Profilanalyse Fra fitnessinstruktør til personlig træner

Profilanalyse Fra fitnessinstruktør til personlig træner Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse 2010 1

1 Indhold 1 Indhold... 2 2 Indledning... 4 2.1 Baggrund... 4 2.2 Formål... 4 2.3 Resultat af analysen... 4 3 Sammenfatning.... 5 4 Analysedesign... 5 5 Beskrivelse af funktionsområdet... 10 5.1 Fitnessbranchen... 10 5.2 Typiske arbejdspladser og væsentlige arbejdsfunktioner... 12 5.2.1 Fitnesscentre fordelt efter kategori.... 13 5.3 Fitnessbranchens produkter... 14 5.4 Medarbejdere i branchen... 17 5.4.1 Typiske medarbejdere.... 17 5.4.2 Sammenhæng imellem træningsydelser og stillingsbetegnelser... 19 5.4.3 Målgruppens baggrund, rekruttering og karriereveje.... 19 5.4.4 Målgruppens størrelse... 21 5.5 Uddannelsesbilledet... 21 5.5.1 Erhvervsuddannelsen til fitnessinstruktør... 21 5.5.2 Fitnessvirksomhedernes egne uddannelsescentre... 21 5.5.3 Øvrige private uddannelsesinstitutioner... 22 5.6 Medarbejdernes kompetencer... 22 5.6.1 Konvergens - brede kompetencer.... 22 5.6.2 Holdinstruktør kompetenceprofil... 23 5.6.3 Fitnessinstruktør kompetenceprofil... 24 5.6.4 Personlig træner kompetencer.... 25 5.7 Udviklingstendenser i fitnessbranchen... 26 5.7.1 Fitnessbranchens sundhedspolitiske potentiale.... 27 6 Analyse af trænerkompetencer... 29 6.1 Personlig træner kompetencer... 29 6.2 Uddannelsesbehov... 30 6.3 Behov for at udvikle AMU-uddannelser... 32 7 Perspektivering... 36 8 Bilagsmappe... 37 2

8.1 Spørgeramme til rundbordssamtale... 37 8.2 Spørgeramme til interviewundersøgelse.... 38 8.3 Interviewede virksomheder.... 40 8.4 Medlemsvirksomheder i DFHO:... 40 8.5 AMU-mål under ansøgning.... 41 8.6 Erhvervsuddannelsen til fitnessinstruktør... 43 8.7 Holdbeskrivelser Equinox Herning... 46 8.8 Holdbeskrivelser Fitness World... 47 8.9 Holdbeskrivelser Fitness One... 52 8.10 Kildefortegnelse.... 53 8.11 Hjemmesider.... 53 3

2 Indledning Analysen Fra fitnessinstruktør til personlig træner gennemføres som en profilanalyse inden for fitnessområdet, og den er en del af HAKL bevilling af midler til udvikling og analyser i 2009-2010. 2.1 Baggrund Fitnesscentrene anvender i fitnessarbejdet primært 3 typer af fitnessfaglige medarbejdere: holdinstruktør, fitnessinstruktører og personlige trænere. De to førstnævnte stillingsprofiler er uddannelsesmæssigt dækket af uddannelsesmål i FKB-en serviceoplevelser (se bilag 7.4), og også i erhvervsuddannelsen til fitnessinstruktør (se bilag 7.5), der er placeret i Indgangen Krop og Stil. Med henblik på at vurdere og præcisere fitnesscentrenes behov for efteruddannelse for fitnessinstruktørerne, der som et led i deres kompetenceudvikling i stigende grad beskæftiger sig med individuel træning og vejledning, og i den forbindelse møder nye målgrupper med generelle helbredsproblemer, ønsker HAKL at gennemføre en analyse af de kompetencer, der indgår i stillingsprofilen personlig træner og efterfølgende vurdere behov for arbejdsmarkedsuddannelser. Analysen koordineres med Det Faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet. 2.2 Formål Det er formålet med profilanalysen, Fra fitnessinstruktør til personlig træner, at kortlægge de kompetencer, der indgår i jobprofilen personlig træner, samt kortlægge behov for udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser, der kan indgå i fitnessinstruktørernes kompetenceudvikling til personlige trænere. Samtidig skal profilanalysen afdække uddannelsesniveauet for de medarbejdere, der er beskæftigede som personlige trænere og målgruppens størrelse. Analysen skal ligeledes give et bud på udviklingstendenser og fremtidige uddannelsesbehov for personlige trænere. 2.3 Resultat af analysen Det endelige produkt af analysen vil være en mindre rapport, der beskriver de typiske arbejdspladser, væsentlige arbejdsfunktioner, målgruppens kompetencer, samt angiver kompetenceudviklingsbehov der kan indgå i fitnessinstruktørernes udvikling til personlige trænere. 4

3 Sammenfatning. Som et led i undersøgelsen har vi afdækket de deltagende fitnesscentres behov for kompetencer hos holdinstruktører, fitnessinstruktører og personlige trænere. Alle de interviewede har i svarene lagt meget stor vægt på de personlige kompetencer og stor vægt på de merkantile kompetencer, og når der specifikt er spurgt ind til de faglige kompetencer, har svarene mest gået på at holdinstruktører, fitnessinstruktører og personlige trænere skulle have faglige kompetencer svarende til indholdet i de uddannelser, der er på området. I afdækningen af kompetencebehovet hos de personlige trænere, har vi af flere fået det karakteristiske svar, at de skulle kunne det samme som fitnessinstruktørerne, men bare mere af det hele Den personlige træner har som udgangspunkt en fitnessinstruktøruddannelse, men den personlige træners kompetencer ligger på et højere niveau, og rummer derudover også flere fitnessfaglige kompetencer. Jo større personlig erfaring med idrætsgrenen instruktøren har, og jo længere erfaring som instruktør, jo mere vil både holdinstruktøren og fitnessinstruktøren nærme sig personlig træner. Med andre ord kan man sige, at både holdinstruktøren og fitnessinstruktøren, som et led i deres kompetenceudvikling har behov for højere kompetencer i personlig træning, og når disse højere kompetencer findes hos en person med tilstrækkelig personlig erfaring som udøver inden for idrætsområdet, så har man en personlig træner. Det er karakteristisk, at mange medarbejdere dækker flere funktioner. Fitnessinstruktøren varetager også ofte holdtræning, og medlemsservice og administration, og nogle steder beskrives fitnessinstruktørerne som træningsvejledere, der sammensætter personlige træningsprogrammer for medlemmerne, og dermed glider over i mod rollen som personlige trænere. Både holdinstruktører men især fitnessinstruktører praktiserer individuel vejledning som et led i instruktionen. Det er vigtigt at slå fast, at man ikke kan uddanne sig til personlig træner alene igennem skolebaseret uddannelse. Den afgørende baggrund for at kunne varetage funktionen som personlig træner er lang tids personlig erfaring med det pågældende idrætsområde samt personlige erfaringer og kompetencer. På denne baggrund kan der så bygges konkrete trænerfaglige kompetencer og kommercielle kompetencer, således at personen af et fitnesscenter kan ansætte som personlig træner. Det er også væsentligt at være opmærksom på, at alle personlige trænere har en forudgående uddannelse som fitnessinstruktør, og også ofte fungerer eller har fungeret som holdinstruktør, så en eventuel udvikling af AMU-kurser må tage udgangspunkt i at den grundlæggende viden allerede er til stede. De kompetencebehov vi har afdækket i forbindelse med undersøgelsen, er holdt op imod de AMUmål der p.t. er under godkendelse på området inden for FKB-en Fysisk træning og sport, der også er under godkendelse. De AMU-mål, der er under godkendelse, er udviklet specifikt til jobprofilen fitnessinstruktør, og som det fremgår, dækker de kun delvist behovet for kompetencer i forhold til jobprofilen personlig træner. Endvidere er der på de fleste kompetenceområder hverken mål der dækker helt eller delvist. Det er svært at få konkrete tal for branchens størrelse. Den samlede omsætning i fitnessbranchen estimeres til 1 mia. kr. i 2007, og det er måske lavt sat. Den økonomiske udvikling i de senere år kan dog have påvirket dette tal. 5

Der er et stigende pres for mere professionelle trænere og ledere, og de sekundære ydelser, f.eks. service, omklædnings- og badefaciliteter og ydre rammer i det hele taget, betyder mere og mere. Frivilligheden erstattes mere og mere af professionelle relationer, hvor trænere bliver lønnede ansatte, og udviklingen går i retning af stigende kommercialisering. Flere interviewpersoner gav udtryk for, at der var et stort og stigende behov for personlige trænere. Der er en tendens til at flere og flere vælger fitnesstræning som et led i genoptræning eller forebyggelse, og derfor har et behov for en personlig plan for træningen, og også behov for opfølgning i form af vejledning og coaching, for at fastholde træningen. Ansættelsesvilkårene varierer fra center til center. Nogle steder er den personlige trænere fuldtidsansat med en blanding af arbejdsopgaver, der kan omfatte personlig træning, fitnessinstruktion/træningsvejledning og holdinstruktion, og nogle steder også kombineret med receptionsarbejde for at fylde stillingen op. Andre steder driver den personlige træner sin egen forretning med sine egne kunder og betaler leje i fitnesscenteret, og andre steder igen er den personlige træner timelønnet. Det er tydeligt at se, at der er en udvikling i retning af flere centre og flere kunder og brugere. Den kraftige vækst i antallet af foreningsdrevne fitnesscentre fra 2009 2010 skyldes den finansielle krise og den deraf følgende øgede bevidsthed hos kunderne om prisen på ydelsen, men er samtidig også en strategisk satsning fra foreningernes side. Hvis fordelingen af ansatte på funktion (personlig træner, fitnesstræner, holdinstruktør) i fitnessbranchen som helhed er den samme som i de virksomheder, der indgår i analysen, kan det samlede antal af personlige trænere i fitnessbranchen estimeres til 422, antal fitnessinstruktører estimeres til 2651 og antallet af holdinstruktører estimeres til 2362. Tallene er dog behæftet med en betydelig usikkerhed. Fitnessbranchen rummer en række væsensforskellige aktiviteter som f.eks. styrketræning, konditionstræning, udstrækningsøvelser og wellness, der kan være organiseret både som individuel og holdbaseret træning. Aktiviteterne kan deles op i to hovedkategorier: muskelopbyggende styrketræning og kredsløbsorienteret konditionstræning, men fitnessbranchens aktiviteter er i konstant udvikling, og der kommer hele tiden nye former til, som f.eks. Zumba. Der er en tendens til at de mindre fysisk krævende aktivitetsformer som pilates og yoga er mere attraktive hos især kvinderne, men mændene er i overtal på de mere styrkebetonede træningsformer. Der er på mange fitnesscentre 3 4 kerneprodukter, f.eks. Zumba, step, spinning, og en stor del af aktiviteten ligger her. Der nævnes fra forskellig side et stort potentiale i et samarbejde imellem sundhedssektoren og fitnessbranchen for eksempel på området overvægtige, både børn og voksne, andre former for sundhedsfremmende eller forebyggende aktiviteter, genoptræning af bevægeapparatet som f.eks. rygtræning eller træning af specielle målgrupper som f.eks. ældre. Men selv om disse grupper er kunder på fitnesscentrene, har vi ikke i denne undersøgelse kunnet konstatere en større tilgang af disse kundegrupper. Flere har nævnt, at disse målgrupper måske i højere grad tiltrækkes af og søger fitnesscentre drevet af fysioterapeuter. Fra nogle sider argumenteres for, at der er behov for formelle standardiserede krav til uddannelsesniveauet for de fitnessinstruktører, der skal arbejde med kunder med særlige behov, hvortil regnes patienter, der har en relevant lægefaglig diagnose eller udsatte grupper, der har behov for særlige hensyn i træningssituationen og instruktionen. De nuværende uddannelser giver ikke umiddelbart adgang til arbejdet med atypiske kundegrupper og patientgrupper. 6

Det må forventes, at udviklingen hvor kundernes kræver stadig større professionalisering vil fortsætte. Dette vil stille større krav til det fitnessfaglige personales uddannelse, og til udvikling i de tilbudte ydelser og fitnesscentrenes rammer. I takt med den stadig større fokus på sundhed og velvære og tiltagende problemer med livsstilssygdomme og fysisk inaktivitet kunne udviklingen med at flere og flere benytter fitnesscentre fortsætte, herunder også kundegrupper med særlige behov og lettere relevante lægefaglige diagnoser og flere og flere børn og unge. Dette vil i et fremtidigt perspektiv øge behovet for at fortsætte den nuværende trend med udvikling af uddannelser til træning af kundegrupper med særlige behov og lettere relevante lægefaglige diagnoser. Motion på recept og måske på længere sigt træning af kundegrupper med særlige behov og relevante lægefaglige diagnoser hvor målgruppen er patienter og handicappede. Træning af disse to målgrupper forudsætter naturligvis også relevant efteruddannelser af trænere, og for at skabe sikkerhed og troværdighed kunne sådanne uddannelser etableres med en form for certificering eller autorisation, og som et led i udviklingen af sådanne uddannelser, vil det være naturligt at inddrage tilgrænsende faggrupper i udviklingsarbejdet. 7

4 Analysedesign Projektet er gennemført over 4 faser. Fase 1 - opstart: april - maj 2010. Kvalificering af oversigten over funktionsområdet, valg af virksomheder til deltagelse i analysen. Indledende koordinering med Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet. I projektets første fase er der foretaget desk research på området. Der er set på fitness- og motionsmarkedet generelt, og overordnede tendenser på markedet er beskrevet, som f.eks. virksomhedernes størrelse, organiseringen, udviklingsretninger, hvordan ser centrernes træningstilbud ud mm. Sammen med Det faglige Udvalg er der udpeget virksomheder, der er relevante at inddrage for at indhente mere konkrete oplysninger om de kompetencer og målgrupper, som er i analysens fokus. Fase 2 videnindsamling: maj 2010 efteråret 2010 Forberedelse og planlægning af kvalitative interviews. I projektets 2. fase er der udarbejdet spørgeguides til interviews (se bilag 7.2) og andre aktiviteter, der er nødvendige for indsamling af viden. Der er i den forbindelse også talt med andre aktører end motionscentre alene. Det drejer sig om brancheforeningen eller uddannelsesinstitutioner, der allerede udbyder offentlig uddannelse inden for fitnessområdet og derfor er i kontakt med motionscentre via elevoplæring. Som led i indsamlingen af viden, har vi også set på de eksisterende uddannelsesudbud generelt hvordan er uddannelsesudbuddet (også det private) struktureret, hvem er målgruppen og hvilke jobfunktioner er i fokus, samt om og hvordan uddannelsesbehovet for personlig trænere er dækket af det private marked. I den udstrækning det har været muligt, har vi set på udviklingstendenser internationalt, og hvordan fitnessmarkedet er struktureret i andre lande. Indledningsvis er der afholdt et rundbordsmøde med fitnessvirksomheder i Danmark (se bilag 7.1.), som et led i arbejdet i Det Faglige Udvalg for Uddannelser inden for oplevelsesområdet, og derefter som en del af projektet, er der gennemført et antal supplerende interviews med repræsentanter for fitnessvirksomheder og andre aktører på markedet.(spørgerammen er vist i bilag 7.2.) Fase 3 udformning og formidling af jobprofiler: efteråret 2010. Analyse af jobprofiler, uddannelsesniveau og udviklingstendenser. Med udgangspunkt i viden fra interviews, rundbordssamtale og desk research er der opstillet jobprofiler for en fitnessinstruktør og for en personlig træner med dertil hørende personlige og faglige kvalifikationer mm. Fase 4 afslutning: vinter 2010 forår 2011. Beskrivelse af kompetenceudviklingsbehov; formidling af analysens resultater. De indsamlede oplysninger vedrørende medarbejdernes kompetencer (på baggrund af interviews med brancherepræsentanter, ressourcepersoner) er belyst i forhold til de eksisterende uddannelsestilbud, for der igennem at kortlægge eventuelle behov for udvikling af nye arbejdsmarkedsuddannelser. 8

Analysens resultater formidles i form af artikler og oplæg i Uddannelsesnævnets nyhedsbrev, U- info, og på HAKL s hjemmeside. Analysen udsendes til de repræsentanter for virksomheder, der har deltaget i analysen. Resultatet af denne validering indgår sammen med de øvrige tilbagemeldinger i HAKL s vurdering af uddannelsesbehovet for fitnessinstruktører. Desuden præsenteres analysens resultater på de kommende møder med udbydere af EUD uddannelsen til Fitnessinstruktør og de kommende udbydere af AMU-kurser, samt for HAKL og Det Faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet.. 9

5 Beskrivelse af funktionsområdet Selvom fitnesscentre har eksisteret i Danmark i mange år, er funktionsområdet stadig nyt. Inden for den nyeste tid er området beskrevet i Jens Christensens bog Oplevelsesindustrien Oplevelsesøkonomien som forretning i Danmark, af Rasmus K. Storm og Henrik H. Brandt (red) i Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi mellem forening og forretning, samt i et stort projekt fra Idrættens Analyseinstitut: Sundhed for millioner, og de 5 delrapporter, der er udgivet som en del af projektet, samt rapporter udgivet i tilknytning til projektet. Der er i den vestlige verden en tendens til øget kropslig interesse, hvilket tilskrives vidensamfundets stadig mere stillesiddende arbejde. Samtidig er der gået status i at dyrke kroppen, og der er sket et skift i deltagernes motiver, fra tidligere at dyrke en fritidsaktivitet, der havde en værdi i sig selv, er motiverne til at dyrke fitness i dag mere sammensatte. Nogle dyrker fitness for at opnå et bestemt kropsideal, nogle for sundhedens skyld, og nogle for velværens skyld. Deltagerne er gået fra at være idrætsdeltagere til at være idrætsforbrugere. Denne udvikling smitter også af på den organisatoriske udvikling i idrætsorganisationerne, fordi brugerne kræver en større grad af professionalisering og effektivitet. Der er således et stigende pres for mere professionelle trænere og ledere, og de sekundære ydelser, f.eks. service, omklædnings- og badefaciliteter og ydre rammer i det hele taget, betyder mere og mere. Frivilligheden erstattes mere og mere af professionelle relationer, hvor trænere bliver lønnede ansatte, og udviklingen går i retning af stigende kommercialisering. 5.1 Fitnessbranchen Fitnessbranchen har sin oprindelse i bodybuildingmiljøer, men udbyder i dag en lang række idrætsaktiviteter og serviceydelser, som supplerer den traditionelle styrketræning. Begrebet fitness kan være svært at definere entydigt; det dækker både over individuel styrke- og konditionstræning og organiseret holdtræning. Grænserne imellem den organiserede købeidræt og den traditionelle foreningsbaserede idræt bliver stadig mere uskarpe. Et fitnesscenter kan defineres som: En fysisk afgrænset træningsfacilitet, der er tilgængelig for alle. Der er tale om et center, hvor man kan tilmelde sig fitness- og motionsaktiviteter ved at komme ind fra gaden. Der vil typisk være tale om et kommercielt center. Ud fra denne definition, er der således en lang række fitnessfaciliteter, der ikke indgår i fitnessbranchen, fordi de f. eks. ikke er alment tilgængelige; det kan være motionsrum i virksomheder, foreningsfitness, firmaidrættens fitness, kommunale fitnessfaciliteter, sportsklubber o. lign., hvor der kræves en tilknytning til det geografiske sted, hvor aktiviteten udøves. Fitness er blevet en massesport i Danmark, og idrætten tiltrækker alle befolkningsgrupper på tværs af alder, køn, uddannelse, beskæftigelse og træningsformål. Fitness er gået fra at være en træningsform for folk, der ønskede at få store muskler til at være en folkesport med et sted imellem 550.000 1 mio. brugere. Heraf alene i de kommercielle fitnesscentre ca. 550.000 medlemmer. 1 1 Kasper Lund Kirkegaard. Idrættens Analyseinstitut: Portræt af de aktive fitnesskunder. Delrapport 2 i projektet Sundhed for millioner. 10

Fitnesscentrene er overordnet organiseret i kommercielle og ikke-kommercielle fitnesscentre, men derudover dyrkes fitnessaktivitet i mange forskellige sammenhænge, f.eks. i virksomheder, på højskoler, i sportsklubber, i aftenskoler o.a. Denne analyse fokuserer på købeidrætten, og beskæftiger sig fortrinsvis med de kommercielle fitnesscentre, men medtager også ikkekommercielle fitnesscentre som DGI-byen. De kommercielle fitnesscentre har ligesom andre virksomheder mange forskellige ejerformer: enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber og kapitalfondsejede fitnesscentre. De ikke-kommercielle fitnesscentre har som udgangspunkt ingen privat ejer, men kan være kommunalt ejede, foreningsbaserede eller selvejende. Der synes at være en sammenhæng imellem ejerformer, kapitalintensitet, størrelse og variationen i udbud af primære og sekundære ydelser. Figur 1. Sammenhængen imellem ejerformer, kapitalintensitet, størrelse og variationen i primære og sekundære ydelser. Størrelse Antal ansatte Antallet af udbudte ydelser Kapitalintensitet Antal ansatte Ikke-kommercielle. Enkeltmandsfirmaer. Aps A/S og kapitalfondsejede Fra ikke-kommercielle fitnesscentre over enkeltmandsvirksomheder, anpartselskaber, aktieselskaber og kapitalfondsejede stiger variationen i udbud og sekundære ydelser såsom cafemiljø, wellnesafdeling, dampbad, sauna, solarium og børnepasning, ligesom antallet af centre i kæden og størrelsen af de enkelte centre også stiger, naturligvis med undtagelser. Sammenhængen er naturlig, fordi det kræver et større kundeunderlag at tilbyde kunderne sekundære ydelser, og jo større variation i udbuddet det enkelte center kan tilbyde, jo flere kunder kan det tiltrække. 11

Ved siden af de mere traditionelle fitnesscentre findes en række specialstudier, der udbyder aerobic, yoga, pilates, wellness e. lign. som eneste produkt. En stor del af de kommercielle fitnessvirksomheder er organiseret i DFHO, Dansk Fitness og Helse Organisation, der er medlem af Dansk Erhverv. DFHO er en non-profit brancheorganisation, som repræsenterer, promoverer og beskytter fitnessbranchen i Danmark. DFHO har til formål at bidrage positivt til såvel det enkelte centers vækst som markedets vækst ved at give sine medlemmer viden, værktøjer og netværk til at blive mere succesfulde. Medlemmer af DFHO bliver optaget i den amerikansk funderede internationale brancheorganisation IHRSA (International Health, Raquet & Sportsclub Association), som på verdensplan har haft stor succes med at arbejde for at gøre den kommercielle fitnesssektor til en politisk magtfaktor. 2 5.2 Typiske arbejdspladser og væsentlige arbejdsfunktioner Det er svært at få konkrete tal for branchens størrelse. Jens Christensen 3 estimerer den samlede Omsætning i fitnessbranchen til 1 mia. kr. i 2007, og det er måske lavt sat. Den økonomiske udvikling i de senere år kan have påvirket dette tal. Tallene i nedenstående tabel er stykket sammen fra forskellige kilder og skal derfor tages med et væsentligt forbehold. Som det fremgår, er der ikke tilgængelige tal for alle kategorier i alle år, men alligevel er det tydeligt at se, at der er en udvikling i retning af flere centre og flere kunder og brugere. Den kraftige vækst i antallet af foreningsdrevne fitnesscentre fra 2009 2010 skyldes den finansielle krise og den deraf følgende øgede bevidsthed hos kunderne om prisen på ydelsen, men er samtidig også en strategisk satsning fra foreningernes side. Tabel 1. Fitnessbranchen i tal. 2007 2010. 2007 2008 2009 2010 Kommercielle fitnesscentre Antal virksomheder 185 4 Antal centre 380 5 6 424 6 453 6 459 Antal kunder 5 410.000 6 480.000 6 550.000 Ikke kommercielle fitnesscentre Antal centre 5 248 323 6 Heraf foreningsdrevne fitnesscentre Antal centre 227 7 315 Antal brugere 5 90.000 7 118.000 Antal brugere firmaidrætten 7 52.000 Idrættens Analyseinstitut 8 estimerer, at der er ca. 7000 medarbejdere, der har hel- eller deltidsbeskæftigelse i den danske fitnesssektor. 6 2 Kasper Lund Kirkegaard. Fra muskelmasse til muskelbevægelse. 3 Jens Christensen: Oplevelsesindustrien. Oplevelsesøkonomien som forretning i Danmark. 4 Jens Christensen. Oplevelsesindustrien 5 Rasmus K. Storm og Henrik H. Brandt: Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi, Idrættens Analyseinstitut. 6 Rebecca Steel, m.fl.: Indsatsen imod motionsdoping i kommercielle motions- og fitnesscentre 7 Kasper Lund Kirkegaard og Karsten Østerlund: Fitnesskultur mellem forening og forretning 8 Kasper Lund Kirkegaard: Overblik over den danske fitness-sektor 12

De foreningsdrevne fitnesscentre er i fremgang, også i de større byer. I de seneste år er der kommet ca. 20 nye foreningsdrevne centre pr. år, samtidig med at de kommercielle fitnesscentre er presset af finanskrisen. Samtidig er der også flere og flere fysioterapeuter, der åbner fitnesscentre i forbindelse med deres klinikker, hvor fysioterapeuterne bruger deres faglighed til at tiltrække kunder. Det skønnes at imellem 25.000 og 30.000 mennesker dyrker fitness hos fysioterapeuter. 9 5.2.1 Fitnesscentre fordelt efter kategori. Ud af de 193 centre, der indgik i Kasper Lund Kirkegaard undersøgelse i rapporten, Overblik over den danske fitness-sektor 10, fordelte respondenterne centrene i nedenstående kategorier. Tabel 2. Fitnesscentre fordelt efter kategori. Kategori Antal i % Multifunktionelt fitnesscenter (aerobic, spinning, styrke) 65 % Udelukkende styrketræningscenter 12 % Specialcenter (aerobicstudie, pilatesstudie, yogastudie, dansestudie etc.) 3 % Wellness- eller sundhedsorienteret fitnesscenter 7 % Genoptrænings- eller forebyggende fitnesscenter 9 % Andet 4 % Til supplering af den gennemførte interviewundersøgelse, er der som en del af videnindsamlingen indhentet informationer fra hjemmesider om de enkelte virksomheder, antallet af centre og ansatte, samt om centrenes produkter. Oversigten er på ingen måde fuldstændig, men den omfatter de største virksomheder, og den illustrerer udmærket, at den danske kommercielle fitnessbranche er delt i få store kæder, hvoraf Fitness World har langt flest centre, og derefter følger Fitness DK, som har et større antal medarbejdere pr. center. Dernæst er der en mellemgruppe af landsdækkende og landsdelsdækkende kæder på mellem 10 og 19; ganske få regionale korte kæder og lang række virksomheder, der består af et enkelt center. Nogle af disse er store, men de fleste er små med under 10 ansatte. I tabel 3 er der også medtaget nogle få foreningsejede fitnesscentre. 9 Børsen d. 20. januar 2011. Fitnessbranche under stærkt pres. 10 Kasper Lund Kirkegaard. Overblik over den danske fitness-sektor. 13

Tabel 3. Eksempler på Fitnesscentre og fysioterapeutiske klinikker 1 Virksomhed Antal ansatte Antal centre Bemærkninger Fitness World 2330 64 Sjælland/Jylland Fitness.dk 2200 36 Landsdækkende Dansk Fitness Amba 19 Landsdækkende Butterfly Women 15 Jylland/Fyn Enjoy Fitness 13 Sjælland SATS 750 13 Storkøbenhavn/Århus Fitness One 65 10 Jylland/Fyn Fitness4you 4 Jylland/Fyn Dit Center 3 Nordvestjylland Fitness Syd 70 3 Sønderjylland/Fyn Fresh Fitness 3 Key2fitness 66 3 Midtsjælland LifeClub 2 Roskilde, Ringsted Aerobicgården 26 1 Frederikssund CCS Training Center 8 1 Odense DGI-Byen 20 1 København Dit Studie 1 Viborg Equinox Fitness Herning 1 Herning Fitness tra 39 1 Køge Form & Figur 1 Hørsholm OBBC (forening) 63 1 Odense Studie82 30 1 Holbæk 22 virksomheder 5667 197 1. Antallet af ansatte er opgivet af de interviewede repræsentanter for virksomheder eller fundet via søgning på hjemmesider. Antallene er ikke verificerede og skal derfor tages med et vist forbehold. Ikke alle interviewede har opgivet antallet af ansatte, og det er heller ikke alle hjemmesider, der oplyser antallet af medarbejdere. Der mangler derfor oplysninger fra ganske mange virksomheder. 5.3 Fitnessbranchens produkter Fitnessbranchen rummer en række væsensforskellige aktiviteter som f.eks. styrketræning, konditionstræning, udstrækningsøvelser og wellness, der kan være organiseret både som individuel og holdbaseret træning. Aktiviteterne kan deles op i to hovedkategorier: muskelopbyggende styrketræning og kredsløbsorienteret konditionstræning, men fitnessbranchens aktiviteter er i konstant udvikling, og der kommer hele tiden nye former til, som f.eks. Zumba. Der er en tendens til at de mindre fysisk krævende aktivitetsformer som pilates og yoga er mere attraktive hos især kvinderne, men mændene er i overtal på de mere styrkebetonede træningsformer. Der er på mange fitnesscentre 3 4 kerneprodukter, f.eks. Zumba, step, spinning, og en stor del af aktiviteten ligger her. 14

Tabel 4. Fitnessbranchens produkter. Fitnessydelser. Personlig træning og vejleding Andre ydelser Styrketræning Kredsløbstræning Konditionstræning Cykling Holdtræning Juniortræning Personlig træner Løbecoach/løbetræner Kostvejleder Sundhedscoach Mindfullness Genoptræningsprogrammer Wellness-afdeling Sauna Dampbad Solarium Caféområde Børnepasning De enkelte fitnesscentre prøver at differentiere sig fra de øvrige ved at markedsføre forskellige specifikke sprogrammer, som f.eks. Les Mills konceptet. DGI-byen i København, der er foreningsejet, udnytter sin beliggenhed sammen med Vandkulturhuset til at tilbyde vandbaserede fitnessydelser som f.eks. vandaerobic, aquafitness, aquazumba og aquabiking. Zumba Fitness 11 er i de seneste år slået godt an, og udover at have tilført flere kunder, har det også tilført helt nye kundegrupper i segmentet ældre kvinder. Zumba Fitness er bedre end nogen anden træning, du nogensinde vil opleve! Zumba Fitness blev skabt i midten af 90'erne af sydamerikaneren Alberto Beto Perez, som træner berømtheder, og som er koreograf for internationale popstjerner. Inspireret af den traditionelle cumbia-, salsa-, sambaog merengue-musik, som han voksede op med, kombinerede Beto sine foretrukne latinamerikanske rytmer med sine hotte internationale dansetrin, som hans elever elskede, - og Zumba Fitness blev skabt! Nogle fitnesscentre deltager i forskellige genoptræningsprogrammer, f. eks. for sygedagpengemodtagere. 11 http://www.zumbafitness.dk/ 15

Tabel 5. Fitnesscentrenes hyppigst tilbudte aktiviteter. 12 Aktivitet Antal i % Frie vægte 95,7 % Kondicykler 95,1 % Individuel styrketræning med fitnessmaskiner 91,8 % Løbebånd 87,0 % Cardio stepmaskine 86,4 % Romaskine 86,4 % Cross-trainer/skimaskine 82,1 % Spinning på hold 71,2 % Aerobic 65,8 % Træning med personlig instruktør 61,4 % Den historisk set grundlæggende aktivitet styrketræningen er stadig den mest udbudte aktivitet. De mere kvindeorienterede aktivitetsformer, som kondicykler, løbebånd, stepmaskiner, crosstraining og aerobic kommer på de følgende pladser. Den hyppigste holdtræningsaktivitet spinning er på en 8. plads. Tabel 6. Fitnesscentrenes mest hyppigt udbudte livsstilsforebyggende aktiviteter. 13 Aktivitet Antal i % Målrettet holdtræning for bestemte kropsdele (ryg, balle, mave, lår, nakke o.s.v.) 56,0 % Kost- og livsstilsvejledning for overvægtige 53,8 % Slankehold 37,0 % Hold for overvægtige børn 18,5 % Diabeteshold 6,0 % Gigthold 6,0 % Udover disse udbydes også en række andre aktiviteter, der henvender sig direkte til specifikke målgrupper. 12 Kasper Lund Kirkegaard. Overblik over den danske fitness-sektor. 13 Kasper Lund Kirkegaard. Overblik over den danske fitness-sektor. 16

5.4 Medarbejdere i branchen I dette afsnit fokuseres på medarbejdere og funktioner, der er centrale for fitnesscentrenes faglige funktioner. Medarbejdere på kædernes hovedkontorer, de administrative funktioner og servicefunktioner som rengøring indgår ikke i den videre analyse. Afsnittet bygger på interviews med repræsentanter for fitnesscentre. 5.4.1 Typiske medarbejdere. Tabel 7. Typiske medarbejdere i fitnessbranchen. Stillingsgruppe Stillingsbetegnelser Centerleder Centerleder Centerchef Management Træningsansvarlig Træningsansvarlig Træningsleder Receptionsansvarlig Receptionsansvarlig Personlig træner Individuel træning. Fitnessinstruktører Fitnessinstruktører Træningsvejledere Holdtræningsinstruktører Holdtræningsinstruktører Holdtrænere Gruppetræningsinstruktører Aerobicinstruktør Cykelinstruktør Spinninginstruktører Bodybikeinstruktører Bike-fit instruktør Puls-styrke instruktør Thai Bo-instruktør Boksetrænere Løbetrænere Bodyfitinstruktører Pilatesinstruktører Yogainstruktører Fysioterapeuter Fysioterapeuter Kostvejledere Kostvejleder Slankevejleder Ernærings- og livsstilsvejleder Ernæringsvejleder Livsstilvejleder Receptionist Receptionist Centerlederen. I de mindre personligt drevne centre kan centerlederen være ejeren, mens det i større virksomheder med flere centre er en ansat leder. I de foreningsejede centre vil centerlederen i sagens natur altid være ansat eller evt. en frivillig leder. I de mindre fitnesscentre har centerlederen alle ledelsesfunktioner og administrative funktioner, mens der i større fitnesscentre kan være flere ledelsesroller, f.eks. receptionsansvarlig, salgsansvarlig, træningsansvarlig. I de personligt ejede fitnesscentre og i Aps-er, er det oftest ejeren, der ved siden af ledelse også udfører den administrative funktion. I de større kæder, er der ansat administrative medarbejdere i hovedkontorerne til de administrative funktioner, såsom regnskab, løn markedsføring. Centerledere og andre ledere i fitnesscentre er normalt rekrutteret fra træningsfaglige medarbejdergrupper, enten holdinstruktør, fitnessinstruktør eller personlig træner. 17

I de mindre centre er centerlederen ofte også personlig træner. Træningsleder/ Træningsansvarlig Træningslederen findes som selvstændig funktion i større fitnesscentre, og oftest i de større kæder. I de mindre fitnesscentre er funktionen som regel en del af centerlederens eller indehaverens funktion. Træningslederen har det samlede ansvar for træning i centret, og er derudover ansvarlig for oplæring og kompetenceudvikling af instruktører Personlig træner. Personlige trænere er en overbygning på fitnessinstruktør/træningsvejleder, og der er flest mandlige personlige trænere. Ansættelsesvilkårene varierer fra center til center. Nogle steder er den personlige trænere fuldtidsansat med en blanding af arbejdsopgaver, der kan omfatte personlig træning, fitnessinstruktion/træningsvejledning og holdinstruktion, og nogle steder også kombineret med receptionsarbejde for at fylde stillingen op. Andre steder driver den personlige træner sin egen forretning med sine egne kunder og betaler leje i fitnesscenteret, og andre steder igen er den personlige træner timelønnet. De fleste personlige trænere bliver længe i branchen. Fitnessinstruktøren/træningsvejlederen. Der er både mandlige og kvindelige fitnessinstruktører, men det er et generelt billede, at mændene er i svagt overtal. Der er dog store forskelle fra fitnesscenter til fitnesscenter. Der er fitnessinstruktører i alle aldre, men en overvægt af yngre i alderen 20-30. Dog er der stor variation imellem de enkelte centre afhængig af deres geografiske beliggenhed, størrelse og hvor længe centret har eksisteret. Flere af de interviewede repræsentanter gav udtryk for, at de gerne ville have en stor variation i fitnessinstruktørernes profiler, for at de bedre kan matche de forskellige kundegrupper. Den typiske fitnessinstruktør er timelønnet/deltidsansat, men mange fitnesscentre satser på fuldtidsansættelse, og fuldtidsansatte fitnessinstruktører har så også andre funktioner, f.eks. holdinstruktion, receptionsarbejde og medlemspleje. Træningsvejledning kan siges at være en integreret del af fitnessinstruktørens arbejde. I nogle virksomheder er funktionen skilt ud, og indebærer at træningsvejlederen planlægger kundernes/medlemmernes timer. Træningsvejlederen hjælper også nye medlemmer med at komme i gang; igennem samtaler afdækkes behovene og derefter udarbejder træningsvejlederen et forslag til et program. Træningsvejlederen arbejder ofte ved skranken og servicerer på den måde medlemmerne med træningsvejledning, og på den måde er receptionsarbejdet, træningsvejledningen og fitnessinstruktion integreret i en funktion og i en person. Holdinstruktør/holdtræner. Der er både mandlige og kvindelige holdinstruktører, og der er en vis sammenhæng imellem typen af holdtræning og køn. De kvindelige holdtrænere er i overtal, og en del af forklaringen på dette er, at mange hold har et rytmisk element, der tiltrækker kvindelige deltagere, og at der er flere kvindelige trænere end mandlige, der har forudsætninger/kompetencer fra dans/rytmik. Mange holdtrænere har stor anciennitet, og der er også i denne gruppe medarbejdere en stor aldersspredning. Flere af de interviewede gav udtryk for, at de gerne ville have erfarne holdtrænere, og at de foretrak holdtrænere i aldersgruppen 30 40 år. Nogle af de interviewede nævnte, at der er en tendens til, at deltagergruppens sammensætning på alder og køn afspejler sig i instruktørens profil. Desuden er der ofte den sammenhæng, at kunderne/medlemmerne vælger det pågældende hold, fordi de har sympati for holdtrænerens 18

personlighed og faglighed. Der er med andre ord en sammenhæng imellem holdinstruktørens alder, køn og profil, og de kunder de tiltrækker og især fastholder. Holdtrænere er typisk timelønnede og har typisk én sportsgren, som de træner indenfor. Fysioterapeuter Flere fitnesscentre har fysioterapeuter ansat som instruktører, og der er også en del fysioterapeuter, der tilbyder fitnessprogrammer og holdtræning i som et led i deres virksomhed. Kostvejleder Kostvejlederne kan have en længerevarende uddannelse, men kan også have en kostvejlederuddannelse fra højskoler e. lign. Ernærings- og livsstilsvejleder Ernærings- og livsstilvejledere kan have forskellige baggrunde; for eksempel udbyder nogle kommercielle fitnesscentre uddannelse til Ernærings- og Livsstils vejleder. 5.4.2 Sammenhæng imellem træningsydelser og stillingsbetegnelser Nedenstående eksempel, baseret på en interviewet virksomhed 14, kan illustrere sammenhængen imellem træningsydelser og stillingsbetegnelser. Tabel 8. Sammenhænge imellem træningsydelser og stillingsbetegnelser. Styrketræning FI PT Konditionstræning FI PT Holdtræning QUICK - Puls - Mave/Ryg - Cirkeltræning - Stram-op - Bold - Cykling HT HT Cykling HT PT AQUA træning HT Squash HT Mor/baby HT PT Juniortræning HT PT Seniortræning HT PT Slankeforløb KV Løbetræning HT PT Personlig træner PT Elite HT PT FI = Fitnessinstruktør; HT = Holdtræner; PT = Personlig træner; KV = Kostvejleder 5.4.3 Målgruppens baggrund, rekruttering og karriereveje. Personlige trænere har ofte en uddannelsesbaggrund som fitnessinstruktører, og i de fleste af de private uddannelser på området er fitnessinstruktøruddannelsen en forudsætning for at blive optaget på kursus til personlig træner. Personlige træneres kompetencer ligger således på et højere niveau end fitnessinstruktører og holdtrænere. PT 14 Egen bearbejdelse af informationer fra interview med repræsentant fra SATS 19

Personlige trænere kan også have en forudgående uddannelse som fysioterapeuter eller idrætsuddannelser. Personlige trænere har ofte en baggrund som idrætsudøvere, og har ofte specialiseret sig en eller få idrætsgrene, som de både selv udøver og også ofte underviser i som holdinstruktører eller som personlig træner. Personlige trænere ansættes ofte på baggrund af deres udstråling og referencer, og det er normalt at vurdere kompetencerne udøvet i praksis inden ansættelse. Fitnessinstruktører har ofte selv en personlig interesse i træning, og rekrutteres også i regelen fra deltager-/medlemskredsen. Mange virksomheder har som en forudsætning for ansættelsen, at fitnessinstruktøren skal have dyrket fitness i en længere periode. Det er således et karakteristisk træk, at fitnessinstruktører både er aktive udøvere og instruktører. En dels fitnessinstruktører er fuldtidsansatte, og som tidligere nævnt, er det normalt ved fuldtidsansættelse, at supplere funktionen som fitnessinstruktør med andre funktioner på fitnesscentret. Typisk passer fitnessinstruktørerne receptionen i dagtimerne, hvor aktiviteten ikke er så stor, og fungerer også ofte som holdinstruktører.. De deltidsansatte/timelønnede fitnessinstruktører kan have andre job ved siden af nogle er også studerende. Mange fitnessinstruktører er i gang med en uddannelse, der relaterer sig til kroppen, eller beskæftiget indenfor sundhedsområdet eller sportsområdet. Interviewpersonerne fremhæver, at fitnessinstruktører altid skal have en fitnessinstruktøruddannelse fra en de mange uddannelser indenfor området; enten fra en af de private uddannelsesinstitutioner, der eksisterer, eller fra en af kædernes egne uddannelser. Flere nævner også erhvervsuddannelsen, der så småt begynder at gøre sig gældende som en primær uddannelsesvej. Holdinstruktører er typisk timelønnede og underviser typisk på et hold i en sport, som de selv har stor interesse i. Som et led i jobbet som instruktører udøver de selv sporten, og får ad den vej tilfredsstillet træningsbehovet. Holdinstruktører underviser typisk kun i én sportsgren, og kun på et eller få hold. Dels er det fysisk belastende, fordi de jo selv deltager, og dels har mange holdinstruktører en primær beskæftigelse eller er under uddannelse. Holdinstruktørjobbet kan siges at være hobbypræget, og instruktører rekrutteres også ofte fra medlemskredsen. De træner selv sporten og har gjort det i nogen tid - mindst 1 år. De kan også have en baggrund fra dans. Deres uddannelsesmæssige baggrund svarer i store træk til resten af befolkningen, da de i vid udstrækning rekrutteres på grund af deres interesse i den pågældende sportsgren. Interviewpersonerne fremhæver, at holdinstruktører altid skal have en faglig holdinstruktøruddannelse i den sportsgren de underviser i. En del holdinstruktører har også mellemlange eller lange videregående uddannelser inden for idrætsområdet (cand. scient i idræt og sundhed, diplomuddannelse i Krop, Kost og Sundhed) eller uddannelser som fysioterapeut eller ergoterapeut. Det er sjældent at holdinstruktører fortsætter som fitnessinstruktører. Vurderingen er, at holdinstruktør-funktionen kræver flere kompetencer og kompetencer på højere niveauer end fitnessinstruktørfunktionen. Det er mere krævende at undervise på hold end én til én undervisning som fitnessinstruktørerne praktiserer. Ifølge de interviewede repræsentanter er det ikke en normal karrierevej, at holdtrænere fortsætter som fitnessinstruktører, selv om det vurderes lettere at gå fra holdtræner til fitnessinstruktør end omvendt. Men på den anden side er det indtrykket, at der er en del fitnessinstruktører, der fylder en fuldtidsstilling op med både holdtræning og receptionsarbejde. Kostvejledere kan være uddannede på en af de private uddannelser, der udbydes sammen med fitnessuddannelserne. 20

5.4.4 Målgruppens størrelse Tal for beskæftigede i de forskellige virksomheder, fordelt på funktioner, er dels indhentet igennem personlige interviews og dels hentet via analyser af fitnesscentres hjemmesider, og talangivelserne er derfor ikke helt nøjagtige. Idrættens analyseinstitut 15 estimerer, at der er i alt 7000 ansatte, opgjort i personer, i fitnessbranchen i 459 centre. Set i forhold til antallet af medarbejdere på virksomheder i denne analyse virker estimatet på 7000 medarbejdere som meget lavt. De virksomheder, som indgår i denne analyse, omfatter i alt 4887 ansatte i 134 centre. Tabel 9. Beregning af antallet af ansatte medarbejdere i fitnessfunktioner i Danmark. Antal centre Antal ansatte i alt Personlige trænere Fitnessinstruktører Holdinstruktører I alt 459 7000 Centre i analysen 197 5667 342 2146 1912 Antal medarbejdere i analysen i 6,0 37,9 33,7 % af samtlige Beregnet antal centre uden for 325 1113 analysen Estimeret antal medarbejdere i alt i % 422 2651 2362 I analysen er der fokuseret på de større virksomheder og virksomheder, der er mest synlige f.eks. igennem medlemskab af DFHO eller profilering på internettet. Fitnessbranchen rummer mange virksomheder, hvor der kun er få ansatte (1 3) Kilde. Hvis fordelingen af ansatte på funktion (personlig træner, fitnesstræner, holdinstruktør) i fitnessbranchen som helhed er den samme som i de virksomheder, der indgår i analysen, kan det samlede antal af personlige trænere i fitnessbranchen estimeres til 422, antal fitnessinstruktører estimeres til 2651 og antallet af holdinstruktører estimeres til 2362. Som nævnt er tallene i tabellen behæftet med en betydelig usikkerhed. 5.5 Uddannelsesbilledet De fitnesscentre, der er interviewet, lægger stor vægt på, at alle der arbejder med fitnesscentrets produkter er uddannet inden for området. Dels skal de ansatte være uddannede inden for funktionsområdet, fitnessinstruktør, holdtræner eller personlig træner, og dels skal de være uddannede inden for det konkrete produkt, som f.eks. Body Bike, Zumba o. lign. Der er flere veje til at blive uddannet til fitnessinstruktør, holdtræner, personlig træner eller vejledning/træning inden de mange specialiserede produkter. 5.5.1 Erhvervsuddannelsen til fitnessinstruktør Siden 2008 har det været muligt at gennemføre en erhvervsuddannelse som fitnessinstruktør. De første erhvervsuddannede fitnessinstruktører afsluttede deres uddannelse i slutningen af 2009 begyndelsen af 2010. Indtil nu (15. 02. 2011) er der indgået i alt 154 uddannelsesaftaler, hvoraf over halvdelen er indgået i 2010 (83). Antallet af færdiguddannede er stadig lavt. 5.5.2 Fitnessvirksomhedernes egne uddannelsescentre De største fitnessvirksomheder har deres egne uddannelsescentre, som f.eks. Fitness DK, Dansk Fitness og SATS. 15 Kasper Lund Kirkegaard: Overblik over den danske fitness-sektor 21

Instruktørskolen (Fitness DK) udbyder uddannelser til fitnessinstruktør, personlig træner, holdinstruktør, cykelinstruktør og ernærings- og livsstilsvejleder. Alle uddannelserne starter med Basiskursus. SATS udbyder Fitnessinstruktør / Træningsvejleder, Aerobicinstruktør, Cykelinstruktør, Personlig Træner både i København og i Århus. Dansk Fitness tilbyder på deres Dansk Fitness Akademi 5 forskellige uddannelser: DFA01: Receptionsservice, programlægning, styrketræning, kredsløbstræning og førstehjælp DFA02: Cycling (inkl. særlig førstehjælp tilpasset cycling) DFA03: Diverse anden holdtræning DFA04: Individuel sundhed DFA05: Centerlederuddannelsen 5.5.3 Øvrige private uddannelsesinstitutioner Leverandøren, Startrade, afholder spinninginstruktør-uddannelser og efteruddannelser igennem Spinning. At Work Skolen udbyder en lang række uddannelser rettet imod fitnessbranchen og sportsbranchen, og har også overtaget Naturmedicinsk Kursuscenter, og dennes uddannelse til zoneterapeut. At Work Skolen har afdelinger i København, Frederiksberg og Århus. At Work Skolens fitnessinstruktøruddannelser strækker sig over 90 lektioner, hvoraf 50 lektioner er en kombination af træningsteori og praktisk undervisning, og 40 lektioner med anatomi- og fysiologiundervisning. Udover fitnessinstruktøruddannelse og personlig træneruddannelse tilbyder At Work Skolen også uddannelse til Løbecoach, Sundhedscoach, Mindfullness instruktør, Kostvejleder/slankekonsulent o.m.a. Foreningsfitness udbyder egne instruktøruddannelser, og det gør firmaidrætten også. Desuden udbydes der fitnessrettede uddannelser på højskoler. Medarbejdernes kompetencer For så vidt angår de faglige kompetencer, er de interviewede repræsentanter fra fitnesscentrene gennemgående tilfredse med uddannelserne fra de bestående uddannelsessystemer. Der er ikke konstateret forskelle på om holdinstruktører, fitnessinstruktører og personlige trænere er uddannet fra de kommercielle kæders interne uddannelser, uafhængige uddannelsesinstitutioner eller de foreningsejede fitnesscentres uddannelser. Flere af de interviewede nævner tilfredshed med, at der er etableret en erhvervsuddannelse, der vurderes som god både på indhold og længde. Som et led i undersøgelsen har vi afdækket de deltagende fitnesscentres behov for kompetencer hos holdinstruktører, fitnessinstruktører og personlige trænere. Alle de interviewede har i svarene lagt meget stor vægt på de personlige kompetencer og stor vægt på de merkantile kompetencer, og når der specifikt er spurgt ind til de faglige kompetencer, har svarene mest gået på at holdinstruktører, fitnessinstruktører og personlige trænere skulle have faglige kompetencer svarende til indholdet i de uddannelser, der er på området. I afdækningen af kompetencebehovet hos de personlige trænere, har vi af flere fået det karakteristiske svar, at de skulle kunne det samme som fitnessinstruktørerne, men bare mere af det hele 5.5.4 Konvergens - brede kompetencer. Som det også fremgår tidligere i dette afsnit, er det karakteristisk, at mange medarbejdere dækker flere funktioner. Fitnessinstruktøren varetager også ofte holdtræning, og medlemsservice og administration, og nogle steder beskrives fitnessinstruktørerne som træningsvejledere, der 22

sammensætter personlige træningsprogrammer for medlemmerne, og dermed glider over i rollen som personlige trænere. Både holdinstruktører men især fitnessinstruktører praktiserer individuel vejledning som et led i instruktionen. 5.5.5 Holdinstruktør kompetenceprofil I interviewene har vi afdækket de kompetencer, som de deltagende virksomheder forventer at holdinstruktørerne besidder. Tabel 10. Holdinstruktør - kompetenceprofil Kompetencer Personlige kompetencer Positiv og udadvendt udstråling Synes det er sjovt at undervise samt glæde andre Energisk og entusiastisk Præsentabel og i god fysisk form Evne til at motivere/begejstre kunderne Skal evne at få kunderne til at føle sig velkomne Holdtræner-kompetencer/ Skal kunne undervise begyndere faglige kompetencer Kunne vælge og sammensætte musik Rytmisk sans Koreografi Kunne sammensætte et program Planlægning, forberedelse og gennemførelse af timen Faglig ajourført med udviklingen inden for fagområdet og nye produkter Kommercielle kompetencer For så vidt angår de faglige kompetencer, har de fleste interviewede henvist til at en holdinstruktør skal have faglige kompetencer svarende til en holdinstruktøruddannelse. Ved en gennemgang og sammenskrivning af forskellige holdinstruktøruddannelser, kan holdinstruktørens faglige kompetencer beskrives således: Holdinstruktørens faglige kompetencer: - undervisningspædagogik - undervisningens tilrettelæggelse - kriterier for holdfitnesstræning - holdfitnessteori - musikvalg takt, opbygning af kombinationer - valg af bevægelsesmønstre - muskelstyrke - brug af vægte, elastikker, mv.v Cykelinstruktørens (spinning, bodybike, cykling, bike-fit instruktør) faglige kompetencer: - udarbejde et cykelprogram - undervise i et cykelprogram, der indeholder opvarmning, spinning og udstrækning - have kendskab til forskellige cykelklassetyper - instruere i korrekt i cykling - instruere i brug af cyklen - lede undervisningen på en professionel måde - kunne vejlede om kondition, lungeventilation - motivere holdet - være fortrolig med indstilling og vedligeholdelse af cyklen - kunne rådgive om almindeligt forekommende træningsemner - kunne vejlede om skadesforebyggelse og overtræning Holdinstruktørens personlige kompetencer bør ligge på et højere niveau end fitnessinstruktøren 23