Storbylandsby på tegnebrættet. 11 anbefalinger

Relaterede dokumenter
Storbylandsby på tegnebrættet 11 anbefalinger

På vej i skole. En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole

I Assens Kommune lykkes alle børn

Indstilling. Deltagelse i frikommunenetværk. Til Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 18. maj 2016

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Frivilligstrategi 2015

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Dalby Ældrecenter den 3. maj 2012

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Netværksrådslagning. - en mulighed for mennesker, der befinder sig i en svær livssituation

Målsætningsprogram Arresø Boligselskab

Borger- og Socialservice

Velkommen til Struer Kommunes Plejeboliger

MEDBORGERSKABSPOLITIK

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Lokalsamfundet Bygger Bro - et partnerskab

GUIDE TIL NETVÆRKSLEDERE

Indskolingen klasse - læring, trivsel og glæde

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

KOLLEGIALT SAMARBEJDE

Storbylandsbyen Erfaringer og anbefalinger

Afdelingsbestyrelsens arbejde. Bo42 Kursus for afdelingsbestyrelser Lørdag d. 2. april 2016

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

Inklusion i Hadsten Børnehave

HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Tilsynsrapport 2010 for bofællesskabet Bybæk

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011

Introduktion til Boldklubben Friheden

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

Inklusion i Dagplejen

Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE /15

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Evaluering af ressourcepædagoger

Kvalitetsstandarder. Serviceloven 192 og lov om almene boliger mv. 54. Visitering til pleje- og ældreboliger

Uanmeldt tilsyn 2010 Tilsynsrapport Gråsten Plejecenter

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Eksempel Beboerdemokrati. Domea Besvarelsesprocent: xx Antal besvarelser: 19

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

Værd at vide om Åben Dialog

Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune. Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Legetøj Personalet sørger for at legetøjet i vuggestuen er tilladt for børn under 3 år.

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

Kvalitetsstandard for: Visitering til plejebolig somatiske og lettere demente

II. Herefter fortsætter delprøven som en samtale mellem de to prøvedeltagere.

TÅRNBORG SKOLENYT. Skolelederen Kære alle. 4. februar 2015

Udviklingsplan Dagplejen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

Den vanskelige samtale

STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP

For et rødere Nørrebro. kbh.enhedslisten.dk

Fritidspolitik. Udkast

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave

Børne- og Ungepolitik

Plan- og Agenda 21 strategi Møde i Grønt Råd 25. november 2014

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne

Anmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune. Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Velkommen til Syddjurs Kommunes Plejeboliger

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Velkommen til Plejecenter Mimosen Ellevej og Grøn Gang, Rådhusvej

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl

Ikke blot et sted man bor - her lever man!

INTRODUKTION og AFTALESKRIFT

Endelige rapport på uanmeldt kommunalt tilsyn

OM PROJEKT FRI-TID - FÅ HJÆLP FRA EN FRIVILLIG

Der var ingen anbefalinger fra Tilsynet 2012 der skulle følges op på.

Planlægning for indretning af funktions opdelte grupperum.

Bedre boliger for alle

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Indsatsteori og mulige indikatorer

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Boligselskabet VIBORG byder dig velkommen i vores selskab. Vi håber, at du vil befinde dig godt hos os.

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Ernæringsindsatser på Abildgården

Transkript:

Storbylandsby på tegnebrættet 11 anbefalinger 1

11 Storbylandsbyen på Marienlystvangen i Aarhus er den første af sin slags i Danmark. Det er et boligområde, der bygger på tanker om inklusion, fællesskab og godt naboskab. anbefalinger fra Storbylandsbyen i Aarhus 20 huse med i alt 40 boliger udgør rammen om Storbylandsbyen. Halvdelen af boligerne er for beboere, som står på Østjysk Boligs venteliste, den anden halvdel for beboere, som af forskellige årsager visiteres til en bolig via Center for Bostøtte i Aarhus Kommune. De første beboere flyttede ind i sommeren 2014. Postkort fra Storbylandsbyen Vil du læse mere? Beboere og medarbejdere fra Storbylandsbyen har formuleret anbefalinger som postkort til kommuner, boligselskaber og kommende beboere. Hent postkortene på www.sus.dk Beboere og medarbejdere i Storbylandsbyen, boligselskabet og kommunen har været pionerer og gjort en række væsentlige erfaringer, som andre kan have glæde af. I pjecen her har vi samlet 11 anbefalinger til kommuner, boligselskaber og kommende beboere, som har lyst til at etablere en storbylandsby. Anbefalingerne er udarbejdet i samarbejde med beboerne, boligselskabet og Center for Bostøtte i Århus Kommune med afsæt i den erfaringsopsamling, som SUS har gennemført i Storbylandsbyen i Aarhus i 2014 og 2015. Erfaringsopsamlinger I forbindelse med etableringen af Storbylandsbyen i Aarhus har SUS udarbejdet to erfaringsopsamlinger: Storbylandsbyen 2014 Værdier og erfaringer og Storbylandsbyen 2015 Erfaringer og anbefalinger. Hent dem på www.sus.dk Socialt Udviklingscenter SUS januar 2016 2

3

Anbefalinger 1. Sørg for, at alle beboere ved, hvad de går ind til Beboerne skal vide, hvad de går ind til, og have lyst til at bo i et boligområde, hvor fællesskab og deltagelse er nøgleord. Lav fx nogle særlige procedurer for information og/eller screening i forbindelse med anvisning og visitering til boligerne. Og etablér et velkomstudvalg, som tager imod nye beboere. 2. Hold fast i beboernes perspektiv og inddrag beboerne Fasthold fokus på beboerperspektivet tag de udfordringer beboerne oplever alvorligt. Hold fx ikke møder om storbylandsbyen, uden at der er beboerrepræsentanter til stede. Etableringen af en storbylandsby skal ske i et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem parterne, herunder også beboerne. Det er en opgave, der ikke kan løses uden et tæt samarbejde med de beboere, som skal udgøre storbylandsbyen. 3. Bak op om bestyrelsesarbejdet og andre beboerinitiativer Vær ekstra opmærksom på at støtte op om beboerbestyrelsens arbejde samt opbygningen af fællesskab og komme hinanden ved-kultur. Det er vigtigt, at beboerbestyrelsen er velfungerende og har den nødvendige viden om, hvad bestyrelsens rolle og kompetence er. Og det er vigtigt, særligt i starten, at bakke op om fællesarrangementer og aktiviteter. Fx ved at sikre gode faciliteter, eller ved at ansætte medarbejdere, som kan være med til at initiere, planlægge og holde de større arrangementer. 4. Skab rum for beboernes drøftelser om værdier og fællesskab Skab rum for, at beboerne får mulighed for at møde hinanden og sammen drøfte, hvad de forventer sig af fællesskabet, og hvilke værdier det skal bygge på mv. Fx ved, både inden og efter indflytning, at invitere beboerne til fællesmøder, hvor drøftelserne faciliteres af en neutral person. Det giver beboerne et godt udgangspunkt for at tage ejerskab og involvere sig yderligere i fællesskabet. 5. Skab rum for mangfoldighed Skab rum for mangfoldighed i beboersammensætningen, fx ved at bygge forskellige typer boliger, eksempelvis både små og store boliger, og i forskellige prisklasser. Så beboere og familier i 4

forskellige størrelser og med forskellige indkomster kan bo sammen i storbylandsbyen. 6. Gør det muligt at håndtere udfordringer hurtigt Skab mulighed for hurtig håndtering af praktiske udfordringer, fx ved at have klare kommunikationskanaler og arbejdsgange, så beboerne ved, hvordan de får fat i henholdsvis kommune og boligselskab, og så det er tydeligt, hvem der tager sig af hvilke områder. 7. Skab gode strukturer for kommunikation Skab gode strukturer for kommunikation mellem beboerne, om fx arrangementer og aktiviteter. Kommunikationskanaler, som er tilgængelige og anvendelige for alle beboere. Vær særligt opmærksom på at skabe kanaler for løbende og tydelig kommunikation fra boligselskabet og kommunen til beboerne, og fra beboerbestyrelsen til resten af beboergruppen. 8. Tænk fællesskabet ind i de fysiske rammer De fysiske rammer er vigtige for at understøtte fællesskabet og bringe folk sammen. Sørg fx for, at der er et fælleshus eller -lokale, som er rart og imødekommende og giver gode muligheder for fællesspisning og samvær i både små og store grupper. Udnyt eventuelle udendørs arealer til fælles projekter for beboerne. Etablér køkkenhaver, deleværksted, bålplads, udendørs ovn mv. Fællesarealerne skal ligge centralt i forhold til de enkelte boliger. Boligerne skal både give mulighed for at møde hinanden i hverdagen og for at trække sig tilbage og være sig selv. 5

9. Skab tryghed og tilgængelighed Sørg for at placere storbylandsbyen, så der er trygge og tilgængelige veje til og fra boligområdet. Der skal være gode offentlige transportmuligheder, oplyste og tilgængelige veje og stier, så beboerne føler sig trygge, når de skal til og fra deres hjem. Det er vigtigt, at disse forhold er på plads allerede ved indflytning. 10. Skab gode rammer for medarbejderne Søg for, at medarbejderne i storbylandsbyen er tilknyttet på en måde, så de har gode muligheder for at lære beboerne at kende, fx ved at deltage i eller arrangere fællesaktiviteter. Giv medarbejderne mulighed for i samarbejde med beboerne at beskrive den opgave, de skal løse, og definere, hvordan samarbejdet skal fungere. Udarbejd let tilgængeligt materiale om, hvad beboerne kan bruge medarbejderne til. Sørg for, at de fysiske rammer understøtter, at medarbejderne kan være til stede på en åben og tilgængelig måde, og at der samtidig er mulighed for at trække sig tilbage og have mere fortrolige samtaler. 11. Få et blik på udefra og brug jeres erfaringer Arbejd aktivt med de erfaringer, I og beboerne gør jer undervejs. At etablere en storbylandsby med et velfungerende fællesskab er en proces, der ikke kan planlægges og gennemføres fra A til Z uden løbende at stoppe op og ændre planen. Brug de erfaringer, I gør jer. Invitér fx en ekstern partner til systematisk at samle op på erfaringerne og brug dem i udviklingsarbejdet og de drøftelser, der er undervejs. 6

Storbylandsbyen i Aarhus er etableret i samarbejde mellem Østjysk Bolig, Center for Bostøtte i Aarhus Kommune og Socialt Udviklingscenter SUS. Østjysk Boligselskab Aarhus Kommune Socialt Udviklingscenter SUS 7