Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke gjorde de mege leere (jeg var den anden besøgende på insiue.) Før besøge Jeg havde konak med franskmændene via e-mail og jeg konakede også den jekkiske lærer Jiří Bureš som gav mig mange værdifulde oplysninger. Jeg kende il skemae il eleverne og il undervisningsformen. Under besøge De franske kolleger hjalp mig også mege under opholde de henede mig i lufhavnen og de hjalp mig med a finde logi og ranspor il og fra skolen. De var yders behjælpelige omkring alle mine spørgsmål vedrørende undervisningserfaring. Kommenarer om min undervisning Da jeg er mindre erfaren end min jekkiske kollega vil jeg ikke kommenere hele forløbe men snarere beskrive hver enkel ime. al undervise jeg 3 + 1 ime i den samme skole som min jekkiske kollega. De var følgende klasser: 5eA og 4eA. Emne var brøker (ideen om brøker sammenligning af brøker og redukion). Jeg skrev imeplanerne på fransk for a undgå problemer med fremmedsproge senere. Jeg bruge følgende eksbøger og kilder: (1) Mahemaiques 5e collecion phare Hachee éducaion programme 2006. (2) Maemaika s Bekou 2 Novoná J. Kubínová M. Sciencia Praha 1997. (3) Pracovní seši k učebnici maemaika 5 Novoná J. Kubínová M. Sciencia Praha 1995. (4) Dvace pě kapiol z didakiky maemaiky Hejný M. kap. 20 Zlomky díl 1 Praha 2004 Plan for førse ime Forberedelse:Papirbakke udklip af farvede ransparener. Fremgangsmåde:Jeg vil præsenere emne på følgende måde: Ægyperne bruge brøker når de skulle dele brød ud. Så vil jeg uddele papirbakker med cenrum markere il eleverne parvis. Jeg vil sige: Bakkerne foresiller brød. Halvdelen af parrene skal dele brøde mellem o fire oe og seksen mennesker. Den anden halvdel mellem re seks og olv mennesker. Eleverne bliver så bed om a besemme (klippe ud) hvor sor en del der
skulle gives il én person i hver ilfælde. Den næse opgave bliver a sammenligne de enkele sykker brød og nedskrive resulaerne. Dernæs vil eleverne blive bed om a sammenligne deres resulaer med e par fra den anden gruppe nedfælde resulaerne og præsenere dem på avlen senere. Jeg har planer om a undersøe præsenaionen vha OHP en og de farvede udklip (ransparener). Valgmulighed for hurige elever: Tegn en rekan og den farvede rekan vha dens medianer. Farv derefer rekanen som er fremkomme vha medianerne i en lille ikke-farve rekan. Eleverne vil blive bed om a forsæe med a fremsille sadig mindre rekaner og også besemme hver af de nye farvede dele ud fra brøkdele. Diskussion ved præsenaion: Hvor mange sykker brød (i individuelle ilfælde) er de nødvendig for en person a samle for a komme op på e hel brød? Hvad ville der ske hvis vi havde 2 3 4 5. brød il o personer? Sammenlign med én og uddrag en regel. Ressourcer: (4) (3) Plan for anden ime Forberedelse: Kopier af skema il hver elev (se bilag) kor med brøker. Fremgangsmåde: Førs vil vi arbejde med e rekangel på 4x7 del i syv srimler. Eleverne skal farve fem srimler. Så skal de sige og skrive ned og hvor sor en del af rekanglen de repræsenerer. Derefer skal de dele rekanglen i halvdele ved hjælp af en linie på en sådan måde a hver srimmel bliver del i halve. De skal sige hvor sor en del af de hele der nu er repræsenere af de farvede. Bagefer deler de de nylavede små rekangler ved hjælp af o linjer så de laver 4x7 kvadraer; igen bliver de spurg om den fremkomne del. Al skal skrives i brøker og sammen vil vi finde sammenhænge. Bagefer arbejder vi med den anden form. Samme procedure som før; nu vil de ikke dreje sig om forlængning af brøker men om forkorning. De beyder a de små kvadraer skal holdes sammen førs 4x4 kvadraer og så fire gange den farvede form. den næse del af imen får hver elev e kor med en brøk. Hans/hendes opgave bliver a lede efer og finde alle de kammeraer med en brøk af samme værdi. Der er 24 elever som skal udgøre fire grupper på hver seks. Serier af brøker skrives på avlen. Senere vil vi diskuere uforkorelige brøker. Ressourcer: (1) Plan for redje ime Fremgangsmåde: Tegn e liniesykke 12 cm lang og afmærk poins 0 ¼ 1/3 ½ 2/3 ¾ 1. På samme linie skal eleverne senere afmærke: 3/12 4/12 6/12 9/12 12/12; 2/6 3/6 4/6 6/6; 2/4 4/4. Vægen skal lægges på beydningen af fællesnævner og sammenligningen af brøker. Hjemmearbejde: find fem forskellige brøkerm der er repræsenere af de samme punk på liniesykke: 2/3.
den næse del af imen skal de handle om omskrivningen af decimalal il brøk. Eleverne mindes om a en halv lier også kan skrives som 05 eller ½ l. Parvis kan de overveje hvordan dee kan beskrives maemaisk. Som hjælp kan de bruge deres viden om a 05 l = 500ml. De elever som er færdige før kan få nye opgaver. Nemlig: 0.25 l 02 l. Sidse opgave bliver a omskrive 1 l formel og fremlægge resulae. Diskussion ved præsenaion: Mulighed for omskrivning (brøker il decimalal og omvend.) Ressourcer: (2) Beskrivelse af førse ime (irsdag 16.12) Jeg var ilfreds med fremgangsmåden. Sammen virkede de som om vi nåede måle. Selvom jeg kende elevermnes navne (jeg havde fåe foografier med navne på) behøvede jeg ikke a nævne nogen. Alle eleverne var mege akive. Så akive a de ikke lod mig afslue min forklaring de var virkelig morakkere. Jeg forklarede fremgangsmåden en gang ved hjælp af den forberede insrukion. Men jeg var dårlig færdig før grupperne var i gang. Probleme var a de ikke havde forsåe insrukionen og i sede for a dele brøde i halve igen og igen havde de klippe aling ud i oendedele. De lære dog af deres fejlagelse og fand ud af hvad de blev bed om. De elever der fand ud af de fik den anden halvdels opgave. De elever der skulle dele brøde i redjedele havde problemer fra saren. Jeg overvågede arbejde og gav dem (ikke for hurig) lederåde il løsningen o måder a dele på. En gruppe havde særlige problemer men kom senere med rosee løsningen (sekskaner) som de havde lær idligere. Senere opdagede jeg a de ikke engang kunne dele en vinkel i halvdele og de blev ved med a folde brøde. Jeg er ikke erfaren nok il a vide hvad der er beds: a lade eleverne regne fremgangsmåden ud eller forælle dem hvordan så der er bedre id il de øvrige. Min næse opgave il dem var a sammenligne brøddelene og jeg hjalp dem med a sammenligne o re fire. seksen ved hjælp af egnene > < på avlen. gen fremlagde jeg den forberede forklaring og for a gøre de klarere skrev jeg ½ under 2. En af drengene forsod med de samme. Han noerede de og venede på hvad der så fulge. Jeg forelagde opgaven for de hurige. De andre var sadig i gang med a sammrnligne eller klippe ud. Jeg lod dem dikere resulae il mig og så vise jeg mi ege resula på OHP en. Jeg skulle nok have lade dem præsenere deres egne resulaer. De gik også op for mig a de ville have være bedre hvis de allesammen havde lave samme fordelingsopgave (den enkle med halvering) og de som blev færdige kunne så løse den vanskeligere opgave. Jeg skrev brøksammenligningen på en linie men jeg er sikker på a de ville være bedre a skrive dem o og o og så gøre de færdig ved a ilføje andre brøker. Der var ikke mege id il drøfelse. Forklaringen af akivieen var besværlig og de var nødvendig a bruge id il omformulering. Selve diskussionen i grupper var frugbar og i de individuelle samaler var eleverne mege opmærksomme. Beskrivelse af lekion 2 (orsdag 18.12) Jeg havde ændre plan: for a kunne vende ilbage il diskussionen fra den idligere
ime bad jeg nu eleverne a arbejde med e skema på 8x8 hvor analle af brød skulle være linier og analle af folk i søjler (nævner og æller). De var meningen a dee skulle udvide forsåelsen af den føre diskussion som ikke var ilsrækkelig gennemfør i forrige ime. Sammen med eleverne diskuerede vi hvordan man kan dele fx 6 brød mellem fire mennesker på o forskellige måder 1+ ½ og 3/2. Så lavede jeg skemae på avlen og forklarede opgaven. Eleverne sagde a de var le og udfylde aling fra1/1 il 8/8. De der opdagede a der ville være luer 1-aller på diagonalen skrev de andre brøker (fx 2/6) mekanisk. Så udfylde jeg o ilfældige huller på avlen bad eleverne arbejde parvis og hjalp kun når jeg blev spurg. Jeg regnede ikke med a folk kunne blive færdige men var ineressere i a se hvor lang de kunne nå. To-re par fik gode ideer. Der var ikke mege id så sammen fylde vi 1/4 af skemae 1 il 4 på avlen. Jeg ror a jeg skulle have gjor sådan fra saren i sede for a bede dem om a udvide abellerne. De næse jeg bad dem om var a farve ruderne; blå når en person får mindre end e brød rød når hun får mere end e ingen farve eller gul når hun får præcis e. Al i al ror jeg a imeplanen var for krævende. Måle var fin men da vejen derhen ikke havde nogen genveje var de vanskelig a nå derhen på så kor id. De var måske mulig eferhånden a udvide skemae efer elevernes arbejdsindsas. Jeg nåede overhovede ikke den oprindelige plan il anden ime! pausen før næse redje ime kom en af pigerne hen il mig med skemae korrek udfyld (jeg havde gjor de il frivillig hjemmearbejde). Hun indrømmede a hendes mor havde hjulpe hende og moderen havde sag a de drejede sig om ophævelse af brøker og a hun aldrig havde lave noge lignende i skolen. Skemae var farve desværre ikke korrek. Beskrivelse af redje ime (fredag 19.12) Denne ime blev opage på video. denne ime lykkedes de mig a opfylde alle mål. Emne var den originale imeplan for ime o. Eleverne var nu van il mig og samarbejdede på samme måde som i de forrige imer. De var en ime med god arbejde. Og jeg synes a de vise god olerance og forsåelse når de reede mine forhåbenlig ubeydelige fejl på fransk. Og selvom nogen genog mine fejl var der alid nogen der reede mig. Dee havde være ydelig i de førse imer. De viser selvfølgelig nogen begrænsninger for en ikke-indfød lærer. Denne ime var ilfredssillende rods e par foralelser og formelle problemer. Jeg er sikker på a jeg vil gøre mig umage for a undgå dem i fremiden. Fredag 19.12. undervise jeg en ime som også blev opage på video og lå lige før redje ime med min egen klasse. Se imeplanen i bilage. Jeg kende ikke eleverne. Førs gav jeg dem kun den førse opgave jeg havde en kopi il hver elev. Akivieen i forbindelse med opdagelsen af probleme var posiiv. Jeg havde være bange for a de ville sivne ved møde med en ukend lærer der ale il mikrofonen med o kameraer i klassen en ekniker og deres egen lærer. Oven i købe kom skolens leder for a kigge på. Heldigvis var der e par akive elever i klassen som måske ellers ikke var så ihærdige. Jeg havde igen fåe billeder og navne men behøvede dem ikke. Jeg må indrømme a forholde mellem mig og eleverne ikke blev særlig personlig. Lige efer imen var jeg god ilfreds og jeg håber a sådan e eksperimen jener e god formål. Jeg fik a vide også efer
imen a lederen havde ravl men a han som var mere il lieraur endelig havde forsåe en ligning med en ubekend. De er hvad han sagde il mig personlig da han sagde farvel il mig efer min sidse ime. Konklusion Jeg har lys il a slå fas a denne erfaring var mege berigende. Takke være den uddannelse jeg har modage fra fakulee for uddannelse i Prag var de leere for mig a finde min rolle i dee piloprojek. Jeg vil også gerne udrykke min aknemmelighed il J. Novona M. Hofmannova Y. Alvez og Y. Renaud for deres hjælp. løbe af min undervisning lagde jeg mærke il a de ikke er vigig a kende klassen eller elevernes navne for a snakke med dem. Jeg bed også mærke a i de førse re imer med en udenlandsk lærer er eleverne ganske overbærende over for de sproglige fejl man laver og fokuserer snarere på selve undervisningen. Jeg havde en smule problemer når jeg skulle finde på yderligere forklaringer på fransk. De ville sikker forsvinde efer nogen id. De enese jeg fand vanskelig var a omformulere insrukioner il akivieer for a gøre dem klarere eller forklare resulaer. Man kan se på videoen a selv en yngre kvindelig elev kan forklare flydende og leforsåelig på en måde jeg ikke urde.
~ Annex 1 ; ~--------. -.---- i.. ~.~ '. ' - - 1.!. ~!-1 J J ;! -.. j. - 1 i -