EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016

INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode 4 2.1 Forsøgets programteori 4 2.2 Hvordan er forsøget evalueret? 5 3.0 Forsøgets resultater 7 3.1 Resultater i forhold til forsøget resultatmål og effekter for målgruppen 7 3.1.1 Reduktion i administrativt tidsforbrug 7 3.1.2 Hurtigere sagsbehandling for borgere 8 3.1.3 Uændret borgertilfredshed 8 3.1.4 Større medarbejdertilfredshed 9 3.2 Økonomiske konsekvenser 10 3.3 Øvrige positive eller negative virkninger 10

2 MARTS 2016 EVALUERING AF FRITAGELSE FOR VEJLEDNING VEDR. FRIT VALG PÅ HJÆLPEMIDLER ( 112) OG BOLIGÆNDRINGER ( 116) INDLEDNING 1.1 SAMMENFATNING Odense Kommune har siden 1/1-2014 gennemført et frikommuneforsøg vedr. at fravige kravet om vejledningspligt i forhold til muligheden for frit valg på hjælpemidler og boligindretning (SEL 112 og 116). Udgangspunktet for forsøget har været at opnå følgende resultater: Reduktion i administrativt tidsforbrug Hurtigere sagsbehandling for borgerne Uændret borgertilfredshed Større medarbejdertilfredshed Ser man i forhold til en reduktion i det administrative tidsforbrug viser evalueringen, at sagsbehandlerne vurderer, at forsøget har medført en reduktion i det administrative tidsforbrug. Før forsøget viste en tidsmåling, at man i gennemsnit brugte 10,5 minutter på at vejlede de borgere, der ønskede vejledning. Denne tid vurderes nu reduceret. Det totale omfang af sparede ressourcer har dog ikke været muligt at opgøre. Odense Kommune har hverken før eller efter forsøget haft validt data over deres sagsbehandlingstider på området. Evalueringen kan således ikke sige, hvilken indflydelse forsøget har haft på sagsbehandlingstiden. Forsøget havde også til formål at opnå en uændret borgertilfredshed. Borgerne måtte således ikke opleve at have en lavere tilfredshed med deres sagsbehandling. Borgertilfredsheden er kun evalueret igennem sagsbehandlernes vurdering af borgertilfredsheden. Sagsbehandlerne vurderer dog enstemmigt, at forsøget højst sandsynligt ikke har haft en negativ betydning på borgertilfredsheden. Ordningen blev af mange borgere oplevet som meget forvirrende. Desuden blev ordningen kun brugt af ca. 3-4 borgere årligt inden forsøget, og omfanget af borgere, som muligvis blev påvirket af forsøget, har derfor været begrænset. Det sidste resultatmål var en større medarbejdertilfredshed. Her melder sagsbehandlerne ligeledes enstemmigt, at forsøget i høj grad har betydet et løft i deres tilfredshed. De oplevede en nemmere sagsgang med færre led i processen. Dette har således betydet en større tilfredshed for medarbejderne. Overordnet set vurderes forsøget at være en succes, hvor tre af de fire opstillede resultatmål er nået. 1.2 BESKRIVELSE AF FORSØGET Forsøgets baggrund I 2010 blev der gennemført en lovændring, der gav borgere med funktionsnedsættelse ret til frit valg af leverandør af alle typer hjælpemidler samt frit valg af håndværker og materialer ved boligændringer. Tidligere omfattede retten til frit valgt kun særlige personlige hjælpemidler. Med lovændringen blev dette udvidet til også at omhandle genbrugshjælpemidler og boligindretning. Frit valg på hjælpemidler og boligindretning (SEL 112 og 116) betyder, at kommunen får en ekstra vejledningsforpligtigelse, idet der ved hver bevilling skal orienteres om muligheden for frit valg. Denne orientering skal ske uanset, om borgeren ønsker frit valg eller ej. Som en del af frikommuneforsøget fik Odense Kommune mulighed for at fravige dette krav vedrørende ekstra vejledningspligt omkring frit valg. Kommunen har tidligere udlevet en pjece, der blev gennemgået med alle borgere, der havde fået en bevilling på et hjælpemiddel eller boligindretning. Det blev noteret i journalen, at pjecen var udleveret og gennemgået, og derefter havde borgeren fem dage til at træffe beslutning om, hvorvidt de ønskede at benytte muligheden for frit valg. I de fem dage skete der ikke sagsbehandling. I Odense Kommune gives der ca. 18.000 bevillinger årligt. Siden frit valgs-ordningens indførsel 1/10-2010 til 1/1-2013 har der været 10 sager, hvor borgerne har benyttet sig af frit valg.

3 MARTS 2016 EVALUERING AF FRITAGELSE FOR VEJLEDNING VEDR. FRIT VALG PÅ HJÆLPEMIDLER ( 112) OG BOLIGÆNDRINGER ( 116) Der er således meget få borgere, der benyttede sig af muligheden for frit valg, og der blev brugt mange administrative ressourcer på vejledningen om ordningen. Endvidere kunne det indebære, at sagsbehandlingstiden blev forøget med op til fem dage. Odense Kommune igangsatte forsøget 1/1-2014, hvor der blev orienteret om forsøgets start på kommunens hjemmeside, og hvor kommunens sagsbehandlere stoppede med at udlevere pjecen og give vejledning omkring frit valg på hjælpemidler og boligindretning. Forsøgets forventede resultater Udgangspunktet for forsøget har været at opnå følgende resultater: Reduktion i administrativt tidsforbrug Hurtigere sagsbehandling for borgerne Uændret borgertilfredshed Større medarbejdertilfredshed Reduktion i administrativt tidsforbrug: Forventningen var, at der kunne spares administrativt tidsforbrug. For det første i forhold til den tid som sagsbehandleren bruger direkte med borgeren i forbindelse med at orientere dem om muligheden samt gennemgå pjecen med dem. For det andet var der også en forventning om, at der skulle spares tid ved, at sagsbehandlerne ikke længere behøvede at oprette et journalnotat i borgerens journal, hvor det noteres, at borgeren er blevet orienteret omkring muligheden om frit valg. For det tredje kunne der også være en reduktion i det administrative tidsforbrug, ved at sagsbehandler ikke skulle finde sagen frem igen når borgeren havde truffet sit valg. Hurtigere sagsbehandling for borgerne: Borgerne havde forud for forsøget fem dage til at beslutte, om de ville benytte sig af frit-valgs ordningen. I de fem dage blev der ikke sagsbehandlet, og sagen ventede således på at blive afsluttet. Der var en forventning til forsøget om, at sagerne hurtigere kunne afsluttes, og hjælpemidler hurtigere kunne bestilles ved, at sagsbehandleren ikke skulle vente på borgerens tilbagemelding i forhold til ønsket om at benytte frit valg. Uændret borgertilfredshed: Forsøget havde ikke som resultatmål at forbedre borgertilfredsheden, men i stedet at opnå en uændret borgertilfredshed. Borgerne skulle således ikke opleve hverken bedre eller dårligere sagsbehandling, ved at kommunen nu ikke længere uddelte pjece og vejledte borgeren om muligheden for frit valg. Større medarbejdertilfredshed: Ved at strømline arbejdsgangen og fjerne arbejdsopgaven omkring at vejlede borgerne og efterfølgende journalisering, var det forventet, at forsøget ville medføre en større medarbejdertilfredshed. Det skal bemærkes, at den endelige evaluering af forsøget er gennemført af BDO på vegne af Odense Kommune.

4 MARTS 2016 EVALUERING AF FRITAGELSE FOR VEJLEDNING VEDR. FRIT VALG PÅ HJÆLPEMIDLER ( 112) OG BOLIGÆNDRINGER ( 116) EVALUERINGSMETODE 2.1 FORSØGETS PROGRAMTEORI Følgende figur 1 illustrerer projektets programteori. Figuren viser input om, at vejledningspligten fjernes og forventede resultater og effekt. De forventede effekter kan aflæses i boksene. Figur 1: Programteori Projektets input: Afskaffelse af vejledning om frit valg Hvilke mekanismer sandsynliggør, at man når de forventede resultater og effekter? Reduktion i administrativt tidsforbrug, den tid, der bruges på vejledningen, forsvinder. Hurtigere sagsbehandling for borgerne, borgerne får med den gamle ordning fem dage til at overveje, om de vil bruge frit valg, og i den periode indstilles sagsbehandlingen. Derfor vil en afskaffelse af vejledningen kunne give hurtigere sagsbehandling. Uændret borgertilfredshed, Frit valg bruges af ganske få, og mange borgere bliver forvirrede over muligheden. Derfor vil en afskaffelse af vejledningen ikke gøre en negativ forskel for borgerne samlet set. Større medarbejdertilfredshed. Vejledningsforpligtigelsen opfattes som tidskrævende og ikke særlig meningsfuld, da kun ganske få benytter sig af ordningen, og mange borgere bliver forvirrede. Afskaffelsen af vejledningen vil potentielt give medarbejderne mulighed for at bruge ressourcer på aktiviteter, de opfatter som mere meningsfulde og værdifulde for borgerne.

5 MARTS 2016 EVALUERING AF FRITAGELSE FOR VEJLEDNING VEDR. FRIT VALG PÅ HJÆLPEMIDLER ( 112) OG BOLIGÆNDRINGER ( 116) 2.2 HVORDAN ER FORSØGET EVALUERET? I nedenstående afsnit beskrives de aktiviteter, der er gennemgået i forbindelse med evalueringen. Derefter beskrives, hvordan hver af aktiviteterne er blevet brugt i forbindelse med evalueringen af de fire resultatmål. Evalueringen har bestået af følgende aktiviteter: Førmåling af tidsforbruget brugt på vejledning samt registrering af, hvor mange borgere der har truffet beslutning straks i forhold til, om de vil benytte muligheden for frit valg eller ej. Der er også gennemført en forundersøgelse af borger- og medarbejdertilfredshed Registrering af antal borgere der har benyttet sig af muligheden for frit valg 2010-2015 To fokusgruppeinterviews med rehabiliteringsrådgivere Førmåling: Der er ved forsøgets start gennemført en tidsregistrering af den tid, sagsbehandlerne har brugt på vejledning af borgerne omkring frit valg. Tidsmålingen er gennemført fra 18. marts 2013 til 19. april 2013. Der er i alt udarbejdet 79 registreringer. I forbindelse med tidsregistreringen blev der noteret følgende for hver borger: Er der tale om hjælpemidler eller boligændringer? Er der udleveret vejledningspjece? Tidsforbrug til orientering/vejledning i minutter Valgte borgeren straks eller ventede med svar? Kort beskrivelse af borgerens tilfredshed med ordningen Medarbejder tilfredsheden med ordningen. Førmålingen er således blevet brugt til at danne en baseline for følgende: Tidsforbruget Borgertilfredshed Medarbejdertilfredshed Evalueringen var planlagt med udgangspunkt i, at registreringerne skulle gentages igen som en midtvejsmåling og som en slutmåling. Disse aktiviteter er dog ikke blevet gennemført, og der er således ikke en sammenlignelig slutmåling. Dette skyldes bl.a., at Odense Kommunes projektleder på projektet er stoppet før forsøgets udløb, og projektets evalueringsaktiviteter er ikke blevet videreført. Resultaterne af førmålingen er beskrevet i det efterfølgende afsnit vedr. evalueringen resultater. Registrering af borgere der har benyttet sig af muligheden for frit valg: Odense Kommune har registreret, hvor mange borgere der har benyttet sig af muligheden for frit valg fra 2010-2015. Data medvirker til at belyse, om forsøget har betydet en ændring i antal borgere, der benytter ordningen efter forsøget start. Det har ikke være muligt for Odense Kommune at gennemføre valide registreringer af sagsbehandlingstiden, hverken før eller efter forsøgets start. Fokusgruppeinterviews med rehabiliteringsrådgiver: Der er som den afsluttende aktivitet i evalueringen gennemført to fokusgruppeinterviews med i alt seks rehabiliteringsrådgivere. Alle rehabiliteringsrådgivere er sagsbehandlere af enten hjælpemidler eller boligændringer. Alle interviewede rehabiliteringsrådgivere har været ansat i kommunen før forsøgets start og har erfaringer både fra før og efter forsøgets indførsel. Formålet med de gennemførte fokusgruppeinterviews har været at få en kvalitativ opfølgning på, hvilke resultater forsøget har medført. Interviews har derfor haft fokus på at afdække: Er der oplevet en reel reduktion i det administrative tidsforbrug? Vurdering af påvirkningen på sagsbehandlingstiden Har borgertilfredsheden ændret sig? Hvordan er den nuværende medarbejdertilfredshed i forhold til ordningen?

6 MARTS 2016 EVALUERING AF FRITAGELSE FOR VEJLEDNING VEDR. FRIT VALG PÅ HJÆLPEMIDLER ( 112) OG BOLIGÆNDRINGER ( 116) Forhold der kan have haft betydning for evalueringens resultater: Der er bemærket to forhold, som kan have betydning for evaluerings resultater. For det første har Odense Kommune i perioden gennemgået store organisatoriske ændringer og samtidig haft lange sygemeldinger i teamet. Dette kan have en betydning for opfattelsen af, om forsøget har medvirket til at frigive mere tid hos sagsbehandlerne, da den kan være opslugt af organisatoriske ændringer samt ekstra arbejdsbyrde i forbindelse med sygemeldinger. Et andet relevant forhold er Odense Kommunes serviceniveau på området samt kvaliteten af eksisterende hjælpemidler. Alle sagsbehandlere bemærker i interviews, at de oplever, at Odense Kommune har et godt serviceniveau, og der er stor tilfredshed med de hjælpemidler, som kommunen kan tilbyde. Hjælpemidlerne passer i høj grad til de krav, som borgerne har. Samtidig vurderer sagsbehandlerne, at de har gode muligheder for at indkøbe særlige hjælpemidler, hvis det vurderes relevant. Dette kan have en betydning i forhold til, hvor mange borgere der vælger at benytte sig af frit valgs-ordningen, hvis det serviceniveau, som Odense Kommune kan levere, allerede i høj grad lever op til deres forventninger.

7 MARTS 2016 EVALUERING AF FRITAGELSE FOR VEJLEDNING VEDR. FRIT VALG PÅ HJÆLPEMIDLER ( 112) OG BOLIGÆNDRINGER ( 116) FORSØGETS RESULTATER Forsøget vurderes fuldt implementeret, da ingen sagsbehandlere længere benytter sig af pjecen eller vejleder borgere i mulighederne omkring frit valg med mindre, at borgerne selv bringer det op. I nedenstående afsnit gennemgås evalueringens resultater i forhold til de fire resultatmål. 3.1 RESULTATER I FORHOLD TIL FORSØGET RESULTATMÅL OG EFFEKTER FOR MÅLGRUPPEN Udgangspunktet for forsøget har været at opnå følgende resultater: Reduktion i administrativt tidsforbrug Hurtigere sagsbehandling for borgerne Uændret borgertilfredshed Større medarbejdertilfredshed 3.1.1 Reduktion i administrativt tidsforbrug Den gennemførte tidsregistrering før forsøgets start viste, at der i gennemsnit blev brugt 5,5 minut pr. borger på at orientere borgeren og eventuelt gennemgå pjecen. Der skulle efterfølgende anvendes tid til at oprette et journalnotat, der beskrev, at borgeren var blevet orienteret om sine muligheder, og evt. hvad borgeren har valgt. Tidsforbrug blev vurderet til ca. 5 minutter pr. borger. Dette svarede til i alt 10,5 minutter i gennemsnit pr. borger. Det er sagsbehandlernes vurdering, at det er et meget konservativt skøn, da borgerne ofte skulle have gennemgået vejledningen op til flere gange. Det skyldes, at borgerne ofte var i tvivl om, hvad det egentlig var, de blev bedt om at tage stilling til. Ligeledes er der en række borgere i målgruppen, som ikke har de kognitive evner til at kunne forstå valget, hvorved pårørende også skulle vejledes. Dog melder sagsbehandlerne ligeledes, at de af og til glemte at orientere borgerne. Dette var ofte i tilfælde, hvor borger fx var dement eller terminal, hvor det ikke blev vurderet relevant for borgeren. Nedenstående figur 2 viser med udgangspunkt i førmålingen, hvor mange borgere der fik udleveret pjecen og gennemgået denne. Figur 2: Oversigt over, hvor mange borgere, der fik udleveret pjece vedr. frit valg 1 17 62 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Antal borgere, som fik udleveret vejledningsmaterialet Antal borgere, som ikke fik udleveret vejledningsmaterialet Tidregistreringen fra marts-april 2013 viser, at der blev udleveret vejledningsmateriale i ca. 20 % af de 79 beskrevne vejledningssessioner. De to fokusgruppeinterviews viser, at der kan være en række forklaringer på den manglende udlevering, ud over glemsomhed. I en af fokusgrupperne blev det nævnt, at det for f.eks. optiske hjælpemidler ikke giver mening for borgeren at benytte frit valgs-ordningen, da disse hjælpemidler allerede i udgangspunktet er skræddersyede. Det blev også nævnt, at en række borgere ikke havde de kognitive færdige, der skulle til for at forstå vejledningsmaterialet, ligesom vejledningsmaterialet i visse tilfælde var blevet sendt til borgeren i forvejen,

8 MARTS 2016 EVALUERING AF FRITAGELSE FOR VEJLEDNING VEDR. FRIT VALG PÅ HJÆLPEMIDLER ( 112) OG BOLIGÆNDRINGER ( 116) og sagsbehandleren derfor ikke udleverede det. Der er ligeledes ikke frit valg på alle hjælpemidler, hvorved det heller ikke her altid har været relevant at vejlede borgerne. Alle sagsbehandlere fra begge fokusgrupperne vurderer, at forsøget har haft en positiv effekt i forhold til en oplevet reduktion af det administrative tidsforbrug. Alle sagsbehandlere vurderer, at de har fået mere tid til rådighed ved ikke at skulle vejlede borgere. Det er ikke muligt at måle præcist, hvor meget tid som er blevet frigivet. Sagsbehandlerne vurderer, at tidforbruget hermed er vendt tilbage til status quo, før frit valgs-ordningen blev indført i 2010. Der blev med ordningens indførsel ikke tilført ekstra ressourcer til vejledning af borgere. 3.1.2 Hurtigere sagsbehandling for borgere Odense Kommune har ikke kunnet trække data over deres sagsbehandlingstider, hverken før eller efter forsøgets indførelse. Der er derfor begrænsning af data til at vurdere resultatmålet. De gennemførte tidsregistreringer viser, at der alene var 1 borger ud af 74, som ventede med at tage stilling til, om de ville benytte muligheden for frit valg. På fokusgruppeinterviews gav sagsbehandlerne alle udtryk for, at de kun i meget få tilfælde havde oplevet, at en borger ønskede at vente med at tage stilling. Altovervejende tog borgerne stilling straks. Sagsbehandlerne vurderer derfor, at forsøget ikke har en haft en direkte betydning i forhold til hurtigere sagsbehandling af den enkelte sag. De vurderer dog, at der kan have været en indirekte effekt ved at den administrative tid, der er blevet frigivet, kan have været brugt til at nedbringe deres ventelister, hvorved ventetiden inden sagsbehandling er blevet nedbragt. 3.1.3 Uændret borgertilfredshed Borgertilfredsheden er ikke målt direkte hos borgerne, da det må forventes at være svært for borgerne at forholde sig til, hvor tilfredse de er med, at de ikke får vejledning. Borgertilfredsheden er derfor målt gennem en vurdering fra sagsbehandlerne. Sagsbehandlerne har gennem tidsregistreringen marts-april 2013 leveret korte vurderinger af borgernes tilfredshed med fritvalgsordningen. Baseret på 66 vurderinger af borgertilfredsheden, oplevet af sagsbehandlerne, kan man opsummere følgende: I 50 % af tilfældene blev frit valg ikke vurderet som relevant for borgeren Ud af de øvrige 50 % af sagerne blev det i 32 % af sagerne vurderet, at borgerne havde en negativ oplevelse med at blive orienteret og vejledt omkring mulighederne for frit valg I de restende 18% vurderes det, at borgerne havde en positiv oplevelse med at blive vejledt Dette resultat understøttes af sagsbehandlernes egne vurderinger fra førmålingen af, hvor tilfredse de som sagsbehandlere er med vejledningspligten. Her påpeger 4 ud af 8 af sagsbehandlerne, at fritvalgsordningen ikke er relevant for mange borgere, mens 3 ud af 8 nævner, at ordningen forvirrer borgerne. Dog nævner 2 ud af 8 også, at ordningen kan være godt for ressourcestærke borgere. Sagsbehandlerne nævner følgende (delvist overlappende) grunde til, at fritvalgsordningen ikke er relevant borgerne, eller at borgerne har en negativ oplevelse af fritvalgsordningen: Borgerens kognitive tilstand gør, at de ikke vil kunne benytte frivalgs-ordningen, og at det kræver lang tid at forklare indholdet af ordningen Borgerne forstår ikke, hvorfor de skal vælge Borgerne bliver forvirrede Borgerne kan ikke overskue valget Borgertilfredsheden er også undersøgt gennem de to fokusgruppeinterviews, hvor de deltagende sagsbehandlere blev bedt om at forholde sig til, hvilken betydning vejledningen omkring frivalgs-ordningen havde haft for borgerne. Da en del af deltagerne i disse fokusgrupper også havde udfyldt førmålingsskemaerne, var der et forventeligt overlap mellem de svar om borgertilfredsheden, som blev givet i fokusgrupperne, og dem som var nedskrevne i førmålingen. Ud over, at de ovennævnte problemer med vejledningspligten blev nævnt, blev der også peget på en række andre forhold, der alle har medvirket til, at borgerne har haft begrænset glæde af fritvalgsordningen: Borgeren kan ikke få oplyst, hvilken pris de ville kunne få deres eventuelt selvvalgte produkt til. Tilskuddet kan ikke oplyses, før borgerne har valgt produktet Borgeren må ikke få løbende vejledning til produktvalg, hvis de har valgt at benytte fritvalgsordningen. Selv om dette blev forklaret borgerne nævnte en sagsbehandler, at en borger alligevel havde efterspurgt en vejledning til produktvalg, efter borgeren havde valgt frivalgs-ordningen.

9 MARTS 2016 EVALUERING AF FRITAGELSE FOR VEJLEDNING VEDR. FRIT VALG PÅ HJÆLPEMIDLER ( 112) OG BOLIGÆNDRINGER ( 116) Enkelte sagsbehandlere var af den opfattelse at borgeren kan ikke ombestemme sig efter, de har valgt frivalgsordningen. Sammenholdt med, at borgerne ikke kan få oplyst tilskuddet til selvvalgt produkter, kan det medføre, at borgeren kan blive fastholdt i en dyr løsning. Flere sagsbehandlere vurderede, at borgerne, når de selv skal vælge et produkt, kan ende med blive solgt et for dyrt eller dårligt produkt af en overbevisende sælger. Ud fra ovenstående grundlag vurderes det, at man med rimelig sikkerhed kan antage, at forsøget ikke har nedsat borgertilfredsheden. Tværtimod kan vejledningspligten have været en kilde til forvirring for en række borgere, og fjernelsen af ordningen kan give et tilfredshedsløft. Ud fra sagsbehandlernes tilbagemeldinger virker det til, at det mest er ressourcestærke borgere, som får noget ud af fritvalgsordningen. Selv om det ikke kan udelukkes, at disse borgere vil opleve en tilfredshedsnedsættelse ved ikke at være garanteret en gennemgang af ordningen, er det sandsynligt, at netop denne gruppe borgere selv kan være i stand til at opsøge information omkring fritvalgsordningen. Desuden blev det også nævnt i begge fokusgrupper, at sagsbehandlerne helst så, at de i forhold til den enkelte borgers sag kunne lave et fagligt skøn vedr. relevansen af at oplyse om fritvalgsordningen. Sagsbehandlerne ville således hverken være forpligtet til at orientere alle, men heller ikke udelade at orientere om fritvalgsordningen i de tilfælde, hvor de fagligt skønner det relevant. Der findes eksempler på, at borgerne kan få et bedre produkt, hvis de vælger at benytte sig af muligheden for frit valg. I figur 3 ses udviklingen i, hvor mange borgere, som har benyttet frivalgs-ordningen over de år, den har været tilgængelig. Givet de relativt få år vejlederpligten har været i kraft, er det svært at sige noget sikkert om effekten af at fjerne vejledningspligten på antallet af borgere, som benytter frivalgs-ordningen. Der ses dog et fald i brugen af ordningen fra 2014 og frem, hvor frikommuneforsøget sættes i gang. Ud over naturlig variation i antallet af borgere, som benytter sig af ordningen, kan det skyldes, at sagsbehandlerne ifølge en af fokusgrupperne blev bedt om ikke at orientere om frit valg, selv om de mente det var relevant ud fra deres faglige skøn. Da frikommuneforsøget indebærer, at der ikke længere er vejledningspligt, men ikke foreskriver noget vedledningsforbud, kan effekten af et vejledningsforbud ikke siges at være effekten af frikommuneforsøget. Det ses som en sideffekt af en uklar implementering af projektet, men samtidig har der historisk være få borgere, der har valgt at gøre brug af fritvalgsordningen, selv da der blev vejledt herom. Der kan således ikke med høj sikkerhed konkluderes på effekten af frikommuneforsøget på antal borgere, som benytter fritvalgsordningen. Figur 3: Oversigt over antal borgere, som har benyttet fritvalgsordning 5 4 3 2 1 0 4 4 3 3 2 1 2 2 2 2 2 2 Dog kan konkluderes, at både før og efter forsøgsordningen er det særdeles få borgere (1-4 årligt) ud af de ca. 18.000 årlige bevillinger, der vælger at benytte sig af frivalgsordningen. Så der en promille af borgergruppen, der ved forsøgsordningen derved evt. får påvirket deres tilfredshed ved ikke at blive oplyst om mulighederne for frit valg. 3.1.4 Større medarbejdertilfredshed Medarbejdertilfredsheden blev undersøgt gennem sagsbehandlernes kommentarer til vejlederpligten i forbindelse med førmålingen samt de to fokusgruppeinterviews. I førmålingen har sagsbehandlerne i ca. 50 % af kommentarerne nævnt, at vejledning er unødvendig. Dette kan ses som et udtryk for, at sagsbehandlerne i høj grad ser vejledningsforpligtelsen som meningsløst arbejde i mindst halvdelen af tilfældene. Dette bliver understøttet af sagsbehandlernes udtalelser omkring vejledningspligten i fokusgruppeinterviews. Ved begge interviews nævner sagsbehandlerne, at de er glade for ikke længere at være forpligtede til at oplyse om fritvalgsordningen. I det ene fokusgruppeinterview nævner sagsbehandlerne, at de havde spurgt deres kollegaer før interviewet, hvad de mente om, at vejledningspligten var fjernet. Alle havde her ifølge de tre interviewede været

10 MARTS 2016 EVALUERING AF FRITAGELSE FOR VEJLEDNING VEDR. FRIT VALG PÅ HJÆLPEMIDLER ( 112) OG BOLIGÆNDRINGER ( 116) enige om, at det var en lettelse, at vejledningspligten var fjernet. Sagsbehandlerne formulerer blandt andet deres oplevelse som, at være sluppet af med et irritationsmoment, og at der nu er mere ro til arbejdsopgaverne. Hos sagsbehandlerne i begge fokusgrupper virker det til, at overvejende grund til tilfredshed med vejledningspligtens afskaffelse er, at de ikke mente, at ordningen hjalp borgeren. Derfor er årsagerne til, at borgerne ikke er blevet dårligere stillet ved at fjerne vejlederpligten, også årsagerne til, at medarbejderne er tilfredse med fjernelsen af ordningen, jf. afsnit 3.1.3. Det er værd at bemærke, at det i begge fokusgrupper blev nævnt, at fritvalgsordningen i sig selv er en god ide, men at forpligtelsen om at oplyse alle borgere om denne ordningen, uanset om det regnes for irrelevant af sagsbehandlerne, er en administrativ byrde og ikke gavner borgerne. 3.2 ØKONOMISKE KONSEKVENSER Ved forsøgets begyndelse var forventningen, at der kunne spares 4.500 timer (1.350.000 kr.) til vejledning og dokumentation i journal. På basis af før-målingen blev denne forventning nedjusteret til 1.650 timer (585.000 kr.), da før-målingen viste, at en vejledning i snit tager 5,5 minutter, og at der i forvejen kun udleveres pjece til ca. hver femte borger. Evalueringen har ikke haft tilgængelige data til at gennemføre en efterprøvning af den reelle besparelse i forhold til tidsforbrug, som også er beskrevet i afsnit 3.1.1. Der blev det vurderet, at forsøget helt sikkert har frigivet noget administrativ tid. Denne tid er blevet ført over på andre opgaver eller har bidraget med at sænke kommunens venteliste på sagsbehandling. Da der ikke med indførelsen af fritvalgsordningen blev tilført ekstra ressourcer, er der således i den sammenhæng tale om at vende tilbage til status quo på ressourcer set i forhold til opgaver. 3.3 ØVRIGE POSITIVE ELLER NEGATIVE VIRKNINGER Der er ikke identificeret utilsigtede konsekvenser af forsøget. Det skal bemærkes, at evt. konsekvenser for private leverandører af hjælpemidler ikke er undersøgt særskilt, da det samlede brug af frit valg ikke er ændret væsentligt. Sagsbehandlerne har ikke oplevet, at fjernelsen af vejledningspligten har betydet et øget tidsforbrug på andre opgaver - tværtimod. Hvis borgeren vælger at benytte sig at muligheden for frit valg, er den efterfølgende proces en administrativ meget tidskrævende opgave. Ved at færre borgere benytter sig af muligheden for frit valg, kan der ligeledes være reduktion i det administrativ tidsforbrug, ved at der er endnu færre, der vælger fritvalg-ordningen.