Det Naturvidenskabelige Fakultet

Relaterede dokumenter
Strategi 2020 Syddansk Universitet

Ilisimatusarfik strategi

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

JAs uddannelsespolitik

DEN GODE ARBEJDSPLADS 1

JA s uddannelsespolitik

Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november november 2017

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod

STRATEGIGRUNDLAG

UCSJ revideret 4/

Aarhus Universitet. Strategi

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

HR-strategi En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

University College Sjælland (UCSJ) Slagelsevej Sorø

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

JAs arbejdsmarkedspolitik

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi /2015

US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING

NYHEDSBREV SEPTEMBER Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Rubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik

forslag til indsatsområder

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

Stillings- og personprofil Skoleleder

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

E F T E R U D D A N N E L S E

HK erne på DTU i forhold til Strategi

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Sikkerhed og risikostyring

Hvad er kompetenceudvikling?

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

HK erne på DTU. i forhold til Strategi

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017

SKOLEPOLITIK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

strategi for Hvidovre Kommune

Udkast til afslag på godkendelse

Status arbejdsprogram ye læringsformer

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Strategi Lars Stevnsborg

DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Forord. Læsevejledning

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu?

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

I Assens Kommune lykkes alle børn

The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Stillings- og personprofil. Studiechef Syddansk Universitet (SDU)

Personalepolitisk grundlag

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Kultur-, fritids- og borgerservicechef Februar 2016

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Danmarks Pædagogiske Universitet. Kompetencestrategi

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Aarhus Universitets Strategi

Rektors resultatlønskontrakt for 2010/11

Stillings- og personprofil. Rektor. Faaborg Gymnasium

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Personalepolitik for Holstebro Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Mulighedernes sundhedsvæsen

Light-udgave. Strategi work-live-stay southern denmark

Internationalisering af universitetsuddannelserne

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

Transkript:

Vedtaget på SU-mødet den 2. september 2014 Kompetenceudviklingsstrategi Det Naturvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet 2014-2020

Indhold Præambel... 3 Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020... 4 Kompetencer... 5 Jobspecifikke kompetencer... 6 Sproglige kompetencer i dansk og engelsk... 6 Kompetence til at håndtere den fremtidige optagelsesprocedure... 7 Undervisningskompetence... 7 Ledelseskompetence... 8 Projektledelseskompetence... 8 Ph.d.-vejledningskompetence... 8 Kompetence til at udvikle egen karriere... 8 Kommunikationskompetencer... 9 NAT-Strategis temaer... 10 Uddannelse... 10 Forskning... 12 Internationalisering... 13 Samfundsengagement... 14 Den gode arbejdsplads... 15 2

Præambel Kompetencestrategien er udarbejdet af kompetenceudvalget, der er et underudvalg til det Naturvidenskabelige Fakultets Samarbejdsudvalg (NAT-SU). Kompetenceudvalget består af Henrik Pedersen (Formand for NAT-SU), Inger Rose Hansen (næstformand for NAT-SU), Ole Nørregaard Jensen og Tanja Christensen. Tanja Møllegaard Løvgren er sekretær for kompetenceudvalget. Kompetencestrategien har været behandlet i NAT-SU den 10. juni 2014 og den 2. september 2014, hvor strategien blev vedtaget. Kompetenceudviklingsstrategien beskriver med udgangspunkt i NAT-Strategien 2014-2020, hvilke kompetencer NAT-SU ønsker at prioritere de kommende år. Kompetenceudviklingsstrategien er et redskab, som skal bruges af leder og medarbejder i forbindelse med MUS. Medarbejder og leder aftaler under MUS, hvilke kompetencer den enkelte medarbejder har behov for at udvikle og styrke og hvordan det kan ske. Det er således ikke givet, at medarbejdere, der har de samme eller lignende arbejdsopgaver skal på de samme kurser. Kompetencer er den måde medarbejdere på NAT bruger deres kvalifikationer og personlige egenskaber til at løse bestemte opgaver på. Kvalifikationer kan erhverves på forskellig vis, f.eks. igennem kurser, men kvalifikationer kan også erhverves igennem f.eks. faglige netværk. I visse tilfælde er det af SDU - enten på direktions-, fakultets- eller institutniveau - bestemt, hvilke kvalifikationer en medarbejder eller en bestemt medarbejdergruppe skal erhverve. Herudover er det op til den enkelte medarbejder sammen med sin leder at finde frem til, hvordan den pågældende medarbejders kompetencer skal styrkes i forhold til konkrete arbejdsopgaver. Kompetenceudvalget opdaterer Kompetenceudviklingsstrategien 2014 2020 en gang årligt til godkendelse på SU mødet i juni. Kursusudbud SDU udbyder en række interne og eksterne kurser. Se nærmere om kursusudbud ved at klikke på dette link: [Interne og eksterne kurser]. Midler fra Kompetencefonden Det er muligt at søge midler fra Kompetencefonden i forbindelse med kurser med eksterne undervisere. Et af de krav der bliver stillet for helt eller delvis at få dækket kursusudgifterne gennem Kompetencefondsmidlerne er, at fakultetet har udarbejdet en kompetenceudviklingsstrategi, som det pågældende kursus passer ind i. Se nærmere om Kompetencefondsmidlerne ved at klikke på linket her: http://sdunet.dk/personale/kompetenceudvikling/soger-du-nyekompetencer/kompetencefonden.aspx Midler fra Fonden til Udvikling af Statens Arbejdspladser (FUSA) FUSA støtter initiativer og projekter, som medvirker til at udvikle eller omstille statens arbejdspladser, herunder kompetenceudvikling af medarbejdere, som omfatter flere personalegrupper. Læs mere ved at klikke på linket her: http://www.kompetenceudvikling.dk/fusa http://sdunet.dk/personale/kompetenceudvikling/soger-du-nye-kompetencer.aspx 3

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Det Naturvidenskabelige Fakultets Kompetenceudviklingsstrategi tager udgangspunkt i fakultetets strategi 2014-2020. Kompetenceudviklingsstrategien understøtter strategiens temaer (klik på de enkelte temaer i dette afsnit for at læse strategien for temaet): Uddannelse, Forskning, Internationalisering, Samfundsengagement og Den gode arbejdsplads. Den Gode Arbejdsplads er et tværgående tema i alle øvrige temaer. Kompetenceudviklingsstrategien er bygget op således, at tabellen i næste afsnit giver et overblik over kompetencerne med en uddybning af, hvad medarbejderne med pågældende kompetencer bør kunne. Ved at klikke på de enkelte kompetencer ledes man videre til en nærmere begrundelse for, hvorfor kompetencen skal styrkes. Ligeledes beskrives evt. obligatoriske kurser, ligesom der foreslås måder, som medarbejderne kan kvalificere sig på. 4

Kompetencer Klik på den enkelte kompetence for at få en nærmere forklaring samt beskrivelse af obligatoriske kurser eller forslag til, hvordan den pågældende kompetence kan styrkes. Kompetence Jobspecifikke kompetencer Sproglige kompetencer i dansk og engelsk Beskrivelse Medarbejderne skal: - kunne udføre deres arbejdsopgaver på et højt fagligt niveau og være ajour med de krav og arbejdsmetoder, der findes på området Medarbejdere med undervisningsforpligtelse skal: - kunne undervise på engelsk på et højt niveau Medarbejderne skal: - kunne løse de arbejdsopgaver de har, der kræver engelskkundskaber Det forventes, at udenlandske medarbejdere skal: - kunne deltage i faglige og sociale aktiviteter på SDU, hvor der bliver kommunikeret på dansk Kompetence til at håndtere den fremtidige optagelsesprocedure Undervisningskompetence Ledelseskompetence Projektledelseskompetence Medarbejderne skal: - kunne udvikle og anvende optagelsesprocedurer, der på objektivt grundlag sikrer, at de studerende ikke kun vælges på baggrund af karakterer Undervisere skal: - have de nødvendige pædagogiske redskaber til at kunne undervise - kunne organisere undervisningen, således at den fremmer aktiverende læring generelt og specielt 3-fasemodellen - kunne perspektivere og integrere innovation i undervisningen i forhold til samfundets udfordringer, - kunne anvende digitale hjælpemidler til undervisning Ledere skal: - kunne håndtere og lede møder - kunne løse/opløse konflikter - kunne håndtere MUS Medarbejdere med projektansvar skal: - kunne gennemføre større projekter, herunder tværfaglige projekter af forskningsmæssig eller administrativ karakter Forskere skal: - kunne lede store forskningsprojekter - kunne kommercialisere ideer - kunne skrive ansøgninger, afrapportere og publicere - have indsigt i (EU-) regler o. lign. 5

Ph.d.-vejledningskompetence Kompetence til at udvikle egen karriere Kommunikationskompetencer Forskere, der er vejledere for ph.d.-studerende, skal: - kunne yde faglig og karrieremæssig vejledning - forstå de regler og retningslinjer, som ph.d.-uddannelsen er omfattet af Medarbejderne skal: - være opmærksomme på karrieremuligheder på SDU og det øvrige arbejdsmarked Medarbejderne skal: - lære at bidrage til effektive møder - opnå en forståelse for kollegaer med anden kulturel og/eller organisatorisk placering - kunne kommunikere med kollegaer med anden kulturel baggrund og/eller organisatorisk placering - have kendskab til SDU som organisation, herunder i forhold til, hvordan informationer kan findes - kunne formidle viden Jobspecifikke kompetencer Medarbejdernes kompetencer til at udføre deres jobspecifikke opgaver skal styrkes. Dette for at sikre kvalitet i opgaveløsningen, hvilket understøtter strategiens fire første temaer, samtidig med at det øger trivslen på arbejdspladsen og derfor i høj grad understøtter temaet om den gode arbejdsplads. Eksempler på efteruddannelseskurser kunne være: - Laboratorierelaterede kurser - Efteruddannelse gennem kortere udlandsophold (laboranter/atap), bl.a. med støtte/tilskud fra fagorganisationer - Kurser i administration - IT-kurser - Kurser i PU:RE Sproglige kompetencer i dansk og engelsk En styrkelse af medarbejdernes sproglige kompetencer i engelsk og dansk understøtter samtlige temaer i NATs strategi. Herudover er det med til at opfylde SDUs sprogpolitik, der tager udgangspunkt i SDUs strategitema om internationalisering. SDUs sprogpolitik SDUs sprogpolitik kan findes her: http://sdunet.dk/administration/strategi/sprogpolitik.aspx SDUs sprogpolitik stiller følgende krav til engelsk- og danskkurser for de forskellige medarbejdergrupper: Videnskabelige medarbejdere: 6

Danske som udenlandske videnskabelige medarbejdere forventes at deltage i nødvendige kompetencegivende engelsk- og danskkurser. Dette skal sikre, at både danske og udenlandske undervisere til enhver tid har de sproglige kompetencer, der kræves for at undervise på de forskellige uddannelser. SDU tilbyder i CUU-regi målrettede kurser i akademisk engelsk til videnskabelige medarbejdere. Ligeledes tilbydes målrettede danskkurser i CUU-regi. For at sikre kvaliteten i den engelsksprogede undervisning gennemfører SDU en professionel certificering af underviseres færdigheder på engelsk. Administrative medarbejdere: SDU s administrative medarbejdere skal kunne agere og kommunikere hensigtsmæssigt med studerende og medarbejdere på engelsk. Det forventes derfor, at medarbejderne deltager i nødvendige kompetencegivende sprogkurser. SDU tilbyder målrettede sprogkurser til administrative medarbejdere. Kompetence til at håndtere den fremtidige optagelsesprocedure Strategiens tema om uddannelse har en ambition om at tiltrække de studerende, der har det største faglige potentiale (SDUs strategi) og at sikre, at studerende der optages på NATs uddannelser, er reflekterede i deres studievalg og besidder de faglige kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre studiet til tiden. Direktionen har i januar 2014 meldt ud, at alle ansøgere til bacheloruddannelser på SDU på sigt skal vurderes på andet end deres karakterer. Allerede ved optaget i 2017 er det målsætningen, at hver fjerde studerende skal optages på baggrund af samtaler eller diverse former for tests. Dermed gør SDU op med traditionen om, at det udelukkende skal være ansøgerens karaktergennemsnit der afgør, om vedkommende skal optages. Når en større del af de studerende end hidtil fremover således skal optages på andre parametre end alene deres karaktergennemsnit, og når det skal gøres i et omfang, der kræver ensartethed og systematik, stiller det krav til definitionen af optagelsesprocedurer og vurderingsopgaven. Disse skal først og fremmest sikre omhu og objektivitet i vurderingen af ansøgernes kvalifikationer og egnethed. Dernæst skal dem, der skal forestå vurderingen (samtaler og tests), klædes på til at udføre opgaven. En sådan systematisk briefing og opfølgning skal defineres som del af fastsættelsen af de nye optagelsesprocedurer for de 25% af vores studerende der skal optages ud fra samtaler og tests. Undervisningskompetence Undervisningskompetencer skal styrkes for at understøtte strategiens tema om uddannelse og samfundsengagement. Studerende fra alle dele af samfundet skal have mulighed for at udnytte deres potentiale. Der ligger således en opgave i at fastholde de studerende, der har evnerne til at nå det højeste akademiske niveau, men som risikerer at falde fra, fordi de ikke har forhåndskendskab til universitetsverdenen. Ligeledes ligger der en opgave i at differentiere undervisningen for at støtte de særligt talentfulde studerende. 7

Ledelseskompetence For at understøtte NATs strategi om at praktisere involverende ledelse med fokus på trivsel og arbejdsmiljø skal ledelseskompetencerne på NAT styrkes bl.a. inden for mødehåndtering, nærvær og synlighed, konfliktopløsning og ansvar. Ligeledes skal ledernes kompetencer ved afholdelse af MUS styrkes, bl.a. i forhold til at afdække karriereønsker og muligheder samt kompetenceudviklingsbehov hos den enkelte medarbejder. For at understøtte strategiens temaer om forskning, uddannelse og den gode arbejdsplads skal kompetencer inden for forskningsledelse styrkes. Der bør med faste intervaller holdes oplæg om trivsel og godt arbejdsmiljø, herunder om god tone og ordentlighed. Se i øvrigt notat vedrørende systematisk intern lederudvikling APV-opfølgning tema 4 som ligger på Kompetencesiden. Projektledelseskompetence For at understøtte strategiens tema om forskning og forskernes muligheder for at håndtere større forskningsprojekter, herunder projektansøgninger, skal forskernes projektledelseskompetencer, herunder ansøgningskompetencer, styrkes. Ligeledes skal kendskab til EU-reglerne i forhold til ansøgninger styrkes. Projektledelse bliver et obligatorisk ECTS-givende kursus for alle ph.d.-studerende der starter per 1. september 2014. Ph.d.-studerende der er startet før 1. september 2014, opfordres til at tage et kursus i projektledelse. Her link til CUUs kursus om projektledelse, hvoraf det første modul projektstyring bliver obligatorisk for ph.d.-studerende: http://sdunet.dk/personale/kompetenceudvikling/lederudvikling/projektledelse.aspx Projektledelse skal også styrke kompetencerne til at synliggøre fakultetets innovative forskningsprojekter i kommercialiseringsøjemed, hvilket støtter handlingen under temaet samfundsengagement i NATs strategi. Kravene til omstillingsparathed stiger i forhold til at medarbejderne skal kunne implementere nye tiltag og gennemføre større projekter, ofte på tværs af organisationen. Derfor er det vigtigt, at medarbejderenes kompetencer inden for projektledelse styrkes for at kunne håndtere den stigende kompleksitet i opgaverne. Ph.d.-vejledningskompetence Forskeres kompetencer til at vejlede ph.d.-studerende skal styrkes bl.a. igennem obligatoriske vejlederkurser. Kompetence til at udvikle egen karriere For at støtte strategiens tema om den gode arbejdsplads samt samfundsengagement skal karriereveje og muligheder inden for og uden for universitetsverdenen synliggøres for medarbejderne, lige- 8

som medarbejderne skal udvikle kompetencer til at planlægge egen karriere. For unge forskere er det vigtigt at synliggøre karrieremuligheder i og uden for universitetsverdenen. For ansatte, som ikke gør forskerkarriere, er det vigtigt at synliggøre, hvilke muligheder de har på SDU. Dette kunne gøres ved at tilbyde vejledning ved en karrierevejleder/coach, der kender forholdene på SDU. Herudover kunne der være mulighed for at bytte stillinger i en kortere eller længere periode. Et output fra denne udveksling vil være vidensdeling, med øget mulighed for at optimere på nogle vaner og arbejdsprocesser. Kommunikationskompetencer NAT-strategiens tema om Den Gode Arbejdsplads har som handling at understøtte aktiv og konstruktiv intern kommunikation. For at udføre denne handling udarbejder NATs fakultetssekretariat med inddragelse af NATs organer en kommunikationsstrategi. Kommunikationsstrategien skal tage udgangspunkt i at give medarbejderne kommunikative redskaber til at forstå hinanden ud fra medarbejdergruppernes organisatoriske placering, opgaver og kulturel baggrund. Erfaringsudveksling og informationsspredning blandt medarbejderne skal styrkes, således at kommunikationen ikke kun sker fra ledelsen eller fakultetets styrende organer til medarbejderne, men også iblandt medarbejderne. Dette kan gøres bl.a. ved: - at understøtte faglige netværk på tværs af institutter og fakultetssekretariat til bl.a. videnformidling - at oprette en international klub - at oprette en mentorordning Det er ligeledes vigtigt at medarbejdernes faglighed bringes i spil til intern kollegial efteruddannelse og erfaringsudveksling. 9

NAT-Strategis temaer Uddannelse SDU s ambition er at tiltrække de studerende, der har det største faglige potentiale. SDU tilbyder dem en forskningsbaseret uddannelse på højeste niveau med vores stærke forskningsområder på alle campusser og ved at arbejde systematisk med at fastholde og udvikle kvaliteten i uddannelserne. Talenter findes i alle dele af samfundet, men det er langt fra alle, der hidtil har haft mulighed for at udnytte deres potentiale. De, der på forhånd ikke kender universitetsverdenen, kan opleve problemer med at begynde som studerende. En del falder fra eller søger måske slet ikke ind på universitetet, selv om de har evnerne til at nå det højeste akademiske niveau. SDU vil udvikle de studerendes hele potentiale ved at tage hånd om de studerende både før, under og efter studiet. Vi vil tilbyde mulighed for et godt studieliv og igennem studiet at arbejde med aktiverende læringsformer, uden at vi går på kompromis med fagligheden. Det kan lykkes ved, at alle medarbejdere er i tæt kontakt med de studerende, det være sig både i undervisning, vejledning og service. PÅ NATURVIDENSKAB Det Naturvidenskabelige Fakultet udbyder forskningsbaserede uddannelser af høj kvalitet på bachelor-, kandidat- og ph.d. niveau. Vi sikrer, at studerende, der optages på vores uddannelser er reflekterede i deres studievalg og besidder de faglige kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre studiet til tiden. Uddannelserne understøtter faglig identitet, og de studerende oplever de enkelte fagelementer som meningsfulde i det samlede forløb, og de kan se karriere- og erhvervsperspektiver i uddannelsen. På Det Naturvidenskabelige Fakultet har vi et fælles didaktisk grundlag for undervisningen. Vi har særligt fokus på aktiverende undervisning og aktiv læring, det helhedsorienterede studieliv og overgangen fra elev til studerende. Vores uddannelsesudvikling er baseret på udvikling af undervisningsformer, som fokuserer på erkendelse og anvendelse, og som sikrer engagerede og dygtige studerende. Det Naturvidenskabelige Fakultetet udbyder differentierede uddannelser, herunder særligt tilrettelagte talentforløb. Indholdet af uddannelserne tager udgangspunkt i faglige og kompetencemæssige behov, som identificeres i dialog med erhvervslivet og øvrige aftagere. 10

Indsats 1: Attraktive uddannelser Udvikle og gennemføre uddannelser i samarbejde med arbejdsmarkedet Udvikle tværvidenskabelige uddannelser Udvikle uddannelser der sikrer sammenhæng i uddannelsessystemet Videreudvikle SDU s ph.d.-uddannelse Supplerende handlinger på Naturvidenskab: Styrke innovationselementet i alle uddannelser på Det Naturvidenskabelige Fakultet Indsats 2: Differentierede læringsformer Øge anvendelsen af aktiv læring og aktiverende undervisning Udvikle incitamenter for excellent undervisning Øge udbuddet af talentprogrammer for studerende Supplerende handlinger på Naturvidenskab: Implementere trefasemodellen Understøtte overgangen fra elev til studerende TREFASEMODELLEN Den pædagogiske ramme for uddannelser på Det Naturvidenskabelige Fakultet, SDU intro Intro Introfasen Begreber, teorier og modeller introduceres. Underviseren aktiverer de studerende gennem varieret og fleksibel formidling. Der etableres en fælles referenceramme og stoffet perspektiveres. Træning fordybelse Træningsfasen De studerende omsætter den faglige viden til færdigheder, opøver færdigheder og trænger dybere ned i stoffet. Undervisningens omdrejningspunkt er dialog. Fordybelse træning Studiefasen De studerende får faglige, personlige og sociale erfaringer, der befæster og videreudvikler deres naturvidenskabelige kompetencer. Fokus er fordybelse, forståelse og udvikling af samarbejdskompetencer. 11

Indsats 3: Helhedsorienteret studieliv Udvikle idrætstilbud og andre kulturelle og sociale tilbud Bidrage til at fremskaffe studierelevante job Supplerende handlinger på Naturvidenskab: Understøtte faglige og sociale aktiviteter på uddannelserne Nøglemål: I 2020 er frafald for 1. års bachelorstuderende højest 12 % I 2020 er den gennemsnitlige studietid reduceret med mindst 3,1 mdr. i forhold til 2011 I 2020 har SDU mindst 15 % af 1. prioritetsansøgningerne Forskning Verdens udfordringer bliver stadigt mere komplekse, og konkurrencen om de mest attraktive forskere og internationale forskningsmidler skærpes. SDU vil levere det størst mulige bidrag til den videnskabelige erkendelse og håndtering af de globale udfordringer. Derfor vil vi prioritere vores forskningsindsats skarpere og styrke fokus på de områder, hvor vi kan skabe enestående resultater på højeste niveau. I mange tilfælde skabes disse resultater i snitfladerne mellem traditionelle fagområder. Derfor vil vi også øge både det tværfaglige samarbejde om at løse konkrete problemstillinger og det interdisciplinære samarbejde om at definere nye begreber og metoder. Medarbejdernes stærke faglige forankring samt evne og lyst til at gå på tværs af traditionelle faggrænser er en forudsætning for, at ambitionerne kan indfries. Det er ligeledes en forudsætning, at forskningen og de videnskabelige medarbejdere understøttes med effektiv service af høj kvalitet fra det tekniske og administrative personale. PÅ NATURVIDENSKAB Det Naturvidenskabelige Fakultet er kendt for forskning på højeste niveau og for en levende dialog på hele fakultetet, der fremmer tværfagligt samarbejde, og sikrer uddannelsernes forskningsbasering. Vi plejer talenter og skaber rammer til fremme af nye ideer. Det Naturvidenskabelige Fakultets forskningsudvalg understøtter den nødvendige dialog mellem forskere og ledere om en stadig stræben efter det ypperste inden for forskningen. Indsats 4: Eliteforskning på udvalgte områder Prioritere udvalgte forskningsområder Etablere et topforskerprogram Etablere et forskertalentprogram 12

Supplerende handlinger på Naturvidenskab: Sikre, at alle institutter har grundforskningsaktiviteter med rammer for fri forskning finansieret af nationale eller internationale fonde på niveau med Grundforskningsfonden og ERC Indsats 5: Tværvidenskabelig forskning Videreudvikle tværvidenskabelig forskning Sikre infrastrukturelle rammer for tværvidenskabelig forskning i tæt samarbejde med omverdenen Supplerende handlinger på Naturvidenskab Prioritere et antal ph.d. stipendier til tværfaglige projekter, såvel tværinstitutionelle som tværfakultære Nøglemål: I 2020 er ekstern finansiering øget med 50 % i forhold til 2013. I perioden 2014-2020 er SDU s samlede finansiering fra EU-midler mindst 700 mio. kr. I 2020 er SDU i top 150 på Leidens verdensrangliste for vægtede citationer Internationalisering Globaliseringen rummer både krav til og muligheder for SDU. Det internationale perspektiv spiller en stadigt større rolle i de faglige problemstillinger, vi beskæftiger os med. Viden skabes i stigende grad i internationale netværk og med finansiering fra internationale kilder, og danske virksomheder efterspørger i stigende grad kandidater med internationalt udsyn. SDU er et internationalt universitet med stærke samarbejdsrelationer og med studerende og medarbejdere fra hele verden. SDU vil udbygge den høje grad af internationalisering ved at tilstræbe, at flere studerende og ansatte søger ud i verden og opdyrker kompetencer, der gør dem endnu mere værdifulde for såvel videnskaben som samfundets internationale konkurrenceevne. Og SDU vil tiltrække flere studerende og forskere fra udlandet. Derfor er det væsentligt, at alle SDU s medarbejdere og studerende har kompetencer til at imødekomme kulturel og sproglig mangfoldighed. PÅ NATURVIDENSKAB Det Naturvidenskabelige Fakultet har et stærkt internationalt forsknings- og undervisningsmiljø med udenlandske studerende og medarbejdere. Vi har et udbygget netværk over hele verden, vi indgår i internationale forskningsprojekter og publicerer med udenlandske kolleger. Det Naturvidenskabelige Fakultet er med en fleksibel sprogpolitik og kommunikation på dansk og engelsk en attraktiv og mangfoldig arbejdsplads. Indsats 6: Et internationalt studiemiljø Integrere udlandsophold i studieordningerne Skabe attraktive rammevilkår for udenlandske studerende 13

Øge udbuddet af bachelor- og kandidatuddannelser på engelsk Indsats 7: En international arbejdsplads Øge rekrutteringen af internationale medarbejdere Tilbyde sproglig kompetenceudvikling Øge samarbejde med udvalgte, udenlandske universiteter Supplerende handlinger på Naturvidenskab: Øge udenlandske medarbejderes inddragelse på alle niveauer Nøglemål: I 2020 er antallet af studerende med ophold i udlandet øget med mindst 50 % i forhold til 2013 I 2020 er mindst 60 % af SDU s publikationer internationale fællespublikationer I 2020 er mindst 20 % af SDU s fuldtidsstuderende fra udlandet I 2020 er mindst 25 % af SDU s videnskabelige personale fra udlandet Samfundsengagement En af SDU s mest markante styrker er det brede samfundsengagement. Det giver særlige forudsætninger for at skabe værdi i tæt samspil med lokale virksomheder, organisationer og offentlige institutioner, herunder sundhedssektoren. Ambitionen om, at vores viden og dimittender skal skabe værdi for omgivelserne, er forankret i vores vision og mission, men værdioverførslen sker ikke altid af sig selv. Eksempelvis kan det være svært for en mindre virksomhed at se værdien i at ansætte den første akademiker. Vi vil derfor gøre endnu mere for at forankre vores ydelser i samfundet. Vi vil tilstræbe, at vores dimittender er parate til arbejdsmarkedet, når de forlader universitetet, og at flere af dem etablerer egen virksomhed. Vi vil arbejde for, at en større del af vores forskning bringes i anvendelse og skaber værdi uden for den akademiske verden. Og vi vil gå mere aktivt og offensivt ind i afsætningen af både viden og dimittender til det omgivende samfund. Det er vigtigt, at SDU s medarbejdere engagerer sig i det omgivende samfund gennem vidensudveksling og formidling samt gennem samarbejdsrelationer og partnerskaber. PÅ NATURVIDENSKAB De nye erkendelser på Det Naturvidenskabelige Fakultet bringes i spil på flere måder. Vores kandidater og ph.d. studerende er attraktive og efterspurgte for det private og offentlige arbejdsmarked. Vores forskning danner grundlag for licens- og samarbejdsaftaler med virksomheder, virksomhedsopstart og udveksling af medarbejdere mellem universitet og erhverv. Det Naturvidenskabelige Fakultet tilbyder forskningsbaseret efter- og videreuddannelse og deltager i udviklingen af undervisning og læring gennem hele uddannelsessystemet. Indsats 8: Ydelser til samfundets behov 14

Øge kommercialisering og anvendelighed af forskningen Tilbyde relevant og attraktiv efter- og videreuddannelse Øge deltagelse i den offentlige debat og formidling af viden, herunder den forskningsbaserede myndighedsbetjening Supplerende handlinger på Naturvidenskab: Synliggøre fakultetets innovative forskningsprojekter i kommercialiseringsøjemed, blandt andet ved gennemførelsen af en årlig innovationskonkurrence samt ved at prioritere ressourcer til projektmodning Bidrage til at konsolidere SDU s inkubator-miljø med laboratoriefaciliteter Udbygge Det Naturvidenskabelige Fakultets samarbejde med offentlige institutioner og NGO er Indsats 9: Regional forankring En tydelig og opdateret forsknings- og uddannelsesprofil for campusser uden for Odense Øge samarbejdet med Odense Universitetshospital og det regionale sundhedsvæsen i øvrigt Etablere erhvervssamarbejde i alle campusbyer Supplerende handlinger på Naturvidenskab Engagere Naturvidenskab på SDU-campusser uden for Odense Lede Laboratorium for Sammenhængende Uddannelse og Læring sammen med University College Lillebælt og University College Syddanmark Nøglemål: I 2020 er andelen af beskæftigede akademikere i Region Syddanmark og Region Sjælland mindst fordoblet i forhold til 2013 I 2020 er antal samarbejdsaftaler mellem forskere og private og offentlige virksomheder øget med 50 % i forhold til 2013 Den gode arbejdsplads Det Naturvidenskabelige Fakultet praktiserer involverende ledelse. Vi har fokus på trivsel og arbejdsmiljø og arbejder for enkelhed og gennemsigtighed i arbejdsgange og procedurer. Det Naturvidenskabelige Fakultet arbejder på at sikre en mangfoldig og dynamisk arbejdsplads præget af tillid, selvstændighed og frihed i arbejdsplanlægningen. Vi tager ansvar for at skabe en anerkendende kultur. Indsats 10: Indflydelse Sikre medarbejderinddragelse og fremme medarbejderengagement Understøtte intern kommunikation 15

Indsats 11: Udviklingsmuligheder Sikre systematisk kompetenceudvikling og kompetent karrierevejledning Arbejde for ligestilling, Give plads til faglig og kulturel forskellighed Arbejde åbent og aktivt for arbejdspladsens udvikling Indsats 12: Trivsel og ånd Prioritere og balancere opgaver og ambitioner i relation til ressourcer Understøtte ambitioner og ekspertise og sikre plads til forundring og fordybelse Indrette arbejdsmiljøet, så det understøtter opgaveløsning og vidensdeling Understøtte faglige og sociale aktiviteter på tværs af fakultetet 16