Findes den gennemsnitlige cyklist?



Relaterede dokumenter
Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden

Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.

Den nationale cyklistundersøgelse

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

Fat cykelstyret. Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

Lær om trafik. Opgaver til dig. Navn Klasse

Alm. Brand Stop cykeltyven

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Mere sikker på cykel i Randers

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

PAS PÅ DE SMÅ I TRAFIKKEN. Opgaver til dig og dine forældre

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, COWI A/S

1. Nu kommer en række generelle spørgsmål om cykelpendlerruten.

CYKELREGNSKAB

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

Strategi. Indsigt: Vi ved det godt, men vi får det ikke gjort

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Nærmiljø-sundhedsprofil for Sydlangeland

Borgertilfredshedsundersøgelse test

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Elcykel Testpendlerforløb

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, Mette Møller,

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelregnskab 2009

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 62%

Cykelparkeringsplan for Århus

Cykling blandt 50+ årige

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist

Trafik politik for Børnegården

CYKLISTUNDERSØGELSE BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

BORGERPANEL. Hver tredje tror på bedre tider i Marts 2013

Tvis Skoles trafikpolitik

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune

Hvad er dit køn? Hvor gammel er du? Hvilken kategori beskriver dig bedst? Mand (32%) Kvinde (68%) Over 65 år (0%) Under 18 år (0%) år (3%)

& '( " #) * + ,-.! /)-0/* * * 02 * 3 " #)

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole Skolevejsundersøgelse for Haresk

Skivholme Herskind cykelstien

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

UndervisningsMiljøVurdering

gladsaxe.dk Brugervenlighedstest for perioden

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Københavnernes oplevelse som fodgængere

Trafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober Henrik Grell og Lárus Ágústsson TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP

Hvordan køber danskerne på nettet?


Den sammenhængende by

Undersøgelsen var tilgængelig på internettet fra d. 25. marts 2008 til den 22. april 2008.

Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

Bilag 5 - Opsamling af lokaludvalgenes høringssvar og forvaltningens kommentarer

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Det er hul i hovedet ikke at bruge. Cykelhjelm. Hjelmen sidder ofte forkert. Køb den rigtige hjelm. Hvorfor køre med hjelm?

Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv

Fremtidens senioridræt

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Holdninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Forventninger til 2013

ÅRSMØDE FOR KAPTAJNER I CCH & HCC

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6

8000 fordele ved at cykle. Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni juni 2010/NIHE

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen Analyse, HR og Udvikling

Arrangør: Konferencen var arrangeret af European Cyclists Federation i samarbejde med bystyret i Sevilla.

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet

Københavns Miljøregnskab

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykeltrafik - noget for sig?

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Ishøjruten. NOTAT 11. december 2014 IH/MKK

Transkript:

Findes den gennemsnitlige cyklist? Hans Skov-Petersen hsp@life.ku.dk Geoscience and natural resources Henrik Meilby Jette Bredahl Jacobsen Suzanne Elisabeth Vedel Food and Resource Economics University of Copenhagen www.bikeability.dk Photos: Inger Grønkjær Ulrik, Andre Neves and Hans Skov-Petersen

Motivation: Hvorfor interessere sig for forskellige typer af cyklister? Datamateriale og metoder Fem typer af cyklistadfærd Hvor ofte bruger de cyklen? Til hvad? Hvem er de disse fem typer? Er det nogen vi kender? Hvor de henne i København? Individer i de fem grupper Gør de noget forskelligt, når de sidder på cyklen? Oplever de Verden forskelligt? Ønsker de noget forskelligt? Frygter de det samme? Findes den gennemsnitlige cyklist? Overblik

Maj/juni 2011 17 lokaliteter i Kbh/Frb (+ Rødovre) Web-baseret spørgeskema Incl choice eksperiment, GPS og oplevelseskortlægning 3891 besvarelser I felten, 2011

Cyklisttyper på baggrund af anvendelse

Cyklisternes anvendelse af cyklen Cykelformål (scores) Fuldt datasæt (n=3891) Sample (n=1969) Til arbejde 3,45 3,54 På arbejde 1,24 1,34 Bring børn 1,58 1,62 Til skole/udd 1,85 2,00 På indkøb 3,09 3,26 Besøge familie 2,30 2,53 Til fritidsaktivitet 2,10 2,34 På restaurant, i bif mm 1,76 1,96 I parken mm 1,66 1,91 For at cykle en tur 1,48 1,66 For at træne og motionere 1,51 1,69 1: Aldrig osv. 5: 6-7 dage om ugen

Cyklisttyper på baggrund af anvendelse Aktive professionelle Inaktive professionelle Uddannelsessøgende Selective Ihærdige

Opsamling nr 1 Type Aktiv Profesionel Inaktiv professionel Uddannelsessøgende Selectiv Ihærdig Brug af cyklen Bruger cyklen meget på arbejde og på indkøb. En del til fritid/træning, og noget i forbindelse med skole og børn Bruger cyklen meget til arbejde og indkøb, noget til at hente børn. Meget lidt til skole og fritid. Bruger cyklen relativt lidt til arbejde, en del til skole, indkøb, fritid/træning. Lidt til at hente børn. Cykler generelt relativt sjældent. Mest til skole og arbejde, lidt til indkøb og fritidsinteresser. Meget lidt til træning og til at hente børn. Cykler rigtigt meget. Mest til arbejde, indkøb, til fritidsinteresser og træning. I nogen grad til at hente børn og som transport til skole.

Typer fordelt i byen Aktive professionelle Inaktive professionelle Uddannelsessøgende Selective Ihærdige Signifikans=0.6% (**)

Alder Type Gennemsnit Sig. Akt/prof 41 *** Inakt/pr of 43 *** Udd. 31 *** Selective 36 ** Ihærdige 37 Alle 39 Folk i De uddannelsessøgende og de ihærdige har færrer børn (0-16). De aktive prof - og specielt de inaktive prof - har børn Hvad er de så for nogen? Ingen signifikant forskellen typerne på fordelingen af kønnene. Dog en tydeligere tendens for De inaktive prof (flere mænd) og de ihærdige (flere kvinder) Lejlighed Rækkehus Villa Akt/prof 75 5 17 Inakt/pr of 63 8 28 Udd. 78 5 11 Selectiv e 75 3 17 Ihærdig e 89 3 5 Alle 75 5 18 Stærk signifikans (***)

Uddannelse, beskæftigelse og indkomst Type Grundskole 7.-10. klasse Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Akt/prof 4% 9% 6% 31% 42% Inakt/prof 1% 5% 10% 31% 46% Udd. 7% 31% 5% 30% 22% Selective 6% 25% 4% 30% 28% Ihærdige 6% 25% 4% 31% 33% Alle 4% 15% 6% 31% 37% Folk i De aktive prof - og specielt de inaktive prof. - har højst indkomst. De uddannelsessøgende og de selectove ligger lavest. De ihærdige midt imellem (i den lave ende) Type Selvstændig erhvervsdrivende Lønmodtager - fuld tid Arbejdsløs Under uddannelse Akt/prof 4.62 70.90 2.31 8.89 Inakt/prof 4.40 83.24 1.10 1.92 Udd. 3.32 13.29 6.65 64.35 Selective 3.88 34.47 4.85 41.26 Ihærdige 8.57 45.71 1.90 20.95 Alle 4.49 57.69 3.10 21.58

Forskel mellem typer Adfærd og motivation Inakt/pro f Udd Selectiv Ihærdig Motivation: Alle Akt/prof Billigt 31% *** under under over over Hurtigt 38% Fleksibelt 43% For at få motion 42% *** over under under For miljøets skyld 14% * under over Jeg kan godt lide at cykle 42% Det er en rar måde at komme gennem byen på 32% For at mærke vind og vejr 6% Andet 2% De ihærdige kører signifikant længere i hverdagen end de øvrige typer De aktive prof og de ihærdige kører længere på den længste tur indenfor en uge De inaktive prof og de selektive kører korte end de øvrige på den længste tur. Der er en svag tendens til at De ihærdige i højere grad end de øvrige bruger kassecykel

Betydning og tilfredshed Hvad har betydning for cyklisterne der hvor de cykler til daglig? For de følgende udsagn var der forskel mellem typerne: At du kan cykle hurtigt De uddannelsessøgende tillagde det tydeligt mere betydning end gennemsnittet At der er begrænset forurening De selective tillagde det tydeligt mindre betydning At busstoppesteder har et lille fortov De selective tillagde det tydeligt mindre betydning Hvor tilfredse er cyklisterne der hvor de cykler til daglig? For de følgende udsagn var der forskel mellem typerne: At der er cykelsti De inaktive prof var mere tilfreds De ihærdige var mindre tilfreds Antallet af parkerede biler langs fortovskanten, hvor der ikke er cykelsti De inaktive prof, de uddannelsesøgende og de selektive var mere tilfredse De ihærdige var mindre tilfreds Antallet af sideveje, hvorfra der kan komme biler eller cykler De aktive prof og de ihærdige var mindre tilfredse Mængden af forurening langs dine ruter De uddannelsessøgende var mere tilfreds De ihærdige var mindre

Tryghed og utryghed Hvor trygge føler cyklisterne sig der hvor de cykler til daglig? Kun for følgende udsagn var der forskel mellem typerne: At du har cykelhjelm på De inaktive prof og de selektive var mere trygge en gennemsnittet De uddannelsessøgende og de ihærdige var mindre trygge Hvor utrygge føler cyklisterne sig der hvor de cykler til daglig? Kun for følgende udsagn var der forskel mellem typerne: Når jeg cykler langs parkerede biler De selective var mindre utrygge end gennemsnittet Når jeg cykler uden cykelhjelm De uddannelsessøgende og de ihærdige var mindre utrygge De selective var mere utrygge Når jeg cykler langs en gade med tung trafik De inaktive prof var mere utrygge

Afrunding og konklusioner Konklusion for nuværende: Der findes forskellige typer af cyklister Der viser sig relativt klare sammenhænge mellem typerne og de socio-/demografiske baggrundvariable, hvilket kan have betydning i forbindelse med fx kampagner og oplysningsarbejde Det er sværere at finde sammenhænge med oplevelse af tryghed/utryghed, præferencer og tilfredshed Den gennemsnitlige cyklist findes Det videre arbejde: Der skal arbejdes videre med raffineringen af typologien (spec. med henblik på skolebørnene og de unge) Der skal arbejdes videre med tryghed/utryghed, præferencer og tilfredshed Arbejdet med typerne føres videre i forbindelse med studierne af rutevalg

Det var så det Tak for nu.. Hans Skov-Petersen hsp@life.ku.dk Geoscience and natural resources Henrik Meilby Jette Bredahl Jacobsen Suzanne Elisabeth Vedel Food and Resource Economics University of Copenhagen www.bikeability.dk Photos: Inger Grønkjær Ulrik, Andre Neves and Hans Skov-Petersen

Opsamling nr 2 Type Brug af cyklen 1 Bruger cyklen meget på arbejde og på indkøb. En del til fritid/træning, og noget i forbindelse med skole og børn 2 Bruger cyklen meget til arbejde og indkøb, noget til at hente børn. Meget lidt til skole og fritid. 3 Bruger cyklen relativt lidt til arbejde, en del til skole, indkøb, fritid/træning. Lidt til at hente børn. 4 Cykler generelt relativt sjældent. Mest til skole og arbejde, lidt til indkøb og fritidsinteresser. Meget lidt til træning og til at hente børn. 5 Cykler rigtigt meget. Mest til arbejde, indkøb, til fritidsinteresser og træning. I nogen grad til at hente børn og som transport til skole. Punkt i livet Er en smule ældre og har en lang uddannelse. Er lønmodtager og tjener godt. Har børn. Cykler fordi det er billigt og for miljøet. Ikke for motion. Er ældre og bor i villa. Har en lang uddannelse, er lønmodtager, tjener godt. Har børn. Cykler for at få motion. Ikke fordi det er billigt eller for miljøet. Er væsentlig yngre. Har i mindre grad børn. Er under uddannelse eller uden arbejde og har en relativt lav indkomst. Cykler fordi det er billigt. Ikke for miljøet. Er lidt yngre. Er under uddannelse og har en relativt lav indkomst. Adskiller sig ikke hvad angå motivation. En smule yngre. Bor i lejlighed. Har en gymnasial baggrund og er selvstændigt erhvervsdrivende. Cykler længere. Kører på cykel fordi det er billigt og for miljøet. Ikke for motion.

Opsamling nr 3 Type Brug af cyklen 1 Bruger cyklen meget på arbejde og på indkøb. En del til fritid/træning, og noget i forbindelse med skole og børn 2 Bruger cyklen meget til arbejde og indkøb, noget til at hente børn. Meget lidt til skole og fritid. 3 Bruger cyklen relativt lidt til arbejde, en del til skole, indkøb, fritid/træning. Lidt til at hente børn. 4 Cykler generelt relativt sjældent. Mest til skole og arbejde, lidt til indkøb og fritidsinteresser. Meget lidt til træning og til at hente børn. 5 Cykler rigtigt meget. Mest til arbejde, indkøb, til fritidsinteresser og træning. I nogen grad til at hente børn og som transport til skole. Betydning, tilfredshed, tryghed og utryghed Adskiller sig ikke fra gennemsnitte ang. betydning. Er mindre tilfreds med antallet af side veje Adskiller sig ikke fra gennemsnitte ang. betydning. Er godt tilfreds med mængden af cykelstier og det at skulle cykle langs parkerede biler. Føler sig mere trygge med cykelhjelm. Føler sig mere utryg ved cykling i tung trafik. Det betyder mere at kunne cykle hurtigt end gennemsnittet. Er godt tilfreds med cykling langs parkerede biler og graden af forurening. Føler sig ikke mere trygge med cykelhjelm. Tillægger begrænset forurening og busheller mindre betydning. Er godt tilfredse med cykling langs parkerede biler. Føler sig mere trygge med cykelhjelm. Er mindre tilfreds med cykling langs parkerede biler, antallet af sideveje og forurening. Føler sig ikke mere trygge med cykelhjelm.