Principper for inklusion

Relaterede dokumenter
Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Lær det er din fremtid

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Inklusion i Dagplejen

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Velkommen til Hurup Skoles overbygning

I Assens Kommune lykkes alle børn

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik

Inklusion i Hadsten Børnehave

Pædagogiske læreplaner isfo

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Evaluering af inklusion

Indhold. Dagtilbudspolitik

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Skolebestyrelsens principper

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

SKOLEPOLITIK

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

SKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Skole. Politik for Herning Kommune

Virksomhedsplan Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret Emne: Inklusion

Skolereform & skolebestyrelse

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Pædagogisk udviklingsplan

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Forord. Læsevejledning

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

Sammenhængende Børnepolitik

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Inklusionspolitik på Nordfyn

SKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Slotsskolen. Vision og præsentation

Skolestart På Abildgårdskolen

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

børn og unge er et fælles ansvar

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej Aalborg SØ Tlf: Hjemmeside:

FORMÅL MED PROCESSEN

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab

Vision og målsætning LÆRING:

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Et princip må ikke formuleres som et diktat.

Principper på Bugtskolen. Et arbejdsområde for skolebestyrelsen

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Kvalitetsrapport 2013

Barnets alsidige personlige udvikling

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010

SKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12

Børne- og Ungepolitik

Greve Kommunes skolepolitik

Skolebestyrelsens principper

Brobygning. Handleplan

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Politik for udviklende fællesskaber

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Inklusion på Skibet Skole

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?

Trivselspolitik for Vejlebro

Transkript:

Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ til et inklusionsprojekt, som har til formålet at skabe mere inkluderende læringsmiljøer, med tre overordnede målsætninger: 1. styrke personalets inklusionskompetencer med konkrete, pædagogiske værktøjer 2. styrke arbejdsmiljø og trivsel 3. arbejde med forældrerollen og forældresamarbejdet i et skole-hjemsamarbejde præget af tillid og gensidig anerkendelse og respekt I den forbindelse har skolernes udviklingsgrupper fået til opgave at inddrage skolebestyrelserne i udarbejdelse af lokale principper for inklusion: Udviklingsgruppen har (frem til juni 2011) til opgave sammen med skolens ledelse og skolebestyrelsen at tage initiativ til udarbejdelse af en/flere handleplaner for inklusionsarbejdet samt for udarbejdelse af principper for skolens inklusionsindsats. (Citat fra projektbeskrivelsen Inklusion skolernes projekt ). Værdier og principper er helt afgørende for at det bliver muligt at arbejde med inklusion, fordi tilpasset læring omfatter alt det, en skole gør for at tage udgangspunkt i mangfoldigheden i elevgruppen. Al tilrettelæggelse skal vurderes ud fra elevernes behov og perspektiv, ikke ud fra strukturer, der er besluttet af skolen eller de kommunale myndigheder. Det principielle arbejde sættes i gang med et fællesmøde for alle skolebestyrelser d. 16. maj 2011 hæftet her er ment som en hjælp til at komme i gang med opgaven.

Internationale, nationale og lokale politikker Inklusionsbegrebet er oprindeligt et begreb, der er rodfæstet i internationale erklæringer og konventioner inden for det specialpædagogiske felt, hvoraf Salamanca Erklæringen og Handlingsprogrammet for Specialundervisning (1994) udgør et af de vigtigste dokumenter. Erklæringen er udtryk for en global enighed om, i hvilken retning den fremtidige specialundervisning skal bevæge sig. Erklæringen beskæftiger sig først og fremmest med de grundlæggende ændringer i tankegangen, som er nødvendige for, at skoler kan bruges af alle børn uanset deres fysiske, intellektuelle, sociale, følelsesmæssige eller sproglige situation. I forlængelse heraf argumenteres der for udbredelsen af den inkluderende skole. F.eks. hedder det i erklæringens 6: "Erfaringerne fra mange lande viser, at integration af børn og unge med særlige uddannelsesmæssige behov bedst opnås i inklusive skoler, som henvender sig til alle børn i lokalområdet. Det er inden for denne kontekst, at børn med særlige uddannelsesmæssige behov opnår det bedst mulige uddannelsesmæssige resultat og social integration. Men selv om inklusive skoler er de ideelle rammer for at opnå lige muligheder og fuld deltagelse, så er succesen afhængig af den samlede indsats, ikke bare fra lærernes og øvrigt skolepersonales side, men også fra kammeraterne, forældrene, familierne og frivillige." Visionen om den inkluderende skole udfordrer den traditionelle opdeling i almen- og specialundervisning og peger på en differentieret undervisning med udgangspunkt i elevernes forskellighed med det formål, at alle elever sikres mulighed for at indgå i fællesskabet. Således hedder det i erklæringens 7: "Det grundlæggende princip i den inklusive skole er, at alle børn så vidt muligt skal gennemgå læreprocessen sammen, uanset hvilke vanskeligheder de måtte have at slås med, og uanset hvor forskellige de er. " Visionen om den inkluderende skole indebærer ganske særlige krav til tilrettelæggelse af skolens læringsmiljø, således at undervisningen differentieres og tilpasses alle elevers behov. Videre afspejler visionen om den inkluderende skole et moderne helhedssyn på børn, der appellerer til, at man ser på hele barnet og de relationer og den kontekst (sammenhænge) barnet befinder sig i. Dvs. at man i forhold til børn med særlige behov går væk fra diagnosetænkning og 'fejlfinding' og i stedet ser relationerne omkring barnet som en afgørende faktor for forståelse af barnet og dets vanskeligheder. Integration inklusion Tidligere var integration og fokus på ikke inklusion.

Integrationsbegrebet bygger på en normalitetsforestilling til forskel fra inklusionsbegrebet, som Værdigrundlaget: Den kommunale Børne- og Ungepolitik I Greve Kommune findes forståelsen fra Salamancaerklæringen i Den Kommunale Børne- og Ungepolitik, som samtidig udgør værdigrundlaget for de lokale inklusionsprincipper, som skal udarbejdes af skolebestyrelserne. Den kommunale inklusionspolitik lyder således: Hvad forstår vi ved inklusion? Børn og unge sikres mulighed for at indgå som ligeværdige deltagere i et anerkendende og udviklende fællesskab inden for almenområdet eller så tæt på som muligt. Det er forældrenes og medarbejdernes ansvar at skabe fleksible fællesskaber, der understøtter det enkelte barns og børnegruppens faglige, sociale og personlige udvikling. Hvorfor er inklusion vigtig? Børn og unge skal opleve, at de har unikke egenskaber, interesser og læringsbehov, som de kan deltage med i fællesskabet. Kommunens institutioner og tilbud skal anerkende og værdsætte den mangfoldighed, der findes mellem børn og unge og indrette tilbud og aktiviteter derefter. Vi vil derfor: Styrke børn og unges selvværd ved at have fokus på deres ressourcer og anerkende, at de lærer på forskellig vis. Sikre at alle kommunens institutioner og tilbud har fokus på betydningen af venskaber og fællesskaber med plads til forskelligheder. Inddrage forældre i ansvaret for at skabe inkluderende fællesskaber. Arbejde for, at børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser kan deltage i såvel almindelige som særligt tilrettelagte aktiviteter og fællesskaber. Understøtte medarbejdernes kompetencer i forhold til at arbejde inkluderende. Arbejde for at barnet og den unge med særlige forudsætninger og talent kan deltage aktivt i fællesskabet. Arbejde for at en større andel af børn og unge modtager deres tilbud indenfor kommunens almentilbud.

Skolebestyrelsens arbejde med principper I overensstemmelse med folkeskolelovens 44 stk. 2.fastsætter Skolebestyrelsen principper for skolens virksomhed, herunder om 1. undervisningens organisering, herunder elevernes timetal på hvert klassetrin, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser, 2. samarbejdet mellem skole og hjem, 3. underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, 4. arbejdets fordeling mellem lærerne 5. fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. Principper er en samling vedtagne regler, som skal være med til at sikre sammenhæng i opfyldelse af overordnede værdier. Med principper om inklusion bliver det muligt at inkludering går igen i planlægning og rutiner, så alle elever for bedre mulighed for læring og deltagelse. 1 I forhold til det principielle arbejde med inklusion, er værdierne givet med den overordnede Børne- og Ungepolitik i Greve Kommune. Det anbefales derfor, at den lokale skolebestyrelse sammenligner den kommunale inklusionspolitik med skolens eget værdigrundlag, med henblik på at opdage eventuelle uoverensstemmelser, som vil kunne være i modsætning til udarbejdelse af inklusionsprincipper. Eksempel på principper for inklusion fra Egebjergskolen og SFO i Horsens Kommune: Arbejdet med inklusion skal være til gavn for alle børn og unge på skolen. Vi tager udgangspunkt i de muligheder og styrkesider, som børn og unge har. Vi skaber mulighed for, at alle børn og unge får en plads i forpligtende fællesskaber med kammerater og voksne. Vi udvikler lege- og læringsmiljøer, der vægter mangfoldighed og forskellighed, og hvor den pædagogiske praksis tager hensyn til, at børn og unge udvikler sig på forskellige måder. Vi fokuserer på udvikling af børnenes og de unges faglige, personlige og sociale kompetencer. Vi anser forældre som en ressource i samarbejdet om klassens og den enkelte elevs trivsel og læring. 1 De handlinger, som skal realisere værdier og principper er beskrevet i en handleplan, som skolernes udviklingsgrupper har udarbejdet til ansøgning om midler til udvikling af inklusionskompetencer. Hvorvidt og hvordan handleplaner offentliggøres på hjemmesiden er en lokal ledelsesbeslutning.

Godt i gang! I Inklusionshåndbogen 2 opstilles forslag til, hvordan man kan arbejde med udvikling af inkluderende strategier. Det gøres ved hjælp af en række værdier, som underbygges af underordnede indikatorer for, hvornår inklusionen er lykkedes - her tænkes de at kunne inspirere til formulering af principper for inklusion. 1. At udvikle en skole for alle! Skolen sørger for, at bygningerne er tilgængelige for alle. Alle nye elever får hjælp med at finde sig til rette på skolen Skolen sammensætter klasser og grupper, så alle føler sig lige meget værd 2. At tilrettelægge undervisning ud fra et mangfoldighedsperspektiv Alle former for støtte er en integreret del af undervisningen Udviklingsaktiviteter øger medarbejdernes kompetencer i at undervise ud fra et mangfoldighedsperspektiv Specialundervisningsforanstaltninger bygger på inkluderingstænkning Regler og rutiner for specialundervisning er en del af en helhedsorienteret inkluderingstænkning Støtte til elever med dansk som andetsprog er indarbejdet i en helhedsorienteret inkluderingstænkning Bestræbelser for bedre adfærd, kontakt og trivsel ses i et helhedsperspektiv relateret til undervisningsplaner og støtte til læring Elever bliver ikke ekskluderet på grund af adfærd Elevfravær er reduceret til et minimum Mobning er reduceret til et minimum 2 Inklusionshåndbogen er en dansk bearbejdning af Index for Inclusion, som udkom første gang i England (2000)

Synliggørelse Alle skoler i Greve Kommune skal offentliggøre skolens værdier, principper og handleplaner på skolens Skoleportal, således at de er tilgængelige for alle. Det gælder naturligvis også inklusionsprincipperne. Det kan gøres i det menupunkt på skolens hjemmeside, der hedder Information Pædagogik Skolens egne planer og målsætninger.