Evaluering af e-learn.sdu.dk (Blackboard) Indholdsfortegnelse

Evaluering af e-learn.sdu.dk (Blackboard) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Hvem bruger Blackboard?... 3 Hvordan bruges Blackboard?... 4 Introduktion til Blackboard... 6 Hvor godt er Blackboard?... 7 Hjælp til Blackboard... 8 Hvilke barrierer er der for brug af Blackboard, og hvor er udviklingspotentialet?... 9 13. december 2005

Indledning Formålet med denne undersøgelse er at afdække de studerendes erfaringer med og oplevelser af anvendelsen af e-learn.sdu.dk (BlackBoard) på Syddansk Universitet med henblik på at tilvejebringe et vidensgrundlag for målretning af universitetets arbejde med e-læring, f.eks. ved formulering af den kommende handlingsplan for e-læring og SDUs Udviklingskontrakt for 2006-2008. Undersøgelsesdesign Analyserne baserer sig på et spørgeskema distribueret via et e-survey program til alle indskrevne studerende (15.059 unikke respondenter, når man ser bort fra dobbeltindskrivninger). Data er indsamlet i perioden 24. oktober - 4. november 2005, hvor der blev sendt rykker ud to gange. Der er trukket lod blandt besvarelserne om to ipods og en SDU t-shirt. E-survey E-surveyen er valgt som metode, fordi den har det fortrin, at man kan samle store datamængder ind uden at skulle bruge ressourcer på indtastning. Imidlertid har det anvendte e-survey-program ikke vist sig særligt velegnet til håndtering af undersøgelser af denne størrelse. Systemet håndterede ikke udsendelse af spørgeskema og rykker til så mange respondenter særligt hensigtsmæssigt, og det har ydermere vist sig vanskeligt at downloade det endelige datasæt til videre behandling. Problemerne er løst ved henvendelse til supportfunktionen på www.relationwise.dk, men har undervejs skabt forsinkelser i forhold til den oprindelige tidsplan. Svarprocent Undersøgelsen har opnået en svarprocent på 29, svarende til, at 4374 studerende har færdiggjort spørgeskemaet. Det må betragtes som tilfredsstillende, eftersom e-surveys typisk har noget lavere svarprocenter omkring 15-20%. I alt 32% svarende til 4744 studerende har åbnet skemaet, men de sidste 3% er faldet fra undervejs (datasættet inkluderer både de færdiggjorte og delvise besvarelser). 87 studerende har åbnet skemaet uden at udfylde et eneste spørgsmål. 104 studerende har desværre oplevet, at skemaet er gået i ring, dvs. at de er blevet henvist til at begynde forfra på spørgeskemaet, hvilket har givet ca. 20 henvendelser til e-læringskoordinatorerne. Problemet skyldes, at skemaet er konstrueret på en sådan måde, at man så vidt muligt kun har skullet svare på relevante spørgsmål dvs. at man f.eks. sendes forbi spørgsmål om introduktionen, hvis man allerede har oplyst, at man ikke har fået nogen introduktion. Korrekt videresendelse kræver, at et afkrydsningsfelt er markeret, så hvis man f.eks. bare har skrevet i det sidste spørgsmåls tekstfelt og er gået videre, kan man have oplevet at komme ind i en ny sti frem for at blive sendt til den relevante meddelelse. Vi kunne have undgået dette problem ved at have ladet alle spørgsmål været låst, så man ikke kunne fortsætte uden at besvare dem, men det ville med stor sandsynlighed have betydet, at svarprocenten havde været lavere. Vi valgte derfor den anvendte løsning, og som det fremgår af tallene, har de allerfleste respondenter besvaret skemaet helt uden problemer. Nogle få dobbeltbesvarelser er fjernet ved en indledende rensning af datasættet. Repræsentativitet På grund af de mange besvarelser er det muligt at underopdele datamaterialet f.eks. på fakultet og at holde den statistiske usikkerhed på få procent. Gruppen af studerende, der har besvaret skemaet, er nogenlunde repræsentativ for universitetet. Dog er der mindre forskelle mellem population og stikprøve, når man opdeler på fakultet og på uddannelsesdel. Det er imidlertid ikke nødvendigt for analyserne her i rapporten at lægge vægte ind til udligning heraf, da disse grupper ofte ikke fordeler sig forskelligt på spørgsmålenes svarkategorier, og da det i øvrigt afrapporteres, hvor de varierer. Datasættet Forud for databehandlingen er de 87 tomme cases slettet, og de omtalte dobbeltbesvarelser er renset ud. Hvor der i analysen skelnes mellem uddannelsesdele, opereres der med kategorierne bachelordel, overbygning og åben uddannelse med mere. Ved bachelordel forstås studerende indskrevet i STADS-systemet på en bachelorramme, og ved overbygning forstås studerende indskrevet på en kandidatramme, hvad enten der er tale om et kandidat-, magister-, eller sidefagsstudium. Studier, hvor man fra starten indskrives på en kandidatramme (f.eks. lægestudiet), er registreret som overbygningsuddannelser, da det ikke er muligt at sige noget om, hvor langt den enkelte studerende er kommet. Kategorien åben uddannelse indeholder studerende, der er indskrevet på en åben uddannelse ramme, 1

gæstestuderende samt studerende indskrevet på andre ordninger. Denne kategori står for sig selv, da det her i mange tilfælde er svært at indplacere de studerende entydigt på en bestemt uddannelsesdel. De studerende optræder kun med hver én indskrivning i datasættet, selvom de måtte være indskrevet flere steder. Som udgangspunkt kategoriseres den studerende på baggrund af (i prioriteret rækkefølge) kandidatindskrivninger, bachelorindskrivning og åben uddannelse og i tilfælde, hvor en studerende har flere indskrivninger registreret på samme dato, kategoriseres vedkommende den seneste indskrivning, der er registreret i datasættet. Hvor der skelnes mellem fakulteterne, regnes negot-studerende og studerende på SPRØK som studerende på Humaniora. Afrapportering Afrapporteringen forholder sig nøgternt til datamaterialet. I rapporten redegøres indledningsvist for de variable, der beskriver, hvem der bruger Blackboard, og hvordan. Dernæst gennemgås de variable, hvor brugerne har vurderet forskellige sider af Blackboard. Som afslutning identificeres barrierer og udviklingspotentialer i den videre anvendelse af Blackboard. Stud.scient.pol. Christine Pihlkjær Jensen har udarbejdet spørgeskemaet og forestået databehandlingen. 2

Hvem bruger Blackboard? 93 procent af de studerende bruger Blackboard. Opstiller man brugeren overfor ikke-brugeren, er det ikke umiddelbart forudsætninger som it-udstyr, teknisk ekspertise eller internetadgang, der adskiller de to væsentligt. Som det fremgår af tabel 1, vurderer begge parter deres it-kundskaber til at være høje, kun omkring en femtedel har forudgående kendskab til andre e-læringssystemer (Fronter, Blackboard på en anden institution, SkoleKom eller FirstClass er de hyppigst nævnte), over 90% har adgang til Internet hjemmefra og omkring 70% ejer en bærbar computer. Tabel 1. Forudsætninger for anvendelse af Blackboard. Andel i procent af henholdsvis brugere og ikke-brugere. Brugere Ikke-brugere Gode it-kundskaber 74 79 Erfaring med andre e-læringssystemer 21 16 Adgang til Internet hjemmefra 94 91 Bærbar computer 71 69 Fordelingen mellem de enkelte fakulteter er sådan, at Sundhedsvidenskab ligger i toppen med 98% brugere, dernæst følger Samfundsvidenskab og Humaniora begge med 93% brugere, og i bunden ligger Naturvidenskab & Teknik med 84% brugere. Studerende på overbygningen er med 90% en smule mindre flittige brugere end bachelorstuderende og studerende på åben uddannelse, hvoraf 94% er brugere. Forskellen kan skyldes, at en del af de indskrevne på overbygningsuddannelserne skriver speciale og derfor ikke er tilmeldt nogen fag. Hverken den studerendes alder eller længden af indskrivningsperioden på universitetet spiller tilsyneladende nogen rolle for, om man er bruger eller ej. Til gengæld bruger 95% af kvinderne Blackboard mod kun 90% af mændene. Det, der for alvor synes at skille brugere og ikke-brugere, er omfanget af Blackboards anvendelse i den undervisning, som den studerende følger. 45% af ikke-brugerne angiver dette som den væsentligste årsag til ikke at anvende platformen. Dertil kommer syv procent, der på grund af specialeskrivning ikke længere følger fag på universitetet. Samstemmende hermed anfører 69% af ikke-brugerne, at Blackboard anvendes i under halvdelen eller slet ingen af deres fag, mens 75% af brugerne oplyser, at Blackboard bruges i over halvdelen af deres fag. 56% af ikke-brugerne svarer, at undervisningsmateriale og information er tilgængeligt fra andre kilder end Blackboard i over halvdelen eller alle deres fag, mens 14% slet ikke ved, hvor meget det bruges. Det tyder på, at Blackboard for mange først bliver interessant at bruge, når man kan finde information fra alle eller de fleste af de fag, man følger. Som det ses af tabel 2, udpeger 21% af ikke-brugerne derudover manglende introduktion som den væsentligste grund til ikke at bruge platformen, mens 13 procent bevidst har fravalgt systemet, fordi det er for besværligt indrettet. Tabel 2. Begrundelse for ikke at anvende Blackboard. Procent af ikke-brugere. Blackboard bliver ikke brugt i mine fag 45 Jeg har ikke fået nogen introduktion til Blackboard 21 Blackboard er besværligt indrettet 13 Blackboard er for svært at bruge 3 Der er for ringe support til Blackboard 3 Jeg skriver speciale og følger ingen fag 7 Anden grund 9 I alt 100 a a På grund af afrunding af procenttallene giver summen ikke 100. 3

Hvordan bruges Blackboard? Figur 1 viser de studerendes opfattelse af, hvor udbredt anvendelsen af Blackboard er i deres fag. Det fremgår tydeligt, at Sundhedsvidenskab bruger Blackboard mest 94% svarer her, at Blackboard bliver brugt i alle eller over halvdelen af deres fag og at Naturvidenskab & Teknik bruger Blackboard mindst her oplever kun 55%, at Blackboard bliver brugt i over halvdelen eller alle fag. Figur 1. Omfanget af brug af Blackboard i undervisningen på de enkelte fakulteter. Procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% ikke i nogen fag I enkelte fag (Mindre end halvdelen) I de fleste fag (mere end halvdelen) I alle fag Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab N= 4.427 (H 1.507, N 718, Sa 1.284, Su 918). Generelt besøger de studerende Blackboard ofte. Som det ses af tabel 3, benytter 37% af brugerne platformen dagligt og 54% mindst en gang om ugen. Bachelorstuderende besøger Blackboard oftere end overbygningsstuderende, mens studerende på åben uddannelse mm. i mest udpræget grad bruger systemet ugentligt frem for dagligt. Tabel 3. Besøgsfrekvens på Blackboard på bachelordel, overbygning og på åben uddannelse mm. Procent Bachelordel Overbygning, kandidat, magisterdel Åben uddannelse, gæstestuderende og andre Alle studerende Dagligt 45 29 18 37 Ugentligt 48 59 70 54 Månedligt 6 7 10 7 Sjældnere 1 5 2 3 Total 100 100 100 100 N=4.257 (B 2.317, O 1.462, Å 478) De studerende bruger primært Blackboard hjemmefra. 72% sidder således derhjemme, 21% på universitetet, 5% på deres arbejdsplads og 2% andre steder, når de bruger systemet. Tabel 4 viser brugernes kendskab til og brug af Blackboards funktionaliteter. Muligheden for at hente filer og finde information udnyttes af 91% af brugerne og er dermed den suverænt mest benyttede. Derefter 4

er kommunikationsværktøjer og værktøjer til opgavehåndtering de mest populære; de benyttes af henholdsvis 36 og 29% af brugerne. Værktøjer til fjernundervisning og planlægning samt personlige værktøjer anvendes og kendes mindst. Tabel 4. Brugernes kendskab til og brug af BlackBoards værktøjer. Procent. Kender ikke funktionaliteten Kender, men bruger ikke funktionaliteten Bruger funktionaliteten Værktøjer til håndtering af information og undervisningsmateriale: Muligheden for at hente dokumenter og multimediefiler (f.eks. forelæsningsnoter, slides, artikler, videoklip o.l.) (N=4.216) 04 5 91 100 Kommunikationsværktøjer: Muligheden for at kommunikere med undervisere og andre brugere via f.eks. mail, diskussionsfora eller chatsessions. (N=4.204) 08 55 36 100 Planlægningsværktøjer: Muligheden for at anvende f.eks. en fælles elektronisk kalender eller individuelle læreplaner. (N=4.192) 45 50 05 100 Værktøjer til gruppearbejde: Muligheden for filhåndtering og kommunikation i grupper. (N=4.183) 36 49 15 100 Værktøjer til fjernundervisning via Blackboard: Muligheden for at modtage egentlig fjernundervisning via f.eks. light weight chat, wimba, eller virtual classroom. (N=4.193) 70 27 03 100 Værktøjer til opgavehåndtering: Muligheden for elektronisk aflevering af opgaver og bedømmelse i online karakterbog. (N=4.191) 41 30 29 100 Personlige værktøjer: Muligheden for at oprette en personlig adressebog, føre elektronisk kalender og gøre personlige oplysninger tilgængelige for andre brugere. (N=4.184) 44 51 05 100 Blackboard Supportsite: Muligheden for på e-learn.sdu.dk (Blackboard) at finde vejledninger og hjælp til brugen af systemet. (N=4.201) 39 49 12 100 N varierer, for hvert item, da ikke alle respondenter har besvaret alle spørgsmål. Hvor procenttallene ikke reelt summerer til 100, skyldes det afrunding. I alt Ikke overraskende har ikke-brugerne et noget ringere kendskab til Blackboards muligheder. I ikkebruger-gruppen har 76% kendskab til mulighederne for at hente filer og finde information, og 61% har kendskab til kommunikationsværktøjerne, mens viden om Blackboards øvrige funktionaliteter er mere beskeden. 5

47% af de studerende kender til Content System, og den mest almindelige måde at skaffe sig viden herom har for dem været at prøve sig frem (46%) eller at have modtaget instruktion i forbindelse med en introduktion til Blackboard (36%) eller den almindelige undervisning (33%). 1 Af de studerende, der ikke bruger Blackboard, fordi det ikke bruges i deres fag, kender en tredjedel de personlige værktøjer. De væsentligste forklaringer på den manglende brug er, at de foretrækker andre programmer (28%), at de ikke gider skifte til Blackboard fra et andet system (26%), og at de ikke ønsker at bruge personlige it-værktøjer (26%). 2 Introduktion til Blackboard Samlet set har 60% af de studerende fået en eller anden form for introduktion til Blackboard. Som det ses af tabel 5, dækker dette procenttal dog over, at ca. 20% færre af de studerende på overbygningen er blevet introduceret til systemet end studerende på bachelordelen eller åben uddannelse. En nærliggende forklaring kunne være, at Blackboard først i de senere år er blevet mere udbredt, og at en egentlig introduktion oftest kun tilbydes nye studerende (jf. nedenstående). Tallet dækker også over interne forskelle mellem fakulteterne; Naturvidenskab & Teknik ligger i bunden med 51% studerende, der har fået en introduktion, og Sundhedsvidenskab endnu en gang i toppen med 68%. Tabel 5. Andele, der har modtaget eller ikke har modtaget introduktion til Blackboard fordelt på fakultet og uddannelsesdel. Procent. Hum. Nat.Te k. Fakultet Samf. Sund. Bachelordel Uddannelsesdel Overbygning Åben Uddannelse mm. Har modtaget introduktion 60 51 59 68 67 46 68 Har ikke modtaget introduktion 40 49 41 32 33 54 33 I alt 100 100 100 100 100 100 100 N=4.232. Hvor procentsummen ikke reelt giver 100, skyldes det afrunding De fleste er blevet introduceret til Blackboard i forbindelse med studiestart det gælder 71% af de, der har modtaget introduktion. 43% har været igennem en introduktion i forbindelse med den almindelige undervisning, og 5% er blevet introduceret til Blackboard ved en anden lejlighed. Som det fremgår af tabel 6, er det oftest en underviser eller en studenterunderviser/instruktor, der har stået for introduktionen. Tabel 6. Andel studerende, der har modtaget introduktion fra Procent. Underviser 57 Studenterunderviser/instruktor 30 Anden studerende 9 Anden person 5 N=2.539. Procentsummen skal ikke give 100, da det har været tilladt at sætte mere end et kryds i dette spørgsmål. 42% af de studerende har haft brug for hjælp til Blackboard. Studerende på Naturvidenskab & Teknik klarer sig bedst på egen hånd, kun 34% har her haft brug for hjælp. Til sammenligning har 41% af de Samfundsvidenskab-studerende, og 45% fra såvel Humaniora som Sundhedsvidenskab haft behov for assistance. Det, der volder størst vanskelighed, er tilmelding til fag. Hele 47% af de, der har haft brug for 1 Da man har kunnet sætte flere krydser i dette spørgsmål, skal summen ikke give 100. 2 Da man har kunnet sætte flere krydser i dette spørgsmål, skal summen ikke give 100. 6

hjælp, angiver dette som ét af deres problemer. Kun 21% har haft problemer med at blive frameldt fag igen. Derudover har 29% af de, der har haft brug hjælp, haft problemer med henholdsvis Content System og Digital Dropbox, 26% med fil-håndtering, 24% med mailfunktionen, 23% med gruppefunktionerne, 12% med chat, og 8% nævner andre problemer. 3 Der kunne tilbydes kurser, som omhandler brugen af e-learn til den studerende. Jeg anede i hvert fald ikke at der var så mange muligheder i e-learn som jeg kan forstå at der er på baggrund af dette spørgeskema. Muligheden for kalender osv. lyder interessant, men for mig virker det uoverskueligt at sætte sig ind i det på egen hånd. (Studerende Samfundsvidenskab) Når et problem opstår, vælger de fleste (57%) at prøve sig frem. 30% finder i stedet med det samme nogen at spørge til råds, bare 7% finder på at læse i manualen, og de resterende 6% forsøger sig med forskellige andre fremgangsmåder. Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem, hvor gode itkundskaber, man synes at have, og om man har haft brug for hjælp. Ligeledes har det ingen indflydelse på behovet for hjælp, om man har fået en introduktion til Blackboard eller ej. Hvor godt er Blackboard? Bedt om på en skala fra et til fem at angive, hvor vigtige en række faktorer er i hverdagen, lægger de studerende som helhed mest vægt på at have gode undervisere, dernæst i prioriteret rækkefølge gode it-faciliteter, gode undervisningslokaler, en velfungerende e-læringsplatform, et moderne og veludstyret bibliotek og gode læsepladser. 75% af de studerende er enige eller helt enige i at Blackboard bidrager positivt til deres studium (mod 12%, der svarer hverken eller, og 13%, der er uenige eller helt uenige). 73% mener ligeledes, at det er en stor praktisk hjælp i hverdagen (mod 13%, der svarer hverken eller, og 14%, der er uenige eller helt uenige). Godt at alle fag kan samles på en side. I stedet for man har 10 forskellige websider liggende til 10 forskellige fag. (Studerende Samfundsvidenskab) Godt der er mulighed for at kommunikere med studerende og underviser. ( Studerende Naturvidenskab og Teknik) Stort set samme andel, 76%, er enige eller helt enige i, at Blackboard bruges på en god og hensigtsmæssig måde (mod 7%, der svarer hverken eller, og 17%, der er uenige eller helt uenige). Hvad angår Blackboards brugervenlighed, oplever 78% den som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. 19% er hverken tilfredse eller utilfredse, mens 13% er decideret utilfredse eller meget utilfredse. Ser man på, hvad brugerne fremhæver som gode ting ved Blackboard, handler det først og fremmest om, at man kan få adgang til information og undervisningsmaterialer alle steder fra og på alle tidspunkter af døgnet. Systemet er let at bruge, samler ideelt set alle fags materialer, noter, slides o.l. på ét sted, hvortil der er adgang, uanset om man har været til stede ved undervisningen eller ej, og derfor har haft glæde af det under sin forberedelse eller for at følge med). Det anses også for væsentligt, at Blackboard leverer en direkte kommunikationslinie mellem studerende og underviser, så vigtige beskeder aldrig går tabt. Det er simpelthen en fantastisk hjælp at man har alle fag og planer samlet et sted det er med til at gøre semesteret mere overskueligt (Studerende humaniora) Dokumenter, overheads osv. kan udvælges, kopieres og sorteres uden først at skulle stå i kø og stå og fedte med uoverskuelige mængder af papir ved kopimaskinen. (Studerende Sundhedsvidenskab) Blackboard kritiseres generelt for at lide af stor uoverskuelighed det opleves af mange som svært at finde det, man skal bruge; undervisere bruger siden forskelligt og fjerner ofte ikke uanvendte menupunkter og gamle, for længst afsluttede fag hober sig op, så forsiden er en rodet affære. 3 Da man har kunnet sætte flere krydser i dette spørgsmål skal summen ikke give 100. 7

Bedre opdatering. (Fx gamle fag bliver ikke fjernet, således at man faktisk kan er tilmeldt rigtigt mange fag (Studerende Naturvidenskab og teknik) Nogle har svært ved at orientere sig, fordi mange ting står på engelsk, og andre (udenlandske studerende) klager over det, der står på dansk! Integration af Blackboard og studentermail samt studenterselvbetjening er også et stort ønske, da det er et irritationsmoment at skulle logge ind igen og igen. Login proceduren er irriterende. Single sign on fungerer ikke optimalt. Man skal ofte indtaste login flere gange, hvis man fx både skal på selvbetjening og på e-learn. (Studerende Sundhedsvidenskab) Systemets stabilitet og hastighed opleves af nogle som utilfredsstillende. Endelig efterlyser nogle studerende bedre information om Blackboard og dets muligheder. I spørgeskemaundersøgelsen fik jeg indtryk af, at e-elearn kan bruges til meget mere end blot noter fra underviserne. Det kunne være rart om man fik en form for introduktion. (Studerende Sundhedsvidenskab) Selvom kun 27% er uenige eller helt uenige (overfor 62%, der er enige eller helt enige) i, at Blackboard bruges tilstrækkeligt i undervisningen, er det et hovedtema i forslagene til, hvad der kan forbedres, at flere undervisere skal bruge platformen, de skal blive bedre til at udnytte systemets muligheder, og de skal sørge for at holde deres sider opdaterede. Det opleves som irriterende at skulle indsamle information på mange forskellige hjemmesider eller eventuelt i papirformat. Altid adgang til undervisningsmateriale og meddelelser. Helt klart det vigtigste for mig, men desværre er det ikke alle undervisere der benytter systemet i tilstrækkelig grad. (Studerende Naturvidenskab og Teknik) Dejlig med info, der er samlet et sted, dog virker det ikke hensigtsmæssigt når ikke engang halvdelen af lærerne anvender systemet!!! (Studerende Samfundsvidenskab) Hjælp til Blackboard Kun knap halvdelen af de, der har fået en introduktion til Blackboard 48% anser sig for enige eller helt enige i, at introduktionen var god og tilstrækkelig. 32% er uenige eller helt uenige, og 19% placerer sig midt imellem. Ikke desto mindre er 63% enige eller helt enige i, at introduktionen har fået dem til at bruge Blackboard. Imidlertid er der i forhold til skellet mellem brugere og ikke-brugere stort set ingen forskel på andelen, der har fået en introduktion, hvorfor det ikke umiddelbart kan konkluderes, at en introduktion har en positiv virkning på anvendelsesgraden. Som det fremgår af tabel 7, er de studerende ret jævnt tilfredse med den hjælp, de modtager forskellige steder. De, der har fået hjælp hos en studenterunderviser, er mest tilfredse (67% erklærer sig tilfredse eller meget tilfredse). Ikke så mange er decideret utilfredse med den hjælp de har fået, men til gengæld er omkring en tredjedel mellemfornøjede altså hverken tilfredse eller utilfredse med den hjælp, der er blevet givet. 8

Tabel 7. Tilfredshed med hjælp. Procent. Blackboards Supportsite a E-lærings-koordinator b Underviser c Studenterunderviser/ Instruktor d Medstuderende e Studiesekretær/ administrativ medarbejder f Fakultetets/instituttets it-funktion g IT-Service s support på studenterselvbetjening h Biblioteket i Meget tilfredsstillende 009 13 07 10-15 15 14 11 Tilfredsstillende 37 38 46 57-37 37 35 30 Hverken tilfredsstillende eller utilfredsstillende 38 36 28 23-29 33 33 45 Utilfredsstillende 13 08 13 06-12 10 11 08 Meget utilfredsstillende 05 05 06 04-08 07 07 06 I alt 100 100 100 100-100 100 100 100 Har ikke søgt hjælp her (andel af studerende, der har haft brug for hjælp til Blackboard, N=1780) 63 75 38 52-67 70 73 80 a N=575 b N=346 c N=1.012 d N=735 e N= 6 f N=468 g N=417 h N=371 i N=232 Hvor procentsummen ikke reelt giver 100, skyldes det afrunding. Hvilke barrierer er der for brug af Blackboard, og hvor er udviklingspotentialet? Det her beskrevne datamateriale giver anledning til at identificere to potentielle barrierer for anvendelsen af Blackboard på Syddansk Universitet: Blackboard anvendes nogle steder i for ringe omfang af underviserne; Der er blandt de studerende en utvetydig efterspørgsel på mere omfattende og mere kvalificeret brug af Blackboard fra undervisernes side. Det synes at være idealet, at man skal kunne finde al nødvendig information og alt materiale dette ene sted. De studerende har et incitament til at sætte sig ind i systemet, hvis det anvendes i tilstrækkeligt omfang et incitament, der reduceres, jo mindre systemet anvendes. Blackboard kan alt for let blive uoverskueligt; Mange studerende oplever, at underviserne opfatter menupunkterne forskelligt, at der er tomme menupunkter, at de er tilmeldt en mængde overståede fag, osv. Det giver meget støj på linien; det er svært at overskue og finde de informationer, man reelt skal bruge, når man ikke kan blive fri for alt det, man ikke skal bruge. Her taber nogen tålmodigheden. Udover de to ovenstående udfordringer er der masser af potentiale for udvikling af Blackboard-systemet. De studerende lancerer en fantastisk lang række forslag, hvoraf mange er interessante og en overvejelse værd. Her skal blot fremhæves nogle få: 9

Integration af Blackboard med SDUs øvrige sider; Mange studerende efterlyser, at man kan logge ind og derefter have adgang til alle universitets studentersider; selvbetjening, e-mail, osv. Yderligere kunne mange godt tænke sig, at de forskellige institutters opslagstavler, læseplaner og anden information blev gjort tilgængelige i samme system. Introduktionspolitik; Selvom man ikke i datamaterialet kan aflæse en egentlig effekt af introduktion på anvendelsesgraden af BlackbBoard, kan man diskutere, hvorvidt det er tilfredsstillende, at kun ca. halvdelen har fundet deres introduktion tilfredsstillende. Man kan ikke afvise, at en bedre og mere systematisk introduktion kunne have en virkning. Forbedring af support; Selvom de fleste er tilfredse med den hjælp, de får rundt omkring, er der plads til forbedring. 10