OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11
Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder en kort gennemgang af de vigtigste udviklingstendenser på beskæftigelsesområdet i Kommune. Rapporten udarbejdes kvartalsvist. Den vil hver gang omfatte en kort status for de ministermål og sætte fokus på særlige temaer eller udfordringer i beskæftigelsesindsatsen på. Denne gang langtidsledighed og permanente ydelser. I notatet sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig Bornholm, Frederikshavn, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse og Vordingborg. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om beskæftigelsen på Beskæftigelsen på er siden finanskrisens start i 8 faldet med 7 %, svarende til at der i dag er ca. 33 færre beskæftigede på. Det er især den private sektor, der hidtil har været ramt af krisen. Der er nu ca. 195 færre beskæftigede inden for industrien og 95 færre beskæftigede inden for bygge og anlæg. Til gengæld er beskæftigelsen inden for dele af de private servicefag steget. Figur 1: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen på fra januar 8 til oktober 1 5..9.8.7.6.5..3..1. 3.9 jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan mar maj jul Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger sep 5..9.8.7.6.5..3..1. 3.9 Figur : Udviklingen (netto) i lønmodtagerbeskæftigelsen på fordelt på brancher fra august 8 til august 1 Antal 15 1 5-5 5 5 9-93 -73 8 6 3 5 115 Industri Bygge anlæg Offentlige mv Landbrug mv Handel Transport Finans og fors. Vidensservice Ejendomshandel mv Hotel og restaur. Anden service Rengøring mv Antal Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger 15 1 5-5 5 5
Tre hovedtendenser 1. Langtidsledigheden stiger, men udviklingen ser måske ud til at vende Langtidsledige har ofte svært ved at vende tilbage på arbejdsmarkedet, og derfor er det vigtigt med en fokuseret indsats for denne gruppe. Alligevel er der sket en større stigning af langtidsledige på end i klyngen. I de seneste måneder er langtidsledigheden på dog begyndt at flade ud. Lykkes det at vende udviklingen til et fald i langtidsledigheden, vil det have en mærkbar positiv økonomisk betydning for kommunen. Lykkes det f.eks. at afkorte det gennemsnitlige ledighedsforløb med én uge i 11, vil kommunen spare ca. 1,7 mio. kr. i forsørgelsesudgifter og hente ca., mio. kr. ekstra i skatteindtægter.. Faldende tilgang til permanente ydelser har haft en reduktion i af antallet af personer på permanente ydelser. I samme tidsrum har klyngen haft en stigning. Dog er en større del af befolkningen på stadig på permanente ydelser i forhold til klyngen. Størstedelen af modtagere af permanente ydelser kommer fra langvarige sygedagpengesager eller fra svagere kontanthjælpsgrupper. har haft en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere i match og 3. Det er vigtigt, at disse grupper får en indsats, som bringer dem i retning af arbejdsmarkedet frem for i retning af permanent forsørgelse. 3. De fleste ledige får indsats til tiden En aktiv linje i beskæftigelsesindsatsen med jævnlig kontakt og aktive tilbud er et væsentligt element for at skabe gode resultater med den ledige. En tæt og hyppig kontakt og aktivering gavner borgerens muligheder for at komme i job eller ordinær uddannelse. Indsats til tiden er derfor et væsentligt styringsparameter for jobcentrenes indsats. Rettidighed er et af mange redskaber, som kan sikre denne linje. På ligger rettidigheden fornuftigt, men der er forsat behov for fokus på understøttelse af den aktive linje, hvor ledige får indsatsen til tiden. 3
Langtidsledige Fig. 1. Udvikling i antal langtidsledige a-dagpengemodtagere (ledighed over 39 uger), og klynge, nov. 9 nov. 1 Udvikling i pct. 1 1 1 8 6 - Frederikshavn Kilde: jobindsats.dk til langtidsledighed. Bornholm Kalundborg Lolland Guldborgsund Norddjurs Randers Vordingborg Haderslev Nyborg Slagelse Omkring 9 % af de nyledige på kommer fortsat i job efter mindre end tre måneders ledighed. Men der er desværre også en stor gruppe mennesker, der bliver hængende i ledighed. har således relativt mange langtidsledige. Og i det seneste år har, lige som de øvrige kommuner i klyngen, haft en stor stigning i antallet af langtidsledige a- dagpengemodtagere, jf. figur 1. På er langtidsledigheden steget med over 8 % det seneste år, men i andre kommuner i klyngen er stigningerne væsentligt højere. Langtidsledige har ofte sværere ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Efter 39 uger er 39 % af dagpengemodtagerne fortsat på dagpenge og derefter er afgangen lav. Derfor er det vigtigt, at der ydes en aktiv indsats for at få langtidsledige tilbage på arbejdsmarkedet og begrænse tilgangen For de a-dagpengemodtagere, der allerede er blevet langtidsledige, kan en virksomhedsvendt indsats give nye kompetencer, erfaringer og et netværk, der kan hjælpe den ledige videre i ordinær beskæftigelse. En aktiv indsats hjælper langtidsledige En ny analyse fra Beskæftigelsesregion viser, at en aktiv beskæftigelsesindsats har positive effekter for de langtidsledige. Langtidsledige, der kommer i job, har modtaget flere jobsamtaler og er aktiveret mere end langtidsledige, der ikke er kommet i job, fremgår det af analysen. Kilde: Indsats for langtidsledige i, Beskæftigelsesregion 1. har både en tidlig og hyppig kontakt med de forsikrede ledige, hvilket er centralt i forhold til at forebygge langtidsledighed. har ca. samme andel forsikrede ledige i virksomhedsrettet aktivering i forhold til gennemsnittet af de øvrige kommuner i klyngen. Til gengæld udnytter kun den kommunale løntilskudskvote med 7 %. Lykkes det at begrænse langtidsledigheden, har det store kommunaløkonomiske konsekvenser. Til illustration sparer ca. 1,7 mio. kr. i forsørgelsesudgifter og henter ca., mio. kr. ekstra i skatteindtægter, hvis det gennemsnitlige ledighedsforløb blandt forsikrede afkortes med én uge i 11 1. Fokusområder for : Understøtte og prioritere en tidlig og intensiv indsats med henblik på at forebygge længerevarende ledighed. Understøtte en fortsat udbygning af brugen af virksomhedsrettet aktivering, bl.a. ved at anvende den kommunale løntilskudskvote fuldt ud. 1 Beregningen er under forudsætning af samme antal ledige og samme redskabsanvendelse som i 1.
Førtidspension og andre permanente ydelser Fig.. Udviklingen i antallet af permanente forsørgelsesmodtagere fra oktober 9 til oktober 1 samt andelen af permanent forsørgede ud af alle 16-6-årige i oktober 1 Pct Større tilgang Større tilgang 6 Lavere andel Højere andel 5 Vejle Varde 3 Fredericia Haderslev Billund Faaborg-Midtfyn Nordfyns Odense Sønderborg Kerteminde 1 Kolding Esbjerg Assens Nyborg Tønder Ærø Vejen Middelfart Aabenraa Fanø -3 Mindre tilgang Svendborg - Lavere andel Mindre tilgang 8 9 1 11 1 13 1 Højere andel 15 16 Permanent forsørgede i pct. af alle 16-6-årige Kilde: jobindsats.dk Udvikling oktober 9 til oktober 1 er blandt de kommuner i klyngen, der har flest borgere på permanent forsørgelse. Knap 16 % af s befolkning (ml. 16 og 6 år) er på permanent offentlig forsørgelse, heraf er størstedelen alene på førtidspension. Samtidig er forskellene kommunerne imellem relativt store. Over det seneste år er til gengæld blandt de kommuner i klyngen, der har været bedst til at begrænse tilgangen til permanente ydelser. På er der 1,7 % færre på permanente ydelser i forhold til for et år siden, hvor klyngen gennemsnitligt har fået 1 % flere på permanente ydelser. Faldet skal ses i det lys, at der i 9 er fraflyttet førtidspensionister og tilflyttet 3, altså en nettofraflytning på 8 personer. I januar 11 havde ca. 1.3 fuldtidspersoner på permanent forsørgelse, heraf ca. 1.11 på førtidspension. Fortsætter den nuværende udvikling for førtidspension, vil der i 15 være ca. 3 førtidspensionister færre på. Det skyldes især en aldersbetinget afgang. Fig. 5. Fremskrivning af antallet af modtagere af førtidspension på, hvis tilgangen i 9 og hhv. fortsættes eller reduceres 1.1 1. 9 8 7 6 5 behandlingstilbud. Uændret nytilgang Reduktion 1% Reduktion % Reduktion 3% 1.1 1. Kilde: Debatoplæg: Beskæftigelsespolitiske udfordringer på frem mod 1, Beskæftigelsesregion 11. 9 8 7 6 5 Men lykkes det at reducere tilgangen med 3 %, vil der i 15 være 65 på førtidspension. De økonomiske konsekvenser af den nuværende udvikling vil betyde, at sparer ca. 3 mio. kr. i 15. Lykkes det at reducere tilgangen med 3 %, vil der således være et betydeligt økonomisk potentiale. Tilgangen til permanente ydelser kommer især fra sygedagpenge og kontanthjælp. For at mindske tilgangen til permanente ydelser er det derfor afgørende med en beskæftigelsesrettet indsats over for disse grupper. Ofte vil der også være behov for parallelle indsatser, hvor beskæftigelsesindsatsen f.eks. kombineres med Der er fokus på flere ting, som potentielt kan mindske tilgangen til permanente ydelser. Indsatsen bærer præg af en tidlig og hyppig kontakt med indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, men ikke højere end gennemsnittet i klyngen. Til gengæld er der en høj anvendelse af virksomhedspraktikker. For de sygemeldte er det vigtigt at fastholde kontakten til arbejdsmarkedet under sygemelding. Det er her positivt, at der er en høj anvendelse af både delvise raskmeldinger og virksomhedspraktikker på. Fokusområder for : Understøtte at tilgangen til permanente ydelser fra sygedagpenge og kontanthjælp begrænses gennem en aktiv og målrettet indsats. Understøtte en fortsættelse af den virksomhedsvendte indsats. Fokus på samarbejde på tværs af politikområder med henblik på at igangsætte parallelle indsatser for de svageste grupper. 5
Kort status for Ministermål Jobklare Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig.. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), jan. 1 jan. 11 Udvikling i % 5 3 1 3,5 9, k Syddanmar 7, Arbejdskraftreserven på dvs. personer der har været ledige i mere end 3 måneder er det seneste år steget noget mere end klyngen. Dette dækker over stigninger i dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Klyngen har i samme periode haft et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Virksomhedsvendt aktivering kan hjælpe -8,7 længerevarende ledige i ordinær beskæftigelse. anvender virksomhedsvendt aktivering til både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i samme omfang som klyngen. Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål : Antal personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig. 5. Udvikling i fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesydelser, jan. 1 jan. 11 Udvikling i % 1 1-3 -3 -,7,9-3, k Syddanmar 1,1 er en af de kommuner i klyngen med størst reduktion i antallet af personer på permanente ydelser. har i særlig grad nedbragt antallet på førtidspension. Baggrunden er dog, at, trods reduktionen, har en større andel af befolkningen på permanente ydelser end klyngen. Tilgangen til permanente ydelser kommer især fra sygedagpenge og kontanthjælp. har haft en større stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere i match og 3 end klyngen generelt. Unge Ministermål 3: Antal unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 6. Udvikling i unge fuldtidspersoner på har en uændret udvikling i antallet af offentlig forsørgelse, dec. 9 dec. 1 unge på offentlig forsørgelse, hvor klyngen har haft 6 en stigning. Og samtidig er s andel af,8 5 unge på offentlig forsørgelse ikke større end i klyngen. For 16-årige er andelen mindre, mens 3, den for 59-årige er større. Udvikling i % 1 d Langelan, -,8 Især blandt sygedagpengemodtagere og førtidspensionister fylder de unge mindre end i klyngen. Etniske Ministermål : Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 7. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, dec. 9 dec. 1 % Udvikling i 8 6 - -6-8 d Langelan -9,9 Kilde: Jobindsats.dk 5,6-9,9 5,9 har haft det største fald i antallet af ikkevestlige indvandrere på offentlig forsørgelse i klyngen. Dette skyldes især fald i antallet af sygedagpengemodtagere og førtidspensionister. Til gengæld har haft større stigninger i antallet af ikke-vestlige indvandrere på dagpenge og kontanthjælp. 6