Referat Arbejdsmarkedsudvalget 2014-2017 Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. 11:30 Mødested: Mødelokale B, 6. sal, Sct. Knuds Park 6 Fraværende: Michael Vajhøj deltog ikke i mødet. Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Budget 2017-2020 2 2 Udbud vedr. undervisning efter danskuddannelsesloven - valg af 4 udbudsproces 3 Bedre rammer for at modtage og integrere flygtning - aftale mellem 8 regeringen og KL 4 Ankestyrelsens klagestatistik 2015 17 5 Dialogmøderække mellem Arbejdsmarkedsudvalg og forvaltningens 20 medarbejdere 2016 6 Orientering, Arbejdsmarkedsudvalget i 2016 22
Side 2. 00.30.10-S00-3-15 1. Budget 2017-2020 Resumé Arbejdsmarkedsudvalget orienteres hermed om budgetproces og overordnet tidsplan for budget 2017-2020. Sagsfremstilling Økonomiudvalget godkendte på møde d. 9. marts 2016 notat om budgetproces og den overordnede tidsplan for budgetlægning for 2017-2020. Et element i årets budgetproces bliver, at de enkelte udvalg skal udarbejde reduktionskataloger, der skal indgå i byrådets budgetforhandlinger efter sommerferien. På Arbejdsmarkedsudvalgets budgetområde (sektor Beskæftigelsesindsats og sektor Specialundervisning for voksne) skal der udarbejdes reduktionsbeskrivelser svarende til 5 pct. årligt i hele budgetperioden. Derudover får Arbejdsmarkedsudvalget til opgave at udarbejde reduktionskatalog på forvaltningsområdet (konto 6) på 2 pct. i 2017, 2,5 pct. i 2018 og 3 pct. i 2019-20. Arbejdsmarkedsudvalget har mulighed for at beskrive reduktionsmulighederne i en tværgående sammenhæng - og dermed komme med forslag med en anden fordeling og periodisering på de anførte budgetområder, når blot det samlede reduktionsmål og -niveau for udvalgets område er opfyldt. Arbejdsmarkedsdirektøren orienterer på mødet om budgetprocessen (jf. bilag 1) og kommenterer uddybende indholdet i de udgiftsområder, som er omfattet af reduktionskrav (jf. bilag 2). Lovgrundlag LBK nr. 769 af 9/6 2015 om kommunernes styrelse. Økonomi Ingen bemærkninger
Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Område-MED deltager i udvalgets minibudgetseminar og inddrages i øvrigt i kvalificeringen af reduktionsforslagene og afgiver høringssvar i forhold til udvalgets endelige budgetoplæg. Side 3. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Tidsplan for Arbejdsmarkedets budgetproces 2. Budgetoversigt over sektorområder omfattet af reduktionskrav Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget godkender tidsplanen for udvalgets budgetproces - at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter og foretager en indledende udpegning af mulige emner til forvaltningens arbejde med reduktionskataloger. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget godkendte indstillingerne. Michael Vajhøj deltog ikke i mødet.
Side 4. 54.15.00-Ø54-1-16 2. Udbud vedr. undervisning efter danskuddannelsesloven - valg af udbudsproces Resumé Aftalen med nuværende leverandør af undervisning på de ordinære danskuddannelser udløber ved årsskiftet, og efter udbudsloven forudsættes, at der gennemføres udbud efter en model med lempeligere krav til materiale og proces (det såkaldte light regime ). Det anbefales at udbuddet omfatter en markedsdialog med alle interesserede budgivere. Sagsfremstilling Aftalen med A2B om at være den primære leverandør i varetagelsen af undervisning efter danskuddannelsesloven udløber 31. december 2016, og kan ikke forlænges. Der er derfor behov for at indgå ny aftale med en leverandør om varetagelse af opgaven med virkning fra 1. januar 2017. Da den samlede kontraktværdi vil overstige tærskelværdien på knap 5.6 mio. kr. eksklusiv moms, skal opgaven konkurrenceudsættes efter de nye regler i udbudsloven, der trådte i kraft 1. januar 2016. Det følger videre af udbudsloven, at offentlige kontrakter vedrørende sociale og andre specifikke tjenesteydelser - og således også danskundervisning til voksne udlændinge m.fl. - skal indgås efter et udbud med mere lempelige krav til materiale og proces, kendt som light regimet. Udbud efter light regimet skal dog under alle omstændigheder overholde principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet - og kontrakten skal tildeles i overensstemmelse med den procedure, som ordregiver har fastlagt for udbuddet. Udbuddet kan gennemføres på helt traditionel vis, hvor der udarbejdes udbudsmateriale, som interesserede leverandører kan afgive tilbud efter. Udbudsloven åbner imidlertid også op for, at der kan gennemføres en forudgående markedsdialog med interesserede leverandører. Under markedsdialogen får de enkelte leverandører adgang til hver især, at fremlægge deres bud på konkrete løsningsforslag som svar på et fast sæt foruddefinerede spørgsmål og / eller udfordringer, der er knyttet an til den opgave, leverandøren
skal løfte. Et udbud, der gennemføres med en forudgående markedsdialog, vil således på den ene side være mere tidskrævende, men sikrer på den anden side også, at der kan udarbejdes et endeligt udbudsmateriale, der tager højde for udfordringer og løsningsmuligheder, der ikke ville være kendt uden dialogen med markedet. Side 5. Den nugældende aftale med A2B er indgået på baggrund af tilbudsmateriale, der er udarbejdet før Arbejdsmarkedsudvalget i møde 26. maj 2014 fastsatte en værdipolitisk ramme for udvalgets arbejde. Det er forvaltningens vurdering, at dette tilbudsmateriale udgør et kvalificeret grundlag også for et kommende udbud, men at udvalgets arbejdsmarkedspolitiske værdier skal gives et tydeligere aftryk heri. Udvalgets arbejdsmarkedspolitiske værdier kan fx udmøntes på danskuddannelsesområdet ved at søge de løsninger, der bedst understøtter mulighederne for fleksibel danskundervisning, fx ved undervisning, der er frigjort fra den traditionelle klasseundervisning - fx ved en virksomhedsforlagt undervisning for de målgrupper, der deltager i en virksomhedsrettet aktivering. Det følger bl.a. af aftalen om "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge" indgået mellem KL og regeringen 18. marts 2016, at integrationsprogrammet skal intensiveres og afkortes til et år med et entydigt fokus på job og virksomhedsrettet indsats. Der henvises til en parallel sag for nærmere præsentation af aftalens indhold. Aftalen skærper behovet for at en kommende aftale med leverandøren af danskundervisning er indgået på baggrund af en kravspecifikation hvori, der er stærkt fokus på leverance af danskundervisning, der kan tilbydes fleksibelt - i forhold til tid og sted - og tilpasses den enkelte borgers muligheder for at deltage i en virksomhedsrettet indsats. Det er forvaltningens vurdering, at muligheden for at udarbejde et endeligt udbudsmateriale, der i sidste ende kan sikre en sådan fleksibilitet bedst opnås, hvis udbuddet gennemføres efter en markedsdialog, hvor der kan søges inspiration til at finde forskellige løsningsmuligheder. Det er på den baggrund forvaltningens anbefaling, at udbudsmaterialet vedr. danskuddannelse udarbejdes efter markedsdialog, der gennemføres efter en dagsorden udarbejdet indenfor rammene af kommunens integrationspolitik, udvalgets arbejdsmarkedspolitiske værdier og aftalen mellem KL og regeringen. Der er med afsæt heri beskrevet en række særlige opmærksomhedspunkter som interesserede leverandører, skal give en præsentation af i markedsdialogen.
Opmærksomhedspunkterne er indarbejdet i et teknisk dokument, der dels udgør invitationen til potentielle budgivere til at deltage i markedsdialogen, og dels beskriver rammer og proces for markedsdialogen. Opmærksomhedspunkterne selv udgør herefter identiske dagsordener i de individuelle møder med interesserede budgivere. Side 6. Der henvises bilag for en uddybning. Følger udvalget anbefalingen om at udbudsmaterialet vedr. danskuddannelse udarbejdes efter markedsdialog, ser hovedlinjerne i tidsplanen for den samlede udbudsproces således ud: 20. - 21. april: Markedsdialog med alle interesserede potentielle budgivere 9. maj: Arbejdsmarkedsudvalget behandler udkast til endeligt udbudsmateriale 9. juni: Frist for indsendelse af tilbud 15. - 16. juni: Gennemgang af indkomne tilbud 27. juni: Arbejdsmarkedsudvalget vælger leverandør 28. juni - 7. juli: Stand-still periode 8. juli: Kontrakten underskrives Lovgrundlag Udbudsloven, lov n.r 1564 af 15. december 2015. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser
Bilag: 1. Invitation til markedsdialog vedrørende kommende udbud på danskundervisning til voksne udlændinge i Side 7. Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at udbudsmateriale, proces og tidsplan vedrørende udbud af danskundervisning gennemføres som foreslået. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget godkendte indstillingen. Michael Vajhøj deltog ikke i mødet.
Side 8. 15.40.00-I00-1-16 3. Bedre rammer for at modtage og integrere flygtning - aftale mellem regeringen og KL Resumé Regeringen og KL har indgået en aftal om Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge. Arbejdsmarkedsudvalget gives en orientering om indhold. Sagsfremstilling Regeringen og KL er 18. marts 2016 blevet enige om aftalen Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge. Aftale vedlagt i bilag 1. Aftaleindhold er i parallel sag om udbud vedr. danskundervisning efter danskuddannelsesloven foreslået lagt til grund for en markedsdialog med interesserede budgivere. Aftalen mellem regeringen og KL omfatter mere end 50 initiativer inden for syv hovedtemaer, og i det følgende præsenteres temaer og et uddrag af initiativerne. Styrkede muligheder for boligplacering Regeringen og KL er enige om, at det er afgørende, at boligplaceringen af flygtninge så vidt muligt modvirker opbygningen af parallelsamfund. Boligplaceringen er en ramme for den integrationsindsats, som kommunerne har ansvaret for, og skal bidrage til at skabe relationer mellem de nytilkomne og lokalsamfundene. Regeringen og KL er enige om en række tiltag, der sikrer bedre rammer for kommunernes boligplacering af flygtninge, herunder bl.a.: Små almene boliger målrettet flygtninge: Der afsættes 640 mio. kr. i 2016 til et fast tilskud svarende til 75 pct. af det kommunale grundkapitalindskud til nye almene boliger, der har en begrænset størrelse på 40 m2 og en billig husleje. Investeringspulje til midlertidig indkvartering: Der afsættes en pulje på 150 mio. kr. til statslig medfinansiering af etablering af midlertidige boliger og ombygning af egnede tomme bygninger til flygtninge. Refusion af udgifter til midlertidig indkvartering: Der ydes i 2016 og 2017 refusion på 50 pct. af kommunernes serviceudgifter til midlertidig indkvartering.
Smidiggørelse og tydeliggørelse af regler om boligplacering: Integrationsloven ændres fra, at kommunen snarest muligt skal finde en permanent bolig, til når det er muligt. Side 9. Bedre rammer for den kommunale integrationsindsats Flygtningesituationen stiller kommunerne over for store udfordringer i forbindelse med modtagelsen af nytilkomne flygtninge og den efterfølgende integrationsindsats. Det stiller store krav til blandt andet undervisning, helbredsvurderinger og kommunernes administration. Regeringen og KL er enige om en række tiltag, der sikrer bedre rammer for den kommunale integrationsindsats, herunder bl.a.: Lempelse af krav til modtagelsesklasser: Klasseloftet for modtagelsesklasser hæves fra 12 til 15, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt (og op til 18 hvis overvejende samme sproglige baggrund). Mulighed for etablering af særligt undervisningstilbud: Kommunerne får mulighed for at etablere et særligt undervisningstilbud som alternativ til modtagelsesklasser. Større fleksibilitet i forbindelse med sprogstimulering til flygtningebørn uden for dagtilbud: Kommunerne får i en midlertidig periode mulighed for selv at tilrettelægge rammerne, herunder det tidsmæssige omfang, for sprogstimuleringsindsatsen for visse nytilkomne flygtningebørn. Målretning af tilbud om helbredsmæssige vurderinger: Tilbuddet om helbredsvurderinger målrettes, så det er op til kommunerne at beslutte, om der er behov for en opfølgende helbredsvurdering. Forenkling af regler om integrationskontrakt og integrationsplan: Der lægges op til at afskaffe integrationsplanen. Visse elementer fra integrationsplanen integreres i integrationskontrakten. Forenkling af regler om samtaler i integrationsprogrammet: Kravet om opfølgningssamtaler hver 3. måned ændres til minimum 4 gange årligt for at skabe øget fleksibilitet om afholdelsen af opfølgningssamtalerne. Tidlig indsats Regeringen og KL er enige om, at den enkelte flygtnings fremtidige mulighed for beskæftigelse skal være et helt centralt hensyn, når den enkelte flygtning skal visiteres til en kommune, samtidig med at informationen om den enkelte flygtnings forudsætninger forud for overdragelsen til kommunen skal være bedre.
Regeringen og KL er enige om bl.a. følgende tiltag, der sikrer en tidlig indsats: Side 10. Tidlig afdækning og styrket informationsudveksling: Der skal i asylfasen ske en bedre og mere ensartet screening af flygtninges formelle og uformelle kompetencer. Overgivelsen af information fra asylfasen til kommunen skal samtidig forbedres. Styrket information i overgangsfasen: Med udgangspunkt i best practice i kommuner og asylcentre udarbejdes en fælles basis standardpakke for information, som skal tilbydes alle nye flygtninge i overgangsfasen. Styrket beskæftigelsesfokus i visiteringen: I visiteringsbeslutningen skal muligheden for at komme i beskæftigelse i modtagerkommunen være et helt centralt hensyn. Styrket samarbejde mellem asylcenter og kommune: I forbindelse med visiteringen vil geografisk nærhed mellem asylcenter og kommune blive et selvstændigt kriterium, da det kan styrke samarbejdet mellem det enkelte asylcenter og kommunen ved overgangen. Aktivering i asylfasen: Der indføres krav om, at asylansøgere i højere grad end i dag gør sig nyttige i asylcentrene, fx ved at hjælpe med rengøring, lettere vedligeholdelsesopgaver, eller at de deltager i aktiviteter i de institutioner, hvor deres børn går. Styrket beskæftigelsesindsats Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at alle nytilkomne skal mødes med forventningen om, at de skal i beskæftigelse. Alle flygtninge og familiesammenførte mødes som jobparate fra første dag. Alle nytilkomne skal som udgangspunkt have en virksomhedsrettet indsats, da det understøtter beskæftigelsesmulighederne. Regeringen og KL er enige en række tiltag, der styrker beskæftigelsesindsatsen, herunder: Integrationstilskud til kommunerne: Der gives en kontant belønning på 25.000 kr. til de kommuner, der får flygtninge i arbejde. Nytilkomne skal mødes som jobparate: Alle nytilkomne flygtninge og familiesammenførte mødes som jobparate. Tidlig virksomhedsrettet indsats: Kommunerne skal sigte efter at igangsætte den virksomhedsrettede indsats inden 2 uger, og de er forpligtet til at give en virksomhedsrettet indsats senest efter 1 måned. Kommunerne skal i løbet af det første år tilbyde en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats således, at der højst kan være 6 ugers pause mellem tilbuddene.
Et mere intensivt integrationsprogram: Integrationsprogrammet intensiveres med henblik på at sikre den korteste vej til beskæftigelse. Det vil sige, at integrationsprogrammet afkortes til 1 år med mulighed for forlængelse. Forforløb for aktivitetsparate: De aktivitetsparate, som ikke med det samme er i stand til at modtage et tilbud om virksomhedspraktik eller en ansættelse med løntilskud, skal ligeledes tilbydes en virksomhedsrettet indsats. Afskaffelse af 37-timers-kravet: Aktiveringskravet på 37 timer erstattes med et krav om, at den virksomhedsrettede indsats skal fylde mest muligt og mindst 15 timer ugentligt for de jobparate, således at den samlede indsats for jobparate som udgangspunkt fortsat modsvarer en almindelig arbejdsuge. En mere fleksibel redskabsvifte: Redskabsviften i pauserne mellem de virksomhedsrettede tilbud i det første år af integrationsprogrammet skal være fleksibel, så tiden udnyttes bedste muligt. Bedre virksomhedsservice: Som led i den tværkommunale virksomhedsservice skal jobcentrene i kommunerne sikre, at virksomheder, der ønsker at rekruttere enten til ordinær eller støttet beskæftigelse, har mulighed for at modtage en koordineret service på tværs af kommunegrænserne. Side 11. Øget brug af medbragte kompetencer De kompetencer, som nytilkomne flygtninge har, skal i højere grad anvendes, end det sker i dag. Regeringen og KL er derfor enige om at styrke kompetenceafklaringen, således at nytilkomnes kvalifikationer afklares hurtigere og dokumenteres bedre. En mere grundig og præcis kompetenceafklaring vil styrke mulighederne for beskæftigelse og gøre det lettere for kommunerne at tilrettelægge indsatsen. Regeringen og KL er enige om bl.a. følgende tiltag, der øger brugen af nytilkomnes medbragte kompetencer: Øget brug af eksisterende muligheder for formel kompetencevurdering: Kommunerne skal informere flygtninge og familiesammenførte om muligheden for at få foretaget en vurdering af formelle uddannelseskvalifikationer. Den formelle kompetencevurdering skal allerede påbegyndes i overgangsfasen fra asylfasen til kommunen, hvor det vurderes relevant. Kompetenceafklaring til beskæftigelse: Der udvikles et nyt værktøj til kompetenceafklaring med jobperspektiv målrettet ufaglærte og faglærte jobs, som kan anvendes i de enkelte jobcentre.
AMU-branchepakker målrettet beskæftigelse: Kommunernes brug af branchepakker i AMU-regi styrkes gennem udvikling og information. Branchepakkerne kan suppleres med danskundervisning. Styrket samarbejde mellem sprogcentre og AMU: Regeringen vil søge Folketingets opbakning til, at der åbnes for, at godkendte Sprogcentre igen kan forestå undervisningen i generelle og tværgående AMUuddannelser i samarbejde med en AMU-udbyder. Bedre veje til en ungdomsuddannelse for unge flygtninge: Regeringens nedsatte Ekspertudvalg om bedre veje til en ungdomsuddannelse vil komme med anbefalinger til, hvordan de forberedende uddannelsestilbud (tilbud mellem folkeskole og ungdomsuddannelse) kan fokuseres og målrettes, så de i højere grad matcher bl.a. flygtninge og indvandrere med ringe danskkundskaber. Side 12. Erhvervsrettet danskuddannelse Regeringen og KL er enige om, at der er brug for et styrket erhvervsrettet fokus i danskuddannelsen for at understøtte en bedre integration på de danske arbejdspladser. Det gøres bl.a. ved oprettelsen af forløb med turbodansk, ved at pengene til danskuddannelse kan følge den enkelte og ved at integrere danskuddannelse i de virksomhedsrettede tilbud. Regeringen og KL er enige om en række tiltag, der styrker den erhvervsrettede danskuddannelse, herunder: Turbodansk i overgangsfasen: Der skal være et styrket fokus på intensiv danskundervisning i overgangsfasen. Der udarbejdes en fælles basis standardpakke for danskundervisning, som skal tilbydes alle nye flygtninge i overgangsfasen. Beskæftigelsesrettet danskuddannelse: Danskundervisningen skal give sprogkundskaber, som er anvendelige på arbejdsmarkedet, hvilket fx kan ske ved anvendelse af sprogpraktik og ved at integrere virksomhedsbesøg, oplæg fra aktører på beskæftigelsesområdet mv. i undervisningen. Målrettet finansiering af danskundervisning: Finansieringen af danskuddannelse til voksne udlændinge skal i højere grad tilskynde, både at sprogcentrene sikrer, at kursisterne gennemfører undervisningen og består en afsluttende danskprøve, og at undervisningen bliver rettet mod arbejdsmarkedet. Modultakstfinansieringen omlægges, således at den sluttakst, sprogcentrene får udbetalt, når en kursist har bestået en modultest eller en prøve, forøges sammenlignet med i dag. Samtidig gives der mulighed for, at taksterne kan differentieres med henblik på at sikre sprogcentrenes incitamenter til at understøtte et samlet virksomhedsrettet forløb for den enkelte kursist. Der vil eksempelvis
kunne fastsættes særskilte takster for udlændinge, der er i virksomhedsrettede tilbud eller i beskæftigelse. Virksomhedsorganiseret danskundervisning: Der etableres bedre muligheder for, at danskundervisningen kan foregå på virksomhederne. Det kan ske ved, at en virksomhed indgår aftale med en udbyder af danskundervisning om at organisere undervisningen på arbejdspladsen. Der skal samtidig være mulighed for, at større virksomheder selv kan organisere og etablere danskundervisningen på virksomheden med udgangspunkt i, at pengene til danskundervisning følger den enkelte udlænding. Side 13. Fokuseret finansiering I forlængelse af aftalen om kommunernes økonomi for 2016 er der gennemført et eftersyn af den samlede økonomi på integrationsområdet, herunder de grundtilskud og resultattilskud, som kommunerne modtager i forbindelse med integrationsprogrammet. På baggrund af eftersynet har regeringen og KL drøftet den nuværende finansiering af integrationsindsatsen. Regeringen har tilkendegivet, at den lægger vægt på, at finansieringen i højere grad går til de kommuner, der har flest udgifter til modtagelse af flygtninge og til de kommuner, der skaber de største resultater i integrationsindsatsen. Regeringen har tilkendegivet, at den vil iværksætte følgende tiltag, der sikrer en mere fokuseret finansiering: Styrket resultattilskud: Med henblik på at fastholde et stærkt økonomisk incitament for kommunerne forhøjes resultattilskuddet til kommunerne ved at få nytilkomne i beskæftigelse/uddannelse i de første tre år. Resultattilskuddet for bestået danskprøve nedjusteres samtidig. Tilskudsperioden for resultattilskuddet vedrørende beskæftigelse og uddannelse forlænges fra 3 til 5 år. Forhøjelse af grundtilskud: I lyset af den ekstraordinære situation med et højt antal nytilkomne flygtninge forhøjes grundtilskuddet for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med 50 pct. for 2017 og 2018. Herved vil en øget andel af finansieringen af kommunerne følge med den enkelte flygtning/familiesammenførte til flygtninge. Grundtilskuddet ydes fortsat i tre år.
Regeringen og KL er i forlængelse heraf enige om at forhøje integrationstilskuddet på 200 mio. kr., som blev aftalt med økonomiaftalen for 2016, med 225 mio. kr. til i alt 425 mio. kr. i 2016 svarende til en forhøjelse af grundtilskuddet allerede i 2016. Side 14. Der henvises til bilag 1 for en uddybning af aftalens indhold. Aftalen ligger i forlængelse af og udmønter delaftale om øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen, som arbejdsmarkedets parter og regeringen har aftalt som led i tre-partsforhandlingerne. Delaftale kan rekvireres ved sekretariatet. Lovgrundlag Økonomi Aftalen lemper og forenkler en række krav i forbindelse med integrationsindsatsen, og derudover er der også afsæt ekstra finansiering på en række områder. Det er uklart om diverse lempelser og forenklinger m.v. vil få økonomiske konsekvenser for kommunen. Boligplacering: Der afsættes i 2016 640 mio. kr. til et fast tilskud svarende til 75 pct. af det kommunale grundkapitaltilskud til nye almene boliger, der har en begrænset størrelse på 40 m2 og en billig husleje. Hvis det lokalt vurderes hensigtsmæssigt kan kommunerne opgøre boligerne større. I så fald skal mindst halvdelen af boligerne være mindre en 55 m2, og den enkelte kommune vil selv skulle finansiere de eventuelle merudgifter. Puljen fordeles med udgangspunkt i fordelingen af flygtninge mellem kommuner og med afsæt i den enkelte kommunes boligbehov. s andel af fordelingen af flygtninge udgør for 2016 1,494 pct. - svarende til ca. 9,6 mio. kr. men hvordan og hvor meget kommunens boligbehov spiller ind på fordelingen er uklart. Der afsættes en pulje på 150 mio. kr. til statslig medfinansiering af etablering af midlertidige boliger og ombygning af egnede tomme bygninger til flygtninge. Der forventes afløb for halvdelen af puljen i 2016. Der er intet angivet om, hvordan puljen udmøntes.
Der ydes i 2016 og 2017 refusion på 50 pct. af kommunernes serviceudgifter til midlertidig indkvartering. Refusionen ydes inden for et loft på 2.000 kr. pr. måned pr. borger i midlertidig indkvartering, og hvor kommunen har udgifter til midlertidig indkvartering. Side 15. Tidlig virksomhedsrettet indsats: Der afsættes 25 mio. kr. i 2016 og 50 mio. kr. i 2017 til at styrke kommunernes virksomhedsrettede indsats. Der er intet nævnt om fordelingen. Fordeles de efter fordelingen af flygtningen vil det for betyde ca. 373.000 kr. i 2016 og 746.000 kr. i 2017. Fordeles de efter bloktilskudsfordelingen vil det for betyde ca. 286.000 kr. i 2016 og 572.000 kr. i 2017. Fokuseret finansiering: Resultattilskuddet til kommuner ved at få nytilkomne flygtninge i beskæftigelse/uddannelse i de tre første år forhøjes. Resultattilskuddet for bestået danskprøve nedjusteres samtidigt. Tilskudsperioden for resultattilskuddet vedr. beskæftigelse og uddannelse forlænges fra 3 til 5 år. Grundtilskuddet for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge forhøjes med 50 pct. for 2017 og 2018. Grundtilskuddet ydes fortsat i 3 år. Integrationstilskuddet for 2016 på 200 mio. kr. forhøjes med 225 mio. kr. til i alt 425 mio. kr. svarende til ovenstående forhøjelse af grundtilskuddet allerede i 2016. Fordeles disse 225 mio. kr. efter samme nøgle som de oprindelige 200 mio. kr. vil det for betyde ca. 3,36 mio. kr. i 2016. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser
Bilag: 1. Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge, aftale mellem regeringen og KL af 18. marts 2016 Side 16. Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. Michael Vajhøj deltog ikke i mødet.
Side 17. 15.00.00-G01-3628-15 4. Ankestyrelsens klagestatistik 2015 Resumé Der er udarbejdet oversigt over Ankestyrelsens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet for 2015. Oversigten fremlægges til udvalgets behandling. Sagsfremstilling Ankestyrelsen gør en række statistikker tilgængelig på sin hjemmeside, herunder årsstatistikker over klager over kommunernes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I nedenstående tabel gengives Ankestyrelsens afgørelser i klager over afgørelser truffet af i 2015. Ankestyrelsens afgørelser 2015 Social- og beskæftigelsesområdet Afgjort Afvisnin e sager i henvisni alt g / ng Stadfæst Ændret Hjemvist Behandle et de sager Ant al Pct. Ant al Lov om aktiv socialpolitik 108 9 99 65 66% 14 14 Pct. % Ant al Pct. 20 20% Sygedagpengeloven 60 2 58 55 95% 3 5% 0 0% Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 18 1 17 11 65% 4 Lov om social pension 10 3 7 7 100 % 24 % 2 12% 0 0% 0 0% Integrationsloven 6 0 6 5 83% 0 0% 1 17% Lov om fleksydelse 1 0 1 1 100 % 0 0% 0 0% Personlig assistance 1 0 1 0 0% 0 0% 1 Uddannelsesordning 1 0 1 1 Lov om højeste, mellemste førtidspension m.fl. 1 0 1 1 I alt 206 15 191 146 76% 21 11 100 % 100 % 100 % 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% % 24 13%
Side 18. Ankestyrelsen har i perioden realitetsbehandlet i alt 191 klager på social- og beskæftigelsesområdet, hvoraf s afgørelser er blevet stadfæstet i 146 tilfælde - svarende til 76 pct. Lov om aktiv socialpolitik har afstedkommet 108 klager til Ankestyrelsen, hvoraf styrelsen har realitetsbehandlet 99 sager. Kommunens afgørelser er blevet stadfæstet i 66 pct. af sagerne. Loven administreres af flere forvaltninger. Sygedagpengeloven har ført til 60 klager, hvoraf 58 er blevet realitetsbehandlet af styrelsen, og kommunens afgørelser er blevet stadfæstet i 95 pct. af sagerne. Der blev indgivet 18 klager over afgørelser truffet efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, og styrelsen har behandlet 17 af disse. I 11 af disse sager er kommunens afgørelse blevet stadfæstet, svarende til 65 pct. Nedenfor gengives andelen af ændrede afgørelser eller hjemviste sager indenfor udvalgte enkeltområder under lov om aktiv socialpolitik og lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Summen af afgjorte sager og summen af ændrede afgørelser / hjemviste sager svarer derfor ikke til totalsummen indenfor lovområdet. Ankestyrelsens afgørelser 2015 Social- og beskæftigelsesområdet Behandlede sager Stadfæstet Ændret Hjemvist Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Lov om aktiv socialpolitik 99 65 66% 14 14% 20 20% Enkeltydelser - hjælp til sygebehandling 13 7 54% 0 0% 6 46% Social begivenhed 10 6 60% 1 10% 3 30% Tilbagebetaling af løbende hjælp 10 1 10% 3 30% 6 60% Nedsættelse/ophør af hjælp 9 6 67% 3 33% 0 0% Formue 5 3 60% 1 20% 1 20% Forsørgerpligt, bopæl mv. 4 1 25% 3 75% 0 0% Ledighedsydelse 2 0 0% 2 100% 0 0% Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 17 11 65% 4 24% 2 12% Flexjob - ydelser 4 0 0% 4 100% 0 0%
Lovgrundlag Side 19. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. Michael Vajhøj deltog ikke i mødet.
Side 20. 00.13.06-G00-1-14 5. Dialogmøderække mellem Arbejdsmarkedsudvalg og forvaltningens medarbejdere 2016 Resumé Der er praksis for, at Arbejdsmarkedsudvalget jævnligt møder medarbejderne i Arbejdsmarkedsforvaltningen i dialogmøder. Der fremlægges hermed en plan for gennemførelse af dialogmøderne i 2016. Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget etablerede i forrige valgperiode en praksis for at møde medarbejderne i jævnlige dialogmøder. Dialogmøderne har ikke fulgt en fast skabelon, men indledes typisk med en kort introduktion til de aktuelle fokuspunkter i den eller de deltagende afdelinger. Erfaringsmæssigt giver dette udvalgsmedlemmerne de bedste forudsætninger for at indgå i en dialog med de medarbejdere i organisationen, der møder borgeren og står for opgavevaretagelsen i dagligdagen. I andre tilfælde, kan udvalgets medlemmer af egen drift ønske at få svar på spørgsmål vedrørende den aktuelle afdelings opgaver. Forvaltningen har udarbejdet et udkast til en dialogmøderække, der sikrer, at udvalget møder alle afdelinger i Arbejdsmarkedsforvaltningen. Udkast er vedlagt i bilag. Hoveparten af dialogmøderne foreslås afviklet i tidsrummet 08:15-09:15 umiddelbart op til ordinære udvalgsmøder. For dialogmødet med medarbejderne ved Specialskolen for Voksne, gælder dog, at det foreslås afviklet i tidsrummet 07:15-08:15, idet undervisningsstart på skolen er fremrykket til kl. 08:15 som konsekvens af den fælles taxakørsel i kommunen. Dialogmøderne foreslås afviklet over fem datoer. Der henvises til bilag for en uddybning.
Lovgrundlag Side 21. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Udkast til dialogmøderække 2016 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget godkender udkast til en dialogmøderække med forvaltningens medarbejdere. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget godkendte udkastet til dialogmøderrække med forvaltningens medarbejdere. Michael Vajhøj deltog ikke i mødet.
Side 22. 15.00.00-G00-22-15 6. Orientering, Arbejdsmarkedsudvalget i 2016 Sagsfremstilling 1. Formanden - Orienterede om seneste møde i Koordinationsudvalget - Orienterede om næste møde i kredsen af udvalgsformænd i Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt og r 2. Medlemmerne - Jørgen Christensen orienterede om seneste møde i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd - Jørgen Christensen orienterede om et projekt på Nordsøen 3. Forvaltningen - Orienterede omkring kurset Job i Hirtshals fiskeindustri Beslutning
Side 23. Underskrifter Ivan Leth Helmuth Zickert Vibeke Haaning Bjarne Mølgaard Jørgen Christensen Michael Vajhøj Henning Brobak Jensen