Analyse af ti års reformer for PenSams kunder

Analyse af ti års reformer for PenSams kunder 1 - En opdateret platform til en proaktiv indsats for PenSam Folketinget har i de senere år vedtaget en række reformer, der påvirker PenSams kunder direkte eller indirekte, og som derfor kan have betydning for pensionsordningerne i PenSam. Med henblik på at sikre, at PenSam fortsat opererer ud fra et fuldt opdateret omverdensbillede, er der i vinteren 2015-16 gennemført en større analyse af reformernes konsekvenser for PenSams kunder. Dette dokument sammenfatter analyseresultaterne. Det gennemgående fællestræk ved reformerne er, at flere skal være helt eller delvist selvforsørgende, med mindre det er åbenlyst, at den enkelte ikke kan varetage et arbejde. Kravet om delvis selvforsørgelse omfatter altså også personer med betydelig nedsat erhvervsevne. For PenSams kunder har det særlig den konsekvens, at ændringerne af sygedagpengesystemet og stramningerne for tilkendelse af førtidspension (Førtidspensionsreformen og Sygedagpengereformen) kan betyde, at langvarigt syge oplever et langstrakt forløb med betydelig indkomstnedgang man skal være på arbejdsmarkedet i en højere alder, som følge af en senere pensionsalder (Tilbagetrækningsreformen) Reformerne med særlig betydning for PenSams kunder gennemgås mere detaljeret herunder. Hvert afsnit afsluttes med generelle betragtninger for, hvilke konsekvenser det har for de typiske PenSam-kunder. For en tilbundsgående analyse af samtlige reformer henvises til bilag 1. Med afviklingen af Pensionskommissionen i sommeren 2015, skiftede en reform med potentiel stor betydning for PenSams kunder fokus i retning væk fra de samspilsudfordringer, der vedrører PenSams kunder. Her er det således fraværet af Pensionsreformen, der behandles under overskriften Samspilsproblematikken. Forståelsen af PenSams specifikke kundegruppe er udgangspunktet for analysen. Med henblik på at kunne bringe analysens resultater i spil og håndgribeliggøre udfordringerne for nogle af de mennesker, der ligger bag, bygger analysen på seks kundearketyper. Indledningsvis skitseres baggrunden for identificeringen af kundearketyper i PenSams kundegrundlag. 1

2 - Kundearketyper i PenSams kundegrundlag ansigtet på den typiske kunde Identifikationen af PenSams typiske kunder tager udgangspunkt i en opgørelse af kundernes årsløn. Opgørelsen er baseret på de aftalte bidragssatser samt PenSams data for den seneste observerede bruttoindbetaling i 2015 for alle bidragsaktive kunder (cpr). Heraf indbetaler 3/4 Fleksionskonceptet, mens de øvrige indbetaler i Tradition. Overordnet er det værd at bemærke, at lønningerne for PenSams kundegruppe ligger inden for et forholdsvis begrænset spænd. Figur 1 Antal kunder fordelt efter årslønninger, 2015 Anm.: Pensionsgivende løn baseret på bruttobidrag og aftalt bidragssats. Lønindkomsterne er desuden forholdsvis flade. Fra 40-45-årsalderen ligger lønningerne inden for kunder i hhv. Fleksions- og Traditionskonceptet således ganske konstant. For de to koncepter under ét er der en vis stigende tendens i både median- og gennemsnitslønnen, som skyldes, at kundesammensætningen forskydes, så Traditionskunderne som har relativt høje indkomster udgør en større andel af de ældre kunder. 15 pct. af kunderne har en årsløn under 200.000 kr. Ud af disse 15 pct. har tre ud af fire en indkomst under niveauet for kontanthjælp. 2

Figur 2 Fleksionskunders årsløn, deciler Figur 3 Traditionskunders årsløn, deciler Anm.: Alle kunder med indbetaling i 2015; heraf er ¾ kunder i Fleksionskonceptet. For kunder, der indbetaler på flere policer, er det kundens samlede indbetalinger til PenSam, der ligger til grund. Ved indbetalinger begge steder er kunden angivet som Fleksionskunde. Kilde: PenSam Liv Data er krydstjekket med Kommunernes og Regionernes Lønstatistik (KRL) og de indkomstdata, der anvendes i PenSams forbrugergrupper for specifikke faggrupper. PenSams opgørelse af årslønnen ligger i begge tilfælde generelt ganske tæt ved lønningerne for de fleste faggrupper ifølge disse kilder. PenSams opgørelse er med andre ord repræsentativ og tegner et retvisende billede af de typiske kundetyper, der kan sammenkædes med den konkrete information, der er i øvrigt er til rådighed om kunderne i PenSam. 3

Samlet betyder dette, at det fsva. årsindkomst er muligt at repræsentere kunderne ved forholdsvis få indkomstniveauer: 1. 200.000 kr. fx husassistenter 2. 250.000 kr. fx pædagogmedhjælpere 3. 275.000 kr. fx social & sundhedshjælpere og social & sundhedsassistenter 4. 300.000 kr. fx Sygehusportører, serviceassistenter og dagplejere 5. 350.000 kr. fx pædagoger og beredskabsassistenter 6. 450.000 kr. fx ledere Ovenstående er udtryk for gennemsnitsbetragtninger for store faggrupper, hvor der naturligvis vil være variation. Gennemsnitsbetragtningen inkluderer deltidsbeskæftigede, og afspejler dermed de faktisk udbetalte lønninger. En undersøgelse gennemført af AE-Rådet i 2012 viser, at to ud af tre i FOA-faggrupperne er deltidsbeskæftiget. Dette afspejles i de pensionsgivende lønninger. 4

3 Ti år med reformer med betydning for PenSams kunder I løbet af de forløbne ti år har Folketinget vedtaget en række reformer, der kan have indflydelse på PenSams kunders pensionsordninger. Følgende reformer er således blevet analyseret med henblik på at identificere konsekvenser for PenSam-kunden: - Velfærdsreformen (2006) og Tilbagetrækningsreformen (2011) - Førtidspensions- og fleksjobreformen (2013) - Sygedagpengereform (2014/15) - Kontanthjælpsreform (2014/15) - Reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet (2015) - Reform af beskæftigelsesindsatsen (2015) - Dagpengeaftale (2015) En detaljeret gennemgang af alle reformerne (se bilag 1) afslører, at det gennemgående fællestræk ved reformerne er, at flere skal være helt eller delvist selvforsørgende, med mindre det er åbenlyst, at den enkelte ikke kan varetage et arbejde. Kravet om delvis selvforsørgelse omfatter altså også personer med betydelig nedsat erhvervsevne. For PenSams kunder har det særlig den konsekvens, at ændringerne af sygedagpengesystemet og stramningerne for tilkendelse af førtidspension (Førtidspensionsreformen og Sygedagpengereformen) kan betyde, at langvarigt syge oplever et langstrakt forløb med betydelig indkomstnedgang man skal være på arbejdsmarkedet i en højere alder, som følge af en senere pensionsalder (Tilbagetrækningsreformen). I det følgende eksemplificeres reformernes væsentligste konsekvenser for PenSams kunder repræsenteret ved ovenstående seks arketyper. 5

3.1. Sygedagpenge- og førtidspensionsreform Langt forløb med lille ydelse Reformen af førtidspensions- og fleksjob-systemerne trådte i kraft i 2013. Hovedindholdet i reformen er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv, og at færrest muligt skal ende på varig, passiv forsørgelse. Reformens sigte er således at reducere antallet af tilkendelser af førtidspension med 42 pct. Adgangen til førtidspension er begrænset, og der er indført ressourceforløb, der skal sikre, at personer, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. Et ressourceforløb er et kombineret beskæftigelses-, uddannelses- og behandlingsmæssigt tilbud. Forløbene kan vare fra ét til fem år. Man kan få flere på hinanden følgende ressourceforløb, hvorfor den samlede periode godt kan overstige ti år. Ressourceforløbsydelsen er på kontanthjælpsniveau, men i modsætning til kontanthjælpen er ressourceforløbsydelsen ikke afhængig af hverken formue eller ægtefælles/samlevers indtægt. Der fastsættes en minimumsydelse svarende til kontanthjælpssatsen; for forsørgere 14.575 kr./mdl. og for enlige 10.968 kr./mdl. Ressourceforløbsydelsen er ikke pensionsgivende. Sygedagpengereformen har medført omfattende ændringer i sagsbehandlingen af især længerevarende sygemeldte. Længerevarende sager revurderes som noget nyt allerede efter 22 uger, ikke som tidligere efter 52 uger. Sygemeldte, der ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesmulighederne, overgår til et jobafklaringsforløb. Her vil de uden tidsbegrænsning kunne modtage en ressourceforløbs-ydelse på kontanthjælpsniveau, som er uafhængig af ægtefælles/samlevers indkomst og formue. PenSams nuværende kundetilbud (i Fleksion) betyder, at kunder, der tilkendes offentlig førtidspension, er berettiget til en ydelse på 20.000 kr. årligt. PenSams nuværende produktudbud bidrager altså ikke til at øge kundernes forsørgelsesgrundlag i den periode før evt. tilkendelses af førtidspension, hvor faldet i indkomst fra løn/sygedagpenge til den kontanthjælpslignende ydelse i ressource- eller jobafklaringsforløb er størst (illustreret ved den lilla søjle i figur 4 herunder). 6

Figur 4 Fra løn til kontanthjælpslignende ydelse til førtidspension og alderspension Anm: For en kunde der i dag er 30 år. Størrelsen af førtidspension afhænger blandt andet af, om man er gift/samlevende, og kan blive sat ned, hvis ægtefælle/samlever har indtægter. Det kan fx være: indtægt ved personligt arbejde løn, honorar mv., udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner, underholdsbidrag og andre løbende ydelser, fx erstatninger eller anden indkomst ud over førtidspensionen. Betydning for PenSam-kunden Sammenfattende for Førtidspensionsreformen og Sygedagpengereformen gælder for PenSam-kunden, at det er blevet grundlæggende vanskeligere at blive tilkendt en førtidspension. Dette udgør en særlig udfordring for PenSams kunder med en klar overrepræsentation i antallet af tilkendte førtidspensioner. Det medfører dels, at risikoen for flere år med en lav (kontanthjælpslignende) ydelse er større, dels at pensionsindbetalingerne følgelig er markant mindre. Kundens økonomiske behov ligger således inden tilkendelse af førtidspension, mens dilemmaet ligger i, at ressource- eller jobafklaringsforløbet ikke med sikkerhed resulterer i en førtidspensionering. 7

3.2. Tilbagetrækningsreformen Flere arbejdsår med samspilsudfordringer Folketinget vedtog i 2006 den såkaldte velfærdsreform, som knæsatte det centrale princip, at længere levetid og flere raske leveår også skal medføre flere aktive år på arbejdsmarkedet. Aftalen indebar en gradvis stigning i aldersgrænserne for efterløn og folkepension, og fra 2025 skal aldersgrænserne stige i takt med levetiden for en 60-årig. Tilbagetrækningsreformen fra 2011 har tre hovedelementer: Fremrykning af Velfærdsaftalens forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen med 5 år En treårig efterlønsordning En seniorførtidspension for nedslidte Det betyder, at folkepensionsalderen gradvis sættes op med et halvt år om året fra 2019 til 2022, at efterlønsperioden reduceres fra fem til tre år, og at efterlønsalderen gradvis sættes op med et halvt år om året fra 2014 til 2017. Nye efterløns- og folkepensionsaldre som følge af levetidsindekseringen skal besluttes af Folketinget hvert femte år og med et varsel på ti år. Det er sket første gang i 2015. Når systemet er fuldt indfaset har en gennemsnitlig dansker udsigt til 14,5 år på folkepension. Seniorførtidspension giver en særlig mulighed for at søge om førtidspension for personer med 25 års forudgående beskæftigelse på fuld tid, aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, og som højest har fem år til folkepensionsalderen. Ordningen har i praksis meget begrænset anvendelse, da tilkendelseskriterierne svarer til dem for almindelig førtidspension. Ifølge Ankestyrelsen er i alene 366 personer (per 3. kvartal 2015) tilkendt seniorførtidspension siden ordningens tilblivelse. Samlet betyder reformen, at PenSam-kunden kan se frem til flere år på arbejdsmarkedet og færre år på pension. 8

Figur 5 Stigende pensionsalder Figur 6 løfter på sigt dækningsgraden ved alderspension Anm.: Effekten er illustreret ved bruttodækningsgraden baseret på udbetaling af en ratepension for en 30-årig i 2013, der ikke har pensionsformue, og hvor udbetalingsperioden svarer til det forventede antal år på pension. Sen tilbagetrækning for en nu 30-årig er ved alder 72. Der forudsættes pensionsindbetalinger på 12,75 pct. af årslønnen. Heraf anvendes ¼ til forsikringer og omkostninger. Årlige lønstigninger på 3 pct., investeringsafkast før PAL 4,5 pct., Pal 15,3 pct. Gældende regler for folkepension for en enlig. Kilde: PenSam, Forsikring og Pension og Danmarks Statistik Hvor stort et løft i dækningsgraden, der reelt opnås ved senere tilbagetrækning for PenSams kunder afhænger af en række faktorer. Herunder mest naturligt den alder, man har nu. Er man tæt på pension, er ændringen meget beskeden, idet stigningen i pensionsalderen er lille. På længere sigt vil det have betydning, om PenSams kunder reelt kan forblive i job i hele perioden i et krævende fysisk og psykisk arbejdsmiljø. I forlængelse heraf må der forventes større behov for forebyggelsesinitiativer for at reducere førtidig hel eller delvis pensionering o. lign. som følge af den senere tilbagetrækningsalder. Endelig vil det være relevant at se på, hvilken effekt samspilsproblematikken mellem folkepension, arbejdsmarkedspension og det forhold, at kunderne skal være på arbejdsmarkedet i flere år vil have på incitamentet til at spare op og priserne på risikoprodukter. Betydning for PenSam-kunden Sammenfattende for Tilbagetrækningsreformen gælder for PenSam-kunden, at flere år på arbejdsmarkedet resulterer i flere år med opsparing og tilsvarende færre år med alderspension. Kundens behov bliver således todelt. For det første at kunden bistås til at kunne forblive på arbejdsmarkedet i en længere periode gennem forebyggelsesinitiativer, der ruster kunden til et langt arbejdsliv i et krævende fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Dette kan kombineres med mulighed for en helt eller delvist egenfinansieret førtidig tilbagetrækning. Dels at kundens opsparing sammensættes, så det flugter med samspilsproblematikken. 9

4 - Samspilsproblematikken incitament til at spare op gennem hele arbejdslivet Allerede da arbejdsmarkedspensionssystemet blev etableret med trepartsaftalen af 1987 og arbejdsmarkedspensionsudvalget i 1989 var der en udtalt forpligtelse til fra regeringens side løbende at reducere samspilsproblemerne for at sikre incitamentet til at udskyde forbruget i form af personlig pensionsopsparing for den enkelte. Pensionskommissionen havde derfor også netop til formål at stille skarpt på betydningen af de høje sammensatte marginalskatter på løbende pensionsudbetalinger (dvs. ratepension og livsvarig livrente) for især personer med relativt lave indkomster PenSams kundegruppe. Da regeringen afviklede Pensionskommissionen, ændredes også fokus i en forestående pensionsreform i retning væk fra håndtering af denne udfordring. Problemet vedrører samspillet mellem de offentlige overførselssystemer og de private supplerende pensioner, som fx de pensionsordninger kunderne har i PenSam og ATP. De høje sammensatte marginalskatter på løbende pensionsudbetalinger skyldes, at udbetalinger fra egne pensionsordninger bliver modregnet i offentlige overførselssystemer som folkepension og ældrecheck, se tabel 1. Indbetalinger til livsvarig livrente og ratepension giver fradrag i beskatningsgrundlaget. Ved udbetaling skal der betales almindelig personskat og ydelserne modregnes i offentlige ydelser som ældrecheck og folkepension. For indbetalinger til aldersopsparing- og aldersforsikring (kapitalpensionens afløser), opnår man ikke et fradrag på indbetalingstidspunktet. Til gengæld skal der ikke betales personskat på udbetalingstidspunktet, og udbetalingen modregnes ikke offentlige ydelser som folkepension og ældrecheck. De samme problemer med modregning er derfor ikke knyttet til aldersopsparing. Grundlæggende gælder, at den effektive skattesats er relativ høj på pensioner med løbende udbetaling sammenlignet med en aldersopsparing. Aldersopsparinger kan derfor rent skattemæssigt være en favorabel opsparingsform, når man er bundskatteyder. Tabel 1 Personskat og forskellige udbetalingsformer i pensionsordninger 10

Samspilsproblematikken Samspilsproblematikken er en kompleks størrelse, hvor flere delvis modsatrettede hensyn afvejes mod hinanden. Folkepension og ældrecheck er ordninger, som sikrer, at danskere med lave indkomster og ringe opsparingsmuligheder kan leve et fornuftigt liv, når de bliver gamle. Modregningen i disse ydelser sikrer, at de offentlige overførselssystemer ikke bliver voldsomt dyre, og at offentlige midler ikke går til personer med store indkomster og formuer. Samtidig betyder modregningen, at utilsigtede ændringer i pensionsopsparing (fx stigninger i levetiden og lave afkast) ikke slår fuldt igennem på de fremtidige levevilkår for den enkelte pensionist. Pensionister kan få en ældrecheck på 16.400 kr. om året, hvis den likvide formue ikke er større end 81.500 kr. For indkomst over 19.400 kr. om året aftrappes ældrechecken, og den falder helt bort ved en indkomst over 67.500 kr. om året. Herefter aftrappes pensionstillægget, der udgør 75.132 kr. om året. Modregningssatsen i folkepensionstillægget er 30,9 pct., og tillægget bortfalder fuldt ud ved en indkomst på 316.900 kr. Som det er illustreret i figur 7 herunder med det skraverede felt påvirker det i høj grad PenSam-kunden. Figur 7 Egen supplerende pension bliver modregnet i offentlige pensioner 11

Lidt firkantet betyder modregningssystemet, at alle danskere uanset indkomst som pensionist effektivt betaler topskat af løbende pensionsudbetalinger, se figur 8 herunder. Det gælder også PenSam-kunden. For hver krone, man får udbetalt mere fra arbejdsmarkedspensionen, er der ca. 40 øre tilbage til forbrug, fordi folkepensionen (eller ældrechecken) reduceres med godt 30 øre, og fordi der skal betales skat af den samlede indkomst. Figur 8 Sammensatte marginalskatter ved løbende pensionsudbetalinger Anm.: Markeringen angiver størrelsen af de supplerende pensionsudbetalinger (inkl. ATP) for langt de fleste af PenSams pensionskunder. PenSams kunder (illustreret i figur 7 og 8 ved skraveringen) er i dag primært berørt af kriterierne for ældrecheck, enten fordi de har en likvid formue, der overstiger 81.500 kr. (og derved ikke kan modtage ældrecheck), eller fordi udbetalingerne fra arbejdsmarkedspension og ATP aftrappes i ældrechecken. For de kunder, der bor i lejebolig, vil der endvidere være betydelig modregning af boligydelsen (se boks 3). Det øger den sammensatte marginalskat ift. det viste men løfter samlet også rådighedsbeløbet i pensionisttilværelsen. I årene fremover vil udfordringen med høje sammensatte skatter tiltage, da flere af de nye pensionister har sparet op med høje bidragssatser i mange år. Samtidig vil tendensen til senere tilbagetrækning også medføre højere årlige (supplerende) pensionsudbetalinger. 12

Boks 3 Generelt om boligstøtte Boligstøtte omfatter boligydelse, boligsikring og lån til betaling af beboerindskud. Når boligstøtten ydes til folkepensionister og førtidspensionister efter gammel ordning tilkendt før 1. januar 2003 kaldes boligstøtten for boligydelse og til alle andre for boligsikring. Boligydelse ydes efter mere gunstige regler end boligsikring. Boligstøtte kan søges af alle til lejebolig. Boligstøtte til andels- og ejerboliger ydes kun til husstande, der modtager folkepension, førtidspension, invaliditetsydelse eller, hvor et medlem af husstanden er stærkt bevægelseshæmmet. Boligstøtte til lejere ydes som tilskud. Boligstøtte til ejerboliger ydes som lån. Boligstøtte til andelsboliger ydes efter 1. juni 2008 kun som lån. Størrelsen af boligstøtten afhænger bl.a. af Boligareal Indkomst Formue Antallet af børn i husstanden Tilkendelse af offentlig førtidspension Hvordan disse forhold præcis indgår i beregningen af boligstøtte er specificeret ganske detaljeret. Der findes en øvre grænse for størrelsen af den årlige boligstøtte (som dog kan justeres afhængig af om et medlem i husstanden er fx stærkt bevægelseshæmmet), ligesom der findes en mindste egenbetaling. Derfor kan boligstøtten være uændret selv om indkomsten reduceres. 13

Incitament til at spare op gennem hele arbejdslivet Den sammensatte skattesats giver ikke et fuldt indtryk af tilskyndelsen til at spare op til pension; om det kan betale sig at spare op til pension med løbende udbetaling. Det skyldes, at indbetalingen giver et skattemæssigt fradrag, at man optjener rente i hele pensionsordningens løbetid, og at udbetalingen ikke sker i et enkelt år, men derimod over alle de år, man er på pension. For at vurdere, om det kan betale sig for den enkelte at spare op til pension, skal alle betalinger ind og ud af pensionsordningen holdes op mod hinanden, når der er taget hensyn til skat og modregning i offentlige ydelser (figur 8): Jo længere tid der er til pensionering, jo mere rente kan man nå at optjene, og jo bedre er pensionsforretningen derfor for den enkelte, da modregningen bliver relativt mindre. Om det kan betale sig at spare op til pension, reduceres derfor til et spørgsmål om, om den optjente rente kan modsvare summen af de mistede overførsler (modregningen) derfor bliver det vigtig at maksimere renten. Det betyder også, at pensionsopsparinger i de sidste år før pensionering ikke altid kan betale sig. Denne skyldes ikke mindst de sammensatte marginalskatter, som skitseret i tabel 1 er forskellige mellem opsparingsformer. Som det fremgår af figur 9 betyder det for pensioner med løbende udbetaling, at modregningen overstiger renten fra indbetalinger ca. ti år før pensionering, hvorfor det her strengt økonomisk ikke kan betale sig at spare op. Figur 9 Aftrapningen af pensionstillæg forringer værdien af 100 kr. ekstra opsparing i pension med løbende udbetaling Anm.: Der forudsættes en nominel rente på 5 pct. og en inflation på 2 pct. Pensionsopsparingen udbetales over 17 år, og at indkomstskattesatserne er de samme ved ind- og udbetaling. Kilde: Egne beregninger. 14

Udbetalinger fra aldersopsparing (i form af en engangs-sumudbetaling) bliver i modsætning til udbetalinger fra pensioner med løbende udbetalinger ikke modregnet i folkepensionstillæg mv. Derfor er aldersopsparing økonomisk fordelagtig for den enkelte sammenlignet med opsparing i pension med løbende udbetaling (som eksempelvis livsvarig livrente), hvor udbetalingerne ikke modregnes, men til gengæld fortsætter fast hver måned gennem hele pensionistlivet. Problemstillingen er bare mere kompliceret end som så. For det første giver aldersopsparing modsat livrente ikke en indkomst gennem hele livet. Den udbetales kun en enkelt gang. Og for det andet får man ikke skattefradrag, når man indbetaler. Det betyder, at man får færre penge mens man arbejder på den korte bane. Hvad der derfor er en god økonomisk løsning på den helt lange bane, giver mindre på den korte bane samtidig med, at man heller ikke er sikret den tryghed og forudsigelighed i økonomien som pensionist. Figur 10 Livrente eller sumudbetaling en afvejning Modregningssatsen i folkepensionstillægget er i dag 30,9 pct. En evt. fremtidig pensionsreform, som reducerer de høje sammensatte marginalskatter gennem fx en lempeligere modregning i folkepensionstillægget vil betyde, at det kan blive mere fordelagtigt for PenSams kunder at spare op i pensioner med løbende udbetaling. Den effektive afkastbeskatning vil dog fortsat være relativt høj for bundskatteydere så længe modregningen ved løbende pensionsudbetalinger ikke fjernes helt, som det er tilfældet med aldersopsparing. Dette kan ændres ved at ændre i modregningssatserne, som det er illustreret i figur 11. 15

Figur 11 Indbetalingstidspunkt og real effektiv afkastbeskatning for lav- og mellem indkomster ved lavere modregningssatser Anm.: Der forudsættes en nominel rente på 5 pct. og en inflation på 2 pct. Pensionsopsparingen udbetales over 17 år, og at indkomstskattesatserne er de samme ved ind- og udbetaling. Kilde: Egne beregninger. 16

5 - Forventet reformpolitik i de kommende år mere af det samme Dansk økonomi er grundlæggende sund, og det forventes, at der de kommende år vil tegne sig et økonomisk opsving. Regeringen ventes at fremlægge en 2025-plan i sommeren 2016. Det er en mellemsigtet økonomisk plan, der vil fungere som økonomisk styringsramme for reforminitiativerne i de kommende år. Regeringen har udtrykt en klar målsætning om at fortsætte reformpolitikken og gradvis stramme finanspolitikken også i indeværende regeringsperiode. I det lys må man forvente, at princippet om stadig højere grad af selvforsørgelse fortsættes under overskriften, at det skal kunne betale sig at arbejde. På den korte bane er der tre større politiske aftaler, der må forventes at have interesse for PenSams kunder. Som led i regeringens Job Reform planlægger Regeringen en skattereform i 2016. Det primære sigte med skattereformen har hidtil været at sænke skatten på særlig de laveste arbejdsindkomster, samt lempe topskatten (5 pct.point på den sidst tjente krone). Timingsmæssigt er skattereformen udskudt fra foråret til efteråret 2016, så den kan indgå i 2025-planen. Med ønsket om at skabe tryghed i alderdommen har Regeringen bebudet en pensionsreform i foråret 2016. Reformens altovervejende fokus vil være på de grupper, der slet ikke sparer op til pension i dag, primært overførselsmodtagere, sekundært selvstændige og private beskæftigede uden for LO/DA-området. Med nedlæggelsen af Pensionskommissionen og den deraf følgende afvisning af håndtering af samspilsproblematikken er den grundlæggende reform af pensionssystemet med potentiel gavn for PenSams kunder således afblæst. Det bemærkes, at Pensionsreformen som reminiscens fra den tidligere regering ressortmæssigt ligger under Skatteministeriet, som også er ansvarlig for (den udskudte) skattereform. Det forventes således at pensionsreformen tillige udskydes til (tidligst) efteråret 2016, så den også kan indgå i den kommende 2025-plan. Endelig gennemføres i foråret 2016 trepartsforhandlinger. I modsætning til den oprindelige ambition om at inkludere et bredere spektrum af væsentlige samfundsspørgsmål, omhandler forhandlinger nu primært spørgsmålet om inklusion af flere flygtninge på arbejdsmarkedet. Debatten om indslusningsløn eller en lignende mekanisme, kan grundlæggende udfordre princippet om arbejdsmarkedspensioner, idet der kan opstå en ny gruppe på det danske arbejdsmarked, som ikke har mulighed for at indbetale til en arbejdsmarkedspension. Der kan på et senere tidspunkt blive medtaget initiativer med opkvalificering, der også kan vedrøre PenSams kunder. 17