Notat Projekt nr. 152 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Thomsen Anne Foged Søndergaard 9. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 Direkte tlf: Fax: 3397 8233 dasb@r-m.com www.ramboll-management.dk Kirkens Korshærs Gårdprojekt i Silkeborg - Projekt 152 Deltagere Christina: Servicestyrelsen Kaj: Frivillig medhjælper ved loppemarkedet. Jens Anders: Leder af Kirkens Korshær arbejde i Silkeborg. John: Projektmedarbejder afdelingsleder. Tine: Ansat i projektet (loppemarkedet). Lene Mehlsen Thomsen: Chefkonsulent Rambøll Management Anne Foged Søndergaard: Referent Rambøll Management Dato 2007-09-03 Ref Problemstillinger Projektet er en udvidelse af Kirkens Korshærs aktiviteter på Gården, som er et loppemarked. Med projektet ønsker man at kunne tilbyde flere af varmestuens brugere at blive involveret i loppemarkedet, og man ønsker at få flere ressourcer til at kunne tale mere med den enkelte bruger. Derudover vil man også gerne arbejde på at få skabt en bedre kontakt mellem projektet og andre instanser såsom Kommunen og Kriminalforsorgen. En væsentlig problemstilling projektet peger på er, at der mangler en naturlig overbygning på loppemarkedsprojektet. Der efterlyses således et tilbud mellem Kirkens Korshærs regi og så mere ordinær beskæftigelse. Projektmedarbejdernes erfaringer er, at mange brugere får nogle nederlag, når de forlader projektet, da der så ikke er nogle til at følge op på brugerne i hverdagen. En løsning kunne ifølge projektet være flere ressourcer til, at Kirkens Korshær kunne følge lø-
bende med i hvordan det går med brugere, der er kommet videre til fx skånejob, aktivering eller lignende. Side 2 Målgruppe Projektets målgruppe er karakteriseret ved at være: Primært misbrugere eller psykisk syge. Både kvinder og mænd (men på nuværende tidspunkt er der en stor overvægt af mænd). Bred aldersgruppe 25-60 år. De fleste er kontanthjælpsmodtagere eller førtidspensionister og har været uden for arbejdsmarkedet det meste af deres liv. De oplever, at det er meget svært at få job i dag. Der er ikke længere brug for ufaglærte daglejere. De fleste er i en eller anden form for misbrugsbehandling (ambulant). Mange har oplevet tillids- og omsorgssvigt i barndommen. Hvem har projektet valgt til, og hvem har de valgt fra? Projektet er primært et tilbud til varmestuens brugere. Man har derfor skullet tage stilling til, i hvor høj grad man også vil tage folk ind, der bliver henvist fra kommunen eller kriminalforsorgen. Generelt ønsker man ikke at disse grupper fylder for meget og man forsøger derfor at begrænse tilgangen ved at lægge vægt på, om de pågældende personer samtidig er brugere af varmestuen eller har været det. Misbrug er ikke en hindring for at deltage i aktiviteterne på Gården, dog må man ikke indtage euforiserende stoffer, mens man er på stedet. Hvis man er påvirket må man desuden heller ikke have kontakt til kunderne. Kundekontakten bruges som en vigtig adfærdslæring.
Forandringsteori Side 3 Aktiviteter Viden/læring om loppemarked: Besøg udefra Inspirationsture. Resultater Afprøve grænser Kontakt til kunder og leverandører Følelse af, at være i et arbejdsfællesskab Virkninger mellemgang sigt Forbedret fysisk form Forbedring af misbrug Virkninger lang sigt Øget livskvalitet Arbejdsopgaver omkring loppemarkedet: Kørsel Køkken Salg Reparation Vedligeholdelse inde og ude. Rådgivning Støtte Brobygning til Kriminalforsorgen, kommunen mv. Forplejning RØD BOKS = indikator Opdage egne færdigheder Forbedret døgnrytme Tillid til andre Møde op eller melde afbud Større interesse for arbejdsmarked Personlige kompetencer Fokus på egne ressourcer Succesoplevelser Kærlighed til sig selv og andre Stolthed over sig selv og stedet. Øget selvværd (værdifølelse+stolthed) Øget engagement. Sociale kompetencer Netværk Sociale og faglige kompetencer Interesse i læring Omsorg og empati Ansvar og ejerskabsfølelse. Sammenhæng i brugerens tilværelse Forbedrede sociale kompetencer Tættere på arbejdsmarkedet
Forklaring af forandringsteori Projektets langsigtede mål knytter sig til de 3 overordnede mål på puljeniveau. Dvs. øget livskvalitet, tættere til arbejdsmarkedet og forbedrede sociale kompetencer. Side 4 På mellemlang sigt, er der en række virkninger, der er nødvendige for at de langsigtede mål kan opnås. For at opnå en øget livskvalitet blandt brugerne er det blandt andet vigtigt, at den fysiske form forbedres og at brugerne får flyttet fokus lidt væk fra deres misbrug, samt at de får færre og kortere tilbagefald (misbrugsmæssigt). Derudover er det også centralt for det psykiske velbefindende, at brugerne får nogle succesoplevelser; oplever at der er behov for dem - både menneskeligt og som arbejdskraft, samt at de har noget at føle sig stolte over. En række af de samme faktorer gør sig gældende i forhold til at forbedre brugerens sociale kompetencer. På det personlige plan er det vigtigt, at brugerne får fokus på egne ressourcer frem for begrænsninger og får et øget selvværd gennem oplevelser af, at der er brug for dem, og at der er folk, der holder af dem. På det sociale plan er det vigtigt, at der opbygges nogle netværk som brugerne føler, at de er en del af. Derudover er det centralt, at der opbygges en fælles ejerskabsfølelse overfor loppemarkedet, da det hjælper brugerne med at flytte fokus fra egne behov til virksomhedens (loppemarkedets) behov. Det kan fx komme til udtryk ved, at brugerne i starten gerne vil have tingene selv, men efterhånden fokuserer de mere på, hvordan man kan få mest muligt for tingene, så pengene kan komme det fælles bedste til gode. Endelig er fællesskabet helt centralt for at brugerne bliver bedre til at vise omsorg og empati. Fx er der på stedet tradition for, at brugerne selv tager initiativ til at tage på sygebesøg hos hinanden og de frivillige med en lille gave fra fællesskabet. I forhold til at få brugerne tættere på arbejdsmarkedet er det på mellemlang sigt vigtigt, at brugerne oplever en større interesse for arbejdsmarkedet, samt at de har en række af de nævnte personlige kompetencer, som er vigtige for at begå sig i arbejdssammenhænge. Målene på mellemlang sigt forudsætter en række resultater på lidt kortere sigt. For at målene mht. ændringer misbrug og fysisk form kan opnås er det vigtigt, at brugerne får ændret deres døgnrytme og får noget andet at sætte i stedet for misbruget. Interessen for arbejdsmarkedet kan fremmes ved at brugerne får nogle succesoplevelser ved at føle sig som en del af et arbejdsfællesskab samt får prøvet nogle grænser af. Det kan fx være ved at have kontakt til kunder på loppemarkedet eller leverandører af møbler, nips mv. Herved trænes de personlige og sociale kompetencer også, idet brugerne lærer hvordan man omgås med andre mennesker, og de får samtidig en kontakt med folk uden for misbrugsmiljøet. I forhold til de personlige og sociale kompetencer er det vigtigt, at brugerne opdager eller genopdager egne færdigheder, de lærer at møde op samt have tillid til andre mennesker. Det gælder både overfor andre brugere, ansatte, frivillige og offentlige autoriteter.
Side 5 Resultaterne forudsætter både en række aktiviteter og metoder på kort sigt. Den overordnede ramme for aktiviteterne er loppemarkedet som arbejdsplads. For at få loppemarkedet til at fungere er der en række opgaver der skal løses, det drejer sig om afhentning af møbler, sortering, reparation, salg, vedligeholdelse af bygninger og udendørsarealer samt opgaver i køkkenet. Der lægges meget vægt på, at loppemarkedet ligner en rigtig arbejdsplads så meget som muligt, da filosofien er, at det har nogle positive bivirkninger, at brugerne føler at de har eget arbejde. Derfor bruger man også termer som afspadsering og ferie i stedet for at sige at folk er bortviste eller udeblevne. Ligeledes er der mulighed for avancement indenfor loppemarkedet. Man starter fx med at hente møbler, sortere mv. men efterhånden får man så mere kundekontakt og kan også få ansvar for en afdeling af butikken. Man passer dog meget på, at folk ikke bliver for meget små konger på deres felt. Derudover er det et vigtigt pædagogisk princip, at brugerne har en høj grad af indflydelse på eget arbejde men ikke på andres. Dvs. at brugerne involveres i oplæringen af hinanden, men de må ikke blande sig i, om de synes andre gør det godt nok. De resultater der opnås gennem arbejdsopgaverne er følelsen af at være en del af et arbejdsfællesskab, opdage egne færdigheder bedre fysisk form ved at brugerne får brugt deres krop aktivt fx til at slå græs. Til at understøtte brugernes i deres arbejde med loppemarkedet er der også indeholdt en del uformel rådgivning og støtte i projektet. Medarbejderne søger at hjælpe brugernes mest muligt men uden at tage arbejdet ud af hænderne på dem. Denne rådgivning er støtte ses som vigtig for blandt andet at få opbygget tillid. Derudover overvejer man at få andre loppemarkeder eller genbrugsbutikker på besøg for at fortælle om deres erfaringer, ligesom det kunne være en mulighed at tage på inspirationsture til lignende arbejdspladser. Det kan være vigtigt for at stimulere lysten til arbejdet samt være med til at brugerne opdager egne færdigheder. Endelig er brobygning mellem Kirkens Korshærs projekt og andre instanser et element der indgå i projektet. Man ønsker at brugerne skal opleve en større sammenhæng mellem projektet og blandt andet Kriminalforsorgen og Kommunen, da det kan være med til at give en større sammenhæng i brugernes tilværelse.