens muligheder derfor opleves som begrænset. Erfaringer fra Helsingør Kommune bærbare PC er 0.-9. kl. Helsingør Kommune har anvendt en 1:1 løsning de seneste år og har aktuelt til skoleåret 2015/16 genvalgt en 1:1 løsning, med indkøb af nye bærbare til alle elever. Erfaringerne fra de foregående år er, at det primært er 8.-9. klasses elever (typisk efter konfirmation) der medbringer egen PC. Derfor har de begrænset BYOD til blot at omfatte en andel af 8.-9. klasseeleverne. Helsingør Kommune har bevidst fravalgt tablets, således at alle (elever og lærere) har det samme udstyr. Vurderingen er blandt andet at det vil være fordyrende at der skal anvendes forskellige styresystemer og licenser samtidig med at de medarbejdere der underviser elever med ipads ligeledes ville skulle udstyres med ipads. Herunder er forslagene kort gennemgået med nogle opsamlende fordele og ulemper. Der vil ud fra de 5 forslag kunne foreslås andre forslag, som blot kræver en gennemberegning heraf. Det kunne eks. være indførelse af bærbar PC fra 4.-9. klasse med BYOD i udskolingen. Forslag 1: ipads til 0.-3. kl. og bærbar PC til 4.-9. kl. (leasing) ipads vurderes af flere at have fordele ift. de yngste elever. ipads er intuitive, lettilgængelige og lette at have med i tasken. Overgangen fra ipads til bærbar PC kan have en god it-dannelseseffekt, hvor elever skal lære at bruge forskellige redskaber. Denne it-dannelse kunne være yderligere styrket ved at have et blandet miljø på alle klassetrin. Valget af et blandet miljø har den ulempe at det undervisende personale i indskolingen ligeledes vil skulle have en ipad for at kunne forberede forløb, være fortrolig med ipad programmer og apps i vejledningen af eleverne. Det stiller derfor krav til personalet om at kunne anvende forskelligt it-udstyr, samtidig med at det er betydeligt fordyrende for den samlede løsning, at der skal indkøbes flere enheder samtidig med at der skal indkøbes styringsprogrammer hertil. Herudover vil serviceringen af flere enhedstyper forventes at medføre et øget supportbehov. Forslag 2: Bærbar PC til 0.-9. kl. (leasing) Bærbare PC er har en række fordele ift. tekstbehandling, flere digitale læremidler, bedre udviklede programmer mm. Valget en og samme løsning for alle elever gør support og administration enklere. Valget af bærbar PC er afgørende ift. holdbarhed, funktionalitet, let tilgængelighed, vægt mm. når det skal omfatte alle elever. Fravalget af ipads er ensbetydende med at de beskrevne fordele herfra ikke kan opnås. Forslag 3: ipads til 0.-3. kl. og bærbar PC til 4.-9. kl. med BYOD i 7.-9. kl. (leasing) Forslag 3 er identisk med forslag 1 bortset fra valget af 50 % BYOD i udskolingen. Det betyder, at 50 % af eleverne i udskolingen forventes at have deres eget it-udstyr med. Erfaringer fra andre kommuner går på, at det primært er de ældste elever, der har eget it-udstyr med og dem som skal have mindst support. Forslag 4: Indkøb (anlæg) 2-årig indfasning 2016: ipads til 0.-3. kl. og bærbar PC til 7.-9. kl. (med BYOD) 2017: Bærbar PC til 4.-6. kl. Forslaget indebærer, at der skal flyttes midler fra driftsrammen til skole-it til anlægsrammen. Forslaget har således den fordel, at et evt. pres på servicedriftsrammen reduceres. 6

Den 2-årige indfasning vil betyde, at 4.-6. klasserne er afhængige af de gamle elev PC ere i et skoleår. Til gengæld vil der være, hvad der svarer til en 1:1 løsning for mellemtrinnet med de gamle PC ere i et år, før de til den tid 4 år gamle PC er afløses af nye PC ere. Forslag 5: Indkøb (anlæg) 3-årig indfasning 2016: Bærbar PC til 7.-9. kl. 2017: Bærbar PC til 4.-6. kl. 2018: ipads til 0.-3. kl. Forslaget indebærer, at der skal flyttes midler fra driftsrammen til skole-it til anlægsrammen. Forslaget har således den fordel, at et evt. pres på servicedriftsrammen reduceres. Den 3-årige indfasning vil betyde, at 4.-6. klasserne er afhængige af de gamle elev PC ere i et skoleår og 0.-3. klasserne tilsvarende er afhængige af de gamle elev PC ere i 2 skoleår. Ved indfasningens udløb vil de gamle elev PC ere være 5 år gamle. Forslag 6 og 7: SKI 02.22 Leverandøren er på denne aftale forpligtet til at levere, håndtere og drifte det af kunden angivne antal enheder. Da enhederne er leverandørens ejendom, vil der ikke være tale om afskrivninger for kommunen, og genanskaffelse er derfor ikke længere væsentligt. Går et device i stykker, skal leverandøren levere et andet, og på den måde har man som kunde hele tiden et ensartet og velfungerende miljø. I et normalt anskaffelses setup, vil man afskrive udstyr over en given periode (typisk 3-4 år), og således først være fri til genanskaffelse, ved afskrivningsperiodens udløb. Hvis behovet dækkes på SKI 02.22 så er situationen en del bedre. Aftalen er uopsigelig i 24 måneder, hvorefter man kan opsige aftalen med 3 måneders varsel. Nuværende elev PC ere Der er aktuelt 1100 2 år gamle elev PC ere på skolerne. Disse vurderes, at kunne anvendes som supplement til ipads i indskolingen i en 2 til 3 årig periode, før at enhederne vil være out datede og for dyre at vedligeholde. Det kan netop være relevant med PC ere i indskolingen i enkelte sammenhænge som nationale test, begyndende arbejde med stile og projekter i 3. klasse mm. De eksisterende PC er ses således at kunne anvendes til dette formål i en periode. Et vigtigt opmærksomhedspunkt i forhold til de nuværende elev PC ere er, at garantien udløber den 21. maj 2016. Lovmæssigt I Forenklede Fælles Mål er It og medier et tværfagligt emne, som skal inddrages i alle fag på alle klassetrin. Derudover skal alle kommuner via Brugerportalsinitiativet, der er iværksat af Regeringen og KL, anskaffe en samarbejdsplatform og en læringsplatform. Samarbejdsplatformen skal bl.a. sikre kommunikation mellem brugerne og understøtte det arbejde, der foregår i læringsplatformen. Dette inkluderer mulighed for løbende kommunikation og samarbejde i forbindelse med tilrettelæggelse, gennemførsel og opfølgning på læringsforløb. Læringsplatformen, udgør den digitale understøttelse af elevens læring. Gennem denne platform sikres det, at elever, forældre og pædagogisk personale får adgang til elevplan, elevportofolio, digitale værktøjer, læremidler og andet indhold, som eleverne arbejder i. Det er således et krav, at kommunerne anskaffer tidssvarende digitale platforme, hvor elever og pædagogisk personale kan se, planlægge, gemme og dele læringsforløb ud fra Fælles Mål og individuelle læringsmål. 7

Konsekvenser En 1:1 løsning i Halsnæs Kommune vil sikre, at alt undervisende personale og elever dagligt vil kunne anvende de digitale ressourcer i undervisningen og herved opnå den pædagogiske gevinst som er til tænkt i folkeskolereformen. Særligt i et fag som matematik, hvor der ved 9. klasseprøven skal anvendes IT-programmer, ses der at være store fordele i, at man er fortrolig med at arbejde deri samt afleveringens kvalitet bliver markant forbedret i en præsentation og i mindskelsen af fejlkilder i udregninger mm. Undersøgelser fra Nationalt Videnscenter 2014 viser, at lærere og elever får mere ud af undervisningen, når computeren er med. Undersøgelsen peger bl.a. på at digitale læremidler åbner for et frugtbart læringsfællesskab, hvor elevernes iver og aktivitet frigiver tid til mere målrettet støtte, vejledning og respons, fordi læremidlerne tilbyder nye differentieringsmuligheder. http://laeremiddel.dk/projekter/afsluttede-projekter/evaluering-af-itif-laeremidler/rapport/ En så omfattende leasing af IT vil kræve et udbud og vil derfor tidsmæssigt ikke kunne implementeres før skoleåret 2016/2017. 8