PÅVEJ. Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft I Ringkøbing-Skjern Kommune



Relaterede dokumenter
Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kræft i gang med hverdagen

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Det Lokal Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller. Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade Ringsted.

Kvalitetsstandard for

DET KAN SKE. for alle

Bilag til evalueringsrapport vedr. projekt Sundhed for ældre med Motionsvenner Indhold

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Socialmedicinsk samtale og fysisk træning et projekt om kræftrehabilitering i Odense Kommune. Bilag 1. Socialmedicinsk spørgeguide Odense Kommune

MOVE - Et eksempel fra praksis

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

2. Alder. 4. Hyppighed for besøg på Café VæXt 5. Tilknytning til Café VæXt

Kræftrehabilitering på Sundhedscenter Aalborg Statusrapport

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune

Analyse af ressourceforløb oktober november 2015

Evaluering. 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression Starttidspunkt 15.3.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Evaluering Opland Netværkssted

Information og samtykkeerklæring

Aktive hurtigere tilbage

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen Analyse, HR og Udvikling

Eksempler på indsatser, der er målrettet borgere med psykiske udfordringer

Stress Stress i hverdagen og på arbejdspladsen Den vigtigste kilde til stress Køn og stress Sektor og stress...

Notat om kønsforskelle

Ældre sendes for tidligt hjem fra sygehusene

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

LÆR AT TACKLE angst og depression

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

Brugerundersøgelse af biblioteket

LÆR AT TACKLE angst og depression

Politikområde 1: Sundhedstjenesten

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013

Neurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet

Destination Bornholm Event tracking Folkemødet Juni Slide 1

Lær at tackle kroniske smerter

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud

Rødovre Kommunes projektbeskrivelse. - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Revision af de forebyggende hjemmebesøg. [Skriv undertitlen på dokumentet]

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

Brugertilfredshedsundersøgelse nov Virksomhedsnavn. Totalrapport. Antal besvarelser: 155

i kan og vi vil - vi kan og vi vil Nyhedsbrev december Vestegnens Erhvervscenter

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom

STRESS Lederne April 2015

Program for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed?

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.

Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats

Vær ærlig overfor dig selv nu. Det her er din chance for at ændre livets tilstand.

Guide til PowerPointpræsentationer

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 5,3% 4-8 år 3 15,8% 9-13 år 5 26,3% år 7 36,8% 20 år eller mere 3 15,8% I alt ,0%

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Evalueringsrapport Forbrugerrådets Gældsrådgivning

BLIV VEN MED DIG SELV

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

Sygedagpengeopfølgning

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

EDELMAN. Affiliated. Public Relations Market Communications

Ensomhed i ældreplejen

Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

Et stærkt liv med kræft

Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats

Danskerne og kemikalierne 2015

Til. Svalegruppen. Indholdsfortegnelse:

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Lær at tackle kroniske smerter National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2012

Arbejdsberetning 2015

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Transkript:

PÅVEJ Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft I Ringkøbing-Skjern Kommune Onsdag d. 2. december 2009 v/ Kirsten Bune, jordemoder, master i sundhedsantropologi, kræftrehabiliteringskoordinator påsundhedscenter Vest i Ringkøbing-Skjern Kommune

Oversigt Baggrund/Opstart Udviklingsfasen Samarbejdspartnere Koordinatorens rolle i forhold til borgeren Borgere i projektet Evalueringsresultater

Baggrund/Opstart Et af 11 KKR-projekter om Kommunal Kræftrehabilitering Støttet af Indenrigs og Sundhedsministeriet, KL og Kræftens Bekæmpelse med ca. 2.8 mil. Projektperiode: 01.04.2007-31.12.2009 Ansættelse af koordinator 01.07.2007 Målgruppe: Borgere i kommunen der har eller har haft kræft i aldersgruppen 18-70 år ( alle diagnoser) Indsatsområde: Tilbage til livet Herunder mestringaf ændrede livsvilkår og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. (rehabilitering, forløbskoordinering og arbejdsfastholdelse).

Udviklingsfasen Etablering af følgegruppe og styregruppe Ansættelse af projektkoordinator Fokusgruppeinterview med borgere med kræft, pårørende, beskæftigelse, fagforeninger, arbejdspladser og Kræftens Bekæmpelse Pjecer Samarbejdsaftaler Faxseddel

Samarbejdspartnere Interne Beskæftigelse - sygedagpengeafdelingen Terapeuter Myndighedsafdelingen Borgerservice Hjemmeplejen Børn og Familie Kommunens skoler og institutioner

Samarbejdspartnere Eksterne Sygehusafdelinger Praktiserende læger Psykologer Berørte virksomheder/arbejdspladser Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelses frivillige Selvhjælpsgrupperne Patientforeninger Frivillige Øvrige samarbejdspartnere

KOORDINATORENS ROLLE I FORHOLD TIL BORGEREN Afklarende samtale: Afdække behov i samarbejde med borgeren det hele menneske Opmærksom på: pårørende, evt. børn, netværk, psykisk tilstand/ evt. behov for psykolog, fysisk tilstand/ evt. behov for hjælp i hjemmet, forholdene omkring arbejde osv. Støtte borgeren der hvor borgeren er, i den proces det er at komme tilbage til normaltilværelsen Løbende samtaler med borgerne Individuelle, til café, telefonisk Samtaler med pårørende. Pårørendegrupper Hjælp: Div. kontakter eks. kommunen sagsbehandler, orlov Kontakten til borgeren varer til borgerens situation er afklaret

Borgere i projektet 69 kvinder 21 mænd Aldersfordeling i projektet: 85% er i den erhvervsaktive alder Gennemsnitsalder er 56 år Ældste deltager er 74 år Yngste deltager er 29 år

Fordeling diagnoser 41 med brystkræft (alle kvinder) 7 med lungekræft (3 kvinder, 4 mænd) 7 med ovarie-/ corpus-cancer(7 kvinder) 6 med hoved-/halskræft (4 kvinder, 2 mænd) 3 med leukæmi (1 kvinde, 2 mænd) 10 med kræft i tarmen (5 kvinder, 5 mænd) 3 med hjernetumor (1 kvinde, 2 mænd) 12 med andre former for kræft (7 kvinder, 5 mænd) Heraf 1 patient med en dobbeltdiagnose.

Tilknytning til arbejdsmarkedet 44 er fuldtidsansatte modtager sygedagpenge 12 er deltidsansatte modtager sygedagpenge 7 er i fleksjob 22 modtager overførselsindkomst (i form af efterløn, førtidspension og pension) 1 i aktivering, 1 faldet for varighedsbegrænsning før deltagelse i projektet og 1 ubekendt

Senfølger Ud af de 63 med tilknytning til arbejdsmarkedet har: 6 fået fleksjob 2 fået revalidering 10 fået pension (+2) heraf er 4 efterfølgende døde

Kendskab til projektet 22 via sygehuset 16 via artikler og annonce i avis 13 via Sygedagpengeafdelingen 9 via sundhedscentret og deltagelse i fokusgruppeinterview (indirekte via Sygedagpengeafdelingen) 8 via nabo/anden deltager 5 via Ringkøbing-Skjern Kommune 5 ved egen henvendelse 4 via arbejdsplads 3 via selvhjælpsgruppe 3 via kræftrådgivningen i Herning 2 via egen læge

Henvisninger

Besøg hos samarbejdspartnere Er tidsrummet mellem besøgene/møderne tilpas? Ja 95% Nej 5% Er det da fordi: Det er for ofte 0% Det er for sjældent 100%

Aktiviteter Træning: 54 har deltaget (2 påvej) Varmtvandstræning, gåture med naturvejleder, træning i naturen Café Malerkurser, makeupkurser, shelterovernatning Temaaftener: Afholdt 11 med 30 70 deltagere

TEMAAFTENER KRÆFT OG SEKSUALITET KRÆFTREJSEN NÅR KRÆFT GIVER KRÆFTER AT VÆRE PÅRØRENDE TIL EN KRÆFTPATIENT KOST OG KRÆFT BØVL OG BEGEJSTRING SIG MIG, HVAD ER EGENTLIG MENINGEN? OM KRÆFT OG ANDRE FORANDRINGER. SENFØLGER HVORDAN KAN DE PÅVIRKE OS OG HVAD KAN VI STILLE OP MED DEM? FOKUS PÅ KRÆFT MAKE-UP - aftener med jævne mellemrum Shelterovernatning DEPRESSION SOM FØLGE AF EN KRÆFTSYGDOM Næste temaaften primo 2010 Kost og kræft

Datagrundlag evaluering Spørgeskema til alle deltagere træning og generel. Spørgeskema om tilbagevenden til arbejdsmarkedet til deltagere med tilknytning til arbejdsmarkedet, inden de fik en kræftdiagnose. Spørgeskema til samarbejdspartnere

Svarprocent træning + generel 56 % = 50 personer (54) Af de resterende 40 personer (44 %) er 9 personer (10 %) afgået ved døden 26 personer (28,8 %) har af forskellige årsager ikke deltaget i træningen Resten har blot ikke svaret

Kommentar træning/generel "Det har været sågodt for både krop og sjæl med træning, ud i naturen, varmtvandsbassin og sådet at være sammen med andre kræftramte" "Jeg har fået en tro på, at det hjælper at blive trænet op igen, og at det lykkedes. En sikkerhed / tryghed at der altid var nogen som var klar til at støtte og hjælpe i en given situation Større fysisk og psykisk velvære i dagligdagen

Svarprocent tilknytning til arbejdsmarkedet 63 har tilknytning til arbejdsmarkedet ved start i projektet Spørgeskemaet er udsendt til 37 personer. Heraf har 20 udfyldt spørgeskemaet, = 54 % De resterende 26 har ikke fået spørgeskemaet p.g.a. 10 er afgået ved døden 4 havde et fleksjob 9 var for dårlige og 3 havde allerede et efterlønsbevis

Tilbage til arbejde Er du vendt tilbage til arbejdsmarkedet? Ja 65 % Nej 35 % Har rehabiliteringsforløbet haft indflydelse på, hvor hurtigt du er startet påarbejde igen? Ja 69 % Nej 31 % Hvilken betydning mener du, at rehabiliteringsforløbet har haft? Stor betydning 56% Betydning 44%

Kommentarer Stor betydning. Hvis jeg ikke havde fået støtte undervejs, tror jeg at jeg var gået ned psykisk. Og såvar der gået meget længere tid før jeg kunne arbejde på fuldtid igen Jeg er vendt tilbage til arbejde som en "hel" person. Jeg kan udfylde de samme opgaver som før, og med stor lyst. Jeg har fået lov at øge i tid, i det tempo jeg fik kræfterne til det

Svarprocent samarbejdspartnere Spørgeskemaet er udsendt til 91 samarbejdspartnere, 32 besvarede skemaet dvs. en svarprocent påca. 35 %. Svarene er bredt fordelt påde forskellige grupper af samarbejdspartnere, med den undtagelse at kun to praktiserende læger har svaret. Det formodes, at der er en overvægt af respondenter, der har deltaget aktivt i projektet.

Spørgsmål til samarbejdspartnere Hvilken betydning har det for dig og dit arbejde at kunne henvise til kræftrehabiliteringstilbuddet? Stor betydning 65% Betydning 23% Mindre betydning 13% Ingen betydning 0% Hvilken betydning mener du, at tilbuddet har for patienterne/borgerne? Stor betydning 91% Betydning 9% Mindre betydning 0% Ingen betydning0%

Svar fra samarbejdspartnere Fordi kræftrehabiliteringstilbuddet favner "det hele menneske" ud fra et helhedssyn, -fysisk, psykisk som sociale aspekter indtænkes. Det er betryggende, at borgere kan henvises til et tilbud, som er gearet lige præcis til deres problemstillinger

Konklusion Det er vurderingen, at deltagernes svar påeget udbytte og generelle tilfredshed med projektet er entydigt meget positive. Det er vurderingen, at projektets fokus pådeltagernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet i overvejende grad har været en succes. Der er ramt en fin balance mellem at hjælpe dem tilbage til arbejdsmarkedet, hvor det giver mening, og støtte til at erkende, hvis en ændring i arbejdslivet er nødvendig.