Høringssvar vedr. udviklingsplan for Fagcenter for Socialpsykiatri Dokumentet indeholder følgende høringssvar Høringssvar fra Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Høringssvar fra Handicaprådet Høringssvar fra Det Centrale Dialogforum Høringssvar fra de lokale MED-udvalg Høringssvar fra CenterMED Høringssvar fra stormøde med bruger- og pårørendeorganisationer Høringssvar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Høringssvar fra AfdelingsMED Handicapchefens Sekretariat Rantzausgade 8, 1. sal 9982 7400 9000 Aalborg
Høringssvar fra Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling 2/32
3/32
4/32
Høringssvar fra Handicaprådet Handicaprådet afholdt møde onsdag d. 25. januar. På indstillingen, Udviklingsplan for Socialpsykiatrien, fra Ældre- og Handicapforvaltningen afgav Rådet følgende høringssvar: Høringssvar: Handicaprådet ser udviklingsplanen for socialpsykiatrien som positiv og er glade for at læse, at Recovery orientering og rehabilitering er det faglige fundament for socialpsykiatrien i Aalborg Kommune. Det er også positivt at de strategiske mål er, at have en nem og enkelt indgang til forvaltningen. Der er peget på nye tilbud både inden for botilbud /bostøtte og dag/ beskæftigelsestilbud, som absolut er relevante og som Handicaprådet bakker op om. Også vigtigt at der er brug for specialviden, om særlige målgrupper. Feks Specialteamet, som er tværfagligt sammensat indenfor de forskellige handicapområder, Handicaprådet tilslutter sig også: Etablering af et Mentalt sundhedscenter, samt Etablering af et Videns og Kompetencecenter Der er i planen også peget på vigtige emner som Overgang fra barn til voksen Mennesker med dobbelt diagnoser, så som misbrug Akuttilbud Aften og weekend bostøtte I forhold til afsnit 4.6. Finansiering, finder Handicaprådet at det er vigtigt at frivillige og brugerorganisationer indgår som ligeværdige samarbejdspartner i samværs- og aktivitets tilbuddene. Handicaprådet foreslår at formuleringen i teksten vedrørende finansieringen ændres. Det bør tydeligt understreges at der er tale om ligeværdige samarbejdspartnere og ikke, som den nuværende formulering kunne antyde, et middel til at dække udgifterne til en intensivering af den målrettede indsats. Vedr. afsnit 2.6 Finansiering, hvor man beskriver omlægning af ressourcer fra botilbud til bostøtte, påpeger Handicaprådet, at det aldrig blive et spørgsmål om økonomi, men udelukkende et spørgsmål om den enkeltes trivsel. Med disse bemærkninger tages indstillingen til efterretning. På vegne af Handicaprådet i Aalborg Kommune Med venlig hilsen Jane Siewertsen-Petitjean Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling 5/32
Høringssvar fra Det Centrale Dialogforum Møde Møde Det Centrale Dialogforum, Fagcenter for Socialpsykiatri Dato 27-01-2012, kl. 11.00-13.00 Sted Deltagere Afbud Bostøtte Louisegade, Louisegade 2B, 1. sal, 9000 Aalborg Mødelokale 1. Lise Claësson, Centerchef, Fagcenter for Socialpsykiatri Lone Hørstrup, repræsentant fra bostøtte (bostøtte Gandrup) Martin Michaelsen, repræsentant fra Enghuset Helle Høyrup, repræsentant fra Brugerlærerne Søren Dam, repræsentant fra dagtilbud Gert Moss, repræsentant fra Enghuset Hans Chr. Bech, repræsentant fra Kildehuset Niels Henrik Willumsen, Karen Løkke, repræsentant fra Støttecenter Tinghusgade Christina Børresen, repræsentant for bostøtte (bostøtte Rebildparken) Dorthe Nowak, repræsentant for recovery-mentorerne Randi Gasbjerg Jensen, repræsentant fra On-side Jan Von Würden, repræsentant fra Kildehuset Referent Janne Roesen Høring af udviklingsplan for Fagcenter for Socialpsykiatri Generelle betragtninger Det Centrale Dialogforum ser udviklingsplanen som et positivt tiltag, der afspejler mange af de forhold, som deltagerne længe har ønsket. Medlemmerne af Det Centrale Dialogforum giver udtryk for, at udviklingsplanen bygger på en positiv tilgang til borgere med sindslidelse, hvor udgangspunktet er gulerødder frem for at svinge pisken. Det er positivt, at indsatserne fremadrettet skal være kendetegnet ved at være målrettede og individuelle. Det Centrale Dialogforum giver udtryk for, at de anser det for vigtigt med efteruddannelse af det faglige personale, når man går nye veje. Det er vigtigt, at de gode ideer og fine ord i udviklingsplanen særligt vedrørende borgerrettede, individuelle tilbud omsættes til praksis. Recovery Det Centrale Dialogforum finder det positivt, at udviklingsplanen angiver, at Recovery fremadrettet er det faglige fundament for Socialpsykiatrien i Aalborg Kommune. Det er dog vigtigt at få udbredt rehabilitering som arbejdsmetode til alle medarbejdere. 6/32
Der gives udtryk for, at de borgerrettede recovery-forløb har været meget givende. Midlertidige contra længerevarende tilbud Det Centrale Dialogforum finder det positivt, at udviklingsplanen beskriver, at der både skal være midlertidige og længevarende tilbud til borgere med sindslidelse. Mens de målrettede, midlertidige tilbud kan styrke og have fokus på udviklingen hos den enkelte, kan længerevarende tilbud skabe plads til og tryghed hos den enkelte til at vokse og udvikle sig. Beskæftigelse, uddannelse og fritid Det er vigtigt, at man som borger med en sindslidelse ikke kun hjælpes til og støttes i at benytte Socialpsykiatriens tilbud men også hjælpes til at bruge tilbuddene i det omkringliggende samfund. Det Centrale Dialogforum ønsker, at der sker en styrkelse af brobygningen til beskæftigelsesindsatsen (både i forhold til job med løntilskud og fleksjob). Det Centrale Dialogforum synes, at det er vigtigt at få afmystificeret det at have en sindslidelse med henblik på at give flere arbejdspladser mod på at ansætte borgere med sindslidelse. Det at have et arbejde eller deltage i et forpligtende dagtilbud giver en større værdi end blot at få løn. Det betyder meget, at man er ventet og bidrager med noget til samfundet. Dette giver indhold i hverdagen og en mening med dagen. Derfor støtter Det Centrale Dialogforum tankerne om at styrke beskæftigelsesindsatsen. Medlemmerne af Det Centrale Dialogforum ønsker, at der bliver iværksat større hjælp til at få en uddannelse. Borgere med en sindslidelse skal have bedre information om mulighederne for eksempelvis at få en mentor tilknyttet på studiet eller muligheden for at studere på nedsat tid. For at afmystificere hvad det vil sige at have en sindslidelse, skal uddannelsesinstitutionerne samtidig have mere information herom. Som led heri kan gode erfaringer fra Fountain House/Kildehuset og Sindhuset inddrages. Gruppebaseret bostøtte Flere af deltagere i Det Centrale Dialogforum udtrykker bekymring for fremadrettet at skulle modtage gruppebaseret bostøtte. Deltagerne er bekymrede for, om man vil være mindre åben i et gruppeforløb end ved individuel bostøtte. Det Centrale Dialogforum understreger, at det er vigtigt, at bostøtteforløbet målrettes den enkelte borger. En ligeværdig samtale mellem medarbejderen og borgeren skal være udgangspunkt for tilrettelæggelsen af, hvornår og hvor meget gruppebaseret bostøtte den enkelte skal modtage. Deltagerne ønsker, at man på én og samme gang kan modtage både individuel og gruppebaseret bostøtte. Deltagerne i Det Centrale Dialogforum understreger at det er vigtigt, at de midler der frigives ved at omlægge bostøtten til en kombination af individuel og gruppebaseret bostøtte forbliver i systemet, og at det således ikke medfører nedskæringer. Der er et ønske om, at bostøttemedarbejderne i højere grad er aktive i forhold til at hjælpe borgere med at manøvrere i det offentlige system, da bostøttemedarbejderne kender den enkelte borger, og hvilke udfordringer vedkommende står over for. Specialiseret bostøtte Sætningen: gennem medarbejdere med specialviden, der sikrer at de svageste er i stand til at modtage hjælp og støtte ønskes omformuleret til gennem medarbejdere med specialviden, der hjælper de svageste til at kunne modtage hjælp og støtte. Akutboliger Ved benyttelse af de nuværende akutboliger skal man selv medbringe mad. Deltagerne i Det Centrale Dialogforum vurderer, at dette udgør en stor forhindring i forhold til at benytte akutboligerne, da 7/32
det kan virke overskuelig i situationen. Det Centrale Dialogforum ønsker, at dette ikke bliver en betingelse for brug af de kommende akutpladser. Frivillige Det Centrale Dialogforum udtrykker bekymring for brugen af frivillige i forbindelse med aktivitets- og samværstilbud. Der er Det Centrale Dialogforums erfaring er, at det kan være svært at håndtere frivillige i Socialpsykiatrien. Man kan i højere grad stille krav, når folk får en betaling for indsatsen. Forebyggelse Det Centrale Dialogforum ser det som positivt, at man ønsker at satse på forebyggelse for at sikre at borgere med sindslidelse ikke udvikler en kronisk diagnose. Det Centrale Dialogforum mener, at forebyggelse også skal være rettet mod unge, og der udtrykkes bekymring for selvmedicinering blandt aldersgruppen. De unge kan være så syge, at de i perioder har behov for at få masser af ro. Det Centrale Dialogforum mener, at det desuden er vigtig med fokus på fysisk sundhed, da borgere med sindslidelse ofte dør tidligere end andre. Fysisk sundhed kunne tænkes ind i de enkelte tilbud under Fagcenter for Socialpsykiatri. Rådgivere Det Centrale Dialogforum understreger, at det er afgørende med kompetent udredning udført af rådgiverne, inden der iværksættes en støtte. De svageste Det Centrale Dialogforum giver udtryk for, at det er vigtigt at sikre de svageste, der ikke altid har overskud til at tilkendegive deres ønsker. 8/32
Høringssvar fra LokalMED Bostøtte Louisegade Der er positive tilbagemeldinger på det fremtidige samarbejde vedr. udflytning fra botilbud til bostøtte. Der er positive tilkendegivelser i forhold til at oprette weekend + aften teams indenfor bostøtten, da dette ikke er muligt at varetage for bostøttemedarbejdere, der arbejder i dagtimer. Folk oplever frustrationer i forhold til ATA tiden ved gruppedannelser. Vi ved, at tiltaget blandt andet er til for, at kunne spare på bostøttetimerne og deraf give mere luft til bostøtten. Men vi har svært ved, at se hvordan, det hele udarter fremadrettet? - Hvad er der tænkt i forhold til gruppeundervisning?? - Hvordan med uddannelsesplan for borgerne?? - Og hvordan med økonomien i forhold til dette? Der står, at vi holder os indenfor det økonomiske budget, men er dette realistisk, hvis medarbejderne skal undervises for at kunne tilbyde gruppebostøtte samt rehabilitering? Vi ved, at næste skridt er at nedsætte styregrupper der tager sig af at udvikle grupperne, men ikke desto mindre stilles der spørgsmål til ovenstående i den læste plan. Hvordan sikres fagligheden, hvis der ikke er økonomi til tiltagene? Der står, at en del af de økonomiske tiltag sikres ved blandt andet samfinansering med regionen. Er dette realistisk og er det i så fald realistisk at nå indenfor det anslåede tidsrum. Ligeledes skal der søges om tilskud til den økonomiske del via div. puljer/fonde? Hvis tilbagemeldingen på denne ansøgning er negativ, hvad er planen så? På nuværende tidspunkt er der ikke økonomi til kurser og uddannelse. Hvordan sikres dette fremover? Borgerindflydelse? Der bliver nævnt borgere som har ønsket gruppebostøtte samt kortere forløb af bostøtte! Hvilke undersøgelser er der foretaget i forhold til borgernes ønsker, og hvordan hænger de væsentligt kortere bostøtteforløb sammen med recoverytankegangen Vi oplever frustrationer i forhold til bostøtte i tidsbegrænset periode samt stopdato. Vi ønsker en nærmere begrundelse og Hvem vurderer dette? I udviklingsplanen nævnes Recovery ofte, der undres over, at der ikke længere er fokus på relationsarbejde, som en forudsætning for recovery. Ydelsen vedligeholdelse, oplever vi som værende en stor del af vores arbejde som bostøttemedarbejdere. Derfor er det sårbart, at der fremadrettet bliver mindre fokus på denne ydelse. Vi ser god mening i at nogle forløb afkortes, men for de borgere som har behov for en længerevarende samt vedligeholdende karakter af bostøtte og ikke mindst tryghed i at vide at bostøtten er til over en længere periode, da bliver det sårbart. Hvornår ønskes alt dette at træde i kraft? Vi ønsker lidt mere information vedr. dette? Vi på Louiseplads tænker, at de borgere der kun er bevilget 1 times bostøtte ugentligt vil blive væsentligt ringere stillet i forhold til at deltage i et rehabiliterings- eller gruppebostøtteforløb. Alt afhængig af forløbets længde, da vil pågældende være foruden mulighed for at kunne snakke én til én med enten medarbejder i forløbene eller bostøtten. Det er endvidere uklart hvordan gruppeforløbene skal finanseres. Bliver det en ny ydelse eller tages timerne blot ud af de bevilgede bostøttetimer?? 9/32
Høringssvar fra LokalMED Bostøtte Rebildparken Høringsvaret blev behandlet på lokal MED for Område for bostøtte Rebildparken den 1 marts 2012 Området indbefatter enhederne Rebildparken, Storvorde og Nibe Generelle betragtninger: MEDudvalget for Område for bostøtte Rebildparken ser positivt på indholdet af planen. Medlemmerne oplever teksten let forståelig og punktet vedrørende gruppebostøtte giver forståelsesmæssig mening. Gruppebostøtte: Medlemmerne udtrykker, at det er vigtigt at en kommende arbejdsgruppe forholder sig til, hvordan transporten for borgerne tænkes ind i gruppebostøtte. Gruppebostøtte lyder som en god idé også i forhold til at rationalisere og spare penge, men det er vigtigt at have opmærksomhed på implementeringen. Gruppebostøtte vil være noget helt nyt og anderledes for de allerfleste, og hvis det skal opleves som noget positivt og givende, så er det vigtigt at medarbejderne bliver coachet i forhold til opgaven. Der er her behov for et kompetenceløft af medarbejderne. Weekendstøtte: Det giver god mening at tænke fleksibilitet ind i weekendstøtten som beskrevet i planen. Financering: Det er ambitiøst at det hele kan finansieres indenfor nuværende budgetramme. Det skaber usikkerhed da der ikke står noget om hvilke områder der skal nedprioriteres. Der står i Planen at efteruddannelse skal opprioriteres Hvordan skal det lade sig gøre, når der andetsteds står at der skal finansieres inden for de bestående rammer. Det giver usikkerhed at det ikke er beskrevet hvilke områder som skal nedprioriteres for at finansiere nye tiltag. Ansættelse: Ligeledes giver det utryghed at der på side 6 i Planen står at det for at kunne give en mere fleksibel udnyttelse af medarbejderressoucerne, skal afdækkes om medarbejderne kan ansættes under det samlede Fagcenter for Socialpsykiatri Videns/mentalsundhedscenter: Det lyder godt, men er noget uklart hvad oprettelsen af disse indebærer. 10/32
Høringssvar fra LokalMED Bostøtte Tinghusgade Gruppebostøtte: Gruppebostøtte lyder som en god idé også i forhold til at rationalisere og spare penge, men det er vigtigt at have opmærksomhed på implementeringen (Hvordan kommer vi i gang? Hvem er tovholder? Bliver der afsat tid til planlægningen?). Gruppebostøtte vil være noget helt nyt og anderledes for de allerfleste medarbejdere og borgere, og hvis det skal opleves som noget positivt og givende, så er det vigtigt at medarbejderne bliver coachet i forhold til opgaven. Der er her behov for et kompetenceløft af medarbejderne, således at den enkelte medarbejder føler sig klædt på til opgaven med gruppebostøtte, og at der er en struktureret opbygning af borgerens forløb, og tilbud. Vi mener at gruppebaseret bostøtte også kan tage udgangspunkt i aktiviteter da det ikke er alle borgere der har ressourcerne til at indgå i et forløb hvor samtalen er det bærende element. Det vil for nogle borgere være knap så angstprovokerende at deltage i en gruppe hvor man tager udgangspunkt i et fælles tredje (aktiviteten). Finansiering: Det er en stor udfordring at kunne holde budgettet indenfor nuværende ramme. Det er vigtigt at efteruddannelse bliver opprioteret, men det er vigtig at der er en plan for hvordan man får enderne til at hænge sammen og samtidig bevarer fokus på trivsel i dagligdagen. For at bostøtten kan være handlekraftig, er det vigtigt at den enkelte er klædt fagligt på til opgaven ved fx efteruddannelse og kurser. Ansættelse: Ansættelse indenfor bostøtteområdet ville det være optimalt hvis man kunne give den enkelte medarbejder mere tryghed i sin ansættelse, så man har mere fokus på medarbejdertrivsel i stedet for medarbejdertilpasning. Hvis der med en mere fleksibel udnyttelse af medarbejderressourcer menes, at man skal kunne flyttes rundt efter behov, kan det have en stor indvirkning på trivsel og arbejdsmiljø. Er sygdomsfrekvensen øget med de nye omstruktureringer? Aften- og weekendbostøtte: Det er vigtigt at aften- weekendbostøtte varetages af uddannet personale og at opgaven varetages af et team der er ansat til denne opgave. Vi kan håbe at indsatsen vil forebygge og dermed mindske udgifterne til indlæggelser, men skal have fokus på at man ikke skaber et nyt behov og dermed øger udgifterne. Her tænkes specielt på borgere med personlighedsforstyrrelser. Støttecentre: Det er vigtigt at bevare støttecentre så borgeren kan være visiteret til at komme et sted hvor borgeren har mulighed for at vedligeholde/udvikle sine sociale kompetencer og bryde isolationen. Det er positivt, at der dannes en arbejdsgruppe således at der opnås en rød tråd i hvem der varetager hvad. Det er af stor betydning, at man fortsat bevarer åbningstiderne i støttecentrene, så der stadig vil være mulighed for at være i et støttecener, uden at skulle deltage i en gruppe. Der er nogle borgere der har vanskeligheder ved at deltage stabilt i et gruppeforløb, men som i stedet vil kunne profitere af at komme i et støttecenter, fx ved at danne relationer og øve sig i at være sociale med andre, men i nogle friere rammer end i en gruppe. Det at der fortsat er åbent i støttecentrene, vil give mulighed for borgeren og bostøtten sammen at benytte disse åbningstider som en del af træningen i at kunne komme uden for sin egen dør, og kan senere benyttes som et springbræt til at indgå i gruppebaseret bostøtte. 11/32
Høringssvar fra LokalMED SKP og specialiseret bostøtte Generelle kommentarer Generelt en god fornemmelse af at noget fornuftigt at ved at tage form Ang. Processen kunne man i højere grad ha startet med medarbejderne eller ha lavet en parallelproces med udgangspunkt i medarbejdernes samlede kompetencer ( ressourcebeholdningen) hvilket kunne ha givet mere engagement og ejerskab Godt at opdelingen stadig er opretholdt så alt ikke er nyt omstilling; bedre at blive eller være klar hvis ressourcerne sættes ind i stedet for at indgå i forandringer mens der er besparelser Mange er motiverede for forandring og sidder inde med en masse viden og ideer; mangler adgang til at vise og udleve engagement. Spørg! Medarbejderne er du motiveret for det her eller skal vi rokere/hvad har du lyst til/ hvad vil du gerne arbejde med Der skal tænkes anderledes i forhold til økonomi også fra et borger-synspunkt Organisationen skal bakke op omkring rokeringer både blandt personale og borgere Medarbejderfleksibilitet: Forskel på BUM og ikke-bum styrede områder. Husk at der er store faglige forskelle i de forskellige tilbud Kan man overhovedet flytte fra f.eks. 13 eren til bostøtten?? Dyrke MUS for at klarlægge medarbejdernes ønsker, til opgaver eller evt ny placering i organisationen Kunne man evt. have et korps der står klar på ad hoc opgaver( springerkorps) Kan man evt. implementere en rokeringspolitik Misbrug Viden om misbrug er relevant for alle i fagcentret, alle medarbejderne har brug for kompetenceudvikling. Alle skal hente sparring/konsultation hos vores egne misbrugstilbud. Et formaliseret arbejde med CMU - der opleves problemer i samarb, vi kører hver vores løb. Man siger psykiatri og misbrug hører sammen, men vi samarbejder ikke Døgn og ambulant behandling skal til, men i Esbjerg har man en MOTIVATIONSAFDELING Motivationsbehandling er solgt til en privat udbyder i Esbjerg, borgerne var vilde med det, og ville helst ikke videre til behandlingstilbudet fordi motivationsdelen var så god. De kunne rumme de borgere med en masse tummel, ADHD, forstyrrelser mv. 99 området er splittet op i den nye organisering grundet misbrugsspecialet. Men målgruppen er den samme som SKP og MiM og sparring og overlap er ikke så tilgængelig mere. Specialiseret Bostøtte BUM afskaffes mere fokus på dialogbaseret styring ATA-begrebet afskaffes eller redefineres. Godt at bevare den individuelle bostøtte. Opstarten er Alfa & Omega og der kan være brug for massiv støtte i en opstartsfase Metodeudvikling til belysning af borgernes behov og ønsker. Her til også et evalueringsværktøj begge godkendt af både FB og myndighed Hvordan får vi myndighed tættere på borgerne for store afstande og vi bliver de eneste der forbinder indsatsen Specielt ang. 99. De omfattende besparelser betyder at der ikke er folk nok til at imødekomme alle borgere med behov. 12/32
Områderne fragmenterede - skal man blande 99 og 85 eller rettere, have medarbejdere i 85 som har en særlig fleksibel a la 99 funktion.. Konstruktionen med 99 og 85 under samme ledelsesfelt og andre specialiserede områder (f.eks. projekt om personlighedsforstyrrelse) under et helt andet ledelsesfelt Hvad giver mening? Hvor langt væk fra hinanden skal den almindelige og den specialiserede bostøtte være? Skulle man måske lave et stort fælles ( 85) bostøtte-center i lokaler der er egnede til rehabilitering hhv. et samlet 99-center ( måske et andet sted) Der mangler et tilbud/ en mulighed til borgere der ikke kan sendes videre fra specialteamet fordi ingen vil ha dem, men hvor de reelt ikke længere er midlertidigt støttet dvs. personer uden egentlig diagnose Bostøtte It, innovation, Skype få hjælp af borgere. Egnede lokaler til rehabilitering og til at lave grupper i. Den korte historie er: at hvis vi får nogle ordentlige Dag- og beskæftigelsestilbud, i rette rammer så behøver vi ikke sidde hjemme i folks sofaer.. Vi arbejder med samfundet og relationer, og vi skal have IT en med. Botilbud Akut tilbud; Skype!? At man kan se akutmedarbejderen men man taler. Der er lagt op til en næsten uoverskuelig vifte af tilbud (svært for borgere og svært for os) Der vil ske store forandringer for de borgere, der er blevet lovet en permanent bolig kan man flytte botilbuddet og lade folk blive boende i de fysiske rammer? Godt med specialiserede botilbud til særligt udsatte (a la Skurbyen) Godt med midlertidige (udredende) botilbud Behov for botilbud til personer med psyko-sociale problemer (uden diagnose) / Støttehotel Behov for familie-botilbud (bl.a forældrekompetence-træning med vores fagspeciale for øje) Bedre sammenhæng (overlap) med bostøtteordningen; måske allerede ved indflytning Dag & Beskæftigelse Støttecentre flyttes til dag og beskæf. området, og have et større rehabiliteringsperpektiv. Flytte støttecenterfunktion ind i på louiseplads til et samlet sted, og bostøttemedarbejderne ud og sidde et andet sted. Borgere som tilknyttes støttecenter tilbydes buskort, eks. borgere i ydre omr., så borgere i ydre omr. får de samme vilkår som Aalborg borgere. Beskyttet beskæftigelse. Koordinatorfunktion flyttes til dag- og beskæf omr. Gruppebaseret netværksdannelse i Dag- og beskæftigelse for danske og etniske borgere/ unge med angstproblematik. (Det er vigtigt at vi husker de særlige behov hos nogle borgergrupper) Hente viden i center for udviklingshæmmede og døve hvor man har meget held med at finde iog skabe jobs til målgruppen. Væresteder Etablering af en stor fed dynamisk væresteds-tankegang, hvor vi kan fange folk og deres motivation ind. Lave en tragt, i et skønt attraktivt miljø hvor ALLE gider komme. De gider ikke komme ud til en øde ø. Et fedt sted multisted, kunne hive alle målgrupper i fagcentret ud og op fra sofaen, et godt sted folk ville komme, kunne erstatte at bostøtten sidder hjemme i sofaen og laver motiverende samtaler.. Men man skal have lov at komme uden at der er krav om gruppe, først kommer man 13/32
uden krav og som så får lyst til at ville udforske grupperne, beskæftigelsestilbud mv Her kan man samle folk op til alle tilbud i fagcentret. Det skal dog være aktiviteterne der skal være bærende. Exv. Fyensgadecentret der kan man gå til. Kortspil, Litt, madlavn, sprog,.. Ligesom Butikcafeén men blot i større rammer, og i en central beliggenhed. Eller anvende eksisterende tilbud som ikke er for sindslidende. Inklusion Men det der virker er et sted man kan komme og sætte sig, se hvad det er. Obs. Kvarterets Hus i Nørresundby i stedet for at skabe nye tilbud de rummer vores borgere, især de etniske borgere. Der er frivillige socialrådgivere på stedet, så man kan opsøge hjælp. Månedskatalog med tilbud: Konkrete spændende aktiviteter er nemmere og sælge. Et stort sted kan man ramme bredt exv. 2 etager jf. Aarhus - etnisk cafe ude ved bazarens indkøbscentret. Man kan lave 3 måneders projekter, så nye tiltag hele Vi har ikke steder hvor man bare må komme, sidde og være, og kigge på mennesker. Der findes kun varmestuer men der er meget misbrug, og så kommeborgeren let ind i et uhensigtmæssigt miljø. (etniske borgere, og særlige udsatte jf. 99 som vores opsøgende tilbud har kontakt til). Aktiviteter som inkluderer borgere i nærmiljøet HUSK AT DER ER MEGET REHABILITERING I AT FLYTTE NOGLE BORGERE FRA DERES EGEN SOFA TIL EN ANDEN SOFA, EXV. UDE I BYEN. Større steder, er måske mere dynamiske, i stedet for at de små tilbud ude i yderområderne som koster for meget. Medarbejderne mangler samtalerum, fint at man kan mødes med borgere der borgere har brug for netadgang. Tænke over hvordan varen sælges. Alle medarbejdere kan ad hoc bruge lokaler til at danne grupper, etablere seancer VIGTIGT at det tænkes ind sammen med Videnscenter og mental sundhed. Væk fra at skabe pseudomiljøer og lukke sindslindende inde. Etniske vil ikke kun det der er for etniske.. Obs de unge falder fra rammerne skal være tidssvarende. Købe busser til at transportere de borgere vi ikke kan få til selv at komme busserne køres af borgere i beskyttet beskæftigelse. Videnscenter/ mentalt sundhedscenter Formål er at samle og fordele den viden der er i fagcenteret. (Special)Viden skal kunne anvendes på tværs af de enkelte områder Fælles uddannelsesforløb = fælles fundament / udgangspunkt. + fokus på efter/videre uddannelse (medarbejderfastholdelse) Dejligt at der tænkes på de mennesker der ingen diagnose har, der er plads i socialpsyk, selvom man ikke har en diagnose. Nedbryde tabu, også en kommunal opgave, ikke kun interesseorganisationer. Medarbejdere der har kompetencer vidensdeling, hvordan bliver man kompenseret for at undervise kolleger exv hvis man har 24 ATA timer Hvordan motiverer vi medarbejder til at bruge og dele den vi har i organisationen. Videnbank i videnscentret. Viden i vidensbanken, skal bruges i gruppebostøtte man kan rekvirere nogle med viden Brugerlærere skal ansættes i mentalt sundhedscenter eller hives ind som undervisere i gruppebostøtte. 14/32
For hele området: Skype e.a. adgang til os via nettet; exv bostøtte over Skype. 15/32
Høringssvar fra LokalMED Enghuset 16/32
Høringssvar fra LokalMED Enghuset (det lokale dialogforum) 17/32
Høringssvar fra LokalMED Boliger m/u støtte om natten LokalMED udvalget i området Boliger med og uden støtte om natten har afholdt møde den 2. februar 2012. På indstillingen om godkendelse af udviklingsplan for Fagcenter for Socialpsykiatri fra Ældre- og Handicapforvaltningen afgav udvalget følgende høringssvar: Høringssvar: Udvalget finder det meget positivt, at udviklingsplanen for socialpsykiatrien tager udgangspunkt i principperne om recovery-orienteret rehabilitering, som afspejler en udviklingsorienteret tilgang, - en tro på og forventning til at borgeren med den rette hjælp og støtte har muligheden for at komme sig. Udvalget finder det vigtigt, at få principperne udbredt: Recovery som værdi grundlag til alle borgerne, da det for flere borgere kan være svært at forholde sig til Recovery-orienteret rehabilitering som arbejdsmetode til alle medarbejdere Udviklingsplanen peger på nye tilbud både indenfor botilbud/bostøtte og dag/beskæftigelsestilbud, som er med til at skabe større muligheder for differentiering af den hjælp og støtte, som den enkelte borger har behov for, og som udvalget bakker op omkring. Tilbuddene afspejler, at der er plads til alle uanset hvilke behov og problemstillinger, den enkelte borger måtte have, hvilket giver og skaber muligheder for borgere, der tidligere er blevet begrænset i mere fastlåste organisatoriske rammer. Udviklingsplanen afspejler en langt mere fleksibel tilgang, hvor det er borgerens ønsker og behov, der er omdrejningspunktet for de tilbud, der bliver etableret. Dette understøttes i øvrigt ved implementering af den dialog baseret voksenudredningsmodel. Udvalget finder det dog vigtigt: At få drøftet og løst nuværende problematikker i snitfladerne mellem 83 og 85. At der også her tænkes i helhedsløsninger, så ikke den enkelte borger (som oftest ældre borger eller borgere med fysisk sygdom)oplever at komme i klemme eller skulle flytte sig, for at få den hjælp og støtte, der er behov for. Udvalget finder det positivt, at udviklingsplanen beskriver, at der både skal være midlertidige og længerevarende botilbud til borgere med sindslidelse. Udvalget finder det imidlertid vigtigt: At få drøftet hvilken betydning de lovgivningsmæssige rammer har for den enkelte borger i forhold til tryghed, og hvordan de lovgivningsmæssige rammer er tænkt i tråd med en recoveryorienteret rehabiliterende tilgang i forhold til en udviklingsplan der bevæger sig væk fra en stigmatisering af borgere med sindslidelse; - Etablering efter 105, hvor borgeren har lejekontrakt, betaler indskud og er selvbestemmende i forhold til en evt. flytning - Etablering efter 107, hvor borgeren ikke har lejekontrakt og som sådan kan opsiges på baggrund af en faglig vurdering Udvalget finder det særlig positivt, at det anbefales, at give borgere, der bor i socialpsykiatriske botilbud samme mulighed for visitation til et dag- og beskæftigelses tilbud. I forhold til beskæftigelse, uddannelse og fritid finder udvalget det meget positivt, at der gøres en særlig indsats i forhold til beskyttet beskæftigelse uden for socialpsykiatriens regi. Begge tiltag tænkes at være befordrende for den enkelte borgers udvikling med henblik på social inklusion i samfundet. 18/32
Aalborg den 10. februar 2012 På vegne af LokalMED udvalget i området Boliger med og uden støtte om natten Rikke Berg Christensen Formand Jane Olesen Næstformand 19/32
Høringssvar fra LokalMED Området for sindslidende med misbrug Udviklingsplanen har været diskuteret på lokal-med i området for sindslidende med misbrug: Alm tilfredshed og gode forventninger til udviklingen inden for socialpsykiatrien! 20/32
Høringssvar fra LokalMED Rebildparken, Vendelbogade, Ryesgade og Vestergade Høringssvar fra LMU dækkende botilbuddene Rebildparken, Vendelbogade samt Vestergade. Som det første kan vi som medarbejdere ikke være uenige i, at der er brug for et andet syn på/tilgang til de borgere vi kommer i kontakt med. Vi har brug for, at medarbejderne bliver dem der tror på at borgeren kan komme sig/få et andet og bedre liv, og at vi viser det både i ord og handling. Både begrundet i ønsket om at borgeren får en større oplevelse af livskvalitet, men desværre også set i lyset af de økonomiske forhold der præger den offentlige sektor for nuværende. Vi var på LMU også enige om at det i første omgang er de nye borgere vi skal koncentrere os om. Ikke dermed sagt at vi ikke skal gøre noget, hvis nogle af de nuværende borgere i vore tilbud kan honorere de krav vi vil stille til dem. Men for at komme ordentlig i gang og få nogle succeshistorier giver det bedst mening at starte med de knap så stigmatiserede borgere. Sagt med andre ord: Vi har brug for at kunne stille krav til borgerne i det omfang de er i stand til at honorerer dem, for at denne plan kan lykkes. Og det må bedst kunne lykkes med nye borgere. Men for at kunne stille rimelige krav til borgerne, er det vigtigt at selve visitationsproceduren er recovery orienteret. Det skal være helt klart for den enkelte borger hvad vi kan stille op til, og hvad vore forventninger til borgeren er. Samtidig må vi have en visitation der ikke skaber flaskehalse da personalesituationen i de forskellige tilbud er afhængig af dette. Kan det ikke lade sig gøre må vi se på i fællesskab hvordan vi kan lave en bufferpulje når der nu kommer flow i tilbuddene. For vi er også nødt til at tænke medarbejdernes jobsikkerhed ind i dette. Noget af det der virker bekymrende er, at finansieringen af nye tiltag skal holdes inden for den nuværende økonomiske ramme. Så nye tiltag som aften og weekend-bostøtte, afklaringsboliger, akuttilbud til borgere med et samtidigt misbrug samt oprettelse af et mentalt sundhedscenter, for bare at nævne nogen, skal findes i de eksisterende budgetter. Et af ledelsens ønsker er, at medarbejderne skal være mere fleksible mht. at kunne flyttes rundt i centret for at optimere brugen af ressourcer. Det ønsker vi ikke at forholde os til som LMU men lader det være op til ledelsen samt organisationerne at finde en løsning på dette. Men det allermest væsentlige i at denne plan lykkes er, at medarbejderne bliver klædt ordentligt på til opgaven. Vi er som udgangspunkt meget forskellige i vores uddannelser, tilgang til borgerne samt det faktum at det jo ikke er ikke uvæsentligt om man arbejder med gode borgere i idræt og kultur eller man arbejder med de tungere borgere i Enghuset. Som konklusion kan vi sige at medarbejderrepræsentanterne i vores lokale MED er positive overfor tankerne i udviklingsplanen, men vi mangler konkrete forslag /anvisninger til hvordan vi kan nå målene i planen. Jeg har vedlagt et bilag fra en kollega i Rebildparken. Jeg synes det kommer godt rundt om de spørgsmål og de mulige handlingsforslag der kunne være ift. spørgsmålet om hvordan vi kommer i gang med det her. 21/32
Høringssvar fra LokalMED Rebildparken, Vendelbogade, Ryesgade og Vestergade (kommentar fra medarbejderrepræsentant) Tanker omkring udviklingsplan: Min overbevisning er, at hvis vi vil udvikle organisationen til at arbejde recovery og rehabiliteringsorienteret, er det en nødvendighed at forholde sig til, hvordan personalegrupperne bliver klædt på til at løse denne opgave. Personalegrupperne i organisationen har meget forskellige arbejdsmæssige og uddannelsesmæssige forudsætninger for, at arbejde med udgangspunkt i disse værdiord. Derfor anser jeg det som væsentligt at, personalegrupperne bliver klædt på til opgaven og bliver medinddraget i processen. Således at vi udvikler en faglig velfunderet platform, hvor dialogen bliver omdrejningspunktet for samarbejdet i de forskellige led i organisationen og samarbejdet med borgerne. Derfor følgende spørgsmål: Hvordan sikres det at personalet bliver klædt på til at arbejde ud fra recovery og rehabilitets tanken? Hvordan sikres det, at der bliver sammenhæng mellem de tanker der tænkes op af i organisationen med det arbejde der udføres nedad i organisationen, sammenhæng mellem top og bund? Hvordan holdes der kontinuerligt gang i dialogen imellem de forskellige led i organisationen? Hvordan holdes der kontinuerligt gang i dialogen og processen på de enkelte arbejdssteder? Hvordan vidensdeler vi de forskellige arbejdspladser imellem? Da det er i personalegrupperne har viden om, hvordan praksis ser ud undre det mig, at personalegrupperne ikke i højere grad inviteres med til at udarbejde udviklingsplanen, sidder med de steder, hvor tingene udvikles på papiret. Handlingsforslag: Der skal sidde medarbejdere med i alle arbejdsgrupper, blandede faggrupper og fra forskellige arbejdssteder. Uddanne personalegrupperne i organisationen til at arbejde recovery orienteret. Dette kan bl.a. gøres ved, at opprioritere efteruddannelse i recovery orientering og rehabilitering de kommende år. F. eks ved at lave kompetence udviklende uddannelsesforløb via UCN. Udarbejde et princip om, hvordan vi implementere recovery og rehabilitering på arbejdspladserne. Holde gang i processen og dialogen ved f. eks at have et fast punkt på vores dagsordner ift. hvordan det går med at arbejde recovery orienteret, hvad er næste skridt o.l. At vi laver cafemøder på tværs af organisationen, hvor vi videns deler, er i dialog om processen og inspirere hinanden. Sikre sig, at når der laves planer som udviklingsplanen bliver dette formidlet og arbejdet med i personalegrupperne, således at medarbejderne er en del af processen og får ejerskab ift. Forandringen og det nye. Måske indtænke forskellige læringsstile, nogle læser, andre skal høre, andre italesætte eller røre ved for at blive en del af læringen og påtage sig ejerskab for proces og indhold. Det er ikke tilstrækkeligt, at man bare selv kan læse det. Når der laves så store forandringer hvor der er et ønske om, at processen skal foregå i dialog med medarbejderne, kunne det være en ide, at der bliver afholdt møder på tværs i organisationen, hvor tænkerne formidler budskabet, missionen og visionen. Sparker sådan en proces i gang med entusiasme, håb og energi. 22/32
Høringssvar fra LokalMED Dag- og beskæftigelsestilbud Møde Personalemøde med MED - status Dato 24-01-2012, kl. kl. 8.30 12.00 Sted Deltagere Afbud Referent Poppelvejcenteret, 1. sal. Kantinen Samtlige ansatte i Dag og beskæftigelsestilbuddene til personer med sindslidelse. Personalet fra Butikscaféen, Lise Abildgaard Trondhjem og Matts Evensen Camilla Ottesen Pkt. 6: Udviklingsplan Til orientering indbydes der d. 6. marts fra kl. 16 18.00 på Gug Plejehjem til dialog og høring vedrørende udviklingsplanen. Forvaltningen vil deltage. Der vil i løbet af foråret være et Kick off arrangement for udviklingsplanen. Udviklingsplanen diskuteres efterfølgende og følgende problemstillinger/holdninger til den bliver præsenteret: - Ved omstrukturering af området, vil der indenfor eksisterende budget findes midler til efteruddannelse, således nye ansvarsområder kan varetages? - Kompetencer vil blive udnyttet, hvor der er brug for dem. Og man er dermed ansat til området og ikke konkret. - De faglige organisationer er kontaktet og er informeret om udviklingsplanen. Jf. vores område specifikt: - Efteruddannelse skal dækkes af bl.a SATS puljemidler. - Spændende ift. ansættelsesdelen, at se vores område som en helhed. - Større fleksibilitet ift. brugerne af de forskellige tilbud. - Aktivitets og samværstilbud vil blive nedprioriteret. - Bekymring vedrørende de særligt sårbare, vil de blive tabt? - Bedre samarbejde indenfor socialpsykiatrien tværfagligt. 23/32
Høringssvar CenterMED Møde CenterMED Dato d. 28. februar 2012 kl. 13.00-15-00 Sted Deltagere Stigsborgvej 36, 1. sal Lise Claësson, centerchef (formand) Lene Kalstrup, leder SKP og specialiseret Bostøtte Rikke Berg Christensen, leder Boliger med og uden støtte om natten Jane Olesen, Bostøttemedarbejder, Botilbuddet Badebo (FOA) Maj Bødker Christiansen, Sygeplejerske, Enghuset afd. Kærhuset (DSR) Vibeke Elise Jensen, Støtte/kontaktperson, Støttekontaktpersonsordning Henrik Flyvbjerg, Botilbuddet Rebildparken, næstformand, (SL) Mette Houlberg Hougaard, Socialpædagog, Bostøtte Louisegade (TR/SL) Inge-Marie Hansen, Botilbuddet Vendelbogade Bostøtte medarbejder (SL) Joan Clausen, Servicecentret, Fagcenter for Socialpsykiatri (HK) Arbejdsmiljørepræsentanter: Kim Abel Jensen, Bostøttemedarbejder, Tinghusgade Steen Pilgaard Engelbrechtsen, Hjemmevejleder, Dag- og beskæftigelsestilbud, Afbud Referent Mette Houlberg Hougaard, Socialpædagog, Bostøtte Louisegade (TR/SL) Janne Roesen 1. Høring af udviklingsplan for Fagcenter for Socialpsykiatri Der er positive tilkendegivelser fra alle lokale MEDudvalg i forhold til udviklingsplanen. Det er positivt, at man med udviklingsplanen ønsker en mere helhedsorienteret forståelse af hele det socialpsykiatriske område. Ligeledes er det også positivt, at man vil sikre, at kommende borgere med sindslidelse ikke stigmatiseres - blandt andet ved i højere grad at tilbyde bostøtte frem for botilbud 1.1. Men der er følgende seks bekymringspunkter i høringssvarene fra LokalMED 1.1.1. Finansiering Det giver usikkerhed, at det er uklart, hvordan de enkelte tiltag i udviklingsplanen skal finansieres, når det samtidigt står beskrevet, at tiltagene skal holdes inden for den nuværende økonomiske ramme 1.1.2. Opkvalificering af medarbejdere Der er behov for opkvalificering af medarbejderne for at sikre, at tankerne i udviklingsplanen kan realiseres. Det er vigtigt at sikre denne opkvalificering og finansieringen heraf I forhold til gruppebaseret bostøtte er det særlig tydeligt, at det nødvendigt med opkvalificering af medarbejderne for at klæde dem på til at kunne varetage opgaven. Gruppebaseret bostøtte anses både som et fagligt godt tiltag i forhold til netværksskabelse og som et ressourcemæssigt godt tiltag, men der er behov for opkvalificering af medarbejderne for at komme i gang med gruppebaseret bostøtte 1.1.3. Ansættelse Udviklingsplanen skaber usikkerhed omkring fremtidige ansættelsesforhold. 24/32
1.1.4. Rød tråd i tilbud til borgerne Hvem sørger for, at der er en rød tråd i de tilbud, den enkelte borger tilbydes? Særligt når mange af tiltagene i udviklingsplanen kræver et mere gnidningsfrit samarbejde med myndighed? 1.1.5. Boligmasse Der skal tages stilling til, hvad der skal gøres ved den boligmasse, vi har, og udfordringen med at så stor en del af boligerne er opført efter almenboligloven, hvilket betyder, at borgeren har lejekontrakt og råderet. Hvordan arbejdes der midlertidigt med dette som et vilkår? Hvordan gør vi os flytbare, når borgerne har ret til at blive boende? Hvor i den eksisterende boligmasse er der mulighed for at oprette 107? 1.1.6. Inddragelse af medarbejdere Der er et ønske om, at medarbejderne i langt højere grad havde været involveret og inddraget i processen med udarbejdelsen af udviklingsplanen. Det er vigtigt, at medarbejderne inddrages fremadrettet, således at det sikres, at medarbejderne får ejerskab i forhold til implementering af udviklingsplanen 1.2. Forslag til den fremadrettede proces Det er vigtigt, at den fremadrettede proces med implementering af udviklingsplanen styrker arbejdsglæden blandt medarbejderne. 1.2.1. Cafémøder Der kunne afholdes cafémøder på tværs af tilbuddene (idé fra høringssvar fra Botilbuddene Rebildparken, Vendelbogade og Vestergade). Dette vil også være en måde at binde organisationen mere sammen på. Samtidig kan det skabe større fleksibilitet blandt medarbejderne, når man kender de andre medarbejdere og steder 1.2.2. Interaktiv kommunikation Der kunne oprettes en interaktiv kommunikationsplatform, hvor der løbende kan informeres om, hvor man er i processen, og hvor borgere med sindslidelse, pårørende og medarbejdere kan komme med input til det videre forløb. Der kunne ansættes en kommunikationsstuderende til at oprette funktionen 1.3. Forslag til implementering af udviklingsplanen 1.3.1. Flere funktioner, samme matrikel Der kunne genoptages en tidligere praksis, hvor medarbejderne havde flere funktioner men var fysisk tilknyttet én matrikel. Eksempelvis kunne botilbudsmedarbejdere anvende et antal timer i bostøtten og omvendt. Dette vil give medarbejderne mere afveksling, og vil gøre områderne mindre sårbare. Samtidig vil det også øge borgernes tryghed, at medarbejderne er kendte ansigter. Der kunne oprettes et multihus indeholdende eksempelvis både botilbud, bostøtte, SKP og støttecenter 1.3.2. Fælles vidensbank Der kan oprettes et fællesdrev, som hele fagcenteret har adgang til med henblik på videndeling mellem medarbejderne i forbindelse med etableringen af et Videns- og Kompetencecenter 1.3.3. Fælles vikar/springerkorps Der kan oprettes et fælles vikarkorps, der kan være med til at samle fagcenteret. Dette vil indebære, at der er en række faste medarbejdere de enkelte steder, mens en gruppe medarbejdere udgør et fast vikar- og/eller springerkorps. Vikarkorpset kan være tilknyttet de enkelte tilbud i kortere eller længere tid. Vikarkorpset vil kende sine arbejdstider men ikke nødvendigvis, hvor 25/32
man skal arbejde. Dette vil give tilbuddene en større fleksibilitet, og det vil være lettere at tilpasse sig til den aktuelle situation (fx ved tomme boliger/pladser). Fordelen vil desuden være, at tilbuddene ikke løbende skal sætte nye vikarer ind i forholdene, og at det giver mulighed for at få nye kompetencer ind i tilbuddene. Endelig vil borgerne opnå tryghed ved, at der er et fast korps af vikarer. Nogle medarbejdere trives bedst i et omskifteligt miljø, og man skal i første omgang koncentrere sig om dem, der gerne vil tilknyttes et sådan springer/vikarkorps. Man kunne overveje en ordning med, at når en medarbejder har været ansat samme sted over en længere årrække, skal der ses på, om vedkommende skulle motiveres til at prøve noget nyt et andet sted i fagcenteret 1.3.4. Sindslidende med misbrug Det er rart, at denne borgergruppe får bevågenhed, og deres plads i fagcenteret på ligeværd med de øvrige borgere tydeliggøres. Det kunne være en god idé at øge samarbejdet med CMU (Center for Misbrug og Socialt Udsatte) i forhold til målgruppens særlige (og dobbelte) udfordringer Lise Claësson / Henrik Korsbæk Flyvbjerg Formand / Næstformand 26/32
Høringssvar fra stormøde med bruger- og pårørendeorganisationer Møde Dialog og høringsmøde vedrørende forslag til udviklingsplan for Socialpsykiatrien i Aalborg Kommune Dato d. 6. marts 2012 kl. 16,00-18,00 Sted Gug Plejehjem, Fortunavej 2, 9210 Aalborg SØ Inviterede Referent SIND LAP Bedre Psykiatri Ældre- og Handicapudvalget Handicaprådet Direktør Jan Nielsen Handicapchef Alice Aagaard Hagemann FTR i Handicapafdelingen Det Centrale Dialogforum Janne Roesen Høring af udviklingsplan for Socialpsykiatrien Der gives udtryk for, at mange er usikre på, hvad det indebærer, at bostøtte fremadrettet kan gives som en kombination af individuel og gruppebaseret bostøtte - betyder dette, at man vil modtage mindre bostøtte, end man gør i dag? Ved gruppebaseret bostøtte vil der ske en sortering af problematikker, hvor nogle emner kan være svære at drøfte i grupper, disse vil fortsat kunne deles alene med en bostøttemedarbejder. Med henblik på at sikre, at de unge ikke stigmatiseres, kan der være et tilbud til de unge (evt. en form for fontæne-hus), hvor de unge kan være sammen, og hvor man arbejder målrettet i forhold til deres rehabilitering. Det kunne handle om at afklare, hvad de har brug for, for at kunne klare sig selv, og hvad skal der arbejdes hen i mod fx i forhold til uddannelse og beskæftigelse. I forhold til unge med sindslidelse er det ligeledes vigtigt, at man er opmærksom på ikke at være for sektoropdelt særligt i forhold til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Mange borgere i regi af FB har behov for socialpsykiatriske tilbud, og i forhold til disse borgere er det vigtigt med en helhedsorienteret indsats, der ikke er afgrænset af forvaltningsstrukturer. Et sted med mulighed for at lave mad sammen med andre kunne være gavnligt for mange og særligt lige efter udskrivelse fra en indlæggelse. Flere finder det udfordrende at lave sund mad, ligesom det at lave mad sammen med andre kan have betydning for ens sociale liv. Det kan være med til at forebygge ensomhed, da det kan være en måde at møde nye mennesker på og til at turde være sammen med andre. Man kan eventuelt finde en glemt kompetence, og også opleve glæden ved at glæde andre med den mad man fremstiller. Den fleksibilitet, udviklingsplanen beskriver, skal være til stede i de enkelte tilbud. Eksempelvis kan det være nødvendigt med bostøtte i weekender/om aftenen, sådan at studier/job i dagtimerne ikke forhindrer, at man kan modtage bostøtte. Der gives udtryk for, at det er positivt, at man ønsker at oprette et Mentalt Sundheds- og Informationscenter. Det Mentale Informationscenter kan være med at aftabuisere det at have en sindslidelse, og det kan være et sted, hvor pårørende, borgere med sindslidelse m.fl. kan samles Som pårørende rammes man også af diagnosen, og inddragelse af pårørende er derfor vigtigt. De pårørende kan i højere grad tænkes ind og bruges aktivt som en ressource. 27/32
Ligeledes kan også brugerlærere/recovery-mentorer bruges aktivt som ressourcepersoner. I forhold til udspillet til reform af fleksjobordningen bliver der bliver stillet spørgsmålstegn ved, om det forventes at ændre muligheden for at komme i fleksjob, da det anses som vigtigt, at flere afprøver muligheden for fleksjob, inden man tildeles en førtidspension. Det vurderes, at flere borgere med sindslidelse har mulighed for / kan magte et fleksjob, i det omfang at det vedtages, at nedsætte kravene til antal timer i en fleksjob-stilling. Ofte ser man, at man lærer af og spejler sig i de personer, man omgås i hverdagen. Derfor skal man være forsigtig med at sætte folk sammen med meget forskellig adfærd og behov. Det er således vigtigt med tilbud til borgere med særlige behov fx borgere med retsforanstaltninger, udadreagerende adfærd mv. Det er tydeligt, at udviklingsplanen er skrevet af fagfolk. I dette sprogdomæne kan det være svært at genkende individet i beskrivelserne. I udviklingsplanen kunne der i højere grad være indarbejdet overvejelser omkring, hvordan man kan bruge frivillige og pårørende mere aktivt. Ligeledes kunne man også have tænkt Sind-skolerne mere ind i udviklingsplanen. Der bliver stillet spørgsmål ved, hvad medarbejderne tænker om udviklingsplanen. Det er vigtigt at have medarbejdernes opbakning for at sikre implementeringen af udviklingsplanen. Det er vigtigt løbende at være omstillingsparat, hvis man finder andre og mere hensigtsmæssige måder at gøre tingene på. 28/32
Høringssvar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Overordnet vurderes det som et velbeskrevet oplæg, der lægger op til videndeling og samarbejde samt en helhedsorienteret retning for den ønskede udvikling på det socialpsykiatriske område. Indledningsvist vurderes det, at repræsentanter fra myndighedssiden i såvel Ældre- og Handicapforvaltningen som Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen med fordel kunne have været inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsplanen. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen finder det positivt, at recovery-tilgangen og rehabilitering er det faglige fundament for socialpsykiatrien og fremadrettet vil være rammesættende og retningsgivende for den fortsatte udvikling på området. Fokus på midlertidighed og målrettethed i indsatserne hilses velkomment. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen finder det vigtigt, at der gøres en ihærdig indsats for at få disse fokusområder forankret i de yderste led hos de medarbejdere, der har den direkte kontakt med borgeren. Der vil være behov for en udvikling af de eksisterende arbejdsformer og kulturer for at det kan lykkes. I bostøtteregi sker i dag mange skift af støtteperson, hvilket forhindrer kontinuitet og målrettethed i opgaveløsningen, ligesom der opleves at være begrænset fokus på afslutning af indsatser og overgang til andre tilbud. Bostøtte leveret som gruppetilbud i en afgrænset periode ses som et vigtigt element, når det drejer sig om midlertidighed og målrettethed. Fra bestillersiden i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen vil der fremadrettet i høj grad blive efterspurgt fleksible og dynamiske tilbud. Pladser til borgere med særlige behov som udadreagerende adfærd, selvskade og misbrugsproblematikker har hidtil hovedsageligt været købt hos eksterne udbydere. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen så gerne, at der i Aalborg Kommune kunne udbydes sådanne pladser, som er økonomisk bæredygtige. I beskrivelsen af genetablerings- og vurderingsboliger fremgår, at genetableringen/ vurderingen vurderes at skulle foregå udenfor borgerens hjem i regi af botilbud. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen foreslår, at det overvejes, om ikke denne vurdering/ genetablering i nogle tilfælde vil kunne foregå med udgangspunkt i borgerens hjem, eksempelvis rummende elementer som beskrevet i oplægget til etablering af såkaldte natboliger, som ikke længere indgår i socialpsykiatriens udviklingsarbejde. Det bemærkes, at der lægges op til en koordinering af indsatsen på tværs af forvaltningerne, hvilket absolut er en nødvendighed for at kunne imødekomme udfordringerne i denne opgave. Der er allerede etableret samarbejder på flere områder og det er positivt, at dette er videreført i udviklingsplanen. Særligt skal der fortsat være fokus på overgangen fra barn til voksen. Dertil kommer snitfladerne mellem Handicapafdelingen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i forhold til borgere med sindslidelse og aktivt misbrug. I forbindelse med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens udviklingsstrategi for børn, unge og familier med særlige behov, er der etableret en arbejdsgruppe med deltagelse fra Børne- og ungdomspsykiatrien, hvor det aktuelle og fremadrettede behov for et særligt specialiseret døgntilbud for børn og unge med svære psykiatriske lidelser og problemstillinger vil blive beskrevet. Dette arbejde forventes afsluttet i juni 2012. Forventeligt vil der fremadrettet være et tæt samarbejde med Handicapafdelingen. Særligt ved overgang til et tilbud i dette regi. Dette gør sig gældende, når den behandlingsmæssige indsats og stabilisering er tilendebragt i et omfang, der muliggør en placering i et mindre indgribende tilbud. Dette er igen i overensstemmelse med intentionerne og anbefalingerne i den udsendte Udviklingsplan for Socialpsykiatrien. Som nævnt indledningsvist ville Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen gerne som samarbejdspartner og stor aftager af socialpsykiatriens tilbud have haft mulighed for at komme med input i forbindelse med selve udarbejdelsen af udviklingsplanen. Eksempelvis savner Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen et fokus på beskæftigelsesvinklen i forhold til de personer, som ikke modtager pension. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen savner et fokus på beskæftigelsesvinklen i forhold til de personer, som ikke modtager pension. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen finder det eksempelvis vigtigt, at tilbuddene i socialpsykiatrien tilrettelægges sådan, at personer i aktivitet via jobcentret, i job eller på uddannelse kan deltage - herunder at tilbuddene har den nødvendige kapacitet. 29/32