Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen op i de seks temaer som er beskrevet i dagtilbudsloven. For hvert tema er der opsat mål. For at understøtte målene er der beskrevet eksempler på aktiviteter. Temaerne er: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier De enkelte stuer forpligtiger sig til at opfylde børnehavens læreplan og har langt hen ad vejen metodefrihed. Læreplanen skal være synlig for alle. Derfor er der på stuerne en opslagstavle med den aktuelle læreplansaktivitet og der står en stuemappe fremme med alle de dokumenter som er relevante for læreplanen. Børnehavens egne værdier Udover Halsnæs Kommunes værdier Redelighed Mulighed Helhed arbejder børnehaven ud fra følgende interne værdigrundlag, og interne værdier, som understøtter kommunens værdier: Syn på udvikling og læring: Barnet udvikler sig gennem leg og læring, og læring er en forudsætning for barnets udvikling. Ved hjælp af forskellige læringsstrategier med en vekselvirkning mellem tilrettelagte aktiviteter og egne spontane oplevelser opnår barnet nye kompetencer. Barnet bruger legen til at bearbejde nye kompetencer. Der gøres iagttagelser af barnets færdigheder med henblik på hvilke aktiviteter, der er relevant for det enkelte barns udvikling. Engagerede voksne tiltrækker børnene. På denne måde foregår der et samspil mellem barn og voksen og derved en gensidig påvirkning. lære at indgå i sociale 1
relationer, for kun i samspillet med andre kan barnet forstå sig selv og opbygge sit eget selvværd. Vi er som voksne i børnehaven et supplement til forældrene og er derved medopdragere hvilket giver os et ansvar i forhold til barnets udvikling og trivsel. Tillid og tryghed. Forudsætningen for al udvikling er, at der skabes tillid og tryghed. Vi tilstræber et åbent og godt samarbejde med forældrene, at skabe et varmt og trygt miljø for barnet, for derved at styrke barnets selvopfattelse og personlighed således, at det enkelte barn kan frigive ressourcer til, at udvikle sig i samspillet med andre. Børnehavens virksomhed skal skabe helhed i barnets liv. Nærvær. Med nærvær mener vi, at være til stede fysik og psykisk, aktiv lyttende, omsorgsfuld og indlevende, alt sammen med en vis portion humor. Det enkelte barns ønsker og behov er i centrum. Åbenhed. Åbenhed overfor nye indtryk, være lyttende og ærlig overfor barnet, forældrenes og kollegaers ønsker og behov. Respekt. Respekt kræver positiv tænkning overfor forskelligheder, for menneskets personlige grænser, for andres holdninger og menneskesyn. Barnet mødes anerkendende, både i tale og i handling, som det unikke menneske det er. Fra ord til handling gennem processen. Betyder at beslutningerne afprøves, revurderes, evalueres og gøres meningsfulde. Derved opnås tilfredsstillelse, faglig stolthed, overskud, ro, udvikling og sammenhold i personalegruppen. Læreplanens mål og aktiviteter. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets skal have mulighed for: At udvikle sig i samspil med andre At føle sig som en værdigfuld deltager i og medskaber af et socialt og kulturelt fællesskab At udfolde sig som stærke og alsidige personer. Barnets perception må trænes således, at barnet er eller med tiden bliver i stand til at opfatte og bearbejde forskellig sanse og synsindtryk. udvikle kognitive tænkemåder, og det skal kunne bruge og udvikle sin fantasi. Barnets nysgerrighed overfor omverdenen skal styrkes. Dets almene viden skal øges, og det skal have kendskab til daglige gøremål gennem medinddragelse og medansvar. 2
Samtidig med at vi er model for barnet, skal vi lade det vise os vejen, iagttage dets spor og signaler, og herudfra sørge for at give barnet mulighed for at handel. Børnene skal lære regellege og have kendskab til naturen. De skal kende ugedagen og årstiderne. Gruppelege, tegne/male, mulighed for udklædning, højtlæsning, samling, smør selv dag, temauger, teater/drama, sanglege. Sociale kompetencer Anerkendes og respekteres Inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i demokratiske processer Opleve tryghed og tillid i relationer til andre lære at kunne vise hensyn og få indlevelsesevne. Der skal gives mulighed for fordybelse. Det skal lære og skabes muligheder til at danne sociale relationer, lære at være hjælpsomme og vide at det er i orden at kunne vise følelser også respektere at andre gør det. Det gør vi ved i det daglige at være rollemodel for børnene. støttes i at danne venskaber. Ved at gøre dem opmærksomme på hinandens kropssprog, og det de sprogligt fortæller hinanden om deres egne og hinandens grænser. Samling, fokus på hinandens kropssprog, drama, temaer hvor indholdet handler om f.eks. venskaber og relationer, leg, historiefortællinger og sanglege. Sprog Præsenteres for sprogets nuancer og mangfoldighed ved at udfordres til sproglig kreativitet Støttes i at udvikle nysgerrighed for tegn og symboler Kunne udvikle sproget i alle hverdagens aktiviteter 3
blive i stand til at modtage en kollektiv besked. Det skal sikres at begrebsverdenen og sprogforståelsen er alderssvarende. lære at kunne udtrykke sig sprogligt og indgå i en dialog også i den store gruppe. Barnets kommunikationskompetence skal styrkes. Det skal efterhånden blive i stand til at handle efter de beskeder, det har modtaget. støttes, hvis det er interesseret i skriftsproget, i læsning og oplæsning. Teater, rim og remser, højtlæsning, daglige samtaler, samling, sprogstimulerende spil, Kims leg, sanglege, løse bogstavs opgaver, lave små bøger med fortællinger. Krop og bevægelse Have kendskab til kroppens funktioner og muligheder Styrkes i sin fysiske sundhed Opleve glæden ved egen krop og ved at være i bevægelse Aktivt kunne udforske og tilegne sig verdenen gennem alle sanser øve sig i og blive i stand til at klare af- og påklædning, toiletbesøg, binde sko, kunne løbe og gå ture, kunne kravle, kunne koordinere bevægelser svarende til alderen. øve sig i at kunne holde rigtigt på en blyant, klippe med en saks og være i tegneudvikling. Den mad vi serverer i børnehaven skal være lødigt og være med til at give barnet gode spisevaner. gives tid og rum til at øve sig. Vi skal have en motorisk udviklende legeplads, hvor der er udfordringer. Ved at bruge rytmik, gå meget i naturen og bruge den på forskellig vis, udvikles grov motorikken. Vi styrker børnenes finmotoriske udvikling gennem leg med perler, male, tegne, klippe mm. Materialerne skal være tilgængelige for barnet. Udendørs lege, rytmik, boldspil, fysisk udfordrende ture i skoven, klatre i træer, tegne, male, klippe, deltage i madlavning, projekter med fokus på ernæring, sanglege, dans, alle former for bevægelseslege, samtaler om kroppens funktioner m.m. 4
Naturen og naturfænomener Udvikle respekt og forståelse for og opleve glæden ved naturen Have adgang til materialer og redskaber som kan give oplevelser og bidrage til barnets skabende kulturelle aktiviteter. Tilegne sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø have mulighed for at opholde sig i naturen på alle årstider og i alt slags vejr. Vi skal opsøge naturen med forskellige udfordringer, som indbyder til leg og giver barnet mulighed for at få et førstehåndsindtryk af naturen. Vi skal planlægge aktiviteter om fysiske fænomener Ture i naturen, temaer om vejret, eksperimentere, lave legetøj af naturmaterialer, studere dyrenes form, farve og liv, snakke om og beskæftige sig med økologien, temaer om de forskellige årstider, kulde / varme / klima m.m. Kulturelle udtryksformer og værdier Gives mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer Have adgang til materialer og redskaber som kan give oplevelser og bidrage til barnets skabende kulturelle aktiviteter Gives lejlighed til at deltage i- og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud Der skal skabes rum til at barnet kan beskæftige sig med at lave kreative udfoldelser Vi indretter forskellige kulturelle værksteder, blandt andet læsehule Vi vil beskæftige os med forskellige landes historie og traditioner, herunder også vores egne Aktiviteter som understøtter dette: Teater, cirkus, rytmik, tegne, male, synge, besøg på museer og udstillinger, udstille barnets kunst, temaer om andre lande, sanglege, historielæsning. 5