Fra 'den gode skole' til 'det gode liv'

Speciale, DPU Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' 5.0 Dataindsamling 5.1 Spørgeskemaundersøgelse som metode I den kvantitative forskningsmetode opstilles der en række positivistiske videnskabelighedskrav såsom systematik, kontrol, præcision, objektivitet, repræsentativitet, gentagelse og reliabilitet, validitet og generaliserbarhed. Når disse optimale betingelser er tilstede kan man gennemføre eksempelvis en spørgeskemaundersøgelse. Emil Kruuse definerer spørgeskemaundersøgelsen eller survey-metoden som en systematisk udspørgen af et større antal personer (Kruuse, 1996). I brugen af metoden er det normalt et repræsentativt udsnit af en relevant population, der undersøges. Spørgeskemametoden er forbundet med nogle etiske principper og en videnskabelig praksis i forbindelse med den forskning, som spørgeskemaet indgår i. Forskningsprocessen med spørgeskemaer skaber en forbindelse mellem opstilling af hypoteser, valg af variabler og definitioner af begreber (Kruse, 1996; Rattleff, 1992). Jeg har anvendt spørgeskemametoden, fordi jeg mener, at et spørgeskema vedrørende elevernes forskellige opvækstforhold er den bedst egnede metode til at få oplysninger om den enkeltes opvækstvilkår og trivsel i skolen. Fordelen ved spørgeskemametoden er, at jeg kan få relativt mange elever med. Desuden er spørgeskemamaterialet relativt nemt at bearbejde statistisk i forhold til, hvis man skulle bearbejde interviewdata. Psykologen skal i sin forskning være opmærksom på en række etiske principper vedrørende sin forskning: De valgte forskningsproblemer og spørgsmål skal først og fremmest belyses på en sådan måde, at de giver viden, som kan fremme udviklingen af menneskers levevilkår og livskvalitet. Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779 August 2004 Side 75

Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' Speciale, DPU Psykologen har ansvar over for de personer, som er genstand for eller deltager i forskningen. Psykologen har ansvar for, at forskningsarbejdet gennemføres i overensstemmelse med god videnskabelige praksis (Kruuse, 1996). Hvis der hos undersøgelsesdeltagerne fremkaldes en reaktion, som kræver opfølgning, skal forskeren angive i sin forskningsplan, hvordan dette skal ske. Generelt skal empiriske undersøgelser lade disse punkter indgå i relation til problemformulering, begreber og hypoteser. I forbindelse med konstrueringen af spørgeskemaet skal de dække de variabler, der indgår i de formulerede hypoteser. Besvarelserne af spørgsmålene må derfor forløbe som en logisk proces. Det er vigtigt, at opretholde den interviewedes motivation, når spørgeskemaet udfyldes, da det kan påvirke svarets gyldighed eller mangel på samme. I spørgeskemaer arbejder man typisk med lukkede spørgsmål, der er fastlagt inden interviewet. De generelle regler om svar i spørgeskemaer er, at svarkategorierne skal udarbejdes på en sådan måde, at et svar kun kan placeres ét sted i disse. Endelig skal svarkategorierne designes, så de ved oplæsning eller forevisning virker naturlige for respondenten (Rattleff, 1992; Kruuse, 1996). Ulempen ved spørgeskemametoden som dataindsamlingsmetode frem for at anvende interview kan være, at der er større risiko for frafald med hensyn til besvarelser af det totale eller af de enkelte spørgsmål, end hvis dataindsamlingen har foregået gennem interviews. I brugen af denne forskningsmetode må man være opmærksom, at man ikke kan kontrollere om spørgsmålene opfattes korrekt, eller om man nu får de oplysende svar til de enkelte spørgsmål, som man ønsker at få belyst set i forhold til interviewundersøgelse. Hvis en undersøgelsesdeltager er mindreårig eller er underlagt værge eller formynder, må informeret samtykke indhentes med tilbørligt hensyn til de berørte personers selvstændighed. Omfatter undersøgelser skolebørn, skal Side 76 August 2004 Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779

Speciale, DPU Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' også skolemyndighederne informeres og give tilsagn om gennemførelsen (Rattleff, 1992; Kruuse, 1996). Teorierne foreskriver altså: 1: At man skal eksplicitere sine variabler. 2: At man skal følge de etiske principper. 3: At undersøgelser skal være vel tilrettelagt gennem forberedelser. Et af de etiske principper i forskningen er, at forskeren skal redegøre for forskningens resultater. Her skal der gives informationer til undersøgelsesdeltagerne. I forbindelse med indhentning af informeret samtykke til deltagelse i forskningsprojekter skal forskeren være varsom. Jeg planlægger derfor at udsende min afhandling til både Grønlands Hjemmestyre og til de involverede skoler i Sisimiut. 5.2 Spørgeskemaundersøgelsen i Sisimiut 5.2.1 Valg af variabler - relationserfaringer og mobning Udgangspunktet for min spørgeskemaundersøgelse var følgende to antagelser: Antagelse 1: Et barns relationserfaringer har indflydelse på det pågældende barns trivsel. Gode relationserfaringer giver god trivsel, hvorimod dårlige eller manglende relationserfaringer giver manglende trivsel. Antagelse 2: Et barn der trives godt, vil have en lav mobbetilbøjelighed, hvorimod et barn, der ikke trives godt vil have en høj mobbetilbøjelighed. Jeg antager med andre ord, at der er en omvendt proportionalitet mellem graden af trivsel og graden af mobning. En høj grad af trivsel giver en lav grad af mobning - og omvendt. De to nøglebegreber i mine antagelser er Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779 August 2004 Side 77

Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' Speciale, DPU relateringserfaring og mobning. Begrebet relationserfaringer har jeg grundigt behandlet i mit teori kapitel. Det vil jeg derfor ikke diskutere yderligere her. Derimod vil jeg her se nærmere på mobning. Mobning opfatter jeg som et symptom på en ubalance i det sociale samspil mellem eksempelvis børn. Det er en belastning at blive mobbet. Forskning har fastslået, at mobning først og fremmest foregår i skolen (Theilgaard, 1999). I min spørgeskemaundersøgelse om sammenhængen mellem tidligere opvækstvilkår og trivsel i skolen har jeg stillet mange spørgsmål og variabler op for at afdække forskellige faktorer i barnets liv. Jeg har blandt andet stillet spørgsmål om eleven og dennes legekammerater og i den forbindelse stillet følgende to spørgsmål: 1) (spørgsmål 25) "Hvor tit bliver du drillet i skolen?" og 2) (spørgsmål 26) "Hvor tit driller du nogen i skolen?" (Se bilag 2). Mobning er et fænomen, som jeg kan sætte værdier på. Der kan være tale om megen mobning eller lidt mobning. Mobning kan derfor kvantificeres. En måling af graden af mobning er derfor velegnet som indikator. Jeg vil derfor tilrettelægge min empiriske undersøgelse således, at spørgsmålet om mobning bliver det centrale omdrejningspunkt. Men for at kunne det, er jeg nødt til først at have et klarere over overblik over, hvad mobning er. Grunden til, at jeg fokuserer på drilleri, er, at der er påvist en sammenhæng mellem drilleri og udvikling af emotionel og social kompetence. Denne sammenhæng går på, at jo mere et barn driller, jo ringere er barnets emotionelle og sociale kompetence udviklet. Jeg har i min spørgeskemaundersøgelse brugt begrebet drilleri på samme måde, som den norske professor i psykologi Dan Olweus bruger begrebet mobning (Olweus, 2000). Til underbygning af mine antagelser omkring mobning vil jeg se nærmere på, hvad Olweus har skrevet om mobning. Olweus definerer mobning således: "En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og Side 78 August 2004 Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779

Speciale, DPU Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere andre personer" (Olweus, 2000, s. 15). En negativ handling er når nogen med hensigt påfører eller prøver at påføre en anden person skade eller ubehag, som for eksempel ved negativ handling. En negativ handling kan udføres med ord, som den anden ikke kan lide at høre. En negativ handling kan også ske gennem fysisk kontakt, når der slås, skubbes, sparkes, nives eller, når man holder nogen fast mod dennes vilje. Uden brug af ord eller kontakt kan en negativ handling ske ved at lave grimasser og ved ubehagelige gestus, ved at vende ryggen til eller lade være med at efterkomme en anden persons ønsker for at irritere eller såre denne. Ifølge Olweus er mobning i korte træk: "en vis ubalance i styrkeforholdet" (Olweus, 2000, s. 16). Olweus har foretaget en undersøgelse om mobningsproblemer i skolerne i Norge og Sverige på en population på ca. 150.000 elever. Analyser af data i disse undersøgelser viser, at de yngste og svageste elever er mest udsat for mobning. Det gennemsnitlige antal elever, der mobbes i 2.-6. klasse er 11,6 % af både piger og drenge. Derimod i er mobbefrekvensen 7.-9. klasse helt nede på 5,4 %. Det vil sige, at omfanget af mobning i skolen aftager med elevernes alder (Olweus, 2000, s. 22). Olweus har i mere end 30 år forsket i fænomenet mobning. Han er kommet frem til, at man kan betragte "mobning som en del af et mere generelt mønster af antisocial eller regelbrydende adfærd" (Olweus, 2000, s. 36). På baggrund af sine forskningsresultater konkluderer Olweus følgende om mobningens vedvarenhed: "At være mobber eller mobningsoffer er noget, der kan strække sig over lang tid, ofte flere år" (Olweus, 2000, s. 30). Det interessante at undersøge er, hvorfor mobning eksister og, hvordan mobning kan mindskes. Mobning opstår især, når mobbeoffer og mobbeudøver er sammen i længere tid af gangen, for eksempel i en skole eller på en arbejdsplads. Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779 August 2004 Side 79

Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' Speciale, DPU Olweus fremhæver i sin diskussion om, hvordan mobning kan undgås, "det betydningsfulde i, at en god kontakt bliver skabt så tidligt som muligt i barnets liv; et sådant grundlag vil gøre det lettere at hjælpe til med at klare de relationskriser som sædvanligvis fremtræder i teenagealderen" (Olweus, 1975, s. 208-9). Det væsentlige er derfor, at den enkelte familie opbygger en nær kontakt med børnene. Det vil sige, at de voksne skal kunne respondere på barnets iscenesættelse af sig selv. Familiens opgave er at regulere barnets adfærd og at overvåge barnets følelsesmæssige tilstand. Lærere og forældre kan ved at etablere fælles foranstaltninger mod mobning prøve at reducere de eksisterende mobningsproblemer både i og udenfor skolemiljøet. Men "det [er] overordentlig sandsynligt at grunden til hakkekyllingskolebølleproblematikken er lagt længe før skolegangens begyndelse. Man kommer således her ind på spørgsmålet om behandlingen af børnene i de tidlige år, om den almindelige indstilling til, hvilke slags emotionelle relationer et lille barn behøver etc.... Og man spørger måske sig selv med en vis uro om en del udviklingstendenser i samfundet virkelig begunstiger udformningen af trygge og selvstændige individer.... Men udover de tidligere forældre-barnrelationer er også kammeratkontakterne af betydning som forstærkende eller modificerende faktorer.... Men i almindelighed synes det overordentligt vigtigt, at den aktuelle problematik bliver genstand for opmærksomhed, længe før børnene kommer i skole.... Personligt vil jeg hævde, at meget kan gøres og, at det må gøres nu" (Olweus, 1975, s. 213-14). I Danmark har et embedsmandsudvalg med repræsentanter fra Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Sundhedsministeriet og Regeringsudvalget om Social Arv taget fat på at skabe et nødvendigt grundlag for en styrket indsats mod den negative sociale arv. Den negative sociale arv viser sig i form af en øget sandsynlighed for, at der kan opstå problemer for børn og unge, der har været udsat for belastninger. Side 80 August 2004 Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779

Speciale, DPU Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' Kommunerne skal sikre, at børn, som har særlige behov, skal have samme muligheder for personlig udvikling, udfoldelse og sundhed som andre børn. Der skal ydes en tidlig indsats og der skal ske en styrkelse af den tværfaglige indsats i kommunerne med henblik på at fremme en helhedsorienteret indsats både når det gælder forebyggelse og behandling. Den tværfaglige indsats skal omfatte social-, skole- og sundhedssektorerne. Indenfor Undervisningsministeriet finder vi gode eksempler på initiativer eller igangværende fokusområder. "Folkeskolen år 2000" er et handlingsprogram, der har otte fokusområder, herunder hensyntagen til den enkelte elev, hvor den enkelte elevs behov og forudsætninger skal danne udgangspunkt for undervisningens tilrettelæggelse og organisering og, hvor de faglige, sociale og personlige udfordringer afstemmes ud fra et helhedssyn på eleven og dennes udviklingspotentialer. Socialministeriet har udsendt et materiale om mobning til alle skoler. Materialet indeholder en pjece og et spørgeskema, der skal medvirke til at kortlægge omfanget af mobning (Socialministeriet, 1999). Der er med andre ord ingen tvivl om, at det danske Socialministerium betragter mobning som en helt central indikator for børnenes trivsel. Formanden for børns vilkår, John Aasted Halse, har undersøgt mobning blandt danske skolebørn. Undersøgelsen viste, at ca. 25 % af danske skolebørn følte sig mobbet af deres jævnaldrende (Halse, 2001). 5.2.2 Valg af variabler - gode og dårlige relationserfaringer Jeg har i spørgeskemaet undersøgt børnenes relationserfaringer fra tre vinkler: 1: Tidlig forstyrrelse i den primære kontakt. Dette kan jeg få et billede af ved at undersøge, om børnene i deres tidlige leveår har været udsat for opbrud, hvilket i mit tilfælde vil sige ændringer i kernefamilien. Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779 August 2004 Side 81

Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' Speciale, DPU 2: Tidlig etablering af udvidet primær kontakt. Dette kan jeg undersøge ved at spørge børnene, om de har haft nær kontakt med deres. 3: Tidlig etablering af sekundær kontakt og samtidig svækkelse af den primære kontakt. Dette kan jeg finde ud af ved at spørge, hvor tidligt børnene kom i pasningsordninger. Det er her min antagelse, at: 1: tidlig forstyrrelse i den primære kontakt i form af opbrud mellem forældre eller meget nært tilknyttede giver ringere trivsel og dermed en højere mobbetilbøjelighed. 2: tidlig etablering af udvidet primær kontakt i form af giver bedre trivsel og dermed en lavere mobbetilbøjelighed. 3: tidlig etablering af sekundær kontakt og samtidig svækkelse af den primære kontakt ved at børnene kommer i dagpleje eller vuggestue, giver ringere trivsel og dermed en højere mobbetilbøjelighed. Disse antagelser har jeg søgt en af- eller bekræftelse på gennem udformningen af mit spørgeskema og gennem min efterfølgende analyse af svarene. 5.2.3 Etiske overvejelser Som de etiske principper foreskriver, så havde jeg forud for gennemførelsen af min undersøgelse indhentet accept fra skoleinspektørerne på de to folkeskoler i Sisimiut. Den feedback, som jeg fik, gik på: 1: at i min spørgeskemaundersøgelse måtte der ikke findes spørgsmål, som kunne virke stødende på det enkelte barn. 2: at skolen fik mit spørgeskema at se til vurdering hos klasselærerne. 3: at jeg selv skulle henvende mig til den enkelte klasselærer og introducere min spørgeskemaundersøgelse. 4: at jeg selv skulle informere forældre-kredsen. Side 82 August 2004 Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779

Speciale, DPU Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' Introduktionen til klasselærerne medførte, at jeg i klassen 3.a og 3.b valgte selv at gennemføre undersøgelsen. Det skyldtes, at klasselærerne i 3.a og i 3.b var alene om eleverne og ikke ønskede at tage ansvar for undersøgelsen. Vi, klasselærerne og jeg, aftalte dato for gennemførelsen af undersøgelsen. Jeg fik to timer til rådighed indenfor de skemalagte timer sammen med eleverne, hvor klasselæreren ville være tilstede. Min fremgangsmåde i forbindelse med undersøgelsen var følgende: Jeg forklarede mundtligt eleverne, hvem jeg er og, hvad undersøgelsen gik ud på. Derefter forklarede jeg, hvordan selve proceduren ville være ved udfyldelsen af spørgeskemaet. Min personlige rolle var at læse spørgsmålene op og derefter læse svarmulighederne op. Den enkelte elevs rolle var ud fra sin egen vurdering og viden at afkrydse sit svar. Vi udfyldte spørgeskemaet i samlet flok, hvilket sikrede eleverne en mulighed for at spørge undervejs i selve udfyldelsen af spørgeskemaet ved tvivlspørgsmål, jævnfør forskrifterne hos Kruuse (Kruuse, 1996, s. 238). Elevernes mulighed for at stille et forståelsesspørgsmål, har jeg uddybet ved at jeg kom med en kort forklaring, og på denne måde benyttede flere sig af det undervejs i forløbet. De spørgsmål, der blev spurgt mest til, var spørgsmål 8 og 9 om dagtilbud, spørgsmål 17 og 18 om forældres uddannelsesbaggrund, og spørgsmål 25 om mobning (se bilag 2). Mødet med eleverne i 3.a og i 3.b gav mig mulighed for at få et indblik i, hvilke spørgsmål der mest optog den enkelte elev og klassen som helhed. I forbindelse med udlevering af spørgeskemaerne til de to andre 3. klasser (3.c og 3.d), hvor lærerne selv ville stå for at få eleverne til at udfylde spørgeskemaerne, vedlagde jeg en instruktion til klasselærerne om, hvorledes spørgeskemaet skulle udfyldes (se bilag 1). Min hensigt var at samtlige elever i de fire 3. klasse fik ensartede muligheder for udfyldelse af skemaet. Udfyldelsen af spørgeskemaet har gennemsnitligt været af en times varighed. Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779 August 2004 Side 83

Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' Speciale, DPU 5.2.4 Forberedelserne Det var fra starten min intension, at jeg med udgangspunkt i den grønlandske folkeskoleforordning ville lave en spørgeskemaundersøgelse for at undersøge grundlaget for de nyoprettede timer i "personlig udvikling". I første omgang kontaktede jeg telefonisk hjemmestyrets pædagogiskpsykologiske konsulenttjeneste Inerisaavik i Grønland. I august 2003 har Inerisaavik husstandsomdelt en pjece om Atuarfitsialak (den gode skole) (Inerisaavik, 2003). Min grund til at snakke med konsulenten var, at jeg gerne ville høre, om folkeskolerne i Grønland havde materiale om læringsmetoder og læringsprincipper i forbindelse med faget "personlig udvikling". Den pædagogisk-psykologisk konsulent, Lone Hindby, meddelte, at der ikke umiddelbart fandtes noget materiale. Det allerede foreliggende materiale var derfor mit eneste spinkle udgangspunkt for udformningen af mit spørgeskema. Senere - i juni 2004 - lagde Inerisaavik dog det relevante materiale på sin hjemmeside (se Hilberg & Tharp, 2002; Inerisaavik 2003). I efteråret 2003 gik jeg så med loven om skoleforordningen og i pjecen om Atuarfitsialak i hånden i gang med at opsøge de to folkeskoler i Sisimiut. I første omgang var jeg på skolerne og indhentede tilladelse hos skoleinspektørerne til at lave en spørgeskemaundersøgelse, der inddrog samtlige elever i de tilsammen fire 3. klasser. Skoleinspektørerne gav mig mundtligt tilladelse til, at jeg godt måtte bruge eleverne til min undersøgelse "Sammenhæng mellem tidlig opvækstvilkår og trivsel i skolen". Spørgeskemaet er vedlagt som bilag 2. Mit spørgeskema er opbygget udfra primært to interesser. Min egen personlige interesse har været at få strukturerede spørgsmål og svarmuligheder, der klart vil kunne give mig kvantificerbare kategoriseringer. Min faglige interessere var dels at få et indblik i folkeskolens måde at håndtere den enkelte elevs personlige udvikling på, dels at få mulighed for at få et indblik i den enkelte Side 84 August 2004 Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779

Speciale, DPU Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' elevs generelle trivsel. Mit forskningsdesign er tilrettelagt for grønlandske skolebørn i alderen 8-9 år. Spørgeskemaet er udformet således, at der stilles spørgsmål, som har relevans for elevernes livshistorie, sådan som eleven selv opfatter det. Spørgeskemaet bliver besvaret anonymt. Mine 34 lukkede spørgsmål må enten besvares med ét kryds eller med flere kryds. Svarene er formuleret i forvejen, som det fremgår af spørgeskemaet (bilag 2). En høj svarprocent opnåede jeg ved at have direkte kontakt med de personer, der skulle svare på skemaerne, mens de udfyldte spørgeskemaet. Jeg er opmærksom på, at jeg i forbindelse med oplæsning af spørgsmål og svarmulighederne kan have overset noget undervejs omkring de enkelte elevs nonverbale tilkendegivelser samt elevens manglende opmærksomhed eller interesse for det enkelte spørgsmål. Den feedback, som jeg fik i forløbet, var fra elevernes håndsoprækning i forbindelse med deres opklarende spørgsmål. De steder i forløbet, hvor der var respons på spørgsmålene, noterede jeg det i spørgeskemaet, som jeg stod med. Det gjaldt eksempelvis spørgsmålene 8, 9, 17, 18 og 25. En markering ud for et spørgsmål kan være, at der var reaktioner som gib og dybe eller mere positiv reaktioner fra flere af børnene. Mit fokus på spørgeskemaet har været, at den enkelte elevs opgave var at finde frem til det svar, som var i bedst overensstemmelse med elevens synspunkt. Jeg prioriterede, at der skulle være så lidt indblanding som muligt fra klasselærer og fra forældrekredsen således, at det udelukkende var barnets svar. Jeg er opmærksom på, at eleven ikke har fået ustrukturerede spørgsmål og ustrukturerede svarmuligheder, (Rattleff, 1992, s. 99). Dette ville forudsætte, at eleven er vant til at udtrykke sig skriftligt, hvilket jeg finder uaktuelt i denne spørgeskemaundersøgelse. Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779 August 2004 Side 85

Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' Speciale, DPU Jeg tog i min undersøgelse udgangspunkt i en bestemt årgang. Jeg fandt det nødvendigt, at så mange elever som muligt deltog i min undersøgelse. Undersøgelsen blev tilrettelagt som en anonym spørgeskemaundersøgelse til besvarelse blandt samtlige 94 elever i 3. klasserne i Sisimiut. De fleste elever i 3. klasserne er født i 1995. Enkelte elever er dog fra 1994. Disse oplysninger om eleverne fik jeg i form af klasse-lister. Den kvantitative forskningsmetode, som jeg har anvendt her, gør mit projekt overskueligt. Jeg har ved min bearbejdning af svarene fået en oversigt over svarene udtrykt i tal. Den måde, som jeg har valgt at få et overblik over mine kvantitative observationer på, er ved at benytte mig af programmet SAS, der er et standard statistik program. Jeg indførte i første omgang mine data i et regnearksprogram (bilag 3). Mit regneark mine med data blev derefter indlæst i SAS-programmet. Til analysen af min undersøgelse har jeg ladet mig inspirere af det udviklingspsykologiske perspektiv i Marte meo metoden, Klaus Georg Hansens forskningsprojekt om brug af computer og internet (Hansen 2000) og af Else Christensens forløbsundersøgelse under socialforskningsinstituttet af børn født i 1995, hvor hun belyser børns opvækstvilkår og udvikling (Christensen, 2000b; Christensen 2004). Uanset hvor godt man forbereder sig, er det aldrig på forhånd til, at vide, hvilke spørgsmål, der kan blive de helt centrale. Jeg havde dog på forhånd en forventning om, at mine to spørgsmål om at blive drillet (nr. 25) og om at drille (nr. 26) ville kunne sige mig noget centralt. Og mine undersøgelsesresultater har vist mig, at denne forventning er blevet indfriet, hvilket vil fremgå af min dataanalyse i det næste afsnit. Side 86 August 2004 Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779

Speciale, DPU Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' 5.3 Dataanalyse 5.3.1 Kønsfordeling Spørgeskemaet rettede sig mod de fire 3. klasser på de to skoler i Sisimiut. De fire klasser havde tilsammen 94 elever. Af disse 94 elever blev skemaet besvaret af 82 elever. Disse fordelte sig således: I klassen Besvarelser I klassen Besvarelser Piger Piger Drenge Drenge 3.a 13 12 10 9 3.b 11 8 10 8 3.c 15 14 10 9 3.d 15 14 10 8 I alt 54 48 40 34 % 100 % 89 % 100 % 85 % Figur 2. Kønsfordeling. De 12 elever, som ikke deltog i besvarelsen af spørgeskemaet, var en tilfældig gruppe af eleverne. De fleste var fraværende på grund af rejse eller sygdom. Af de 82 besvarede spørgeskemaer har jeg valgt at se bort fra én af besvarelserne. Det skyldes, at eleven kom midt i timen og de spørgsmål, som eleven besvarede blev for de flestes vedkommende besvaret med kryds i alle rubrikker. Det har alt i alt givet mig en kohorte på 81, og dermed en svar procent på 86 %, hvilket må siges at være et godt udgangspunkt. Spørgsmål 1 rettede sig mod elevens køn. Fordelingen i kohorten er 48 piger og 33 drenge. Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779 August 2004 Side 87

Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' Speciale, DPU 5.3.2 Sprogkundskaber Set i forhold til sprogkundskaber er fordelingen således: N = 78 P = 46 D = 32 Grønlandsk Dansk Grønlandsk + dansk Grønlandsk + dansk + andet Piger 36 78,3 % 0 0,0 % 9 19,5 % 1 2,2 % 46 100 % Drenge 21 65,7 % 1 3,1 % 9 28,1 % 1 3,1 % 32 100 % I alt 57 73,1 % 1 1,3 % 18 23,0 % 2 2,6 % 78 100 % I alt Figur 3. Sprogkundskaber. Fordelingen på sprogkundskaber ligner det generelle, som er set for de senere år; omkring ¾ af en generation taler i dag kun grønlandsk, mens den resterende ¼ i større eller mindre udstrækning taler både grønlandsk og dansk. De grønlandske elever og deres kognitive udvikling hænger sammen med den sociale udvikling. Jeg mener, at der er meget stor sandsynlighed for, at det grønlandske barn bliver sprogligt stimuleret, da grønlandsk sprog er konkret og situationsafhængigt i samværet mellem barnet og den voksne. Naaja Hjerholt Nathanielsen har lavet en spørgeskemaundersøgelse omkring grønlandske studerendes sprogbrug (Nathanielsen, 2001). Hendes undersøgelsesresultater viser, at ved en grønlænders følelse af god integration i og en større tilknytning til det grønlandske samfund spiller det grønlandsk sprog en vigtig rolle. Jeg er, ligesom Nathanielsen (2001) samt Berliner og Hommelgaard (1987) af den opfattelse, at det grønlandske samfund vil have godt af gøre mere ud af det grønlandske sprogs rolle som hovedsprog i Grønland. Fordelingen af sprogkundskaber er et resultat af de seneste års sprogpolitik i folkeskolen, som har været et nedprioritering af faget dansk. Desværre betyder det, at omkring 75 % af de generationer, som kommer ud af skolen nu og i årene frem alene på grund af en sproglig begrænsning vil være afskåret fra at tage blot en mellemlang, praktisk uddannelse, da gennemførelsen af så godt Side 88 August 2004 Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779

Speciale, DPU Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' som alle uddannelser i dag kræver mere end blot basalt kendskab til dansk - og helst også engelsk, men en opprioritering af dansk og engelsk må ikke ske på bekostning af grønlandsk, som det blandt andet skete i 1960'erne. I spørgsmål tre spurgtes til, hvor eleverne er født. Svarene viser ikke overraskende, at de fleste er født i Sisimiut. N = 80 P = 47 D = 33 I Sisimiut Andet sted i Grønland I Danmark Piger 35 74,5 % 11 23,4 % 1 2,1 % 47 100 % Drenge 29 87,9 % 4 12,1 % 0 0,0 % 33 100 % I alt 64 80,0 % 15 18,8 % 1 1,2 % 80 100 % I alt Figur 4. Fødested. Af svarene til spørgsmål fire fremgår det, at det bestemt ikke er alle, der er født i Sisimiut, som også har boet i byen i hele deres liv (Figur 5). Svarene giver et billede af, at mange er relativt mobile i Grønland. Der er stor sandsynlighed for, at børnene og ne, hvis de bor i samme by, får en god relation. Den grønlandske tradition er, at børn, forældre og har et godt sammenhold i familien. Det gælder for den sags skyld også den udvidede familie med tante, onkel, moster, faster, fætter og kusine. N = 75 P = 44 D = 31 Boet i Sisimiut siden fødslen Boet i Sisimiut i mere end et år Boet i Sisimiut i mindre end et år Piger 27 61,4 % 12 27,3 % 5 11,3 % 44 100 % Drenge 23 74,2 % 5 16,1 % 3 9,6 % 31 100 % I alt 50 66,7 % 17 22,7 % 8 10,6 % 75 100 % I alt Figur 5. Fødested og mobilitet. Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779 August 2004 Side 89

Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' Speciale, DPU Undersøgelsen er altså gjort blandt en gruppe, som for 75 %'s vedkommende kun taler grønlandsk, som for 80 %'s vedkommende er født i byen og, som for 67 %'s vedkommende altid har boet i byen. Her kan jeg tolke tallene for fødested og mobilitet, at disse børn, som opvokser og bor i samme by, får en gennemgående sammenhængende opvækstramme. Det viser, at barnet gives mulighed for at få en sammenhængende og en kontinuerligt opvækstperiode gennem den tidlige barndom. Barnet får her gode muligheder for at iscenesætte og regulere sin adfærd i forhold til sit sociale liv. 5.3.3 Mobning Spørgsmålet i spørgeskemaet om det at drille lød: "Hvor tit driller du nogen i skolen?". Svarmulighederne var: Hver dag. 1 Næsten hver dag. 2 Nogle gange. 3 En gang imellem. 4 Næsten aldrig. 5 Aldrig. 6 Disse seks svarmuligheder blev besvaret som følger: N = 79 1 2 3 4 5 6 I alt P = 47 D = 32 Pige 1 2,13% 1 2,13% 0 0,0 % 9 19,15% 15 31,91% 21 44,68% 47 100% Dreng 0 0,00% 1 3,13% 0 0,0 % 14 43,74% 7 21,88% 10 31,25% 32 100% I alt 1 1,27% 2 2,53% 0 0,0 % 23 29,11% 22 27,85% 31 39,24% 79 100% Figur 6. "Hvor tit driller du?". Svarmuligheder vist både i antal og i %. Som det ses, er der ingen, der har svaret "Nogle gange". Det er mit indtryk, at eleverne var meget oprigtige, da de svarede. Det tyder disse her svar egentlig også på, for der er ingen, der har krydset af i middel-svaret. Side 90 August 2004 Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779

Speciale, DPU Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' For at få et lidt klarere billede af fordelingen har jeg samlet svarene i tre grupper. Et svar i 1 eller 2 vil jeg benævne "Ofte". Et svar i 3 eller 4 vil jeg benævne "Af og til". Et svar i 5 eller 6 vil jeg benævne "Sjældent". En opstilling i disse tre kategorier ser således ud: N = 79 Ofte Af og til Sjældent I alt P = 47 D = 32 Pige 2 4,26 % 9 19,15 % 36 75,59 % 47 100 % Dreng 1 3,13 % 14 43,75 % 17 53,12 % 32 100 % I alt 3 3,80 % 23 29,11 % 53 67,09 % 79 100 % Figur 7. "Hvor tit driller du?". Fordeling af mobningsgraden. Ifølge elevernes egne angivelser er der flere drenge end piger, der driller "ofte" eller "af og til". Jeg vil gerne kunne sætte tal på, hvor meget der drilles. Derfor har jeg givet de forskellige svarmuligheder en talværdi. Med tallene i mit drilleindex henviser jeg til svarmulighederne i spørgsmålet "Hvor tit driller du nogen i skolen?". Det er tallene til venstre i Figur 8. Hver af disse svarmuligheder har jeg givet en talværdi, som jeg kalder drilleværdi. Jeg har valgt at give højere drilleværdi jo mere der drilles. Drilleværdien er sat til 6, hvis et svar har et drilleindex på 1, hvilket vil sige, at den pågældende "driller hver dag". Drilleværdien falder så til 1 for de, som har et drilleindex på 6, hvilket vil sige, at den pågældende "aldrig driller". Drilleværdierne er skrevet til højre. Drilleindex Drilleværdi 1 = Hver dag 6 2 = Næsten hver dag 5 3 = Nogle gange 4 4 = En gang imellem 3 5 = Næsten aldrig 2 6 = Aldrig 1 Figur 8. Drilleindex og tilsvarende drilleværdi. Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779 August 2004 Side 91

Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' Speciale, DPU Jeg har valgt at bruge en lineær værdiangivelse. Det kunne nok diskuteres om en eller anden form for eksponentiel værdiangivelse ville være mere på sin plads, men det har jeg valgt at se bort fra. Med dette drilleindex kan jeg sætte tal på graden af drilleriet. Fordelt på køn ser det således ud: N = 79 [a] [b] [a] [b] [a] [b] [a] [b] [a] [b] [a] [b] I alt Gennemsnit 1 x6 2 x5 3 x4 4 x3 5 x2 6 x1 Pige 1 6 1 5 0 0 9 27 15 30 21 21 47 89 47 1,89 Dreng 0 0 1 5 0 0 14 42 7 14 10 10 32 71 32 2,22 I alt 1 6 2 10 0 0 22 66 22 44 31 31 79 160 79 2,03 Figur 9. "Hvor tit driller du?". [a] = Drilleindex og [b] = drilleværdi. (Sammenlign med Figur 6) Disse drilleværdier viser, at piger driller lidt mindre end drenge. Pigers gennemsnitlige drilleværdi er nemlig 1,89, hvorimod drengenes er 2,22. Drenge driller med andre ord 13 % mere end piger - ifølge børnenes egne udsagn. Men hvad så med det at blive drillet? Her viser tallene et lignende mønster. N = 80 1 2 3 4 5 6 I alt P = 47 D = 33 Pige 0 0,00% 4 8,51% 1 2,13% 18 38,30% 18 38,30% 6 12,76 % 47 100% Dreng 2 6,06% 3 9,09% 2 6,06% 16 48,47% 5 15,15% 5 15,15 % 33 100% I alt 2 2,50% 7 8,75% 3 3,75% 34 42,50% 23 28,75% 11 13,75 % 80 100% Figur 10. "Hvor tit bliver du drillet?". Drilleindex - antal personer og procent. Side 92 August 2004 Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779

Speciale, DPU Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' I drilleværdier er tallene: N = 80 1 x6 2 x5 3 x4 4 x3 5 x2 6 x1 I alt Gennemsnit P = 47 D = 33 Pige 0 0 4 20 1 4 18 54 18 36 6 6 47 120 47 2,55 Dreng 2 12 3 15 2 8 16 48 5 10 5 5 33 98 33 2,97 I alt 2 12 7 35 3 12 34 102 23 46 11 11 80 218 80 2,73 Figur 11. "Hvor tit bliver du drillet?". Drilleværdi - antal personer og udregnet drilleværdi. Det kan ikke overraske, at drilleindex tallene er lidt højere for at blive drillet end for at drille. Der er her vel blot tale om et helt normalt psykologisk træk, nemlig at vi i vores selvforståelse har en tendens til at undervurdere vor egen aggressive adfærd og overvurdere vor egen offer adfærd. Det kan dog heller ikke udelukkes, at der faktisk er flere, som bliver drillet end, som selv driller. I øvrigt viser tallene, at drenge føler sig drillet lidt mere piger. Drilleværdien for at blive drillet, er for piger på 2,55, hvorimod den for drenge er på 2,97. Hvis vi ser på tallene i de tre samlekategorier (se Figur 7), er der dog en vis forskel at spore. N = 80 Ofte Af og til Sjældent I alt P = 47 D = 33 Pige 4 8,51 % 19 40,43 % 24 51,06 % 47 100 % Dreng 5 15,15 % 18 54,55 % 10 30,30 % 33 100 % I alt 9 11,25 % 37 46,25 % 34 42,50 % 80 100 % Figur 12. "Hvor tit bliver du drillet?". Tillempet drilleindex i samlekategorier og kønsfordeling. Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779 August 2004 Side 93

Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' Speciale, DPU Der er næsten dobbelt så mange drenge, der bliver drillet meget, og der er næsten kun halvt så mange drenge, der bliver drillet lidt. Jeg er godt klar over, at min spørgeskemaundersøgelse ikke direkte kan sammenlignes med Olweus's (Olweus 2000), blandt andet fordi hans undersøgelser om mobning omfatter mange tusinde respondenter mod min egen kohorte på kun 81 personer. Men sammenlignes min spørgeskemaundersøgelse alligevel med Olweus undersøgelser på spørgsmålet om mobning, så svarer 8,51 % piger og 15,15 % drenge "ofte". For piger og drenge under ét er det 11,25 %, der svarer "ofte", og det er faktisk i fin overensstemmelse med Olweus' tilsvarende tal på 12 %(Olweus 2000). 5.3.4 Social status Et af spørgsmålene i spørgeskemaet skulle give mig en ide om, hvor rig hver enkelt familie er. Jeg spurgte i spørgsmål 19 til, hvad børnene har af ting fra en liste af indbo. Inddelingen er gjort således, at hvis der er svaret ja til blot en af genstandene i gruppe A, men nej til alle i gruppe B og gruppe C, så kalder jeg familien "fattig". Hvis der er svaret ja til gruppe A og ja til blot en i gruppe B men nej til gruppe C, så kalder jeg familien "middel". Hvis der er svaret ja til alle tre grupper, har jeg kaldt familien "rig". Social gruppe Fjernsyn, video, radio, telefon, mobil, computer, fryser, køleskab Jolle, kutter, hundeslæde med hunde Speedbåd, snescooter, bil Gruppe A Gruppe B Gruppe C "Fattig" Ja Nej Nej "Middel" Ja Ja Nej "Rig" Ja Ja Ja Figur 13. Socioøkonomisk forhold. Side 94 August 2004 Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779

Speciale, DPU Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' Ved kombination mellem socialgruppe og drilleri fås følgende resultat: N = 79 Antal Samlet drilleværdi Gennemsnit drilleværdi "Fattig" 33 67 2,03 "Middel" 18 43 2,39 "Rig" 28 50 1,79 I alt 79 160 1,90 Figur 14. Sociale tilhørsforhold og drilleri. Tallene viser, at de "rige" børn driller mindre end de øvrige børn. Det er dog ikke de "fattige" børn, der driller mest. Det er derimod de "mellem" rige børn. Tallene vil jeg kommentere yderligere i det næste afsnit. 5.3.5 Vuggestuedebut I min bearbejdning af svarene har jeg specielt fokuseret på spørgsmål 8, der lyder: "Hvor gammel var du, da du begyndte i vuggestue?". Svarene har jeg delt i tre kategorier: 1: Har ikke gået i vuggestue. Disse børn har typisk gået hjemme. 2: Kom i vuggestue da jeg var mellem 0 år og 1 år. 3: Kom i vuggestue, da jeg var mere end 1 år gammel. N = 75 Antal Ikke i vuggestue 9 Vuggestue 0-1 år 55 Vuggestue > 1 år 11 Figur 15. Vuggestuedebut. Ved at kombinere tallene fra Figur 14 med vuggestuedebut tallene, så kommer vi antalsmæssigt ud på nogle små grupper af børn. Jeg har derfor valgt at lægge grupperne "fattig" og "middel" sammen. Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779 August 2004 Side 95

Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' Speciale, DPU N = 72 Antal Samlet Gennemsnit drilleværdi drilleværdi Ingen Fattig/middel 5 8 1,60 vuggestue Rig 2 2 1,00 Vuggestue Fattig/middel 29 68 2,27 0-1 år Rig 25 47 1,88 Vuggestue Fattig/middel 10 16 1,60 > 1 år Rig 1 1 1,00 I alt 72 142 1,97 Figur 16. Vuggestuedebut og socioøkonomiske forhold. Her ses en meget tydelig forøget gennemsnitlig drille værdi for de børn, som har haft en tidlig vuggestuedebut. For gruppen af "fattig"/"middel" med tidlig vuggestuedebut ligger drilleværdien 30 % over de to øvrige grupper af "fattig"/"middel", som ikke havde haft en tidlig vuggestuedebut. Tilsvarende for gruppen af "rig" med tidlig vuggestuedebut ligger drilleværdien 47 % over de to øvrige grupper af "rig", som ikke havde haft en tidlig vuggestuedebut. Det skal tilføjes, at der også synes at være en tendens til, at de rigeste børn driller mindre end de øvrige børn - uanset hvilken vuggestuedebut, de har haft. Der er altså grund til at antage, at en tidlig vuggestuedebut giver øget drillefrekvens, hvilket måske kan være udtryk for dårlig social og emotionel udvikling i kraft af en ringere relationsetablering til forældre, der er centrale voksenfigurer. Interessant nok viser tallene, at rige børn hyppigst kommer tidligt i vuggestue. N = 75 "Fattig" "Middel" "Rig" I alt Ikke i vuggestue 5 17 % 2 12 % 2 7 % 9 12 % Vuggestue 0-1 år 18 60 % 12 71 % 25 89 % 55 73 % Vuggestue >1 år 7 23 % 3 17 % 1 4 % 11 15 % I alt 30 100 % 17 100 % 28 100 % 75 100 % Figur 17. Tidlig vuggestue og socioøkonomiske forhold. Side 96 August 2004 Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779

Speciale, DPU Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' Hvis vi kigger nærmere på tallene for vuggestuedebut, så ses det, at en del af børnene har enten ikke har gået i vuggestue eller har en sen vuggestuedebut. Langt de fleste børn har vuggestuedebut inden det første fyldte år. Som jeg var inde på i kapitel 4, så er disse børn følelsesmæssigt udsatte og sårbare, da barnets første leveår bedst kan tilgodeses af samspillet mellem mor og barn gennem moderens fysiske og psykiske støtte. En relation mellem mor og barn udtrykker trofasthed, engagement, hengivenhed eller mistillid. Det vigtigste i dette samspil er, at barnets medfødte evner til at indgå i en social kontakt mødes af en voksen, der er indstillet på og magter at opfatte og besvare barnets signaler og behov. Kvaliteten af samspillet mellem mor og barn er nemlig af afgørende betydning for barnets videre udvikling. Når barnet får en tidlig vuggestuedebut, får barnet ikke nær så tæt et samspil med den primære voksen, som er så nødvendig for barnets gunstige psykiske udvikling. Ved kombination mellem vuggestuedebut og drilleri ses noget interessant. N = 79 1 2 3 4 5 6 I alt Gennemsnit drilleværdi Ikke i 0 0 0 0 0 0 2 6 1 2 6 6 9 14 1,56 vuggestue Vuggestue 1 6 2 10 0 0 17 51 14 28 20 20 54 115 2,13 0-1 år Vuggestue 0 0 0 0 0 0 3 9 3 6 5 5 11 20 1,82 > 1 år I alt 1 6 2 10 0 0 22 66 18 36 31 31 79 149 2,01 Figur 18. Vuggestuedebut og drilleværdi. Her ses en markant øget gennemsnitlig drilleværdi for de børn, der er kommet tidligt i vuggestue. Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779 August 2004 Side 97

Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' Speciale, DPU Men holder denne forskel også, hvis vi kigger på køn? - se Figur 19. N = 74 Antal Samlet Gennemsnit drilleværdi drilleværdi Ikke i vuggestue Pige 7 11 1,57 Vuggestue 0-1 år Pige 31 62 2,00 Vuggestue > 1 år Pige 6 9 1,50 Ikke i vuggestue Dreng 2 3 1,50 Vuggestue 0-1 år Dreng 24 53 2,30 Vuggestue > 1 år Dreng 5 11 2,20 I alt 74 149 2,01 Figur 19. Vuggestuedebut og køn. Det må man sige ja til. For pigerne er det helt tydeligt. For drengene er forskellen der også, men der er ikke så tydelig forskel på drenge, der er kommet tidlig i vuggestue og drenge der er kommet senere i vuggestue. 5.3.6 Opbrud i familien og kontakt En gruppe af de spørgsmål, som jeg havde forventning til at kunne trække noget spændende ud af var de tre spørgsmål, hvor jeg spurgte: "Hvem boede du hos, da du var mellem 0 år og 1 år gammel?", og "Hvem boede du hos, da du var mellem 1 år og 2 år gammel?" og "Hvem boede du hos, da du var mellem 2 år og 3 år gammel?" For det første leveår fordelte svarene sig på 13 forskellige kombinationer. For det andet leveår var der 14 forskellige kombinationer. For det tredje leveår var der 17 forskellige kombinationer af svar. Det overraskede mig noget og det gjorde også svarene vanskelige at bruge umiddelbart. Side 98 August 2004 Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779

Speciale, DPU Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' Ved at kombinere svarene for det første leveår og for det andet leveår fremkom der 29 forskellige kombinationer af, hvem børnene havde boet hos. Jeg valgte at kigge nærmere på to forhold: 1: Havde barnet i sine første to leveår været igennem et opbrud mellem mor og far 2: Havde barnet i sine første tre leveår boet hos sine. 24 børn angav, at de i deres første to leveår havde været igennem et opbrud mellem deres far og mor. Af de 24 børn, der havde været gennem et opbrud mellem deres mor og far, havde halvdelen, nemlig 12 børn, boet sammen med eller haft tæt kontakt med deres. De resterende 12 børn havde ikke haft tæt kontakt med deres. Af de øvrige 55 børn, havde 42 levet sammen med deres mor og far i alle deres tre første leveår. De resterende 13 børn havde levet i forskellige kombinationer af enlige forældre m.v. Af de 55 børn, som ikke havde været gennem et opbrud mellem deres forældre, havde de 9 boet sammen med eller havde haft tæt kontakt med deres. De resterende 46 børn havde ikke haft tæt kontakt med deres. Vi har altså nu fire grupper af børn. Disse fire grupper kan sættes op i forhold til drilleværdierne: N = 79 Antal Samlet drilleværdi Gennemsnit drilleværdi Boet hos 9 14 1,55 Ingen opbrud mellem forældre Opbrud mellem forældre Ikke boet hos Boet hos Ikke boet hos 46 86 1,87 12 25 2,08 12 33 2,75 I alt 79 158 2,00 Figur 20. Forældre og. Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779 August 2004 Side 99

Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' Speciale, DPU Det virker som om, at det at have boet hos sine, har en klar dæmpende effekt på drilletilbøjelighederne. Det kan for eksempel tolkes derhen, at et tæt forhold til sine er med til styrke ens sociale og emotionelle udvikling gennem relationserfaringer til den udvidede gruppe af primære voksenfigurer. Barnet har tidligere i sit liv haft mulighed for under faste rammer både at iscenesætte sig selv og at opleve adfærdsregulering. 5.3.7 Vuggestue, opbrud og Men vi har jo ovenfor set, at der er yderligere en meget væsentlig faktor, som bør tages med i betragtning. Jeg har derfor sat tallene fra Figur 20 i forhold til yderligere en faktor, nemlig vuggestuedebut. N = 74 Antal Samlet drilleværdi Ingen opbrud mellem forældre Opbrud mellem forældre Boet hos Ikke boet hos Boet hos Ikke boet hos Gennemsnit drilleværdi Ikke vug 2 2 1,00 Vug 0-1 4 7 1,75 Vug > 1 3 5 1,67 Ikke vug 7 12 1,71 Vug 0-1 32 64 2,00 Vug > 1 5 8 1,60 Ikke vug 0 0 0,00 Vug 0-1 11 23 2,09 Vug > 1 0 0 0,00 Ikke vug 0 0 0,00 Vug 0-1 7 21 3,00 Vug > 1 3 7 2,33 I alt 74 149 2,01 Figur 21. Vuggestue, opbrud og, alle. Dette er virkelig interessant. For alle de grupper, hvor der kan sammenlignes, er der en forhøjet drilleværdi, når der er tale om enten tidlig vuggestuedebut eller Side 100 August 2004 Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779

Speciale, DPU Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' om opbrud mellem far og mor eller om manglende kontakt til. Jo flere af disse faktorer, der er til stede, jo højere er drilleværdierne. Det synes at være bedst for den sociale og emotionelle udvikling at være forskånet for et forældre opbrud i de to første leveår, at have haft tæt kontakt til sine og at have været passet hjemme det første leveår. I Figur 21 har denne gruppe den absolut laveste drilleværdi, som overhovedet kan opnås, nemlig 1,00 for svaret "Jeg driller aldrig". Det synes på den anden side at være dårligst for den sociale og emotionelle udvikling af have været igennem et forældreopbrud indenfor de første to leveår samtidig med, at der ingen tæt kontakt har været til i kombination med at være kommet meget tidlig i vuggestue. Faktisk er drillefrekvensen hos de dårligst stillede med til drilleværdi 3 hele 200 % højere end drillefrekvensen hos de bedst stillede, hvor værdien som anført er helt nede på 1. Hvis vi trækker de fire grupper ud, hvor der er tale om tidlig vuggestuedebut, ser tallene således ud: N = 54 Antal Samlet drilleværdi Gennemsnit drilleværdi Ingen opbrud mellem Boet hos Ikke boet hos Vug 0-1 Gruppe 1 Vug 0-1 4 32 7 64 1,75 2,00 forældre Gruppe 2 Opbrud mellem forældre Boet hos Ikke boet hos Vug 0-1 Gruppe 3 Vug 0-1 11 7 23 21 2,09 3,00 Gruppe 4 I alt 54 115 2,13 Figur 22. Vuggestue, opbrud og - debut mellem 0 og 1 år. Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779 August 2004 Side 101

Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' Speciale, DPU I Figur 23 ses de samme tal som i Figur 22. I Figur 23 er de blot opstillet på en anden måde. N = 54 Boet hos Ikke boet hos Ingen opbrud Gruppe 1 1,75 Gruppe 2 2,00 mellem forældre N = 4 7,4 % N = 32 59,2 % Opbrud Gruppe 3 2,09 Gruppe 4 3,00 mellem forældre N = 1 20,4 % N = 7 13,0 % Figur 23. Vuggestue, opbrud og - debut mellem 0 og 1 år. Til sammenligning ses i figur 24 de tilsvarende tal for den øvrige gruppe af børn, hvilket er de børn, som ikke havde vuggestuedebut indenfor det første leveår. N = 20 Boet hos Ikke boet hos Ingen opbrud Gruppe 1 1,40 Gruppe 2 1,67 mellem forældre N = 5 25,0 % N = 12 60,0 % Opbrud Gruppe 3 Ingen tal Gruppe 4 2,33 mellem forældre N = 0 / N = 3 15,0 % Figur 24. Vuggestue, opbrud og senere debut end et år. Til sidst vil jeg opstille tallene fra figur 23 og figur 24 i forhold til gennemsnitstallene fra figur 20. [Se næste side] Side 102 August 2004 Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779

Speciale, DPU Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' I II III Øvrige børn N = 20 - fig 24 Gennemsnit N = 79 - fig 20 Tidlig vuggest N = 54 - fig 23 Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Boet hos Ingen opbrud mellem forældre Ikke boet hos Ingen opbrud mellem forældre Boet hos Opbrud mellem forældre 5 1,40 12 1,67 0 Ingen tal Ikke boet hos Opbrud mellem forældre 3 2,33 9 1,55 46 1,87 12 2,08 12 2,75 4 1,75 32 2,00 11 2,09 7 3,00 Figur 25. Tidlig vuggestuedebut, opbrud mellem forældre og. Mine tal her indikerer meget tydeligt, at den tungeste gruppe af børn er de børn, som i deres første to leveår har været igennem et opbrud mellem deres forældre, kombineret med en meget tidlig vuggestuedebut uden, at barnet har haft kontakt med sine (gruppe 4 III). En mellemgruppe er dels de børn, som har været gennem et opbrud mellem forældrene men, som har haft kontakt med deres (gruppe 3), dels de børn, som ikke har været gennem et forældreopbrud men, som heller ikke har haft kontakt med deres (gruppe 2). Den mest privilegerede af de her viste fire grupper er de børn, som ikke har været gennem et forældreopbrud og som har haft kontakt til deres og, som samtidig ikke er kommet i vuggestue i deres første leveår (gruppe 1 I). Der kan konstateres en forøget drillefrekvens hos børn i gruppe 4 i forhold til børn i gruppe 1 på mellem 66 % (I) og 71 % (III). Dette resultat viser, at de tre vinkler på tidlig relationserfaringer, som jeg her har undersøgt, rent faktisk har stor betydning på børnenes trivsel i skolen, når de sammenlignes i forhold til de opstillede drilleværdier. Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779 August 2004 Side 103

Fra 'den gode skole' til 'det gode liv' Speciale, DPU Side 104 August 2004 Karen Marie Nathansen, studie nr.: 1187779