Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe ledige borgere i hel eller delvis selvforsørgelse. Selvforsørgelse bidrager til, at borgeren har styring over eget liv, ligesom det er fundamentet for at være en aktiv samfundsborger. Udfordringen for Horsens Kommune består i at hjælpe de borgere, som har en lille restarbejdsevne, til at skabe et liv med helt eller delvis selvforsørgelse. Der er brug for alle på arbejdsmarkedet, også personer, som kun kan arbejde i få timer og under særlige vilkår. For den gruppe af ledige, som er længst væk fra arbejdsmarkedet, de aktivitetsparate, er det ekstra vigtigt at flytte den ledige tættere på arbejdsmarkedet. Aktivitetsparate borgere har mere end ledighed som udfordring for at være på arbejdsmarkedet. De har været væk fra arbejdsmarkedet i en længere periode, har ofte et lavt uddannelsesniveau, ligesom mange har udfordringer af social, psykisk og/eller fysisk karakter. Inden for sundhedsområdet taler man både om helbred i et biologisk perspektiv og om sundhed i et livsperspektiv. Aktivitetsparate borgere kan godt være raske i helbredsmæssig forstand, men usunde i et livsperspektiv. Det betyder, at der har brug for hjælp til at kunne mestre livet, skabe netværk, se muligheder, optage læring og have håb for fremtiden. Evner, som alle er vigtige forudsætninger for at kunne varetage et job i et eller andet omfang. Hel eller delvis selvforsørgelse kan være med til at bryde social arv, og dermed forhindre at uheldige sociale mønstre gives videre til næste generation. Notatet præsenterer fakta omkring aktivitetsparate i Horsens Kommune, hvilken lovgivning der er gældende, indsatser knyttet til de aktivitetsparate, økonomi, samt hvilke resultatmål beskæftigelsesområdet arbejder efter at opnå i forhold til de aktivitetsparate. Fakta Tabel 1 på næste side viser udviklingen i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionster i aldersintervallet 30-65 år i perioden 2008-2013. Tabellen viser også det samlede antal ressourceforløbsmodtagere. Da denne ydelse først blev indført i 2013, eksisterer der ingen historiske data. 1
Andel i % Tabel 1 -Antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år i Horsens Kommune samt ressouceforløb i 2008-2013 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år 793 849 892 974 1.025 1.030 Førtidspensionister over 30 år 3.311 3.346 3.369 3.405 3.464 3.548 Ressourceforløb 18-65 år - - - - - 17 Kilde: Jobindsats.dk Fra 2008 til 2013 er der sket en stigning både i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Tabel 2 viser udviklingen i antallet af 30-65 årige i Horsens Kommune mens figur 1 viser udviklingen i andel af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt førtidspensionister i aldersgrupper 30-65 år. Figuren viser, at siden 2008 er andelen af befolkningen mellem 30-65 år, som er aktivitetsparate kontanthjælpmodtagere og førtidspensionister, steget. Da antallet af ressourceforløb er meget lavt, er denne ydelse ikke taget med i opgørelsen. Tabel 2 - udviklingen i antal 30-65 årige i Horsens Kommune 2008-2013 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal 30-65 årige i Horsens Kommune 39.666 40.163 40.123 40.265 40.144 40.217 Figur 1 - Udviklingen i andelen af samlet befolkning i Horsens Kommune mellem 30-65 år som er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 11,0 9,0 7,0 5,0 3,0 1,0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 År Andel aktivitetsparate Andel FØP Figur 2 viser en sammenligning af andelen af befolkningen mellem 30-65 år, som er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister i hhv. Horsens og hele landet. Figuren viser, at i Horsens Kommune er andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt førtidspensionister mellem 30-65 år lidt større end gennemsnittet i hele landet. 2
Andel i % 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 Figur 2 - Andel af 30-65 årige, som er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller førtidspensionister i Horsens Kommune samt hele landet i 2013 Kontanthjælp Ydelse Førtidspension Horsens DK Lovgivning Kontanthjælpsreform 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. De hidtidige matchgrupper er afskaffet og erstattet af en skelnen mellem jobparate og aktivitetsparate ledige. Jobparate har ledighed som hovedudfordring, mens aktivitetsparate har brug for en indsats for at være klar til et job. Indsatserne til aktivitetsparate borgere skal være helhedsorienterede og være virksomhedsrettede. Det betyder, at de indsatser en aktivitetsparat borger modtager skal have sigte på at forbedre borgerens arbejdsmarkedsevne og eksempelvis foregå på en virksomhed. Ligeledes skal aktivitetsparate borgere have en tidlig og helhedsorienteret indsats. Inden seks måneder skal borgeren have påbegyndt en helhedsorienteret indsats, der afspejler den enkeltes behov. For at sikre, at indsatserne er helhedsorienterede har aktivitetsparate borgere ret til en koordinerende sagsbehandler. En koordinerende sagsbehandler skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Horsens Kommune har pligt til at tilbyde en koordineret sagsbehandler umiddelbart når kontanthjælpsmodtageren visiteres som aktivitetsparat. Der er en gruppe af særligt udsatte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. De er ikke klar til at deltage i en aktiv arbejdsmarkedsrettet indsats, og får derfor ret til særlige indsatser. En særlig indsats er eksempelvis at den aktivitetsparate borger har ret til en mentor indtil borgeren er i stand til at deltage i en arbejdsrettet indsats. Mentoren skal hjælpe og støtte borgeren, med henblik på at borgerens livssituation stabiliseres i en grad, så borgeren er i stand til at deltage i en arbejdsrettet indsats. Borgere, der er indlagt med psykiske lidelser har ret til en udskrivningskoordinator, og borgere, som er i fængsel har ret til en udslusningskoordinator. For begge koordinatorer består opgaven i at hjælpe borgeren med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv. 3
Reform af førtidspension og fleksjob 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Formålet med reformen har været at flytte folk, der tidligere ville komme på førtidspension, over i et liv med arbejde. Fra 1. januar 2013 har personer under 40 år ikke kunnet få tilkendt førtidspension med mindre det har været åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. Personer under 40 år har i stedet fået en individuel og helhedsorienteret indsats i et såkaldt ressourceforløb. Fleksjob er målrettet personer med en meget begrænset arbejdsevne, det offentlige tilskud er lagt om, og fleksjob er som udgangspunkt midlertidige. Det er dermed muligt at oprette såkaldte mikro-fleksjob, som er et fleksjob i et begrænset antal timer. Mikro-fleksjob er målrettet personer med en meget begrænset arbejdsevne, og derfor tidligere ville være endt på førtidspension. Der er to nye centrale elementer i reformen af førtidspension og fleksjob, som vedrører de aktivitetsparate borger. Det er rehabiliteringsteam og ressourceforløb. Rehabiliteringsteam Af loven fremgår, at kommunalbestyrelsen skal nedsætte et rehabiliteringsteam med repræsentanter fra beskæftigelsesområdet, socialområdet, sundhedsområdet og undervisningsområdet (i relevante sager) samt sundhedskoordinator fra regionen. Medlemmer af rehabiliteringsteamet: Kommunalt sundhedsområde Beskæftigelsesområdet Uddannelsesområdet ad hoc. Sundhedskoordinator fra regionen Socialområdet ad hoc. Herudover er borgeren, eventuel bisidder, sagsbehandler og sekretær for teamet deltagere på mødet. Teamet skal behandle sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension og skal sikre en koordineret og helhedsorienteret indsats med et rehabiliterende perspektiv i forhold til borgere med komplekse beskæftigelsesmæssige, sundhedsmæssige og sociale problemstillinger. I aftalen om en ny sygedagpengemodel, vedtaget i december 2013, indgår desuden et krav om at rehabiliteringsarbejdet igangsættes umiddelbart efter overgangen til et 4
jobafklaringsforløb. Et jobafklaringsforløb er et forløb, der igangsættes for den gruppe af sygedagpengemodtagere, som efter den nye aftale ikke kan får forlænget sygedagpenge efter fem måneder. Senest en måned efter overgangen til jobafklaringsforløb skal sagen være forelagt rehabiliteringsteamet og indsatsen iværksat. Rehabiliteringsplan Alle borgere, der skal have behandlet en sag i rehabiliteringsteamet, skal have en rehabiliteringsplan. Denne består af en forberedende del og en indsatsdel. Den forberedende del af planen udarbejdes af borgerens sagsbehandler på Jobcentret. Dette sker i samarbejde med borgeren og eventuel inddragelse af praktiserende læge. Formålet med den forberedende del af planen er at beskrive: Borgerens eget job- eller uddannelsesmål, samt tidligere job og uddannelse Borgerens eget helbredsperspektiv Borgerens hidtidige forsørgelse Tidligere iværksatte indsatser Lægens vurdering af borgerens helbred og fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet På baggrund af den forberedende del af planen giver rehabiliteringsteamet indstilling om enten ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension (hvis alle andre muligheder er udtømte). Som udgangspunkt kan der ikke bevilges førtidspension til borgere under 40 år uden forudgående ressourceforløb, medmindre det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne f.eks. på grund af medfødt eller erhvervet handicap. Hvis rehabiliteringsteamet indstiller, at borgeren tilkendes et ressourceforløb, skal indsatsdelen af rehabiliteringsplanen udarbejdes, som beskriver de indsatser, der iværksættes for at udvikle borgerens arbejdsevne. Indsatsdelen af rehabiliteringsplanen skal indeholde et formuleret slutmål i forhold til uddannelse eller beskæftigelse samt delmål på vejen mod slutmålet. Indsatsplanen skal løbende revideres i takt med, at borgerens tilstand og/eller situation ændrer sig. Indsatsdelen af rehabiliteringsplanen udarbejdes af den koordinerende sagsbehandler og borgeren i fællesskab. Det er de enkelte forvaltningsorganer, som har beslutningskompetence i forhold til konkret bevilling af indsatser, men det forventes, at rehabiliteringsteamets indstilling følges. I rehabiliteringsteamet vurderer sundhedskoordinatoren, om der behov for yderligere rådgivning eller vurdering fra regionens kliniske funktion. Ressourceforløb Ressourceforløb er et nyt tilbud til borgere, der er meget tæt på at være berettiget til førtidspension, men hvor det forud skal forsøges om en kommunal tværfaglig indsats kan medvirke til at borgeren fastholdes på arbejdsmarkedet. Det er i princippet alle borgere, der kan tilbydes et ressourceforløb. 5
Ressourceforløb skal sikre at borgere, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen med henblik på, at borgeren på længere sigt kan komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. Det er en forudsætning for tilkendelse af ressourceforløb, at det kan dokumenteres, at hidtidige indsatser og tiltag ikke har virket, og at yderligere indsatser efter beskæftigelseslovgivningen ikke vurderes at kunne bringe borgeren i uddannelse eller job. Et ressourceforløb har en varighed fra 1-5 år, og det er muligt at blive tilbudt flere forløb. Borgeren modtager ressourceydelse under deltagelse i forløbet. Ydelsen er, til forskel fra kontanthjælp, uafhængig af ægtefælleindtægt og formue. Ydelsen er differentieret i forhold til alder, forsørgelsesforpligtigelse og eventuel tidligere ydelse. Borgere visiteret til ressourceforløb får tilknyttet en gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der skal sikre ressourceforløbets gennemførsel og støtte borgeren undervejs. Der er krav om opfølgning mindst seks gange årligt. Reformens betydning for tilkendelse af førtidspension Reformen har betydet at der kun undtagelsesvist kan tilkendes førtidspension til borgere under 40 år. Borgere skal forud for tilkendelse af førtidspension have gennemført et eller flere ressourceforløb. Arbejdsevnen skal være varig nedsat og i et sådant omfang at borgeren ikke kan forsørge sig selv. Hvad gør vi? Organisering Med henblik på at imødegå udfordringerne på beskæftigelsesområdet, samt implementere reformerne, herunder reform af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreform samt aftale om ny sygedagpengemodel er beskæftigelsesområdet i 2013 blevet omorganiseret. Omorganiseringen betyder, at der fra 2014 er fire indgange for borgerne. De fire indgange er illustreret i organisationsdiagrammet herunder. Indsatserne for aktivitetsparate foregår hovedsageligt i afdelingen Job & Udvikling. 6
Sagsforløb Nedenstående figur illustrerer, hvilket forløb aktivitetsparate borgere gennemgår fra borgeren bliver vurderet aktivitetsparat. 7
1. fase: ordinær indsats Beskæftigelsesindsats, fastholdelse og/eller tilbagevenden til arbejdsmarkedet Jobsamtaler Beskæftigelsesfremmende tilbud 2. fase: dokumentation og udvikling Hvis arbejdsevnen måske er truet: dokumentation og udvikling Iværksættelse af en dokumentationsfase (indhentning af lægeerklæringer, mv.) Iværksættelse af udviklingsforløb og beskrivelser Lægekonsulent foretager vurdering 3. fase: sagsbehandling Den forberedende del af rehabiliteringsplanen igangsættes 4. fase: rehabiliteringsteam Hvis sagsbehandlingen viser, at der skal tages stilling til fleksjob, ressourceforløb eller pension forberedes sagen til forelæggelse for rehabiliteringsteamet Sagen forelægges rehabiliteringsteamet, som efterfølgende laver indstilling til fremtidig forsørgelsesgrundlag 5. fase: afgørelse Der træffes afgørelse i jobcentret om visitation til fleksjob, tilskud til selvstændige, ressourceforløb og påbegyndelse af pension Afgørelse om tilkendelse af pension sker efterfølgende i pensionsnævnet 8
Økonomi Nedenstående tabel viser budgettet for Job og Udvikling i 2014. Der er afsat 107,4 mio. kr. til forsørgelse, primært kontanthjælp, mens der er 18,0 mio. kr. til aktiviteter. Beskæftigelsesudvalget 2014 p/l 1.000 kr Forsørgelse: Budgetgaranti: Budget 2014 Kontanthjælp 94.800 Ressourceforløb 12.639 Kontanthjælp udlændinge 7.336 Forsøgelse i alt 107.439 Aktivitet: Budgetgaranti: Kommunal beskæftigelseindsats 4.486 Beskæftiglesesordninger (bl.a.mentor) 8.307 Integrationsprogram 5.121 Indkvarteringsboliger 121 Aktivitet i alt 18.035 Total 125.474 Økonomiudvalget 2014 p/l 1.000 kr Budget 2014 Job og Udvikling 11.100 Total 11.100 Mål Med henblik på at få flere aktivitetsparate flyttet tættere på hel eller delvis selvforsørgelse har Beskæftigelsesudvalget i 2013 vedtaget få, klare resultatmål, som et samlet beskæftigelsesområde arbejder efter at opnå. Resultatmålene er: Skal have et merfald på 150 personer på offentlig forsørgelse i hvert af årene 2014-2017 ift. landsudviklingen. (Målet for HORSENS ALLIANCEN) Tilgangen til førtidspension skal begrænses til 165 personer ultimo 2014. Frem til 2019 må tallet kun stige i henhold til befolkningstilvæksten. Aktivitetsparate borgere med mere end to år på kontanthjælp skal udgøre en faldende andel af landstotalen og ligge på højest 1,35 % ultimo 2018 9
Resultatmålene indgår som en del af et overordnet program på Beskæftigelsesområdet med fem strategiske mål: 1) Sænke andelen af borgere i Horsens Kommune på offentlig forsørgelse. 2) Færre borgere er langtidsledige eller langtidssyge. 3) Jobparate ledige i Horsens Kommune skal udvikle sig bedre end gennemsnittet blandt øvrige kommuner i Region Midtjylland. 4) Sænke antallet af unge under 30 år, som modtager kontanthjælp. 5) Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau skal løftes 10