Hvad betyder alkoholgæring i ensilage for koen?



Relaterede dokumenter
God (majs)ensilage hvad er fup og fakta?

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

Hvad er ensilage? Opbevaring af en afgrøde under tilstræbt anaerobe forhold (Pedersen, 1972)

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

Udnyttelse af bypass stivelse

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

Optimal udnyttelse af majs. Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation,

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE

Sidste nyt om ensilering

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse

Stort potentiale for krydsning i praksis

Svampe og mykotoksiner i majsensilage Ensilering af majs ogf græs

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

Godt håndværk og sparetips

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig!

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Foderplanen Fokusområde:

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen

Samensilering af roer og majshelsæd

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Proteinniveau til unge kvier

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Den økonomisk bedste slætstrategi

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

Crimpning og ensilering af korn

Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold

Ensilering af majs og græs. Intern rapport Husdyrbrug Nr. 21 marts 2010

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Goldperiodens betydning for kalven

FASEFODRING MED PROTEIN

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Optimér besætningssundhed og mælkeydelse DeLaval foderstation FSC40 og FSC400

Foto: Helle Dahl Schmidt

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Focus Vinter 2010/2011

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af den aerobe stabilitet i majs, kornhelsæd og græs ensilage

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Professionel styring i kalve- og kviestalden

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

Nyt koncept for goldkofodring erfaringer fra praksis

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Foreløbig konklusion:

karruseller og AMS Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Dansk Kvæg Kongres 2003

Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

Transkript:

Hvad betyder alkoholgæring i ensilage for koen? Niels B. Kristensen & Birgitte M.L. Raun A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Ensilage er ikke bare ensilage! Forskellige ensileringsmidler virker meget forskelligt Behov for mere viden om ensileringsmidler og deres effekt for valg af ensileringsstrategi

Dansk Kvæg-støttet projekt: Forbedret ensilagekvalitet og bedre produktivitet gennem styring af ensileringsprocessen Kontrol: Lactisil (homofermentativ), Chr. Hansen: Lalsil Fresh (heterofermentativ), Lallemand: 13 mælkeproducenter 13 mælkeproducenter 13 mælkeproducenter Totalt majsareal 2.200 ha

Samarbejde med 7 maskinstationer Varde Maskinstation amba Offersgård Maskinstation ved Struer Rostgaard Maskinstation ved Rødding Familien Kühne I/S ved Rødding Martin Børsting Maskinstation ved Skive Vesterbølle Maskinstation ved Ålestrup Bjerregrav Maskinstation ved Møldrup

Måling af aerob stabilitet

Majsensilage fra projektet: Forbedret ensilagekvalitet og bedre produktivitet gennem styring af ensileringsprocessen Aerob stabilitet i ensilage indsamlet i Januar 2009 Tid til temperaturstigning på 2,5 C, timer 100 P treatment < 0.01 80 60 40 20 0 Kontrol Lactisil Lalsil Fresh Behandling

Majsensilage fra projektet: Forbedret ensilagekvalitet og bedre produktivitet gennem styring af ensileringsprocessen Indhold af gær 7.0 6.5 log CFU/g ensilage 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 Kontrol Lactisil Lalsil Fresh Behandling

Majsensilage fra projektet: Forbedret ensilagekvalitet og bedre produktivitet gennem styring af ensileringsprocessen Indhold af L-mælkesyre 30 28 26 24 g/kg TS 22 20 18 16 14 12 10 Kontrol Lactisil Lalsil Fresh Behandling

To hovedtyper af gæring i ensilage Homofermentativ gæring: Lyngæringsstrategi (Lactisil) Få gæringsprodukter (ethanol) Heterofermentativ gæring: Eftergæring (Lalsil Fresh) Mange gæringsprodukter (propanol) Gær kan ikke lide denne ensilage

Propanol optræder sammen med acetat 30 n=96 Propanol (g/kg TS) 25 20 15 10 5 > 20 g acetat/kg TS R 2 = 0,57 0 0 10 20 30 40 50 60 70 Acetat (g/kg TS)

Har køer og gær samme smag? Propylacetat (g/kg TS) 1,0 n=96 0,8 0,6 0,4 0,2 R 2 = 0,88 % 0,0 0 5 10 15 20 25 30 Propanol (g/kg TS) Foderoptagelse / Produktion / Sundhed?

Propanol forekommer i mange majsensilager, og der har gennem nogle år været tvivl om køernes tolerance overfor propanol og afledte flygtige komponenter. 8 Propanol 6 g / kg TS 4 2 0 L17 L2L15 L20 L16L12 L6 L5L11 Producent L3 L13 L1 L8 L14L18 L7 L4L19 L9 L10

Effekten af majsensilage med højt propanolindhold på stofskiftet hos køer i midtlaktation Koncentration i TMR (g/kg TS) 16 14 12 10 8 6 4 2 Ethanol Propanol 0 Kontrol Fusarium Penicillium Propanol Behandling

Absorption af ethanol til blodet 0.6 Koncentration, mmol/l 0.5 0.4 0.3 0.2 0.1 Arterie Portåre 0.0 0 2 4 6 8 10 12 Fodring Tid, timer

Smørsyreindholdet i vommen var påvirket ellers få effekter af behandlingerne Smørsyre i vommen (mol/100 mol) 18 16 14 12 10 8 6 0.00 0.02 0.04 0.06 0.08 0.10 Propylacetat i vommen, mm

Delkonklusion: de fredelige køer Ingen dramatiske effekter af propanolensilage på alm. robuste køer MEN! Ingen helt overbeviste om at propanolensilager altid var uproblematiske.

Hypotese meget tidlig laktation Fedtmobilisering i tidlig laktation og fedtinfiltration af leveren vil måske nedsætte leverens ekstraktion af alkohol fra blodet i meget tidlig laktation og betyde en øget alkohol belastning af de perifere væv.

Forsøg med køer ved overgang til ny laktation 8 multikateteriserede malkekøer Alkohol Propanol, 1.1 % Ethanol, 1.5 % Opsamling dag 4 i laktationen TMR fodring tørstofoptagelse på dag 4: 14 ± 1 kg

Absorption af alkohol til blodet Flux, mmol/h 250 200 150 100 Net portal ethanol Propanol treatment Ethanol treatment Flux, mmol/h 250 200 150 100 Net portal propanol Propanol treatment Ethanol treatment 50 50 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Sampling time, h 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Sampling time, h

Leveren fjerner det absorberede alkohol 400 Net splanchnic ethanol 400 Net splanchnic propanol Flux, mmol/h 300 200 100 Propanol treatment Ethanol treatment Flux, mmol/h 300 200 100 Propanol treatment Ethanol treatment 0 0-100 1 2 3 4 5 6 7 8 Sampling time, h -100 1 2 3 4 5 6 7 8 Sampling time, h

Delkonklusion: tidlig laktation Ingen tegn på væsentlig ændring i leverens kapacitet for alkohol omsætning på dag 4 i laktationen hos ellers raske dyr Ingen væsentlig bekymring for almindeligt forekommende alkoholniveauer i ensilage til malkekøer i tidlig laktation Hvor meget propanol kan en ko egentligt tåle?

Hypotese: lugt Hypotese testet i forsøg: malkekøer kan omsætte meget store mængder propanol, men de kan ikke lide lugten af alkohol-estre som f.eks. propylacetat Propylacetat (g/kg TS) 1,0 n=96 0,8 0,6 R 2 = 0,88 0,4 0,2 0,0 0 5 10 15 20 25 30 Propanol (g/kg TS) Forsøgsbehandlinger Kontrol: grundration Propanol: grundration + 5 % propanol af tørstof Propylacetat: grundration + 5 % propanol + 1 % propylacetat af tørstof

Tørstofoptagelse 25 IKKE KORRIGERET FOR FLYGTIGE KOMPONENTER I FODERET 20 Kg / dag 15 10 5 0 Kontrol Propanol Propylacetat Behandling

35 EKM 30 25 Kg / dag 20 15 10 5 0 Kontrol Propanol Propylacetat Behandling

1400 Mælkefedtydelse 1300 1200 g / dag 1100 1000 900 800 Kontrol Propanol Propylacetat Behandling

Propionat i vommen 30 Andel af total VFA, % 28 26 24 22 20 18 Propylacetat Propanol Kontrol -1 0 1 2 3 4 5 6 7 Tid relativt til fodring, timer

Delkonklusion: lugt Køerne var ikke nær så afskrækkede af lugten som fodermesteren Propanol er et glukogent næringsstof, og gives det i store mængder har det en glukogen virkning på koens stofskifte, der trækker næringsstoffer fra mælkeproduktion til kropsaflejring.

Hvad betyder alkoholgæring i ensilage for koen? Køer har en betydelig kapacitet for omsætning af alkohol Ethanol der sker en mindre overførsel af ethanol til perifert blod og dermed potentielt til mælk (samensilering giver højere ethanolindhold end vi hidtil har testet) Propanol denne alkohol synes at blive optaget i leveren med lidt større effektivitet end ethanol 2-Butanol effekt uafklaret

Hvad betyder alkoholgæring i ensilage for koen? Propanol-ensilage er ikke skadeligt for køer. Propanol er ikke giftigt for køer i de naturligt forekommende koncentrationer. Malkekøer synes ikke at være afskrækkede af lugten af propylacetat og lignende forbindelser.

Praktisk implikation Vi har fået en frihedsgrad mere i valget af ensileringsstrategi og man kan med vor nuværende viden uden bekymring vælge en heterofermentativ ensileringsstrategi til ensilage, der skal opfodres i sommerhalvåret. Aerob stabilitet i ensilage indsamlet i Januar 2009 Tid til temperaturstigning på 2,5 C, timer 100 P treatment < 0.01 80 60 40 20 0 Kontrol Lactisil Lalsil Fresh Behandling

Tak til: Dansk Kvæg Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Chr. Hansen A/S & Erri-Comfort A/S Lallemand SAS, Frankrig & HH-Feed Advice Vore 39 nuværende og 20 tidligere forsøgsværter, de 7 maskinstationer + alle jer andre der bidrager med spændende ensilager Århus Universitet og alle medarbejdere der har bidraget til projektet Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne aktivitet.