Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier, som kan forklare skoleelevers motivation og de praktiske implikationer af disse teorier. Der vil blive lagt særlig vægt på social-kognitiv teori og kognitiv teori. Inden for social-kognitiv teori vil fokus være på elevernes forventninger om mestring, og hvordan disse påvirkes af forhold i og uden for skolemiljøet. Inden for kognitiv teori vil der blive lagt vægt på attributioner (årsagsfortolkninger) og tillært hjælpeløshed. Forløbet drøfter også, hvordan disse og andre teorier kan hjælpe os til at forstå elevernes selvopfattelse. De praktiske implikationer handler om, hvordan teorierne kan være til hjælp i skolens dagligdag. Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Dette e-læringsforløb handler om, hvorfor brug af anerkendelse, ros og klare regler i klasserummet er vigtige pædagogiske virkemidler, der kan danne grundlag for, at eleverne skal lykkes og mestre deres læringsudfordringer. Virkemidler, der har til formål at tydeliggøre for eleverne, hvad der forventes af dem og, hvad der bliver værdsat og anerkendt i klasserummet og på skolen. Ved at etablere sådanne leveregler for god klasseledelse, er læreren på forkant og lægger vægt på en forebyggende indsats, og vil gennem et nært samarbejde med eleverne skabe et trygt og positivt læringsmiljø. Undervejs understreges det, at ros og anerkendelse skal følge bestemte principper og tages i brug med en høj grad af bevidsthed for at kunne opnå den bedst mulige effekt. En overfladisk, lidt konkret og tilfældig brug af ros er til meget lidt hjælp for eleverne. Der gives også konkrete anvisninger på, hvordan lærere kan bruge arbejdet med at udvikle og tage skole- og klasseregler i brug, som et vigtigt bidrag til at modvirke uro og adfærdsproblemer i skolen. Observation som redskab i den pædagogiske analyse E-læringsforløbet om observation har fokus på metoder til at indsamle information, hvor omdrejningspunktet er interaktionen mellem forskellige aktører i skolen. Ifølge den systemteoretiske logik, som LP-modellen tager afsæt i, har alle individer en rolle at spille i de sammenhænge, de indgår i, og er med til at påvirke, det der sker. Skærpet opmærksomhed på, hvad der sker imellem forskellige aktører, kan give lærere og pædagoger informationer om de faktorer, der er med til opretholde vanskeligheder i udfordrende situationer i skolen og kan omvendt også give informationer om, hvad der lykkes. I e-læringsforløbet får LP-grupperne mulighed for at afprøve kvantitative og kvalitative metoder til informationsindsamling, hvor perspektivet er rettet mod: 1) relationel klasseledelse 2) interaktion mellem børn i grupper 3) inklusions og eksklusionsmekanismer med fokus på, hvordan skolekulturen er en medvirkende faktor i forhold til børns deltagelsesmuligheder
Klasseledelse Typisk har forklaringen på, hvis klassen som læringsrum ikke rigtigt har fungeret, været rettet udad: at eleverne var uopdragne og grænsesøgende, og forældrene ikke har bakket op, eller det har været rettet indad: Jeg er ikke god nok til mit arbejde, måske skulle jeg finde mig noget andet. I dette forløb vil vi prøve at se mere nuanceret på det, lægge det individcentrerede lidt på hylden og få nogle andre forklaringsmodeller til ledelsesproblematikker i lærerens opgave. Vi synes, at skyld og skam skal erstattes med analyse og professionalisme. Vores grundlag er, at klasseledelsen bør have basis i den gode undervisning, eleverne kan finde sig til rette i, og et bæredygtigt miljø på baggrund af et godt relationsarbejde. Den praktiske ledelse har to primære dimensioner, den konkrete ledelse (at definere rummet, være tydelig, fastsætte omgangsregler m.m.) og en procesdimension (nærvær og hurtige korrektioner), og tillige en personlig dimension (at arbejde med autoriteten). Endelig er der en interventionsdel, hvor god konflikthåndtering og interventionsteknikker kan diskuteres. Lærerens ledelsesopgave bliver desuden påvirket af andre sociale systemer som eleverne og deres familie, det kollegiale samarbejde, skolekulturen og andre rammefaktorer, som hører med i billedet, når man skal analysere og arbejde fremadrettet med klasseledelse. Relationspædagogik Det er efterhånden veldokumenteret, at det sociale klima/eller læringsmiljøet i klassen eller gruppen har en afgørende betydning for børnenes læringsudbytte. Der er påvist en klar sammenhæng imellem læringsmiljø og elevernes både faglige, sociale og personlige udvikling samt graden af problemadfærd. Læringsmiljøet handler i høj grad om, hvordan relationerne er mellem lærer- elev, relationerne eleverne imellem og hvordan kvaliteten af samarbejdet mellem skole og hjem er. Lærernes professionsfærdigheder spiller en vigtig rolle for udviklingen af et godt læringsmiljø. E-læringsforløbet i relationskompetencer sætter lyskasteren på netop læreres og pædagogers professionelle kompetencer til at udvikle et godt læringsmiljø præget af tryghed og gode relationer: Hvad er gode relationer? Hvordan skaber man dem? Hvordan kan man på samme tid være en autoritativ og tydelig voksen og have gode relationer til børnene? Hvilken betydning har opfattelsen af det enkelte barn for den måde, det mødes på? At udvikle sine professionelle relationskompetencer kræver, at man får øje på sin egen praksis. På kurset får den enkelte lærer, med teamet som sparringspartner, mulighed for at undersøge og udvikle sin egen praksis igennem en række øvelser og praksisnære opgaver.
Kollegavejledning Kollega vejledning er en frugtbar metode til refleksion og udvikling af den pædagogiske praksis, idet metoden respekterer den enkelte lærers/pædagogs egen forståelse af, hvad der er vigtigt at fokusere på. Kollega vejledning handler ikke om at vurdere hinanden, men snarere om at se nogen af de muligheder, der ligger i den pædagogiske praksis. Endelig kan man jo sige, at kollega vejledning har den sidegevinst, at de professionelle lærer af hinanden. Kollega vejledning kan derfor ses som et træningsforløb i at samarbejde. Når man laver kollega vejledning, så indgår man i en forpligtende gruppe om skolens kerneydelse, og man får ideer og støtte til at håndtere nogle af de udfordringer, som professionelle møder i skolen. Det gode teamsamarbejde Den moderne lærer skal i dag besidde en række kompetencer for at kunne opretholde og udvikle sin lærerprofessionalisme, herunder relationskompetence, ledelseskompetence og didaktisk kompetence (Nordenbo 2008). Udviklingen af disse kompetencer kræver forstyrrelser og refleksioner over egen undervisningspraksis i et samarbejdende fællesskab i et team. Et teamsamarbejde handler om mere end fælles planlægning af undervisning og elevevaluering. Det handler også om, hvordan teamets lærere i et samarbejde kan blive bedre til at udvikle det pædagogiske læringsmiljø, så eleverne får optimale muligheder for at udvikle deres faglige og sociale kompetencer. Samtidig handler det om at arbejde bevidst på at udvikle samarbejdet og relationerne mellem teamets medlemmer. E-læringsforløbet er opbygget, så teamet arbejder med følgende moduler: 1. Forventningsafklaring og drøftelse af de grundlæggende værdier og holdninger, som grobund for det konkrete arbejde med undervisningen og eleverne 2. Udvikling af professionelle kommunikationsmønstre, der åbner op for nye forståelser og perspektiver 3. Udvikling af nye strukturer for teammøderne, der styrker effektiviteten og refleksionen 4. Konflikthåndtering, hvor teamet lærer at håndterer uenigheder konstruktivt Alt i alt har modulerne i Det gode teamsamarbejde fokus på at skabe et arbejdsfællesskab, der bærer præg af støttende og udviklende samarbejde, personlig udvikling og arbejdsglæde. Modulerne tager udgangspunkt i systemisk teori, socialpsykologi, forskningsviden, og formidlet erfaringer fra folkeskoleverdenen.
Vurdering for læring (elevfeedback og inklusion) Dette e-læringsforløb giver en introduktion til forskningsbaseret viden om, hvad Vurdering for læring betyder for elevens læreprocesser og læringsmæssige udbytte. Der er fokus på to centrale elementer i arbejdet med Vurdering for læring, nemlig a) tydelige mål og læringskriterier og b) elevinvolvering og elevens selvvurdering. Når disse elementer karakteriseres som centrale, er det fordi, de kan skabe forudsætninger for et målrettet elevarbejde og en læringsfremmende elevvurdering. Forløbet præsenterer to vurderingsværktøjer: Elevfeedback, som finder sted som løbende mundtlige og skriftlige tilbagemeldinger til eleverne i forbindelse med undervisningens læreprocesser; og elevsamtalen, som er en struktureret samtale mellem lærer og elev, der har til formål at facilitere en fælles refleksion og dialog om elevens faglige udvikling, læringsstrategier og læringsbehov, bl.a. med henblik på at undervisningen i højere grad kan understøtte denne udvikling og imødekomme elevens behov. Det kompetente forældresamarbejde Dette e-læringsforløb har fokus på den faglige opgave: at skabe muligheder for det kompetente samarbejde med forældre, hvor samarbejdet ses som en ressource og ikke en omkostning. Hvordan bliver lærerne og de pædagogiske medarbejdere i den professionelle position og etablerer relationer til forældre, der har karakter af dialog og perspektivudveksling? Der sættes yderligere fokus på, hvordan læreren og den pædagogiske medarbejder kan medinddrage forældrene i arbejdet med problemstillingerne på en åben og nysgerrig måde til gavn for elevernes trivsel og udvikling. Fleksible læringsmiljøer i et inkluderende perspektiv Læringsmiljø er et komplekst fænomen, som kan berøre mange forskellige forhold. Dette e- læringsforløb handler om, hvordan man på forskellige måder kan udvikle og understøtte fleksible læringsmiljøer i sin undervisning. At udvikle fleksible læringsmiljøer handler om at skabe de bedste rammer for elevernes læring og udvikling. Et læringsmiljø kan forstås som de rammer, elevernes læring foregår i. Rammerne kan vedrøre mange forskellige forhold, og et fleksibelt læringsmiljø skabes, vedligeholdes og udvikles i et samspil mellem mange aspekter i en kompleks sammenhæng. Det fleksible aspekt handler om, at der må være plads til forskellighed i læringsmiljøet, da eleverne er forskellige og lærer på forskellige måder. Derfor vil dette forløb handle om, hvordan man i et inkluderende perspektiv kan understøtte og udvikle et fleksibelt læringsmiljø, hvor der tages højde for den enkeltes forudsætninger og behov samtidig med, at fællesskabet udvikles og styrkes.
Teammedlemmerne vil i forløbet få mulighed for at diskutere og forholde sig til egen praksis, og der vil blive præsenteret forskellige perspektiver på begrebet fleksible læringsmiljøer, som ikke er et entydigt begreb. Teamene vil få konkrete ideer til forskellige måder at arbejde med fleksible læringsmiljøer på, og der vil i hvert modul være oplæg til, at man i teamet gør sig pædagogiske og didaktiske overvejelser i forhold til de præsenterede temaer. I forløbet vil der bl.a. være fokus på: at arbejde med differentiering at inddrage og gøre brug af specialpædagogiske metoder og ideer at indtænke varierede undervisningsformer med ideer fra Cooperative Learning at arbejde med dynamisk holddannelse at forholde sig til og udvikle det fysiske læringsrum