Fremtidens skole. - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent www.kjaervang.dk

Relaterede dokumenter
Lær det er din fremtid

Trivselspolitik Organisationen Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F...

delivering defining discovering designing dreaming A R K I T E M A S E N S E M A K I N G D E S I G N I N G M E A N I N G F U L A R C H I T E C T U R E

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

KAFFEHUSET 2010 Et oplæg om hvad vi skal tænke over når vi laver rum til sådan nogle som os mennesker

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Stillings- og personprofil Skoleleder

EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej Vildbjerg

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

FMKs fire ledelseværdier

arkitekt og projektrådgivning

Slotsskolen. Vision og præsentation

Personalemøde i Bulderby den 30. oktober 2014

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. den pædagogiske assistentuddannelse. Buerup Skole og SFO. Buerupvej Jyderup. Ca år. Kl

Social kapital & Den attraktive organisation

Dansk Center for Undervisningsmiljø, september 2002 UMV. Vejledning til udarbejdelse af

Indhold. Dagtilbudspolitik

Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet

OVERSIGT OVER PROCES SKOLEREFORM I HOVEDPUNKTER PÅ HUMLEBÆK SKOLE!

Skolens funktion og det pædagogiske indhold

Vejledning til ansøgning om støtte til at implementere De Utrolige År BASIC Baby Ansøgningsfrist d. 1.

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Alsidige personlige kompetencer

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Broskolen Birkemosevej Korsør

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR

Slagelse Kommunes Personalepolitik

HR & Uddannelse. Region Hovedstadens Tværgående Projektlederuddannelse

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Tusindfryd Leder: Marianne de Place

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd

Nye tider nye roller

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

Gode veje til indflydelse Seminardag for de kommunale handicapråd 28. april 2014 Hotel Scandic, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Skriftlige orienteringer til SLS-Bestyrelsens møde 10. januar 2016

SL Syd. Tlf

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet)

Indretning af arbejdspladser til undervisere AARHUS, DEN 15. SEP. 2011

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Virksomhedsplan for 2014

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SAMTALEN SOM LEDELSESDISCIPLIN

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Program. Formål. Tidsplan Aktiviteter Samarbejdspartnere Økonomi Timer i de enkelte projekter. Vision Organisation Indhold Kvalitet

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Guide til forflytningsvejlederen

STRATEGIGRUNDLAG

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Evaluering af Handicappolitikken Gentofte kommune

Kunsten at implementere forandringer! Hvordan holder ledere fokus på ledelse i forandringstider?

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn

Ansøgning A. P. Møller Fonden.

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

Den gode arbejdsplads? Program. Velkomst Hvem er jeg? Hvem er I? Spørgsmål og oplæg Tak for i dag

FORANDRINGSTEORI. Gældende for:

Med kroppen i naturen

KVIK Modellen. Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut. Temamøde den 30. januar 2008 fra kl SCKK

Observationer af personer

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

BØRN OG UNGES TRIVSEL

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Ørstedskolen. - Offentligt Privat Partnerskab

Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole

At få fortællinger til at arbejde med børn

LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser

Samskabelse på den gode måde

Kunst i praksis. Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007

Sundhedspolitik

Selvhjælpsgrupper i projekt Tidsmaskinen

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

FORÆLDREKURSUS DUÅ BABY (DE UTROLIGE ÅR)

tænketank danmark - den fælles skole

Læringsmå l i pråksis

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

MARTE MEO I hjemmet. Kære forældre

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

Transkript:

Fremtidens skole - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent www.kjaervang.dk

Fremtiden?

Hvilke kompetencer har nutidens børn brug for at udvikle til fremtiden? Hvad er den attraktive arbejdsplads?

Nogle svar Udvikle elevernes evne til at skabe gode relationer Kreativitet og innovation Udvikle elevernes arbejdsformer, så de kan løse problemer alene og sammen med andre Give eleverne et solidt fagligt fundament, de kan bygge videre på

Læringsrum findes i hele verden 25% af det børn lærer sker udenfor klasserummet

Viden og proces

Ikke kun det gode produkt skaber resultater det gør også den gode proces. Vigtigt med opbakning fra brugere og interessenter til projektet.

Isbjergmodellen Kilde:Loop

Systemisk teori Rollen som: Hackeren og sparringspartneren Loop processer

En skolebyggeproces er også en pædagogisk og organisatorisk udviklingsprojekt

Brugerne skal bringes sammen i Lærende processer: Vidensdeling Reflektion Kreativitet Udvikling Det handler om at blive klogere igennem processen

Det handler også om: Opbakning til projektet Den gode stemning At alle bliver hørt At føle sig oprigtig inddraget At alle kender til projektet Håndtering af potentielle konflikter

Processen designes ud fra: Mål og succeskriterier til processen fra interessenterne. Type af projekt: implementationsprojekt eller innovationsprojekt Grad af lærende og inddragende proces Visioner og krav til det endelige byggeri

Viden Pædagogik, didaktik m.v. Læring, læreprocesser, læringsstile m.v. IT, metoder og redskaber Menneskers udvikling, hjerneforskning m.v. Innovation og kreativitet Bæredygtighed Indeklima, akustik, materialer m.v. Arkitektur og æstetik M.v.

1. råd Bliv klar på hvilken viden skolen skal bygge på og afsætte tid til at afsøge og indsamle, formidle og dele viden.

Metoder til indsamling og spredning af viden: Tænketanke Ad hoc grupper Seminarer, kurser, dialogmøder Storgruppemøder Openspace Interviews Ideværksteder Studieture

Hvorfra viden Forskning Evidensbaseret viden Praksiserfaring Litteratur Eksperter Brugerne

2. råd Organisering, pædagogik og fysiske rammer hænger sammen, brug tid til at gør jer overvejelser alle 3 steder primært i startfasen.

Kilde: Ph.d. Stud Winie Ricken

3. råd At involvere skolen i god tid, så de har tid til at få formuleret de pædagogiske mursten og visioner for lærings- og arbejdsmiljøet og de fysiske rammer. Et år er ikke for meget!!

Brugerinddragelse fordi: - brugerne sidder med en viden som er væsentligt at få inddraget. - gennem brugerinddragelse opnås et fælles grundlag for at tænke og udvikle skole ind i fremtiden. - man ønsker en forandrings og udviklingsproces, hvor man får skubbet til personalet tilstrækkeligt. - det giver medejerskab til projektet der hænger ved mange år efter - at indtage og gøre brug af de nye rammer kan være en udfordring for personalet, inddragelse hjælper

4. råd Inddrag eleverne i projektet, få det ind i undervisningen og elevrådsarbejdet.

Hvorfor elevinddragelse: Eleverne er den største brugergruppe der skal tilbringe mange timer på skolen Eleverne vil lære om demokrati, kreativitet, arkitektur og miljø Eleverne har viden som kan gøre de voksne klogere på deres verden Det skaber ejerskab til skolen Undervisningsmiljøloven og FN konvention om børns rettigheder Det er positiv effekt på læring af inddrage eleverne i indretning og udsmykning af skolen Der vil opstå vidensdeling på tværs af generationer

Metoder til at inddrage elever: Gående interviews Roterende cafemodel De 6 tænkehatte Kreative værksteder Temadrøftelser i storgrupper

5. råd Overvej brugen af sprog! Peter Lang: Sprog skaber vores virkelighed

Læringsrum, basisrum,eksperimentarium, natur og teknik, kinæstetisk miljø, det sproglige univers, pædagogisk læringscenter, bevægelsesrummet, baser, hjemområder, læreprocesser, projektarbejde, vejleder, konsulent, kurser, udearealer, fællesrum, e-bag m.v.

Klasseværelse, lærer, timer, undervisning, fag, skolegård, kateder, gange, bibliotek, lærerværelse, skoletaske, bøger, gymnastiksal m.v.

6. råd At sætte mål for både processen og produktet?

Æstetik Æstetik udspringer af det gamle ord: Aistehesis som betyder: Umiddelbar erkendelse via sanserne. Æstetik handler ikke kun om at det skal være smukt for øjet. Det handler om påvirkning af alle sanser: Om at se, lugte, føle, høre og smage. En hverdagsæstetik!

Æstetikken i de fysiske omgivelser: Påvirker vores adfærd Skaber en stemning Påvirker vores trivsel Påvirker indlæringen Sender signaler til os Skaber kultur og identitet Giver rammer for aktiviteter og muligheder.

Forskning viser at: Fysisk aktivitet stimulere hjernen Støj avler støj Et uroligt fysisk miljø med mange stærke farver skaber mere urolige børn Elever med meget dagslys i klaselokalet lærer op til 21 pct. Mere end elever i lokaler med mindre dagslys. Der er sammenhæng mellem følelser og læring Dårligt indeklima nedsætter indlæringsevnen

Kingoskolen, Slangerup DK

The Children`s school Connecticut

Vidayalanka Institute of Technology, Dakar, Indien

Flåtestad skole, Oslo, Norge

Start med slutningen: Hvad vil være jeres succeskriterier for et vellykket projekt, når skolen står færdig?

Lad os stadig prøve noget nyt!