Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 SKT Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere 1
2
1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Skema 1: Indikator for klare mål 1 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Indikator a Ansøgertal Institutionsniveau Landsplan b (%) 2013 2014 2015 2016 2015 Resultat Resultatmål Resultat Resultat 21 22 24 27 18,50% Note: Data til opgørelse af ansøgerne kommer fra optagelse.dk. På landsniveau er indikatoren for mål 1 opgjort som andel ansøgere efter 9. og 10. klasse. Da det ikke er muligt at lave en tilsvarende andelsberegning på institutionsniveau, er indikatoren på institutionsniveau målt i absolutte tal. Tallene på institutionsniveau og landsplan er således ikke sammenlignelige, og udviklingen i antal ansøgere er således ikke korrigeret for ændringer i antallet af elever, som har afsluttet grundskolen (populationen). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i oktober 2015. a Indikatoren på institutionsniveau opgøres som antal elever som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår). b Indikatoren på landsplan opgøres som andel elever, som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår) Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Da skolen kun er godkendt til tandklinikassistentuddannelsen søger udelukkende de afklarede elever fra 9. og 10. klasse vores uddannelse, hvilket afspejles i ansøgertallet. Der undervises bredt indenfor hovedområder, så det er muligt for eleven at anvende grundforløb 1 i de andre erhvervsuddannelser, eleven fortryder sit uddannelsesvalg. Ansøgertallet for elever direkte fra 9. og 10. klasse har været nogenlunde konstant de seneste år, og det repræsenterer elever, der er afklaret i deres valg af uddannelse til tandklinikassistent. Skolen udbyder kun én fagretning Sundhed og tænder indenfor grundforløbets første del og henvender sig primært til elever, der har besluttet, at de vil være tandklinikassistent. Skolen forventer derfor ikke antallet af ansøgere vil være væsentligt større i 2016 på grundforløbets første del, og det anses for at være det omfang som på nuværende tidspunkt er passende, set i forhold til den kapacitet skolen råder over og under hensyntagen til, at der er stor søgning til grundforløbets anden del. Antallet af elever der optages på grundforløbets første del i august svarer til ca. 25 % af alle elever, der optages til grundforløbene til tandklinikassistent på dette tidspunkt. Der har ikke været ansøgere til grundforløbets første del i januar, og det forventer skolen heller ikke, der vil være fremover. 3
Indsatser I forbindelse med at tiltrække ansøgere til tandklinikassistentuddannelsen har skolen flere forskellige tiltag. Der er tale om flere forskellige indsatser indenfor markedsføring: Annoncer i forskellige media Åbent hus SKTs hjemmeside Deltagelse i forskellige uddannelsesmesser i hovedstadsregionen som f.eks. Uddannelse uden grænser, som henvender sig direkte til folkeskoleelever Desuden har skolens uddannelses- og erhvervsvejledere et tæt samarbejde med hovedstadsområdets UU-centre. Med hensyn til brobygning så samarbejder skolen med CPH WEST om dette. Der vurderes ikke i øjeblikket at være behov for yderligere tiltag. 4
Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Skema 2: Indikatorer for klare mål 2 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Indikator a Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb Supplerende indikator b Frafald på grundforløb Supplerende indikator c Frafald på hovedforløb Supplerende indikator d Overgang fra grundforløb til hovedforløb Institutionsniveau Landsplan Resultater/forventede resultater Resultatmål Resultat 2014 2015 e 2016 2014 23,8 % Grundforløb 1. del: 15 % Grundforløb 2. del: 20 % 57 % Grundforløb 1. del: 15 % Grundforløb 2. del: 18 % 15,8 % 6,0 % 4 % 4 % 8,4 % 72,1 % 75 % 75 % 53,7 % Note: Data for indikatorerne baserer sig på ministeriets forløbsstatistik på et kalenderår (ikke skoleår som tidligere anvendt). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016/september 2016 (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel elever, som påbegynder et grundforløb og efterfølgende (senest 3 måneder herefter) kommer i hovedforløb. Indikatoren er ny (se vejledning). Når I skal fastsætte resultatmål herfor, skal I tage udgangspunkt i jeres tal for de supplerende indikatorer. b Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på grundforløbet afbryder uden omvalg. c Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på hovedforløbet, afbryder. d Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der gennemfører grundforløbet og senest 6 måneder herefter opnår en uddannelses- eller skoleaftale. e Da der endnu ikke er data for hele 2015 i forløbsstatistikken, skal I selv udfylde de forventede resultater for 2015 på baggrund af resultaterne for 2014, jeres forventninger og evt. egen statistik. Vær opmærksom på, at tallene baserer sig på kalenderår, ikke skoleår som tidligere anvendt. Datakilde: admsys, Styrelsen for It og Læring. 5
Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Ligesom tidligere år, ligger skolens primære udfordring i forhold til at øge gennemførelsen på grundforløbet. Dernæst i overgang mellem grund- og hovedforløb som bl.a. skyldes mangel på praktikpladser og mindst er frafaldet på hovedforløbet. Skolen har en elevsammensætning på grundforløbet, hvor ca. 50 % af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk. Nogle af disse elever er sprogligt udfordret, da deres sproglige kompetencer ikke rækker til at udfolde det danske sprog tilstrækkeligt nuanceret til at udvikle faglige og sproglige kompetencer som er nødvendige i arbejdet med mennesker. Disse elever er også udfordret i forhold til at få en praktikplads, da den sproglige kompetence er væsentlig i forhold til jobbet og det kollegiale samarbejde i en virksomhed. Hvem falder fra grundforløbet? (data fra forløbsstatistikken) Kvinde Afbr(uo) Hovedtotal Procent under 17 år 7 28 25 18-19 år 15 54 27,8 20-24 år 24 101 23,8 25+ år 20 94 21,3 Kvinde Total 66 277 23,8 Mand under 17 år 1 18-19 år 2 5 40 20-24 år 1 25+ år 2 Mand Total 2 9 MK Total 68 286 22,2 97 % af eleverne på uddannelsen er kvinder. Det samlede frafald er på 23,8 % på grundforløbet og i alt er 68 elever (66 kvinder og 2 mænd) frafaldet uden omvalg de første 3 mdr. Frafaldet er øget fra 2014 til 2015 med 2,2 %. Frafaldet fordeler sig nogenlunde jævnt i de forskellige aldersgrupper, men det er elever under 17 år, der tegner sig for den største stigning i frafald uden omvalg fra 19,5 % til 25 %. Det kan skyldes, at de unge elever har haft svært ved at tilpasse sig i en elevgruppe, som rummer flere ældre elever, og som kan give visse udfordringer i forhold til de unges umodenhed og manglende erfaring. Frafaldet hos de 18-19 årige er steget fra 23,5 % til 27,8 %, mens det blandt de 20-24 årige er uændret. I gruppen 25+ er frafaldet steget med 4,4 %. Skolen forventer, at reformen med indførelse af grundforløb 1 og EUV, som vil differentiere disse elevgrupper, vil kunne fastholde flere i uddannelsen. 6
Hvornår falder eleverne fra grundforløbet? (data fra forløbsstatistikken) Antal (uo) Hovedtal Procent Status 1 md 33 286 11,5 Status 2 md 53 286 18,5 Status 3 md 68 286 23,8 Det største frafald sker indenfor de første to måneder af grundforløbet. Da den største frafaldsårsag er fortrudt uddannelse ligger, det meget godt i tråd med, at det største frafald på grundforløbet er indenfor de første 2 måneder. Eleverne møder meget tidligt i grundforløbet det tandfaglige område, som derfor kan være en forklaring på, at de hurtigt afklares i forhold til de forventninger, de havde til deres uddannelsesvalg. Årsager til frafald på grundforløbet: Frafaldsårsagerne fordeler sig på følgende måde: (Interne opgørelser) Årsag EASY Antal 2013/2014 Antal 2015 Fortrudt uddannelsen 32 14 Ikke uddannelsesparat 24 11 Ikke kontakt til eleven 16 11 Personlige forhold 8 11 Sygdom 16 6 I følge interne opgørelser for 2015 forlod 58 elever grundforløbet. Den største årsag til frafaldet var fortrudt uddannelse (24 %), dernæst personlige forhold og ikke uddannelsesparat (begge 19 %). 10 % måtte stoppe pga. sygdom. 19 % har vi ikke fået kontakt til. 8 % har skiftet skole eller fået uddannelsesaftale. Skolen er opmærksom på, at elevers frafald ofte er mere komplekst end ovennævnte data viser. Da skolen kun udbyder tandklinikassistentuddannelsen, er det vanskeligt at fastholde elever, der har fortrudt deres uddannelsesvalg, mens skolens UE- vejledere arbejder på at hjælpe dem videre til f.eks. anden uddannelse. De fleste i denne gruppe giver udtryk for, at uddannelsen ikke er det, de har troet og regnet med og hellere vil noget andet. På trods af en stor indsats for at sikre den enkelte elevs fastholdelse på uddannelsen, er der på skolen bevidsthed om, at det ikke er alle frafaldstruede elever, der kan fastholdes på uddannelsen. Der vil altid være elever, der fortryder uddannelsesvalget efter mødet med erhvervet. Der ses ofte et fravalg efter eleverne har været i erhvervspraktik og har opdaget, at faget ikke levede op til de forventninger, de havde. 7
Skolen har stadig en del elever, der har svære personlige forhold og/eller sygdom, som har en betydning for deres muligheder for at gennemføre grundforløbet. På trods af at skolen bruger mange ressourcer på at fastholde dem i uddannelsen, er dette ikke altid muligt. For lærerne fylder disse elever rigtig meget, da det udspilles i undervisningen og i det sociale miljø blandt eleverne. En stor pædagogisk indsats fastholder mange af disse udfordrede elever, men nogle har så svære vanskeligheder og har bug for så stor psykologisk og personlig støtte, at det ligger udenfor skolens regi. Hos gruppen af elever som vurderes ikke-uddannelsesparate, er de ikke på nuværende tidspunkt parate til at modtage undervisning pga. manglende modenhed. Skolen oplever også, at flere af dem desuden har personlige problemer, som medfører meget fravær fra undervisningen, og til sidst ender i et frafald fra uddannelsen. Når frafaldsårsagerne drejer sig om ikke at være uddannelsesparat og fortrudt uddannelsesvalg, kan der i begge begrundelser ligge et element af manglende motivation. Overgang fra grundforløb til hovedforløb (data fra forløbsstatistikken) Grundforløb Ingen aftale Ingen aftale, men har haft Almindelig aftale Skolepraktik Sum af elever i % Sum af elever i % Sum af elever i % Sum af elever i % Omsorg sundhed og pædagogik 14,9 13,1 58 14 Antallet af elever uden aftale, elever der har haft en aftale og elever med almindelig aftale er tilsammen faldet med ca. 3,6 %. Samtidig er skolepraktik steget tilsvarende. Frafaldet i overgangen fra grundforløb til hovedforløb skyldes fortsat primært manglende praktikpladser og at eleven af forskellige årsager ikke ønsker skolepraktik (SKP) og/eller ikke kan godkendes til SKP (EMMA godkendelse). Desuden oplever skolen en øget tendens til ophævelser af uddannelsesaftaler, som skyldes, at eleverne har andre forventninger til deres fremtidige arbejdsplads, end det de oplever, når de kommer ud på tandklinikkerne, på trods af skolens undervisning i den arbejdspladskultur og de forventninger der er til dem som medarbejdere på en tandklinik. Hvis eleven ikke inden grundforløbets afslutning har fået en uddannelsesaftale, kan det bevirke, at eleven fortryder sit uddannelsesvalg og stopper kort før grundforløbet slutter, trods skolens ihærdige forsøg på at hjælpe eleven. Der er dog en del elever, der har fortrudt deres uddannelsesvalg der trods alt på skolens anbefaling vælger at gennemføre grundforløbet og herefter skifte til noget andet. 8
Overgangen fra grundforløbet til en uddannelsesaftale er meget vigtig og en klar motivation for at gennemføre uddannelsen, hvorfor skolen fortsat vil arbejde intensivt med at skaffe praktikpladser til elever, og helst før de afslutter grundforløbet. Det er fortsat vanskeligt at skaffe praktikpladser til alle elever, trods skolens ekstra indsats for at skaffe flere praktikpladser. Det kan ses på det stigende antal elever, der kommer ind i skolepraktik i 2015. Skolen modtager dog også skolepraktikelever fra andre skoler på Sjælland, og disse elever udgør tilsammen en større procentdel på skolepraktikken end skolens egne elever. I skolepraktikken stoppede 9 elever i 2015, hvoraf de 45 % havde fortrudt uddannelsen uden, at skolen kender de nærmere forklaringer på dette. Der er elever, der ikke vælger at bruge tilbuddet om skolepraktik. Det er ofte de ældre elever, der ikke har mulighed for at vælge skolepraktik af økonomiske årsager, ligesom nogle af disse elever ikke føler sig i stand til at tage en praktikplads, hvis de ikke kan få voksenelevløn. Desuden skyldes frafaldet manglende EMMA-godkendelse. Hovedforløb Hvem falder fra hovedforløbet? (data fra forløbsstatistikken) Kvinde Afbr(uo) Hovedtotal Procent -17 år 4 0 Mand 18-19 år 1 29 3,5 20-24 år 5 79 6,3 25+ år 5 69 7,3 Total 11 181 6-17 år 18-19 år 20-24 år 1 Total 1 MK Total 11 182 6 9
De største elevgrupper på hovedforløbet er de lidt ældre elever (20-24 år og 25+ år), som udgør 80 % af den samlede elevgruppe og er således også dem, der repræsenterer det største frafald (90 %). I forhold til elevers frafald på hovedforløbet kan skolens betydning ses som sekundær, da kun 14 uger ud af 2 ½ år foregår på skolen. Frafaldet på hovedforløbet udgør en langt mindre andel sammenlignet med frafaldet på grundforløbet, og frafaldet på hovedforløbet ligger primært i praktikken og indenfor prøvetiden. Det er kun 11 elever, der har afbrudt deres uddannelse, og flere af dem der falder fra hovedforløbet er skolepraktikelever. De har svært ved at passe et arbejde pga. personlige problemer eller er nødt til at afbryde uddannelsen af økonomiske årsager. Hvornår falder eleverne fra hovedforløbet? (data fra forløbsstatistikken) Antal Hovedtal Procent Status 1 md 1 182 0,6 Status 2 md 9 182 5 Status 3 md 11 182 6 Som det ses af tabellen, er frafaldet størst i 2. md. af elevens ansættelse, altså indenfor prøvetiden. Årsager til frafald på hovedforløbet Det mindste frafald på uddannelsen ses på hovedforløbet, og også her er årsagerne ofte sygdom, personlige problemer, eller ønske om anden uddannelse. Disse årsager er det vanskeligt for skolen at gøre noget ved. Som tidligere nævnt er nogle elever særligt udfordret af psykiske og sociale problemer, hvilket afstedkommer, at de kan have svært ved at koncentrere sig om uddannelsen og at leve op til forventningerne fra en arbejdsplads. På den baggrund opsiger praktikstedet hurtigt læreforholdet (indenfor prøvetiden), hvis de bliver den mindste smule i tvivl om elevens faglige evner, elevens tilpasningsevne og fremtidsperspektiverne på klinikken. Hvilket stemmer overens med statistikken for, hvornår eleven afbryder. Men det ses samtidig, at eleverne der opsiges i prøvetiden ofte finder en ny praktikplads. Indsatser I 2015 har skolen indgået et samarbejde med Undervisningsministeriet FastholdelsesTaskforce. Alle skolens grundforløbslærere har deltaget i et kompetenceudviklingsforløb i progressiv læring som pædagogisk værktøj som led i styrkelse af skolens fastholdelsesarbejde. 10
Tydelige mål Med afsæt i dette værktøj udvikler lærerne undervisning, der styrker det positive læringsmiljø og læringsfællesskaber, hvor bl.a. tydelige og forståelige mål, individuelle mål og målstyret undervisning er i fokus. Skolen forventer, at lærerne gennem anvendelse af dette pædagogiske værktøj kan understøtte en aktiv, engagerende læreproces med problemløsning og praksisorienterede opgaver, så der kan skabes læring, der fastholder, motiverer og udvikler eleverne. Dette arbejde vil fremadrettet være i fokus, da skolen først lige er begyndt at implementere dette, og det skal udvikles over tid efterhånden, som vi får større erfaring med værktøjet. Skolen forventer på sigt at kunne fastholde og motivere flere elever på uddannelsen. Feedback I kompetenceforløbet i progressiv læring er et andet fokusområde kontinuerlig og konstruktiv feedback. Derfor arbejder alle faglærere med forskellige tiltag indenfor feedback, som kan gavne den enkelte elevs læring og mulighed for at gennemføre uddannelsen. Der arbejdes systematisk med at intensivere tydelig feedback til eleverne i form af løbende tilbagemeldinger og dialog med eleverne om deres arbejdsindsats og resultater og med tilbagemelding om dette til deres praktiksted, når det drejer sig om hovedforløbselever. Der benyttes forskellige feedbackmetoder således, at det er muligt at afprøve og variere forskellige former for feedback i forskellige læringssituationer. Feedback så eleven kan blive så dygtig som muligt. Feedback i situationen. Konkret feedback efter undervisningsforløb til elev og evt. praktiksted. Elevens reaktion på den feedback, hun får ved at gøre hende til part i samtalen Elevernes brug af hinanden til feedback Varierede former for feedback. Dette arbejde vil fremadrettet være i fokus, da skolen først lige er begyndt at implementere dette, og det skal udvikles over tid efterhånden, som vi får større erfaring med værktøjet. Skolen forventer på sigt at kunne fastholde og motivere flere elever på uddannelsen. Kollegial sparring For at forankre de 2 ovenstående indsatser, skal der i 2016 planlægges, gennemføres og trænes systematisk kollegial sparring med tydelige mål og feedback som fokuspunkter for sparringen. Som led i udvikling af den pædagogiske praksis vil kollegial sparring være en god måde at forankre indsatsområderne. Det vil give en fælles forståelse af den pædagogiske praksis, skolens og lærernes udfordringer i undervisningen, elevernes læring og udfordringen omkring fastholdelse af eleverne i uddannelsen. 11
Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.1 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Andel elever med fag på ekspertniveau Midlertidig indikator b Andel elever, der er i gang med fag på højere niveau end det obligatoriske Midlertidig indikator c Andel elever, der er i gang med eux Midlertidig indikator d Andel elever, der følger talentspor Institutionsniveau Landsplan 2016 2016 Resultatmål Resultat Resultat Note: Der eksisterer endnu ikke data for indikatorerne, da de alle baserer sig på ny registreringspraktik. Data er først offentligt tilgængelig i Datavarehuset i september 2016. (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel af fuldførte elever med minimum ét fag på ekspertniveau i skoleåret 2015/2016 ift. alle fuldførte elever i skoleåret b Den midlertidige indikator opgøres som andel elever med tilgang i skoleåret 2015/16, der har eller har haft fag på højre niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg ift. alle elever med tilgang i skoleåret. c Den midlertidige indikator opgøres som andel eux-elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret 2015/2016 ift. alle elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret. d Den midlertidige indikator opgøres som andel elever, der følger talentspor med tilgang i skoleåret 2015/2016 ift alle elever med tilgang i skoleåret. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring Fastsættelse af resultatmål Elever på ekspertniveau I øjeblikket er der ikke udbudt fag på ekspertniveau, men skolen har en forventning om at påbegynde udviklingen af dette i forhold til udvalgte fag på hovedforløbet i løbet af efteråret 2016. Skolen forventer, at der i 2017 vil være elever der tager fag på ekspertniveau. 0 0 0 0 Elever i gang med fag på højere niveauer Der er i øjeblikket ingen elever, som er i gang med fag på højere niveauer end det obligatoriske. Volumen på antallet af elever med fag på højere niveau vil være meget lille, hvilket bevirker, at skolen kun kan udbyde dette i samarbejde med andre skoler. Det betyde, at eleverne skal på en anden skole for at tage disse fag, og det er derfor meget vanskeligt at motivere dem. Samtidig er det en udfordring i forhold til logistikken både i forhold til skolerne og elevens skema, som er vanskeligt at løse. 12
EUX og talentspor EUX og talentspor er ikke beskrevet for uddannelsen til tandklinikassistent af det faglige udvalg endnu. Der er dog igangsat et samarbejde mellem det faglige udvalg og skoler om udvikling af talentspor. Indsatser Skolen vil have fokus på at spotte talent hos eleverne allerede på grundforløbets anden del for at opfordre og motivere eleven til at tage fag på højere niveau. Vi vil samtidig opfordre eleven til at indgå aftale med sit kommende praktiksted om at følge et talentspor, når dette bliver en mulighed på tandklinikassistentuddannelsen. Med hensyn til at kunne udbyde fag på højere niveau på grundforløbet vil skolen undersøge muligheden for at udbyde dette i samarbejde med de lokale SOSU- skoler. På hovedforløbet vil skolen i løbet af 2017 udbyde fag på højere niveau på hovedforløbet, men det er endnu ikke besluttet hvilke og hvornår dette kan træde i kraft. Når der er udviklet fag på højere niveau, vil skolen selvfølgelig opfordre så mange elever som muligt til at tage disse fag. Elever som allerede fra grundforløbet er spottet til at være egnet til fag på højere niveau, vil blive opfordret til dette af sin kontaktlærer, inden eleven starter på hovedforløbet. Skema 4: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.2 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Beskæftigelsesfrekvensen for færdiguddannede Institutionsniveau Resultater 2013 Antal færdiguddannede Beskæftigelsesfrekvensen for færdiguddannede Landsplan Antal færdiguddannede 0,61 149 0,70 33.123 Note: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede dækker beskæftigelsesfrekvensen for elever året efter endt uddannelse (her 2014) for samtlige uddannede i afslutningsåret (dvs. elever færdiguddannede i 2013). Beskæftigelsesfrekvensen opgøres ud fra ATP. Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset fra november 2015. a Indikatoren på institutionsniveau og landsplan opgøres som Nyuddannedes gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens et år efter endt uddannelse fordelt på uddannelser. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Vurdering af resultater Tandklinikassistentfaget er et kvindefag, som er præget af dels kvinder med anden etnisk baggrund og kvinder i den fødedygtige alder, hvor barsel efter endt uddannelse kan være en forklaring på, at beskæftigelsesprocenten er lavere end på landsplan. 13
På ansøgningerne til tandplejeruddannelsen ses der en stigning af kvinder, der efter endt uddannelse til tandklinikassistent ønsker at læse videre til tandplejer eller anden videreuddannelse. Indsatser Skolen udbyder efter- og videreuddannelse som et led i at fastholde tandklinikassistenter i beskæftigelse og tilbyde livslang læring, så de er fagligt opdateret. Det må dog siges, at det er yderst vanskeligt at få tandklinikassistenter til at deltage i efter-og videreuddannelse trods forskellige former for markedsføring. Skolen justerer udbuddet af efteruddannelseskurser efter behov og efterspørgsel i tæt dialog med aftagerne. Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1). Skema 5: Indikatorer for klare mål 4 Institutionsniveau Landsplan Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes 2016 2016 Resultatmål Resultat Resultat Indikator a Elevtrivsel Indikator b Aftagertilfredshed a Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016. b Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i 1. kvartal 2017 Elevtrivsel Den årlige elevtrivselsundersøgelse blev gennemført i december 2015, og resultaterne blev afrapporteret i januar 2016. Undersøgelsen varetages obligatorisk af Ennova, og analysen er opdelt i Grundforløb 1 (GF1), Grundforløb 2 (GF2) samt Hovedforløb (HF). Resultaterne viser, at SKT KU ligger meget højt i den samlede elevtrivsel. SKT KU ligger fjerde bedst blandt de 38 erhvervsskoler, som vi sammenligner os med. Skolen ligger bedst i landet på mål og feedback, undervisernes pædagogik og didaktik samt elevernes egen indsats. Grundforløb 1 ligger desuden bedst i landet med hensyn til det sociale miljø, lærernes respekt og evne til at lære fra sig samt elevernes indflydelse på undervisningen. Der ses ikke forskel på den overordnede elevtrivsel mellem GF1, GF2 og HF, men dog en forskel på fordelingen af, hvor meget underviserne, de fysiske rammer og praktikken har indflydelse på elevtrivslen. Da den obligatoriske spørgeramme er ny, viser analyserne kun udvikling fra år til år ved de få spørgsmål, der var enslydende med tidligere års under- 14
søgelser. Ved de spørgsmål ses hovedsageligt en nedgang i forhold til sidste år. De generelle anbefalede indsatsområder i rapporten er det fysiske miljø herunder specifikt indeklimaet samt elevernes forberedelse til praktik. Indsatser Det fysiske miljø: De fysiske rammer var en af de faktorer, der betød mest for elevernes trivsel (26 %). Elevernes svar har i 2015 placeret SKT KU på en 20. plads blandt landets EUD skoler (ekskl. SOSU), hvad angår det fysiske miljø. Derfor er det et område, skolen har valgt at sætte fokus på. Udfordringerne med de fysiske rammer er i år blevet imødekommet ved etablering af et nyt Læringscenter på 4. sal på fakultetet, hvor eleverne har fået forbedrede forudsætninger for læring via bedre faciliteter, plads, lys og indeklima. Dette forventes at kunne ses på dette års trivselsmåling 2016, hvor vi forventer en generel stigning og gerne være i top 10 også på denne faktor. Pædagogisk udvikling I forhold til den pædagogiske udvikling er der sat fokus på mål og feedback, samt differentieret undervisning. Skolen ligger allerede højst i landet på Mål og Feedback, men da det opleves som et tiltag, der spreder mange gode ringe i vandet, også på det sociale plan og i forhold til ansvar for egen læring, er det et område, skolen fortsat ønsker at excellere i. Det fokus er i direkte forlængelse med den ønskede pædagogiske praksis, som er beskrevet i SKTs pædagogiske grundlag og vil underbygges yderligere af, at alle faglærerne videreuddannes i et diplommodul i Undervisning og Læring. Derfor forventer skolen at fastholde førsteplads i landet på Mål og Feedback. Skolen arbejder for en forbedring på GF2 og HF, hvor målet er, at mere end 70 % af eleverne oplever at få tilbagemelding på indsats og klare personlige mål. Differentiering Resultaterne viste også, at der er plads til, at eleverne i højere grad udfordres, specielt på hovedforløbet. Der vil i år blive påbegyndt et arbejde med differentieret undervisning for, at de elever der har et lærings- og ambitionspotentiale ud over minimumskravet. På den måde vil det være muligt at udfordre eleverne, så de bliver så dygtige, som de kan. Dette forventes at blive forbedret så der også på hovedforløbet er min. 65 %, der oplever, at de bliver udfordret. Virksomhedernes tilfredshed Skolen har ikke gennemført en egentlig undersøgelse af virksomhedstilfredsheden, men i det daglige har skolen et meget tæt samarbejde med tandklinikkerne. Skolens kontaktlærere besøger alle praktiksteder forud for elevens deltagelse på hovedforløbets første skoleperiode, og der gives en tilbagemelding til tandklinikken efter hvert skoleforløb om elevens faglige udvikling og standpunkt. Ved disse besøg får skolen mulighed for at tale med virksomheder om deres ønsker og behov, som SKT evt. kan være behjælpelig med at opfylde. Desuden arbejder skolen i øjeblikket på en kampagne og en folder, som skal være en håndsrækning til virksomheder i hele elevens uddannelsesforløb. 15
2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Skema 6: Elever i hovedforløb fordelt på aftaletyper og skolepraktik Resultater Resultatmål Elevers fordeling på aftaletyper m.v. ultimo august a 2014 2015 2016 Antal Andel Antal Andel Antal Andel I ordinære uddannelsesaftaler m.v. b 65 20,9% 63 19,9% 20 % I uddannelsesaftale I restuddannelsesaftaler 58 18,6% 56 17,7% 17 % I skolepraktik I korte uddannelsesaftaler 22 7,1% 22 6,9% Skolepraktik 149 47,9% 156 49,2% Delaftale under skolepraktik 17 5,5% 20 6,3% VFU-forløb under skolepraktik 0,0% 0,0% 10 % 45 % 8 % Total 311 100 % 317 100 % 100 % a Opgjort ultimo august i året. b Omfatter følgende aftaletyper: Ordinære uddannelsesaftaler, ordinære kombinationsaftaler, ny mesterlæreaftaler samt uddannelser uden praktik. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for it og læring Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Antallet af indgåede ordinære uddannelsesaftaler, restaftaler og kortaftaler er gået ned med 2,1 % fra 2014 til 2015. Samtidig er antallet af elever i skolepraktik og delaftaler gået op med 2,1 %. Skolen har i 2015 oplevet en vis tilbageholdenhed med hensyn til ansættelse af elever. Praktikstederne har givet udtryk, for at de grundet ny overenskomst på tandplejeområdet ikke var sikker på deres økonomiske situation og derfor ikke ville binde sig til en elev. Det ser dog ud til, at praktikstederne ikke som frygtet taber økonomisk på den nye overenskomst, og der har derfor i sidste halvdel af 2015 været en svag stigende efterspørgsel efter elever. 16
Skema 7: Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever ultimo august a Praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser med skole praktik - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser uden skole praktik 2014 (antal) Institutionsniveau Landsplan Resultater Resultatmål Resultater Ændring i 2015 Ændring i 2016 2014 2015 pct. ift. (antal) pct. (antal) (antal) (antal) 2015 14 7-50% 14 7-50% a Opgjort ultimo august i året. Obs. værdier mindre end fem, vil grundet diskretionshensyn ikke fremgå af tabellen. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for It og Læring [Udfyldes af skolen] [Udfyldes af skolen] [Udfyldes af skolen] [Udfyldes af skolen] [Udfyldes af skolen] [Udfyldes af skolen] Ændring i pct. 2285 2520 10,3% 1939 2247 15,9% 346 273-21,1% Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Der er sket en halvering i antallet af elever, der var praktikpladssøgende fra august 2014 til august 2015. Dette skyldes bl.a. skolens store indsat i det praktikpladsopsøgende arbejde både før eleverne er færdige med grundforløbet, og når eleverne er i skolepraktik. Skolen færdiggører meget få elever i skolepraktik, så skolen har stor succes med at få skolepraktikelever ud i en uddannelsesaftale. Det kan bl.a. ses i stigningen af indgåede delaftaler i 2015. Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Strategi Strategien for det praktikpladsopsøgende arbejde er at medvirke til at sikre at flest mulige elever, der opfylder de faglige adgangskrav, men som ikke selv har været i stand til at skaffe sig en uddannelsesaftale, bliver tandklinikassistenter, således at erhvervet får uddannet den arbejdskraft, der er brug for også i fremtiden. Det er vigtigt for skolen af få eleverne ud i uddannelsesaftaler på tandklinikkerne så hurtigt som muligt og i størst muligt omfang, da det giver eleverne den bedste uddannelse, hvorfor det praktikpladsopsøgende arbejde er højt prioriteret. 17
Målgruppe Målgruppen for det praktikpladsopsøgende arbejde, har i 2015 været rettet mod godkendte og ikke godkendte tandklinikker. Tandklinikkerne har været både kommunale og private. Elevgruppen, som der i den forbindelse forsøges at skaffe praktikpladser til, har været skolepraktikelever og elever der endnu ikke har afsluttet grundforløbets anden del. Tilrettelæggelse Det praktikpladsopsøgende arbejde er tilrettelagt, på baggrund af den erfaring skolen har gjort sig i forbindelse med tidligere indsatser på området. I praksis er indsatserne at kontakte tandklinikker via opsøgende arbejde (telefonisk, mails, messer og besøg på klinkker af praktikpladskonsulent). De kontaktede tandklinikker bliver fundet via Praktik +. Evaluering af dette arbejde konkluderede, at udbyttet af den telefoniske kontakt til godkendte og ikke godkendte klinikker ikke stod mål med de ressourcer, som skolen har brugt. Erfaringen er, at tandklinikker der har elever, eller tidligere har haft elever, i langt større grad er interesserede i at fortsætte med at ansætte elever, end klinikker der aldrig har haft elever og udelukkende ønsker at køre med uddannet personale. Mange ikke godkendte klinikker har truffet et valg om ikke at have elever, men udelukkende færdiguddannet personale. Skolens strategi vil dog fortsat være at opsøge de ikke godkendte klinikker, som ikke klart har truffet en beslutning om ikke at have elever og at lægge en stor indsats i at fastholde de praktiksteder, der har elev i at fortsætte med dette, for at undgå ikke besatte praktikpladser. Gennem skolens arbejde med at skaffe flere praktikpladser er SKT blevet opmærksom på, at det for nogle tandklinikkers vedkommende synes som et stort og uoverskueligt arbejde at rekruttere, ansætte og uddanne en tandklinikassistent. Derfor har skolen, udover fortsat at kontakte klinikker, også valgt at tilbyde øget hjælp og vejledning gennem elevens uddannelsesforløb. Skolen har tilrettelagt en del tilbud til klinikker, der ansætter en elev, for at gøre det mere overskueligt at rekruttere, ansætte og uddanne en tandklinikassistentelev, og samtidig styrke samarbejdet mellem skole og praktiksted. Den hjælp og vejledning skolen tilbyder klinikker gennem hele elevens uddannelsesforløb er: Hjælp til godkendelse som praktiksted Kontaktlærerordning. Alle elever er tilknyttet en kontaktlærer, som følger eleven gennem hele uddannelsesforløbet og har tæt kontakt til praktikpladsen ved besøg på klinikken og telefonisk kontakt De klinikker der uddelegerer en del af ansvaret for oplæringen i praktikken til en uddannet klinikassistent, tilbydes et kursus Skolens praktikpladskonsulent tilbyder møder, der er tilpasset den enkelte kliniks behov for rådgivning og vejledning omkring de forskellige aftaletyper, uddannelsens opbygning, løn/tilskud og lignende, udfyldelse af aftaleformular og uddannelsesaftaler, rekruttering af elev m.m. Skolen tilbyder inspiration og hjælp til opsætning og indhold i et stillingsopslag, som efterfølgende kan lægges på skolens hjemmeside Skolen afholder jobcafe, hvor praktikpladssøgende elever og klinikker der ønsker at ansætte en elev, kan møde hinanden 18
Koordinering For at skaffe overblik over ledige praktikpladser anvendes Praktik+ samt skolens elevadministrationssystem over de tandklinikker, der er ved at færdiguddanne en elev. Koordinering sker også i samarbejde med praktikcentret. Praktikcentret har tæt kontakt med mange af de klinikker, som allerede uddanner elever. Praktikcentret har her igennem kendskab til, hvornår de enkelte klinikker har behov for elever, og hvornår de har elever, som er ved at være færdiguddannet. Derudover er det opsøgende arbejde i Københavnsområdet koordineret i samarbejde med CPH West, hvor der er aftalt hvilke geografiske område hver skole dækker. Forankring Praktikpladskonsulenten er tilknyttet skolens praktikcenter, hvilket betyder, at der er et tæt samarbejde mellem praktikpladskonsulenten og medarbejderne i praktikcentret. Det tætte samarbejde og det, at praktikpladskonsulenten har stort kendskab til de praktikpladssøgende elever i praktikcentret, giver mulighed for at øge antallet af uddannelsesaftaler for skolepraktikelever. Det ses fortsat, at antallet af delaftaler er øget, men der er også langt flere kortaftaler. Kortaftalerne er blevet attraktive uddannelsesaftaler, for specielt tandklinikker, som ikke tidligere har taget elever. Det at klinikken ikke er forpligtiget til at have eleven under uddannelse i 2 ½ år gør, at flere har mod på at tage en elev, og skolens erfaring er, at en kortaftale ofte bliver forlænget til den fulde uddannelsestid. Udfordringer En af udfordringerne er, at få gjort klinikkerne opmærksomme på, alle de muligheder de har for at få hjælp og vejledning i forbindelse med ansættelse af en elev. For at imødegå denne udfordring, har skolen derfor valgt at temaet på Scandefa i 2016 (Årskursus for tandlæger i Bella Centret) skal handle om de mange tilbud, skolen har til klinikker, der ønsker at ansætte elever. Udover en folder med de mange tilbud, har skolen også en annonce og en artikel i klinikejernes magasin. Alt dette for at øge opmærksomheden omkring skolens tilbud. En anden udfordring er at få flere klinikker, som ikke tidligere har haft elever til at uddanne elever. Her er ovenstående kampagne på Scandefa også en god mulighed for at få disse klinikejere i tale. Samtidig vil det også fortsat være en udfordring at få klinikejer til at uddelegere en del af ansvaret til en uddannet tandklinikassistent. Dette emne vil blive bragt op på de besøg, som kontaktlærerne har på de forskellige praktiksteder og her opfordre til at uddelegere oplæringen til personalet og klæde dem på til opgaven via et kursus, som SKT tilbyder. 19
Forventede resultater Skolen har en forventning om, at tilbud om øget hjælp og vejledning i forbindelse med ansættelse af elever vil gøre, at flere klinikker får lyst og mod på at uddanne elever. Det forventes, at denne indsats vil virke, når klinikkerne oplever, at det ikke behøver at være et stort og uoverskueligt arbejde, og at skolen står til rådighed med hjælp og vejledning og som sparringspartner igennem hele elevens uddannelsesforløb. Skolen forventer også, at flere klinikker vil uddelegere en del af oplæringsansvaret til en færdiguddannet tandklinikassistent og benytte sig af tilbuddet om SKTs kursus for praktikansvarlig. Tandklinikassistenten vil herefter kunne overtage en del af ansvaret for oplæringen, samt de praktiske og administrative opgaver. På den baggrund forventer skolen, at interessen for at uddanne elever øges. Skolen forventer at kunne opretholde sin succes med at skaffe praktikpladser, som vi har set i de sidste 3 år, hvor skolen hvert år har overgået de fastsatte måltal for indgåelse af uddannelsesaftaler. 20
3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Hvilket element i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag, har I særlig fokus på i de kommende år? Skolens fælles pædagogiske grundlag er, at sætte læring, undervisning og udvikling i fokus som SKTs kernevirksomhed. Samtidig skaber grundlaget en stærkere sammenhæng mellem pædagogisk vision, praksis, ressourcer og vilkår på tværs af SKT. Gennem et fælles sprog og en fælles reference om kvalitet i pædagogisk og didaktisk praksis, udgør det fælles pædagogiske grundlag grundstammen i SKTs uddannelser. Den pædagogiske efteruddannelse hvor nye faglærere løftes fra Pædagogisk grunduddannelse (PG) til Pædagogisk diplomuddannelse (PD) i Erhvervspædagogik og et løft af gamle faglærere med et diplommodul vil bidrage til udvikling af den pædagogiske praksis på skolen. Hvilke konkrete forandringer forventer I at opnå? Gennem pædagogisk opkvalificering at styrke lærernes kompetence så de gennem deres undervisning kan skabe læring, der fastholder, motiverer og udvikler eleverne. Hvilke konkrete aktiviteter vil I arbejde med for at opnå forandring? Skolen har valgt som strategisk indsatsområde i 2016 at gennemføre det pædagogiske kompetenceløft på 10 ECTS- point for alle lærere via et pædagogisk diplommodul i Undervisning og læring. Herefter skal alle nyere ansatte i de kommende år gennemføre en fuld pædagogisk diplomuddannelse, hvor modulet Undervisning og læring indgår. Hvordan måler I, om der er sket forandring? I foråret 2017 forventes hele faglærergruppen at have gennemført og bestået kompetenceforløbet. Skolen vil måle, om der over tid sker forandring på følgende måde: Øget arbejdsglæde og tilfredshed med jobbet som faglærer. Dette måles gennem den årlige trivselsundersøgelse Tilfredshed med kompetenceforløbet og mulighed for at anvende det lærte. Emne ved den årlige MUS samtale med den pædagogiske leder Øget tilfredshed hos eleverne med undervisningen. Måles gennem den intern undervisningsevaluering og ved den årlige elevtrivselsundersøgelse Da kompetenceudviklingsforløbet gennemføres som en samlet aktivitet for alle faglærere medvirker det til at skabe et fælles sprog og fælles reference om kvaliteten og udviklingen af den pædagogiske og didaktiske praksis. Skolen forventer et stort udbytte i forhold til udvikling af skolens kerneopgave. 21
Gennem hvilke aktiviteter vil den pædagogiske ledelse sikre, at der løbende og systematisk følges op på, at det valgte element bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning? Der er valgt følgende aktiviteter som opfølgning: et fælles opkvalificeringsforløb for alle faglærere på SKT med et diplommodul i Undervisning og læring, hvor progressiv læring er en del af dette forløb på lærermøder diskuteres lærernes erfaringer i forbindelse med kompetenceudviklingsforløbet, og hvordan de nye kompetencer kommer i spil på den bedste måde i forhold til kerneopgaven øget tilfredshed hos eleverne med undervisningen, som skal måles gennem de interne undervisningsevalueringer og ved den årlige elevtrivselsundersøgelse kollegial sparring som skal fastholde det pædagogiske og didaktiske fokus og udvikle en erfarings- og videndelingskultur i faglærergruppen. Hvordan vil den pædagogiske ledelse sikre, at erfaringer fra undervisningens praksis systematisk danner grundlag for eventuelle justeringer i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og/eller i lærernes praksis? Behov for justeringer i det pædagogiske og didaktiske grundlag sikres ved: afholdelse af årlige fælles pædagogiske dage hvor ledelse og alle undervisere på SKT udveksler erfaringer og drøfter udvalgte emner/indsatser og evt. behov for justeringer i det pædagogiske grundlag afholdelse af lærermøde én gang om måneden, hvor den pædagogiske leder deltager og hvor bl.a. resultaterne af den årlige elevtrivselsundersøgelse drøftes afholdelse af teammøder i de forskellige lærerteams hver anden uge, hvor den pædagogiske leder deltager. Disse møder indeholder altid ét pædagogisk emne og på baggrund af teamets erfaringer og resultaterne f.eks. fra de interne undervisningsevalueringer planægge evt. nye tiltag 22
Styrket undervisningsdifferentiering Hvilke metoder til undervisningsdifferentiering, har vi valgt at have særligt fokus på? I de didaktiske og pædagogiske overvejelser er grad og form for differentiering et væsentligt område. Differentieringen skal tage udgangspunkt i elevernes faglige, sociale og personlige forudsætninger. Differentieringen er både en pædagogisk og didaktisk differentiering, hvor eleverne via differentierede undervisningsstile og læreprocesser som udgangspunkt når den samme slutkompetence. Differentieringen kan ligeledes komme til udtryk i undervisning og opgaver på forskellige niveauer, således at alle elever udfordres. I 2016 vil skolen igangsætte et yderligere arbejde med udvikling af differentierede opgaver, således at flere elever oplever, at de bliver udfordret og bliver så dygtige, som de kan. Hvilke konkrete forandringer forventer I at opnå? I forhold til det nye grundforløb og hovedforløb på tandklinikassistentuddannelsen skal skolens lærere udvikle nye undervisningsmaterialer, som er bygget op omkring opgaver af forskellig sværhedsgrad og dybde. Dette giver mulighed for, at eleverne kan arbejde på forskellige niveauer og vil kunne udfordre både stærke og svage elever, så alle elever bliver så dygtige, som de kan. Skolen vil fortsat fastholde indsatser fra tidligere som dobbeltlærerfunktionen med to undervisere, da det herved er muligt at give enkelte elever særlig støtte og undervisning. Ligeledes anvendes Co-operativ learning (CL), som giver mulighed for at bruge de stærke og de svage elever i forskellige strukturer, hvor der er taget højde for deres niveau. Skolen forventer, at en samlet indsats omkring styrkelse af den differentierede undervisning og brugen af differentieret undervisningsmateriale vil øge elevernes læringsudbytte, og at de oplever, at de bliver udfordret mest muligt. Når elever oplever at blive udfordret og opnå større læring, vil det have en positiv effekt på deres motivation og fastholdelse, hvilket vi forventer at kunne se på gennemførelsesprocenterne i fremtiden. Kan digitale midler indgå som redskab i undervisningsdifferentieringen? Hvis ja, hvordan? En del af de opgaver som skal udvikles skal inddrage forskellige digitale midler, hvor det er relevant. Skolen arbejder allerede i dag med digitale bøger og undervisningsprogrammer og inddragelse af digitale værktøjer, men det vil kunne gøres i større omfang end i dag. Hvordan måler I om de valgte metoder bidrager til at øge elevernes læringsudbytte, motivation og fastholdelse? Skolen vil måle på følgende måde: gennem intern undervisningsevaluering med fokus på de indsatser som er udpeget i handleplan for øget gennemførelse resultaterne i den årlige elevtrivselsmåling med hensyn til større udbytte af undervisningen, større motivation og større elevaktivitet i undervisningen mindre fravær fra undervisningen og større gennemførelsesprocent 23
Skolen forventer først at kunne se resultatet af dette tiltag ved elevtrivselsmålingen i 2017 og forhåbentlig på elevernes læringsudbytte, motivation og en øget fastholdelse af elever. Gennem hvilke aktiviteter vil den pædagogiske ledelse følge op på, at de valgte metoder bliver praktiseret i lærernes undervisning? udviklingen af undervisningsmateriale til både grund- og hovedforløb vil være en fælles aktivitet, hvor alle lærere deltager og bidrager på forskellig vis. Herved skabes et meget stort ejerskab til produkterne, og implementeringen bliver væsentlig lettere. Det er skolens erfaring gennem flere år, at denne arbejdsform er med til at løfte den pædagogiske praksis og skabe et fælles sprog og en fælles forståelse. Desuden vil denne arbejdsform understøtte lærernes erfaringsudveksling i processen, og at undervisningsmaterialet er kendt og anerkendt af alle. kollegial sparring som skal fastholde og udvikle en erfarings- og videndelingskultur med fokus på undervisningsdifferentiering og metoder hertil Hvordan arbejder den pædagogiske ledelse med, at lærernes erfaringsudveksling og vidensdeling om deres undervisningspraksis bliver anvendt til at udvikle og styrke metoder til undervisningsdifferentiering? Der er et meget tæt samarbejde i det daglige mellem den pædagogiske leder og faglærergruppen, og der vil blive fulgt op på følgende måde: afholdelse af lærermøde én gang om måneden, hvor den pædagogiske leder, deltager og hvor bl.a. resultater af den årlige elevtrivselsundersøgelse drøftes afholdelse af teammøder i de forskellige lærerteams hver anden uge, hvor den pædagogiske leder deltager. På disse møder vil undervisningsdifferentiering og undervisningsmaterialets anvendelighed og evt. korrektioner blive drøftet. Der vil også blive inddraget resultaterne fra de interne undervisningsevalueringer, hvor der vil være specifikke spørgsmål om differentiering erfaringer fra kollegial sparring vil blive drøftet med den enkelte lærer ved MUS- samtale og løbende på teammøderne 4. Årligt tema Skolen har ikke udpeget et årligt tema, da reformarbejdet stadig pågår. Skolen har desuden måtte afskedige en del medarbejdere som følge af besparelser. 24